Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune

Transkript

1 Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune Januar 2012

2 Indhold 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling... 5 Udviklingen fordelt på ældredistrikter ÆLDRE- OG PLEJEBOLIGER I VIBORG KOMMUNE... 7 Definition... 7 Antal ældre- og plejeboliger... 7 Dækningsgrader for ældre- og plejeboliger... 9 Gennemsnitalderen for beboerne i plejeboligerne Ventelister KAPACITETSANALYSE HVOR MANGE BOLIGER ER DER BEHOV FOR I FREMTIDEN? Forudsætninger m.v...12 Fremtidigt behov for ældreboliger Fremtidigt behov for plejeboliger SAMMENFATNING BILAG 1 UDVIKLINGEN I GENNEMSNITLIG LEVEALDER OG ÆLDRES FUNKTIONSEVNE BILAG 2 - UDBYGNINGSMULIGHEDER PÅ DE EKSISTERENDE PLEJECENTRE

3 1. Baggrund og formål Antallet af ældre vil stige betydelig i de kommende år såvel i Viborg Kommune som i hele landet. De næste mange år vil der blive flere ældre og særligt antallet af +80-årige vil blive øget markant. Dette vil alt andet lige også betyde, at behovet for ældre- og plejeboliger vil stige. Etablering af nye plejecentre/plejeboliger samt udbygning af eksisterende kræver i sagens natur langsigtet planlægning. Socialudvalget besluttede på sit møde den 3. m aj 2011, at der skulle iværksættes en a nalyse af pl ejeboligområdet, bl.a. med henblik på at give S ocialudvalget en status for og analyse af pleje- og boligkapacitetsbehovet på sigt. Analysen skal indgå i budgetlægningen for , herunder i 1. plan- og budgetkonference i april Denne rapport forsøger således at an alysere det k onkrete behov for både ældreb oliger og plejebolig. Det gøres blandt andet ved at tage udgangspunkt i den n yeste befolkningsprognose for Viborg Kommun e samt den nuværende dækningsgrad (antal boliger pr. ældre) for ældre- og plejeboliger. Endvidere er der udarbejdet et boligkatalog, hvor oplysninger om plejeboliger og ældreboliger i Viborg Kommune er samlet. På investe ringsoversigten for ha r Byrå det afsat p enge til påbe gyndelse og etablering af et nyt plejecenter i Viborg Kommune der umiddelbart rummer 70 borgere. Den kommunale organisation og ledelsesstruktur Viborg Kommunes ældreområde er en del af Sundhed & Omsorg, under direktørområdet Job & Velfærd, (se figuren på næste side). Sundhed & Omsorg består af Visitation Ældre & Sundhed, fem strategiske ledelsesområder, et innovationscenter samt en administrativ afdeling. De fem strategiske ledelsesområder er: Sygepleje & Træning Hjemmplejen Plejecentrene Det kommunale sundhedsvæsen Madservice Viborg Visitation Ældre & Sundhed er myndighedsdelen, der bevilger den hjælp, som borgeren kan få efter det serviceniveau, der er fastlagt i Kvalitetsstandarden. Den bevilgede hjælp udføres af de medarbejdere, der er ansat i de strategiske ledelsesområder. De strategiske ledelsesområder har tilknyttet en administrationsdel, som varetager de administrative opgaver. Hjemmeplejen er opdelt i 9 ældredistrikter, som den videre analyse tager udgangspunkt i. I tabellen nedenfor er vist i hvilke ældredistrikter de enkelte plejecentre er placeret. Tabel 1 Plejecentre fordelt på ældredistrikter Distrikter Plejecenter Bjerringbro Skovvænget Houlkær Overlundgården, Kildehaven Løgstrup-Stoholm Birkegården, Sjørup Plejecenter Karup Åbrinken Møldrup-Ørum Højvangen, Pensionistgården, Toftegården, Kildedalscenteret Midtbyen Skovgården, Møllehuset Sønderly Klosterhaven, Klostertoften Sønderland Liselund Vesterparken Blichergården 3

4 4

5 2. Udviklingen i antallet af ældre i Viborg Kommune Den generelle udvikling Befolkningsprognoser for Viborg Kommune viser, at der i de kommende år vil ske en ma rkant stigning i antallet af ældre mellem 6 5 og 79 år. Befolkningstallet vil i denne al dersgruppe således stige med knap personer over de næste 15 år svarende til 36,5 %. Udviklin gen er forholdsvis stabil gennem hele perioden med en svagt aftagende tendens. Det er primært gruppen af de ældre under 70 år, hvor stigningen er størst. Dette skyldes de store efterkrigsårgange, der nu når 65 års alderen. På landsplan forventes der en lidt mindre markant udvikling med en stigning af årige på 28,7 %. De årige - faktiske tal og prognose Antal personer Antallet af de ældste ældre på 80 år og derover vil også stige meget markant. Prognosen forudser, at Vi - borg Kommune vil have næsten flere indbyggere på 80 år og derover i 2026 end tilfældet er i dag. Konkret vil der ske en stigning på ca. 60 % de næste 15 år. Udviklingen for hele landet er næste n lige så ma rkant, idet der her forudses en stigning på 50,4 % over de næste 15 år. De 80-årige og derover - faktiske tal og prognose Antal personer

