KL s model 2016 for fremskrivning af plejeboligbehov sammenholdt med Skanderborgs egne beregninger fra maj 2016.

Transkript

1 Notat Dato 27. maj 2016 KL s model 2016 for fremskrivning af plejeboligbehov sammenholdt med Skanderborgs egne beregninger fra maj Budget & Analyse Staben Økonomi, Innovation & IT Skanderborg Kommune Leif Haarbo Nielsen Tlf Kort beskrivelse af KL s plejeboligmodel I notat fra KL af 18. april 2016 er beskrevet Model til fremskrivning af plejeboligbehov. Modellen er bygget op som en mekanisk fremskrivning af plejeboligbehovet fordelt på aldersgrupper med udgangspunkt i Danmarks Statistiks (DS) senest opgjorte antal borgere i plejebolig i hver aldersgruppe i 2015 og afledt heraf en andel af kommunens samlede antal borgere i aldersgruppen, som kaldes Behovsgraden for aldersgruppen. Behovsgraden skal i princippet indeholde alle visiterede til plejebolig incl. den fulde venteliste. Den mekaniske fremskrivning sker som udgangspunkt ved at vælge mellem 4 scenarier, hvoraf de 2 sidste ikke regner på forventede fremtidige behov, men er referencescenarier med enten 1) Tilpasning til aktuelt landsgennemsnit eller 2) Ingen udvikling i behovsgrad. Tilbage står 2 scenarier med afsæt i kommunens egen historik: 3) Gennemsnitlig ændring i behovet ) Gennemsnitlig ændring i behovet Med andre ord udviklingen før kommunesammenlægningen eller efter. Man kan vælge hvor mange år man tror den gennemsnitlige årlige udvikling i hvert scenarie vil fortsætte. Hvert scenarie beregnes med udgangspunkt i kommunens 2015-tal ifølge DS Det det dog principielt muligt at indsætte egne tal for 2015 belægning for hver aldersgruppe. Der er lavet beregninger udgangspunkt i den nye definition af plejeboliger vedtaget i seneste budget for Skanderborg Kommune. Supplerende I afsnit 3 sammenlignes resultaterne fra KL s model med egen model jf. Notat af 23. maj 2016 og en beregning ud fra de data, der bruges i den nye demografimodel for Skanderborg Kommune. I den nye demografimodel tages afsæt i det antal borgere der ifølge befolkningsprognosen er inde i de sidste 3 leveår og den andel heraf for hver aldersgruppe som forventes at få brug for plejebolig. 1. Forskelle mellem kommuners andel af borgere i plejebolig Side 1 af 6

2 Ved valg af forskellige kommuner kan man få belyst forskelle i udgangspunktet 2015 for hvor stor en andel af borgerne, der i plejebolig i en række kommuner. I bilaget er for samme kommuner som nedenfor i tabel 1 vist mere detaljeret forskelle mellem andel af borgere som er i plejebolig. Tabel 1. Gennemsnit af andel borgere i de 7 aldersgrupper over 60 år, som er i plejebolig % af borgere i alt 2015 Gns for de 7 aldersgrupper over 60 Egedal 4,50 Viborg 6,17 Hedensted 6,27 Skanderb. NY 6,84 Horsens 6,85 Favrskov 6,88 Landsplan 7,37 Silkeborg 7,52 Skanderb. GL 7,54 Aarhus 8,25 Herning 9,24 Randers 10,71 Sammenvejningen i kolonnen Gns. 7 aldersgrupper over 60 i tabel 1 kan meningsfyldt bruges som sammenligning mellem kommuners brug af plejeboliger. Tallet viser hvor stor en andel af borgerne som gennemsnit af de 7 aldersgrupper brugt i KL s model, der er i plejebolig. Et højt tal vil være for kommuner med a) højt serviceniveau med udbredt brug af plejeboliger, og for kommuner med b) kort levealder og mere sygdom i alderdommen end for gennemsnittet. 2. Overvejelser om modellens forudsætninger I bemærkningerne til modellen står bl.a. følgende: A. En stigende ældrebefolkning vil medføre et øget behov for plejeboliger. Efter 2015 forventes det, at gruppen af de typisk mere plejekrævende over 80-årige forøges markant både i antal personer og som andel af den samlede befolkning. Den forventede befolkningsudvikling er dog meget forskellig fra kommune til kommune. B. Plejeboligbehovet modvirkes i et vist omgang af forbedret sundhedstilstand blandt de ældre, rehabilitering og velfærdsteknologi. Hertil kommer, at Ældresagen i en undersøgelse fra 2012 konkluderer, at de ældre i højere grad fremover vil foretrække at blive boende i eget hjem. C. Modellen er bygget op over en som udgangspunkt mekanisk fremskrivning.. I virkeligheden verden er der imidlertid ikke denne automatik. De ældres behov afhænger af funktionsevnen, og den gennemsnitlige funktionsevne for en given aldersgruppe er ikke uændret over tid eller fra sted til sted. Et nøgleparameter i fremskrivningen af behovet for plejeboliger vil derfor være ens forventninger til, hvordan funktionsevnen udvikler sig. Side 2 af 6

