Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Zoologisk samling, Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl

Transkript

1 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab MØDEREFERAT 29. SEPTEMBER 2015 Forum Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab AFDELING FOR UDDANNELSE OG Møde afholdt: Onsdag den 23. september møde nr. 122 STUDERENDE Sted: Referent: Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Zoologisk samling, Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl Louise Berntsen BLEGDAMSVEJ 3 B 2200 KØBENHAVN N TLF DIR Til stede: Peter Holm, Stine Jacobsen, Charlotte Bjørnvad, Maria Vang Johansen og Mette Olaf Nielsen Bonnie Edahl Hoelstad, Sofie Stistrup, Sebastian Bue Qvist Hoelgaard Øvrige tilstedeværende: Louise Berntsen (sekretær) Freja Dalsgaard Olsen (leder af studievejledningen for veterinær- og husdyrvidenskab) Louise.Berntsen@sund.ku.dk REF: LOB SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Afbud: Christian Fink Hansen, Johannes Fogh, Jeanne Wirenfeldt Johannesen og Tina Sødring

2 Dagsorden SIDE 2 AF Dagsorden for mødet ca. kl Bemærkninger til referat fra møde nr. 121 den 27. august 2015 (bilag) ca. kl Drøftelse af indstilling af reduktion af eksaminer med ekstern censur for kandidatuddannelsen i Animal Science (bilag) ca. kl Drøftelse af indstilling af reduktion af eksaminer med ekstern censur for bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin (bilag) ca. kl Drøftelse af indstilling af reduktion af eksaminer med ekstern censur for kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin (bilag) ca. kl Orientering og drøftelse af den nationale turnusakkreditering - dokumentationsrapport for bachelor og kandidatuddannelsen i veterinærmedicin - (bilag) ca. kl Orientering om Uddannelsesredegørelse for Animal Science (bilag) ca Orientering om Uddannelsesredegørelse for Veterinærmedicin (bilag) ca Orientering om Uddannelsesredegørelse CACS (bilag) ca. kl Evt. deltagelse af studieleder Annemarie Thuri Christensen 10. Orientering om Uddannelsesredegørelse MVPH (bilag) ca. kl Evt. deltagelse af studieleder Jens Frederik Gramstrup Agger. 11. Indstilling af valgtovholder for studienævnet (bilag) ca. kl Fortroligt punkt ca. kl V. Carsten Sestoft A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr. 121 den 27. august 2015 (bilag) B. Behandling af dispensationsansøgninger (FORTROLIGT bilag) Bemærk, at der primært vil blive prioriteret tid til drøftelse af de sager, hvor indstillingsudvalget har indstillet til afslag, som vil betyde, at den studerende bliver udmeldt af uddannelsen. I sagsfremstillin-

3 gen er det markeret med gult, hvis der er sager af principiel karakter, der vil blive kommenteret til mødet. SIDE 3 AF Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv. ca. kl Studieleder Animal Science: Studieleder Veterinærmedicin: - Status på bæredygtighed 14. Orientering fra Uddannelsesråd (bilag)ca. kl Meddelelse ca. kl A. Censor beretning fra Det Veterinærvidenskabelige censorkorps (bilag) B. Brev til Ulla Weber om at ansøgning om at Veterinæruddannelserne skal være Sundhedsvidenskabelige (bilag) 16. Evt. ca. kl Ad. 1. Dagsorden for mødet Ingen tilføjelser. Ad. 2. Bemærkninger til referat fra møde nr. 121 den 27. august 2015 Der var en tilføjelse/uddybning til s. 23. under punkt 6. Indstilling/beslutning drøftelse af ændringer for veterinærmedicin v. Peter Holm. Under ændringer vedr. eksamensform i Infektionsmikrobiologi burde der have stået, at eksamensformen skal sikre, at de alle studerende eksamineres i et bredere udsnit af kursets fagområde. Eksamen skal afspejle, at kurset ses som et fagområde.