6 Udviklingen fordelt på ældredistrikter Der er relativ stor forskel på størrelsen af de ni ældredistrikter i Viborg Kommune. Møldrup-Ørum er det største distrikt med i alt personer på 65 år og derover, mens det mindste distrikt er Sønderly med blot 890 personer på 65 år og derover. Stigningen i antallet af ældre fordeler sig også relativt forskelligt ældredistrikterne i mellem. Samlet set forudses den største stigning (ca. 66 %) i antallet af personer på 65 år og derover at ske i Sønderland efterfulgt af Sønderly (ca. 60 %). I aldersgruppen for de 80-årige og derover skønnes den største stigning at ske i henholdsvis Sønderland (121,5 %) og Karup (113,7 %). Karup er dog sammen med Sønderly det område, som i dag har færrest ældre på 80 år og derover. Tabel 2 Den forventede udvikling i antallet af ældre i Viborg Kommune fordelt på ældredistrikter År Ændring Ældredistrikter Aldersgrupper Antal Pct. Bjerringbro år ,2 (Skovvænget) 80 år og derover ,3 65 år og derover ,5 Houlkær år ,0 (Overlundgården, Kildehaven) 80 år og derover ,7 65 år og derover ,5 Løgstrup-Stoholm år ,6 (Birkegården, Sjørup Plejecenter) 80 år og derover ,5 65 år og derover ,9 Karup år ,3 (Åbrinken) 80 år og derover ,7 65 år og derover ,3 Møldrup-Ørum år ,6 (Højvangen, Pensionistgården, Toftegården, Kildedalscenteret) 80 år og derover ,6 65 år og derover ,3 Midtbyen år ,6 (Skovgården, Møllehuset) 80 år og derover ,0 65 år og derover ,5 Sønderly år ,6 (Klosterhaven, Klostertoften) 80 år og derover ,7 65 år og derover ,6 Sønderland år ,0 (Liselund) 80 år og derover ,5 65 år og derover ,5 Vesterparken år ,0 (Blichergården) 80 år og derover ,9 65 år og derover ,3 Viborg Kommune samlet år ,1 80 år og derover ,9 65 år og derover ,2 6

7 3. Ældre- og plejeboliger i Viborg Kommune Definition Ældreboliger er boliger til borgere, der på grund af nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, har behov for en bolig med mere passende indretning. Boligen tilpasses borgerens funktionsniveau og indretningen muliggør brugen af hjælpemidler. Plejeboliger er boliger til borgere, der på grund af fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne og udover ovenstående har behov for at være tilknyttet plejepersonale hele døgnet Der er forskellige typer af plejeboliger i Viborg Kommune: almindelige plejeboliger, demenspladser, leve/bomiljøer, midlertidige pladser (herunder aflastningspladser) samt specialiserede tilbud. Antal ældre- og plejeboliger Der er samlet set 684 ældreboliger og 638 plejeboliger i Viborg Kommune. Boligerne er jævnt fordelt (se kortet på næste side) i hele kommunen. Plejeboliger er således også geografisk spredt. Udover de kommunale plejeboliger er der tre friplejehjem i Viborg Kommune. Det drejer sig om Friplejehjemmet Nordstjernen i Sparkær, Klejtrup Friplejehjem samt Friplejehjem Sct. Kjeldsgården, der ligger i Viborg. Tabel 3 - Ældre- og plejeboliger i Viborg Kommune fordelt på ældredistrikter Ældredistrikter Alm. plejeboliger Demenspladser Plejeboliger Levebomiljøer Midlertidige pladser I alt Ældreboliger Ældre- og plejeboliger i alt Bjerringbro Houlkær Løgstrup-Stoholm Karup Møldrup-Ørum Midtbyen Sønderly Sønderland Vesterparken Samlet Kilde: Sundhed & Omsorg, Viborg Kommune 7

8 Kort over ældre- og plejeboliger i Viborg Kommune Møldrup-Ørum Stoholm-Løgstrup Vesterparken Sønderly Houlkær Midtbyen Sønderland Bjerringbro Karup 8

9 Dækningsgrader for ældre- og plejeboliger Dækningsgrader beskriver forholdet mellem antallet af boliger og antallet af ældre i den relevante aldersgruppe. Det vil sige, at en dækningsgrad på eksempelvis 5 betyder, at hver gang der er 100 ældre, så er der 5 ældreboliger. Nedenfor er de aktuelle dækningsgrader for ældreboliger for ældre over 70 år og plejeboliger for ældre over 80 år fordelt på distrikterne vist. Dækningsgrader i Viborg Kommune Dækningsgraderne er nedenfor angivet for de ni distrikter og samlet for hele Viborg Kommune. Som det fremgår af kortet på forrige side, så ligger distrikterne Midtbyen, Sønderly og Vesterparken i Viborg By, mens Houlkær og Sønderland både omfatter en del af Viborg by, landområder og øvrige byer. Koncentrationen af ældreboliger i Viborg Midtby er således blandt andet medvirkende til relativt store forskelle i dækningsgraderne. Tabel 4 - Dækningsgrader ældreboliger (ældreboliger pr. 70-årig +) Distrikter 70-årige + Pct. Bjerringbro ,2 Houlkær ,0 Løgstrup-Stoholm ,1 Karup 720 4,7 Møldrup-Ørum ,8 Midtbyen ,4 Sønderly ,0 Sønderland ,4 Vesterparken ,3 Viborg Kommune samlet ,7 Generelt ligger dækningsgraden for ældreboliger på 6,7 %, det vil sige, at ca. hver 15. ældre over 70 år kan få anvist en ældrebolig. I nogle ældreboliger bor der dog par, så reelt er der flere i ældreboligerne. Den laveste dækningsgrad findes i Houlkærs distrikt og den højeste i Midtbyens distrikt med henholdsvis en dækningsgrad på 2,0 % og 22,4 %. De relativt store forskelle skal blandt andet ses i lyset af, at eksempelvis ældreboligerne i netop Viborg Midtby efterspørges af ældre fra alle de øvrige distrikter, og naturligvis ikke blot de ældre i midtbyen, der ikke bor i en ældrebolig. Tabel 5 - Dækningsgrader plejeboliger (plejeboliger pr. 80-årig) Ældredistrikter 80-årige + Pct. Bjerringbro ,8 Houlkær ,9 Løgstrup-Stoholm ,9 Karup ,8 Møldrup-Ørum ,3 Midtbyen 385 8,8 Sønderly ,3 Sønderland ,0 Vesterparken ,4 Viborg Kommune samlet ,7 9