3 Modellen giver derfor som vore egne beregninger mulighed for scenarier til fortolkning i lyset af anden viden om de lokale forhold. Bemærkninger til vigtige definitioner i modellen - Behovsgraden udtrykker andel af borgere som er visiteret til plejebolig. Det vil sige både de, der har en plejebolig og de der står på venteliste. - Gns. Periode med plejeboligbehov omfatter hele perioden,hvor borgeren har brug for en plejebolig dvs. inklusive den tid, der går med at stå på venteliste. Feltet er som udgangspunkt sat til 30 måneder eller 2,5 år ud fra skøn på landsplan baseret på data i Lovmodellen. Dette tal bruges dog kun til tomgang ved fraflyt. Overvejelse: I Skanderborg har vi konstateret gennemsnitlig periode på 3 år = 36 måneder. Det ville have stor betydning for den nødvendige kapacitet i fremtiden, hvis indflytning i plejebolig udskydes f.eks. af de grunde der nævnes under punkt B ovenfor. Et skift over tid fra 36 måneder til 30 måneder betyder en reduktion i behovet for plejeboliger med 1/6 = 16,6%. Skal der for eksempel bruges 425 pladser hvor den gennemsnitlige periode er 36 måneder, så skal der til det samme antal borgere kun bruges knap 360 pladser ved en gennemsnitlig varighed på 30 måneder. - Tomgang ved fraflytning er som udgangspunkt for modellen sat til 2,6 måneder. I Skanderborg svarer 8% skifteledighed til 2,9 måneder, mens 5% svarer til knap 2 måneder. 3. Brug af modellen med nye Skanderborg tal Der er lavet beregninger i KL s model ved at erstatte DS-data med egne data fra Skanderborg med data for det samlede antal beboere incl. borgere fra andre kommuner i de plejeboliger som fortsat har status som plejeboliger ved ny visitering. Tabel 2. Scenarier i KL-model sammenlignet med egne beregninger i notat af 23. maj Model KL-model udvikling fortsat KL-model udvikling fortsat Egen model med 8% skifteledighed Egen model med 5% skifteledighed Umiddelbart er der stor forskel mellem udviklingen i egen model og i KL s model. De centrale beregningsfelter i KL s model er skjulte, så det er ikke muligt helt at udrede forskellen til egen model. Det er således ikke muligt at efterprøve KL-modellens data fra tidligere år med hensyn til antal borgere i plejeboliger. I KL s notat tales om databrud hen over kommunesammenlægningen grundet ny praksis, så det kan være medvirkende årsag til forskellen. En forskellig vægtforskydning i udviklingen for hver aldersgruppe kan være et andet forklaringselement. Imidlertid kan forskellen forklares med, at vi i egen model har fokuseret på udviklingen for egne borgere for sig og til sidst fastsat et antal på 50 pladser til borgere udefra. Dette tal er fastsat som svarende til niveauet Side 3 af 6

4 i de seneste år Imidlertid har vi i vore egne data et meget mindre antal borgere fra andre kommuner ved starten på den nye kommune. Antallet af borgere udefra er vokset stærkere end antal af egne borgere og dette forhold alene vil kunne forklare en forskel på ca. 20 pladser i 2025, da vi i vores model har forudsat at det aktuelle niveau for borgere udefra ikke vil stige yderligere. Hertil kommeren mindre forskel i udgangsniveauet mellem de to modeller. Supplerende: Som supplerende vurdering på usikkerheden i de prognoser på fremtidigt behov for plejeboliger, som de forskellige modeller har, så er lavet en supplerende beregning ud fra de data, som er brugt i forslag til ny demografimodel. I den nye demografimodel er udgangspunktet, at borgernes behov er størst i de sidste år af livet. Derfor er beregnet hvor mange borgere som statistisk set er inde i de sidste 3 år ved at tage gennemsnittet af beregnede dødsfald i hver aldersgruppe i de kommende 3 år. Ud fra erfaringstal for hvor stor en andel i hver aldersgruppe der har plejebolig og udviklingen heri over årene, så er beregnet et fremtidigt plejeboligbehov, som vist nederest i tabel 3. Tabel 3. Scenarier som i tabel 2 tilføjet scenarier beregnet fra data i ny demografimodel. Model KL-model udvikling fortsat KL-model udvikling fortsat Egen model med 8% skifteledighed Egen model med 5% skifteledighed Ny demografimodel-data med 8% skifteledighed Ny demografimodel-data med 5% skifteledighed I 2025 viser den nye demografimodel hen til ca. middeltallet mellem egen model og KL smodel. Bemærk, at borgere fra andre kommuner er med i den nye demografimodel, da også tilflytninger i høj alder er medregnet her og alle dødsfald er medregnet uanset bopæl forud for ophold i plejebolig. Der vil altid være en vis usikkerhed på prognoser, da forholdene kan ændre sig. Hvis Skanderborg Kommunes borgere i tråd med Ældresagens undersøgelse fra 2012 (punkt B i afsnit 2) i øget grad kan og vil blive længere tid i egen bolig med anden form for hjælp, så vil en ændring med samme antal brugere med med reduktion af varighed fra 36 måneder til 30 måneder reducere behovet for plejeboliger med 17%. Alene en reduktion på 10% i KL modellens højeste tal på 448 vil da blive reduceret til ca. 400 svarende til niveauet i egn model. Udviklingen efter 2025 og behovet for plejeboliger derefter må vurderes tættere på i lyset af udviklingen i de mellemliggende år. Byggeri nu med forberedt plads til senere udbygning efter mere sikkert behov må være måden at reducere usikkerheden for at bygge for meget eller forkert for tidligt. Side 4 af 6