10 På plejeboligområdet er dækningsgraden højest i Sønderly og Houlkær med henholdsvis 34,3 % og 23,9 %, mens dækningsgraden er lavest i Midtbyen med blot 8,8 %. Samlet set er dækningsgraden for plejeboliger på 16,7 % Selvom der er forskelle på dækningsgraderne ældredistrikterne i mellem, så dækker udbudet af boliger i øjeblikket efterspørgslen. Forskellene beror formentlig derfor på to ting. For det første optager Viborg By en del af de ældre fra oplandsbyerne både i forhold til plejeboliger og ældreboliger blandt andet som følge af de serviceudbud (kulturelt og handelsmæssigt) som findes i en større by som Viborg. For det andet kan der være en anden adfærd i distrikterne med landområder og en række mindre byer og landsbyer. Det vil således eksempelvis i mange tilfælde kræve en flytning til en anden by end man hidtil har boet i, hvis man skal have en ældre- eller plejebolig. Og man bor derfor længere tid i egen bolig, før man flytter i en plejebolig. Dækningsgrader i sammenlignelige kommuner Ser man på sammenlignelige kommuner (de syv nøgletalskommuner), så ligger Viborg Kommune generelt lavt i forhold til dækningsgraderne for ældre- og plejeboliger. Der er med andre ord færre ældre- og plejeboliger for hver ældre medborger end i de øvrige kommuner. Tabel 6 Dækningsgrader for ældre- og plejeboliger i sammenlignelige kommune Ældreboliger (pr årige og derover) Plejeboliger (pr årige og derover) Herning Kommune 8,3 19,7 Holstebro Kommune 8,3 28,7 Horsens Kommune 6,9 25,4 Randers Kommune 4,0 - Silkeborg Kommune 8,5 22,1 Skive Kommune 5,1 21,6 Viborg Kommune 6,7 16,7* Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og egne beregninger. *)Dækningsgraden i Viborg Kommune er eksklusiv friplejehjemspladser. Inklusiv friplejehjemspladser er dækningsgraden på ca. 19,0 i Viborg Kommune. Hvad angår dækningsgraden for ældreboliger, så ligger Randers og Skive Kommune under niveauet for Viborg Kommune, mens de fire øvrige kommuner ligger over helt i top ligger Silkeborg Kommune med en dækningsgrad på 8,5. Derimod ligger Viborg Kommune lavest, når man ser på dækningsgraderne for plejeboliger, hvor Holstebro Kommuner med en dækningsgrad på 28,7 ligger væsentligt over Viborg Kommunes dækningsgrad på 16,7. Gennemsnitalderen for beboerne i plejeboligerne Den gennemsnitlige alder på de personer, der bor i en plejebolig i Viborg Kommune, ligger overordnet på 81,9 år. Gennemsnitsalderen varierer mellem 69,5 år og 87,0 år. Især i Møllehuset i Viborg og på Åbrinken er der også yngre personer, der har behov for en plejebolig pga. blandt andet psykiske og/eller fysiske handicaps. Plejeboligerne med de gennemsnitlige ældste beboere findes på Kildedalscenteret, Birkegården, Overlundgården, Skovgårdsvej og Kildehaven, hvor gennemsnitsalderen er over 85 år. 10

11 Tabel 7 - Gennemsnitsalderen i plejeboligerne i Viborg Kommune Plejecenter Gennemsnitsalder Birkegården (Stoholm) 86,3 Blichergården (Viborg) 79,9 Bytoften (Rødkærsbro) 78,9 Højvangen (Ørum) 83,6 Kildedalscenteret (Skals) 87,0 Kildehaven (Viborg) 85,1 Klosterhaven (Viborg) 83,9 Klostertoften (Viborg) 80,9 Møllehuset (Viborg) 69,5 Liselund (Viborg) 82,5 Overlundgården (Viborg) 85,7 Pensionistgården (Vammen) 85,1 Sjørup 77,0 Skovgårdsvej (Viborg) 85,7 Skovvænget (Bjerringbro) 83,3 Toftegården (Møldrup) 81,1 Åbrinken (Karup) 69,6 Samlet 81,9 Kilde: Udtræk fra CPR ved hjælp af GIS pr. 1. oktober Ventelister Borgere i Viborg Kommune som har behov for en pleje- eller ældrebolig skrives på boliglister, som angiver borgernes ønsker om eksempelvis beliggenhed. Pr. 1. januar 2012 stod der 68 ansøgere på boliglisten til en ældrebolig og 83 ansøgere til en plejebolig. Boliglisterne omfatter personer, der er vi siteret til den konkrete boligtype. Personerne på boliglisten kan i princippet have meget specifikke ønsker, hvorfor disse personer kan optræde på boliglisten i lang tid og i sidste ende afslå tilbud om bolig. Boliglisterne siger primært noget om, hvor populæ r de en kelte steder er. Viborg-området er populært i forhold til ældrebolige r - her står 35 pe rsoner ud af de 68, svarende til 51 %, på boliglisten. Det er primært i Klosterhavens og Blichergårdens distrikter, hvor der er den store efterspørgsel. Derudover er der mange, der ønsker en ældrebolig i Bjerringbro, pr. 1. januar 2012 er der her 16 ansøgere. For plejeboligernes vedkommende fordeler personerne på boli glisterne sig relativt jævnt i kommune n. Tendensen til at søge til Viborg by er dog stigende. 43 % søger plejebolig i Viborg by og 17 % søge r plejebolig i Bjerringbro. I 2011 har borgerne i g ennemsnit ventet knap 7 måneder på at f å tildelt en plejebolig. Hvis borgerne i kke havde haft speci elle øn sker eller p rioriteringer i forhol d til ekse mpelvis pleje boligens pla cering, så kun ne ventetiden have været væsentligt korte re. Ventetiden på en de mensplads har været ca. 4,5 måneder, men denne kunne ligeledes have været kortere, hvis borgeren havde accepteret et andet sted end vedkommendes første prioritet. Ventetiden på en ønsket ældrebolig i forhold til de personer som har fået tildelt en ældre bolig i 2011 er på godt 6 måneder. Borgere, som ikke har særlige ønsker til eksempelvis beliggenhed, kan tilbydes boliger straks, da Viborg Kommune råder over et antal boliger, som der p.t. ikke er ansøgere til. Siden 1. januar 2009 skal kommunen senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste tilbyde borgere, der har særligt behov for en plejebolig, en sådan bolig. Denne garanti gælder dog ikke, hvis borgeren ønsker at bo i en bestemt bebyggelse. Viborg Kommune er i stand til at overholde denne plejeboliggaranti. 11