5 Bilag 1. Sammenligning af behovsgrader = andel af borgere i plejebolig Behovsgrader = Andel i plejehjemsbolig i kommunen 2015 som opgjort af DS jf KL's model Andel af borgere i ny defin. gl. defin. % Egedal Viborg Hedensted Skanderb. Horsens Favrskov Landsplan Silkeborg Skanderb. Aarhus Herning Randers Under 60 år 0,00 0,02 0,01 0,02 0,02 0,02 0,03 0,01 0,02 0,03 0,05 0, år 0,23 0,18 0,21 0,31 0,30 0,15 0,33 0,27 0,39 0,47 0,43 0, år 0,10 0,36 0,37 0,48 0,47 0,18 0,54 0,00 0,62 0,60 0,55 0, år 0,43 0,80 0,49 0,63 0,89 0,70 0,97 0,71 0,86 1,34 1,14 1, år 1,13 2,55 2,61 2,49 2,52 1,70 2,67 2,61 3,06 3,01 2,41 4, år 4,28 5,56 4,30 5,54 6,18 6,00 6,33 6,56 6,43 7,74 7,30 9, år 7,59 11,24 13,70 12,77 13,04 12,00 13,39 12,75 13,12 15,40 15,37 18,10 Over 90 år 17,74 22,53 22,19 25,66 24,57 27,45 27,38 29,71 28,32 29,19 37,48 38,76 I alt af befolkning 0,28 0,64 0,64 0,54 0,65 0,56 0,76 0,68 0,62 0,68 0,86 1,23 Gns 7 aldersgrp 4,50 6,17 6,27 6,84 6,85 6,88 7,37 7,52 7,54 8,25 9,24 10,71 Behovsgrader 2015 jf DS og KL udvalgte aldersgrupper og gns for 60+ aldre % af borgere i alt år år Over 90 år Gns 7 aldre Egedal 4,28 7,59 17,74 4,50 Viborg 5,56 11,24 22,53 6,17 Hedensted 4,30 13,70 22,19 6,27 Skanderb. NY 5,79 13,99 24,08 6,84 Horsens 6,18 13,04 24,57 6,85 Favrskov 6,00 12,00 27,45 6,88 Landsplan 6,33 13,39 27,38 7,37 Silkeborg 6,56 12,75 29,71 7,52 Skanderb. GL 6,43 13,12 28,32 7,54 Aarhus 7,74 15,40 29,19 8,25 Herning 7,30 15,37 37,48 9,24 Randers 9,76 18,10 38,76 10,71 Side 5 af 6

6 Bilag 2. Data fra de 2 scenarier for Skanderborg i KL s model Scenarie: Fremskriv som Udgangspunkt i NY Skanderborg definition af plejeboliger med fuld virkning fra 2015 Udgangspunkt i NY Skanderborg definition af plejeboliger med fuld virkning fra 2015 Plejeboligbehov incl tomgang v flytning KL-model udvikling fortsat Beboere primo året Tomgang ved fraflytning (md.) 2,6 2,6 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 - svarende til antal boliger Behovsgrad pr. over 60-årig (pct.) 2,21 2,20 2,17 2,16 2,14 2,15 2,16 2,17 2,19 2,17 2,19 2,20 2,20 2,11 Ændring ift. udgangsniveau (pct.point) 0,00-0,04-0,08-0,13-0,17-0,23-0,28-0,34-0,40-0,46-0,52-0,59-0,66-1,81 Scenarie: Fremskriv som Udgangspunkt i NY Skanderborg definition af plejeboliger med fuld virkning fra 2015 Plejeboligbehov incl tomgang v flytning KL-model udvikling fortsat Beboere primo året Tomgang ved fraflytning (md.) 2,6 2,6 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 - svarende til antal boliger Behovsgrad pr. over 60-årig (pct.) 2,21 2,20 2,18 2,18 2,16 2,18 2,20 2,22 2,25 2,24 2,27 2,29 2,30 2,28 Ændring ift. udgangsniveau (pct.point) 0,00-0,04-0,07-0,11-0,15-0,19-0,24-0,28-0,34-0,38-0,44-0,50-0,56-1,64 Side 6 af 6