12 Tabel 8 - Antal personer på boliglister fordelt efter ældredistrikter pr. 1. januar 2012 Ældreboliger Plejeboliger Bjerringbro Houlkær 0 8 Løgstrup-Stoholm 1 6 Karup 2 4 Møldrup-Ørum 4 6 Midtbyen 3 1 Sønderly 20 9 Sønderland 0 1 Vesterparken 8 13 Anden kommune eller friplejehjem Viborg by 3 4 Hele Viborg Kommune 0 0 Personer på boliglister i alt Kapacitetsanalyse hvor mange boliger er der behov for i fremtiden? De flere ældre i fremtiden vil i sagens natur også modsvares af en øget efterspørgsel efter egnede boliger til ældre. I det følgende fremskrives behovet for bolig i forhold til den nuværende kapacitet. Forudsætninger m.v. Fremskrivningen sker også i dette tilfælde efter en alt-andet-lige -betragtning, altså at den dækningsgrad, der er gældende i dag fastholdes. Fremskrivningen baserer sig således på, at andelen af ældre i en ældreeller plejebolig holdes stabilt, og behovet for boliger stiger således proportionalt med stigningen i antallet af ældre. I forhold til selve fremskrivningens alt-andet-lige -betragtning vedr. dækningsgraden kan der peges på forhold som taler for, at behovet reelt vil være mindre. For det første tyder meget på, at de ældre vil efterspørge andre boligtyper i fremtiden, og det vil ikke nødvendigvis være boligtyper og tilbud, som vil være en del af de tilbud og den service kommunen vælger at levere i fremtiden, og behovet vil således blive dækket i privat regi, og dermed mindske behovet for de traditionelle pleje- og ældreboliger. For det andet vil normen om at bo længst muligt i eget hjem og tendensen mod også at dø i eget hjem sænke behovet for især en plejebolig. Det har i stedet den effekt, at plejebehovet for ældre i eget hjem vil øges. Den gennemsnitlige levealder har gennem en lang årrække været stigende, og gennem det sidste årti er den gennemsnitlige levealder for 0-årige vokset med 2,5 år, så mænd i dag kan forvente at blive 79,2 år og kvinder 81,2 år. Denne udvikling forventes at fortsætte. Samtidig medvirker dette blandt andet også, at tabet af funktionsevnen hos de ældre udsættes, og dermed også behovet for en ældre- eller plejebolig. I prognosen nedenfor forudsættes således, at behovet for en ældre- eller plejebolig overordnet udskydes med ét år over de næste 15 år 1. Det vil eksempelvis sige, at hvis en 80-årig i dag har en funktionsnedsættelse, der gør personen egnet til en plejebolig, så forudsættes det, at dette i år 2026 først vil være tilfældet som 81-årig. Jævnfør i øvrigt bilag vedr. stigende levealder og funktionsevne. 1 En tilsvarende metode blev anvendt i analysen af demografiregulering, som blev præsenteret på Byrådets plan- og budgetkonference, august

13 Fremtidigt behov for ældreboliger Samlet set viser fremskrivningen, at der om 15 år vil være behov for i alt 293 ældreboliger, hvis den nuværende dækningsgrad på 6,7 % skal fastholdes. Behovet er jævnt stigende frem mod Tabel 9 - Forventet behov for ældreboliger i Viborg Kommune frem mod år 2026 Forventet behov Ældredistrikter Dækningsgrad Antal boliger Ekstra Bjerringbro 5, Houlkær 2, Løgstrup-Stoholm 5, Karup 4, Møldrup-Ørum 7, Midtbyen 22, Sønderly 11, Sønderland 3, Vesterparken 4, Viborg Kommune 6, Primært som følge af den høje dækningsgrad i Midtbyen, så er det også her, at behovet for ekstra ældreboliger er højest. Således er der et forventet behov på 94 nye ældreboliger i Midtbyen i år Det laveste ekstra behov findes i Vesterparken, Houlkær og Karup. Fremtidigt behov for plejeboliger Fremskrivningen for plejeboliger viser, at der vil være et samlet behov på i alt 279 boliger om 15 år og antallet af plejeboliger skal således øges fra 638 i dag til 917 i 2026, såfremt dækningsgraden på 16,7 % skal fastholdes. Tabel 10 - Forventet behov for plejeboliger i Viborg Kommune frem mod år 2026 Forventet behov Ældredistrikter Dækningsgrad Antal boliger Ekstra Bjerringbro 19, Houlkær 23, Løgstrup-Stoholm 11, Karup 15, Møldrup-Ørum 14, Midtbyen 8, Sønderly 34, Sønderland 22, Vesterparken 11, Viborg Kommune 16, Behovet for nye plejeboliger er størst i Sønderland, Sønderly og Houlkær, mens der vil være et lavere behov end i dag i Vesterparken. 5. Sammenfatning Samlet set er der ingen tvivl om, at der skal opføres et væsentligt antal af nye ældre- og plejeboliger som følge af den fremtidige stigning i antallet af ældre, hvis de nuværende dækningsgrader skal fastholdes. Antallet af personer over 80 år forventes således at stige med ca. 60 % de næste 15 år. 13

14 Mest iøjnefaldende er formentlig situationen omkring plejeboliger, idet Viborg Kommune i forvejen ligger lavt, når man sammenligner med andre kommuner. Det fremtidige skøn på 279 boliger må således vurderes som et meget realistisk bud, og svarer eksempelvis til opførelsen af ca. tre større plejecentre eller en væsentlig udbygning af de eksisterende plejecentre de næste 15 år. Og alt tyder endvidere på, at behovet vil være fortsat stigende efter Behovet for ældreboliger vil også være stort, og fremskrivningen tyder på, at det vil kræve opførelsen af op i mod 293 ældreboliger frem mod 2026 at sikre en fastholdelse af den nuværende dækningsgrad. I modsætning til plejeboligerne ligger Viborg Kommune dog væsentlig over landsgennemsnittet, og behovet vil langt hen ad vejen afhænge af om en almen ældrebolig i nuværende form kan leve op til det, de ældre vil efterspørge i fremtiden. Ændres eksempelvis efterspørgselskravene kan der peges på den mulighed, at de ældreboliger der er placeret i umiddelbar nærhed af de enkelte plejecentre omdannes til egentlige plejeboliger. På denne måde kan behovet for plejeboliger således i en vis udstrækning imødekommes. På tilsvarende vis vil noget af behovet for (almene) ældreboliger i et vis omfang kunne dækkes ved hjælp af en omdannelse af almene familieboliger til almene ældreboliger, idet mange af de nuværende almene familieboliger er velegnede til ældre og handicappede med nedsat funktionsevne. Det vil være en politisk prioritering i hvor høj grad efterspørgslen på en ældrebolig skal i mødekommes ved hjælp af almene ældreboliger og ikke gennem egnede boliger i privat regi. 2 2 Kommunen har ifølge loven ansvaret for at tilvejebringe det fornødne antal almene ældre- og plejeboliger, men gennem eksempelvis ændret visitationspraksis (forøgelse af kravene for tildeling) har kommunen en vis handlefrihed. 14

15 Bilag 1 Udviklingen i gennemsnitlig levealder og ældres funktionsevne Stigende levealder Levealderen i Danmark er vokset markant de sidste 150 år og særligt i de sidste 10 år har der været en markant forøgelse af middellevealderen. Middellevealder i Danmark ,0 80,0 78,0 År 76,0 74,0 72,0 70,0 1999: : : : : : : : : : :2010 Mænd Kvinder Samlet Konkret er middellevealderen for 0-årige (i princippet de personer der blev født en levealder tidligere) steget fra henholdsvis 74,3 år og 79,2 år for mænd og kvinder i til 77,1 år og 81,2 år i Levealderen er altså steget med 2,2 år for kvinder og 2,8 år for mænd og samlet set er der således tale om, at levealderen for befolkningen er steget med 2,5 år eller 3 måneder pr. år de sidste 10 år. Dødeligheden er formindsket for alle aldersgrupper, og bidrager således samlet set til stigningen i middellevetiden for 0-årige. Eksempelvis er middellevetiden eller restlevetiden for 70-årige mænd steget med 1,49 år over de sidste 10 år, så en 70-årig i dag kan forvente at leve i 13,3 år mod 11,8 år for ti år siden. Den stigende levealder bidrager i sagens natur til, at antallet af ældre over 65 år stiger. Det er dog primært de store årgange efter 2. Verdenskrig, der er den væsentligste årsag til den store stigning i antallet af ældre i de kommende år. Hvor lang tid er man selvhjulpen? De fleste mennesker vil opleve, at man på et tidspunkt ikke længere kan klare sig uden hjælp. Dette kan skyldes sygdom eller en generel alderdomssvækkelse. Generelt vil et livsforløb således kunne deles op i en lang fase, hvor man er selvhjulpen, og en fase, hvor man pga. af nedsat funktionsevne har behov for hjælp. Typisk har man behov for hjælp i 5-10 år i den sidste periode af ens liv. Hvilken konsekvens har den stigende levealder så for perioden, hvor man har behov for hjælp? Overordnet kan der opstilles tre forskellige scenarier for, hvilken konsekvens den forøgede levealder har på hvornår og i hvor lang tid man vil have en nedsat funktionsevne, og derved ikke længere er selvhjulpen (jævnfør endvidere den grafiske figur nedenfor): A. Tidspunktet for nedsat funktionsevne er det samme som i dag og perioden med funktionsnedsættelse forlænges i princippet med den øgede levealder. B. Perioden med funktionsnedsættelse er den samme tidspunktet for nedsat funktionsevne udskydes med hvad der svarer til den øgede levealder. 15

16 C. Perioden med funktionsnedsættelse forkortes, og man lever således længere, og med færre år med nedsat funktionsevne. Figur Scenarier for periode med nedsat funktionsevne i fremtiden I dag: A Tre scenarier for fremtiden: Øget levealder B C Levetid Selvhjulpen Nedsat funktionsevne Undersøgelser 3 viser, at personer i samme aldersgruppe er blevet mere selvhjulpne, og flere kan klare personlige, dagligdags gøremål helt uden besvær. Det er således på de fleste mål for helbred og velbefindende gået i den rigtige retning. Det konkluderes blandt andet, at vi i gennemsnit ikke kun kommer til at leve i flere år, men også at vi kommer til at få flere gode leveår, hvor vi kan klare os selv uden hjælp. Dette peger således på, at scenarierne B eller C er det mest sandsynlige for fremtiden. Samtidig vil den øgede indsats i forhold til rehabilitering af de ældre, så de kan klare flere ting selv, givetvis også have en gunstig effekt på, hvor længe den enkelte kan være selvhjulpen. Konsekvens for fremskrivning af behov for ældre- og plejeboliger? Det er vanskeligt at sige noget præcist og konkret, om hvor meget den stigende levealder og dermed også den længere periode som selvhjulpen har af betydning for udviklingen i efterspørgslen på ældre- og plejeboliger. Det er dog klart, at gennemsnitlig vil en for eksempel 80-årig i 2012 være mere selvhjulpen end en 80- årig i 2011 og på samme vis fra 2012 til 2013 etc. Et realistisk bud er dog, at behovet for en ældrebolig og behovet for en plejebolig gennemsnitlig udskydes med et år i løbet af de næste 15 år. Vil eksempelvis en ældre medborger i dag (2011) få behov for en plejebolig som 80-årig, så vil det først ske som 81-årig i Jf. blandt andet Platz, Merete (2006), Ældres Helbred og velbefindende flere gode leveår?, Videnscenter på Ældreområdet. 16

17 Bilag 2: Udbygningsmuligheder på de eksisterende plejecentre Det antages i analysen, at behovet for plejeboliger vil være stigende de kommende år. Fremskrivningen for plejeboliger viser, at der vil være et behov på i alt 279 boliger frem mod Hvis antagelsen er korrekt, vil behovet for plejeboliger i perioden stige fra 638 i dag til 917 i 2026 svarende til en tilvækst på i alt 43 %. I dag er der 17 kommunale plejecentre i Viborg Kommune og heraf har 7 plejecentre færre end 30 boliger og 4 plejecentre har færre end 20 boliger, hvilket påvirker økonomien på det enkelte plejecenter. Hensynet til en effektiv driftsøkonomi peger på, at der i fremtiden skal etableres, udbygges og sammenlægges flere plejecentre med henblik på et større antal boliger i det enkelte center, eftersom flere af de eksisterende plejecentre i forhold til deres størrelse har svært ved at leve op til en effektiv driftsøkonomi. Udbygningen af antallet af plejeboliger i Viborg Kommune kan ske på flere forskellige måder som også nævnt i analysen: Etablering af nye plejecentre (på investeringsoversigten for har Byrådet afsat penge til etablering af et nyt plejecenter til 70 boliger) Udbygning-/ ombygning af eksisterende plejecentre Private initiativer/boligselskaber (Oldekoller, andre boformer mv.) Inddragelse af centernære ældreboliger i plejecentrene Samling af specialiserede pladser Etc. Nedenstående er ikke en fyldestgørende oversigt over alle de muligheder der foreligger for det enkelte center, hvilket vil kræve en meget mere deltaljeret gennemgang af det enkelte center. Oversigten skal betragtes som et overbliksbillede over mulige scenarie-/er for det enkelte center og give et billede af, hvor der eventuelt er muligt at udbygge på sigt, hvis behovet viser sig. Afdelingen Ejendomme & Energi har gennemgået de enkelte scenarier og kommet med deres bemærkninger, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1: Udbygningsmuligheder for hvert plejecenter Plejecenter Vurdering af udbygningsmuligheder Birkegården (Stoholm) Består i dag af 20 levebo og 10 midlertidige/genoptrænings- plejeboliger, i alt 30 boliger. Der vil være mulighed for at udvide centret med ca. 10 boliger i form af at bygge ved den ene af de to parkeringspladser evt. vil der også kunne bygges en etage mere på. Endvidere kan 22 centernære ældreboliger integreres i centret. Birkegården ligger centralt midt i Stoholm by. De to parkeringspladser ligger uden for området udlagt til institution i lokalplan nr. 3D tidligere Fjends Kommune, og kan således ikke inddrages uden at der skal laves ny lokalplan. Mht. at bygge yderligere en etage på vurderes dette, at være en temmelig dyr løsning. Det er mere oplagt at integrere de 22 ældreboliger, som ligger lige ved siden af centeret. endeligt er det muligt, at udbygge på grunden syd for centeret, hvis denne erhverves fra den nuværende ejer, eftersom denne grund er omfattet af ovennævnte lokalplan.

18 Blichergården (Viborg) Består i dag af 50 plejeboliger og 12 demensboliger, i alt 62 boliger. I forlængelse af Blichergården forefindes 8 centernære lejligheder i to plan, disse lejligheder kunne integreres i centret evt. som et hospicetilbud. Ingen bemærkninger. Bytoften (Rødkærsbro) Består i dag af 12 psykiatriske plejeboliger. Der er ikke mulighed for udvidelse/ombygning. Det anbefales at der på sigt findes alternativ placeringsmulighed. De 12 psykiatriske pladser kunne evt. indgå i enten det nye plejecenter som planlægges opført eller ved at bruge et af de eksisterende plejecentre, hvor vi kunne de samle alle specialiserede psykiatriske pladser, dvs. både Møllehuset og Bytoften. Ingen bemærkninger. Højvangen (Ørum) Består i dag af 11 levebo, 11 plejeboliger og 3 aflastningsboliger, i alt 25 boliger. Generelt gode udbygningsmuligheder dels mod vest og evt. mod syd. Der er mulighed for i første omgang at udvide med 18 boliger, således at centret kommer til at bestå af i alt 43 boliger, heraf 3 aflastnings boliger. Glashuset vil skulle inddrages og de midlertidige boliger bygges om så de bliver tidssvarende. I forhold til lokalplan og bebyggelsesprocent er der gode muligheder for udvidelser. Ligesom bygningens indretning gør det forholdsvis enkelt at udvide med yderligere pladser. Kildedalscenteret (Skals) Består i dag af 12 plejeboliger og 3 aflastningsboliger, i alt 15 boliger. Endvidere ligger der 7 centernære ældreboliger. Scenarie 1: Der er mulighed for at udvide med de 7 ældreboliger ved glasgang på centret, som herved kan omdannes til plejeboliger. Endvidere kan der udvides med en fløj på 8 boliger. Hermed vil centret kunne komme til at bestå af 27 plejeboliger samt 3 aflastnings boliger, i alt 30 boliger. Scenarie 2: Plejeboliger omdannes til ældre kollektiv eller "oldekolle" tilbud. Plejeboligerne nedlægges og placeres på andet plejecenter eller i forbindelse med opførelse af nyt plejecenter Vigtigt med bevarelse af aktivt kulturtilbud i centret, som har stor interesse for både by og oplands interesser. Begge scenarier er mulige i forhold til lokalplan og bebyggelsesprocent.

19 Man skal dog være opmærksom på, at de eksisterende badeværelser ikke lever op til gældende regler i forhold til indretning af toiletter til personer med behov for hjælp. Ligeledes er nogle af værelserne for små til at der er tilstrækkelig plads til hjælpere. Kildehaven (Viborg) Består i dag af 46 plejeboliger, 12 demensboliger og 2 midlertidige demensboliger, i alt 60 boliger. Der er mulighed for at udvide med boliger i forhold til Kildehaven, hvor der kan bygges en fløj mere på med 15 boliger. På sigt I forbindelse med omdannelse til levebo-miljø vil der bl.a. skulle etableres 2 køkkener m.v. I forhold til gældende lokalplan LP100a er området fuldt udbygget i forhold til bebyggelsesprocenten. Hvis der skal udbygges yderligere skal man enten dispensere fra bebyggelsesprocenten eller give tilladelse til, at der bygges i det tilstødende grønne areal, hvilket vil kræve en ny lokalplan. Bygningsmæssigt vil det være muligt at integrere en ny fløj i plejecenteret. Klosterhaven (Viborg) Består i dag af 23 plejeboliger og 21 midlertidige boliger, i alt 44 boliger. Ombygning af de 21 midlertidige boliger til 10 plejeboliger. De 21 midlertidige boliger forslås at måtte indgå i en decideret samling af de midlertidige pladser på et eller to steder i kommunen, hvilket vil give nogle bedre rammer og muligheder for denne type af boliger. Centernære ældreboliger vil kunne inddrages i centret via glasgange mv. Ombygningen er muligt i forhold til gældende lokalplan. Bygningsmæssigt, er det en enkel løsning, at sammenbygge to midlertidige boliger til en plejebolig. Det kan samtidig løse problemet med, at badeværelserne er meget små i de midlertidige boliger. Klostertoften (Viborg) Består i dag af 30 plejeboliger. Der er mulighed for udvidelse ved enten at bygge etage ovenpå eller ved at bygge til siden i et L, der kan udvides med minimum boliger. Evt. kan man på længere sigt købe den gamle bygning ved siden af Klostertoften, hvorefter der vil være yderligere udvidelsesmuligheder. På den måde vil der også kunne etableres et egentlig gårdhavemiljø. I forhold til den gældende lokalplan er der mulighed for at udbygge indenfor martriklen med op til ca m². Det er dog vanskeligt, at placere en bygning fornuftigt på grunden mht. byggelinier mm. Hvorvidt det er muligt at udvide med en ekstra etage kræver yderligere undersøgelser. Det er dog normalt udgiftstungt at bygge en ekstra etage på en bygning.

20 Møllehuset (Viborg) Består i dag af 16 psykiatriske plejeboliger. Der er ikke mulighed for udvidelse, da centret er placeret i tæt bymæssig bebyggelse. Endvidere har centret en uhensigtsmæssig indretning i forhold til beboerne. Det anbefales at der på sigt findes alternativ placeringsmulighed. De 16 psykiatriske pladser kunne evt. indgå i enten det nye plejecenter som planlægges opført eller ved at bruge et af de eksisterende plejecentre, hvor vi kunne de samle alle specialiserede pladser, dvs. både Møllehuset og Bytoften. Ingen bemærkninger. Liselund (Viborg) Består i dag af 50 demensboliger og 10 midlertidige demensboliger, i alt 60 boliger. Nybygget demenscenter fra 2009, som umiddelbart har en passende størrelse og boligerne og fællesarealerne er tidssvarende. En mulighed kunne være at inddele afdelingerne i speciale efter diagnose og- /eller adfærd. Administrationskontoret står tomt - kunne evt. bruges af medarbejderne fra videnscentret - så kunne man lave et undervisningslokale mere - og udnytte Liselund som kursuscenter. Ingen bemærkninger. Overlundgården (Viborg) Består i dag af 38 plejeboliger og 7 aflastnings boliger, i alt 45 boliger. Der vil kunne udbygges med 6 yderligere plejeboliger ovenpå fløjen Rosengangen. Centret vil således blive udvidet til i alt 51 boliger. Endvidere vil det være fordelagtigt at lave en form for overdække i forhold til parkboligerne, så de bliver en mere integreret del af centret. I forhold til bebyggelsesprocent er det meget tæt ved, at området er fuld udnyttet, så 6 yderligere plejeboliger vil formodentlig være det maksimale man kan bygge til. Hvorvidt, der kan bygges ovenpå fløjen Rosengangen må baseres på en nærmere undersøgelse. Det er dog normalt udgiftstungt at bygge en ekstra etage på en bygning. Pensionistgården (Vammen) Består i dag af 12 plejeboliger, 8 demensboliger og 2 aflastnings boliger, i alt 22 boliger. Centret kan udbygges, men det kan ikke anbefales i det det i forvejen er svært at få borgere derud. Centret kan derimod evt. omdannes til specialinstitution (Psykiatri) og de nuværende pladser kunne flyttes til Højvangen som skulle udbygges tilsvarende. Scenarie 2: Centret lukkes og pladserne flyttes til Højvangen, som udbygges

21 tilsvarende. OBS på at ved evt. lukning er der mulighed for opstart af friplejehjem. Der er i henhold til lokalplanen mulighed for udvidelse i forlængelse af de eksisterende boligfløje. Sjørup Består i dag af 20 levebo og 8 demensboliger, i alt 28 boliger. Der er gode muligheder for at udbygge med 12 boliger i form af et uudnyttet hjørne ved dagcenter. Der er store udenomsarealer ud mod sportspladsen, hvor der vil være mulighed for yderligere udvidelse. Endvidere vil der kunne udbygges med 2 yderligere demenspladser, således at centret vil kunne udvides til op imod i alt 60 boliger. Centret har også gode administrative lokaler, som kan bruges til diverse formål. Centret vil på sigt også kunne udvides med 8 store centernære lejligheder. I forhold til lokalplanen og bebyggelsesprocenten er det muligt, at udvide plejecenteret. I forhold til den øvrige bebyggelse på grunden er det dog vanskeligt at finde egnede placering af nybyggeri på grunden, hvis man skal undgå at inddrage parkeringspladser. Boldbanerne kan ikke anvendes. Hjørnet af grunden mellem boldbaner, Holstebrovej og centeret kan anvendes, men er dog placeret afsides i forhold til de øvrige funktioner i centeret. Badeværelserne i demensafdelingen er meget små, og bør forbedres i forbindelse med en om- tilbygning. Skovgårdsvej (Viborg) Består i dag af 18 plejeboliger. Der er 54 centernære ældreboliger som i større eller mindre grad kan integreres i centret og dermed gøre centret mere økonomisk rentabel. Scenariet har ikke umiddelbart bygningsmæssige konsekvenser. Skovvænget (Bjerringbro) Består i dag af 42 plejeboliger, 38 demensboliger og 19 midlertidige boliger, i alt 99 boliger. Der er mulighed for dels at udbygge Skovvænget i forlængelse af fløjene og dels vil der være mulighed for at inddrage 20 centernære ældreboliger, disse kunne ombygges til ca. 16 plejeboliger. I forhold til lokalplan og bebyggelsesprocent er der mulighed for at udbygge Skovvænget med ca m². Umiddelbart er der mulighed for at forlænge hver enkelt fløj, ligesom der kan etableres en enkelt selvstændig fløj mod vest. Det skal dog sikres, at byggelinier overholdes.

22 Toftegården (Møldrup) Består i dag af 16 levebo, 11 demensboliger, 2 aflastnings boliger og 8 senhjerneskadeboliger, i alt 37 boliger. Endvidere er der i tilknytning til centret 9 ældreboliger på Anemonevej og 6 ældreboliger på Syrenvej (1. sal), som kan integreres i centret jf. nedenstående. Scenarie 1: Anemonevej eller Syrenvej kan omdannes til midlertidige neurorehabilitering for senhjerneskadede for moderat til svært skadet borgere. Scenarie 2: Anemonevej eller Syrenvej kan omdannes til senhjerneskade moderat til svært skadet - målrettet enten unge (18-30år) eller børn og unge. Der er efterspørgsel på disse tilbud fra kommuner som ikke selv etablere sådanne tilbud, samtidig med at regionale tilbud nedlægges. Der er endvidere mulighed for tilbygning af 8 yderligere boliger som kan benyttes enten til specialiserede pladser eller somatisk pladser afhængig af behov. Fuldt udbygget vil centret hermed kunne rumme op til 60 boliger. I forhold til bebyggelsesprocenten er der ikke umiddelbart mulighed for at udbygge Toftegården. En udvidelse vil derfor kræve en ny lokalplan for området. En ombygning indenfor eksisterende rammer er derimod mulig. Særligt en ombygning af Syrenvej vil udvide kapaciteten eftersom disse boliger i dag er ubrugte. Åbrinken (Karup) Består i dag af 11 plejeboliger, 16 plejeboliger til handicappede, 8 boliger til udsatte, hvoraf 1 er midlertidig bolig til udsatte, i alt 35 boliger. Der vil være mulighed for udvidelse i størrelsesordenen boliger alt afhængig af behov og specialer. En udvidelse vil være afhængig af udarbejdelsen af en ny lokalplan. De midlertidige pladser i plejeboligerne I dag har vi i alt 50 midlertidige boliger, fordelt på 3 plejecentre: 19 boliger på Skovvænget, distrikt Bjerringbro 10 boliger på Birkegården, distrikt Løgstrup-Stoholm 21 boliger på Klosterhaven, distrikt Sønderly De midlertidige pladser er pt. fordelt på 3 forskellige matrikler. Pladserne er fordelt på 3 forskellige plejecentre, og med meget forskellige fysiske rammer. Udover de fysiske rammer er en udfordring, giver det også udfordringer i forhold til harmonisering, faglig udvikling og ikkemindst i forhold til en optimal udnyttelse af ressourcerne. Pladserne er spredt ud over kommunen, hvilket kan være med til at give nogle praktiske udfordringer for borger der skal på pladserne, samt deres pårørende. En undersøgelse viser at målgruppen for de

23 midlertidige pladser primært er inden for en radius af 15 km fra Viborg by. Et ønskeligt scenarie for de fremtidige midlertidige pladser er derfor: At der sker en samling af pladserne på en matrikel i kommunen, hvor der kun var midlertidige pladser. På den måde ville der kunne tages hensyn til de borgere som har behov for et ophold på en midlertidig plads. Det ville være både i forhold til at skabe ro og i forhold til aktiverings/træningsdelen. I forhold til de personalemæssige ressourcer ville et hus med 50 pladser ligeledes være mere økonomisk rentabelt og fordelagtigt. Ved at samle de midlertidige pladser, ville der blive frigivet nogle pladser i kommunen, som evt. kunne anvendes i forbindelse med en rokade på plejecentrene. En samling af de midlertidige pladser kunne f. eks ske ved: 1. De kommer i et nuværende hus, som har 50 pladser, har gode træningsforhold, har en god central beliggenhed i Viborg og gode fysiske rammer også i forhold til demente borgere. 2. De midlertidige pladser kunne bygges sammen med det kommende Sundhedscenter og dele træningsfaciliteter med dem 3. At der bygges en fløj på 50 pladser til det Plejecenter som tænkes nybygget. Dermed ville lokalerne kunne fremtidssikres til anden brug end midlertidige pladser I forbindelse med en rokade på plejecentrene, bør aktivitetsområdet ligeledes tænkes ind, i forhold til om der kunne blive ledige huse, hvor der kunne etableres et aktivitets hus med samling af aktiviteter og f.eks. 84. Ingen bemærkninger.