4 Ad. 3. A. Besparelse på censurudgifter og kvalitetssikring af eksaminer - bemærkninger til dekanatet FLT har den 22. september drøftet dekanatets beslutning vedr. besparelse på censurudgifterne (med følgende bilag i kurssiv): SUND har i 2015 arbejdet målrettet på at tilpasse budgettet for de kommende år således, at der i 2017 er balance mellem indtægter og udgifter med hensyn til fakultetets finanslovsmidler. Det har krævet besparelser på både institutter, administration og tværgående puljer. Vi ved, at der med den nye finanslov vil komme beskæringer af tilskuddene til uddannelse og muligvis forskning, så SUND står overfor en periode, hvor en prioritering af vores aktiviteter kommer i allerforreste række. Under udarbejdelsen af budget 2015 besluttede FLT, at SUND skulle reducere udgifterne til ekstern censur, men der blev ikke ved den lejlighed taget stilling til udmøntningen af den foreslåede besparelse. Arbejdet med budget 2016 er i fuld gang, og i den forbindelse er forbruget af ressourcer til ekstern censur atter blevet aktuelt. Dekanatet ønsker, at effektiv læring og undervisning af høj kvalitet skal styrkes og vurderer, at anvendelsen af de frisatte ressourcer i forbindelse med reduktion i anvendelsen af ekstern censur ikke skal indgå som en besparelse på budget 2016, men i stedet skal anvendes til at fastholde SUNDs satsning indenfor digital understøttelse af undervisningen. Det er vanskeligt at vurdere, om den eksterne censur reelt bidrager til den løbende udvikling af SUNDs kurser og undervisning. Eksempelvis skal SUND i forbindelse med udarbejdelse af de årlige uddannelsesredegørelser inddrage censorredegørelserne, men i mange tilfælde eksisterer de ikke, eller også er deres indhold mangelfuldt. På SUND anvendes den eksterne censur i overvejende grad til summativ feedback. Altså at give en karakter ved en eksamen. SUND ønsker med sin satsning på en mere konsekvent anvendelse af IKT-støttet læring at udvikle og styrke den normative feedback, som inkluderer en løbende feedback på den enkelte studerendes læring gennem et undervisningsforløb. Lidt forenklet er ønsket altså at flytte ressourcer fra karaktergivning til læring. Dekanatet har i den forbindelse besluttet at brugen af ekstern censur på de enkelte uddannelser skal justeres således, at maximalt 35 til 40 pct. af uddannelseselementerne afsluttes med brug af ekstern censur. Hvad siger bekendtgørelsen? Af eksamensbekendtgørelsen fremgår det, at mindst 1/3 af alle prøver skal være dokumenteret ved ekstern censur. Eksamener med ekstern censur skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt. Eksamener kan bedømmes med ekstern censur eller internt med en eller flere eksaminatorer. SIDE 4 AF 18

5 Ændring i anvendelse af ekstern censur På SUND har der været en tradition for at benytte ekstern censur i et betydeligt større omfang end det krævede. For at få nedbragt udgifterne skal det samlede niveau for ekstern censur nedbringes. Det ændrede niveau for ekstern censur skal implementeres med de nye studieordninger fra studieåret 2016/2017. Alle studienævn bedes gennemgå uddannelsernes eksamener og foretage en samlet vurdering af, hvilke eksamener der i fremtiden skal være med ekstern censur. Ved ændring af censurformen skal studienævnene også overveje, om eksamensformen evt. skal ændres. I videst mulig omfang skal ekstern censur erstattes af intern prøve med én eksaminator, da ændring fra ekstern censur til intern prøve med flere eksaminatorer ikke er en reel besparelse, men blot flytter udgiften fra fakultetsniveau til institutterne. Kvalitetssikring Ekstern censur har til formål at kvalitetssikre de eksamener, der afholdes. Studienævnene skal derfor overveje, om der ved et lavere niveau for ekstern censur er behov for, at vi på anden vis sikrer kvaliteten af SUNDs eksamener. Studienævnene bedes derfor melde tilbage til AUS via studienævnssekretæren, om de mener, at der er behov for at iværksætte andre kvalitetssikrende tiltag senest 1. november Er der eksempelvis behov for, at SUND udvikler et koncept med interne eller eksterne partnere/censorkorps, der bidrager til godkendelse af eksamenssæt, deltager i stikprøvekontrol af enkelte eksamener og eksaminationer på eksamener uden censur. Af hensyn til de studerendes retssikkerhed bør der ved mundtlige prøver altid anvendes mere end én bedømmer. Implementering Studienævnene tager stilling til eksamensformen og anvendelse af censur. Studienævnene skal udarbejde en plan for, hvilke eksamener der skal afvikles med ekstern censur. Planerne skal fremlægges for dekanatet senest 1. februar 2016 for hele uddannelsen, så justeringen kan træde i kraft med studieåret 2016/2017. Ved godkendelse af de samlede planer for anvendelse af ekstern censur vil der blive lagt vægt på, at ændring af eksamensformer ikke vil betyde øgede udgifter samlet set på eksamensområdet i form af fx øget anvendelse af intern censur eller øget antal og varighed af eksamener. SIDE 5 AF 18

6 Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab havde følgende bemærkninger vedr. kvalitetssikring der skal fremsendes til dekanatet senest den 1. november 2015: Studienævnet mener, at samarbejdet med kursusansvarlige og de beskikkede censorer et meget vigtigt led i kvalitetssikringen af kurser og eksaminer og samtidig bidrager til øget tilknytning mellem især kandidatuddannelsen og erhvervet. På veterinærområdet, som netop har gennemført omfattende besparelser om undervisningen, herunder antallet af undervisnings- og vejledningstimer, anser studienævnet det for fagligt uforsvarligt at gennemføre besparelser, såfremt dette medfører dårligere eksamenskvalitet. Uændrede eksamensbedømmelseskriterier og -kvalitet har netop været brugt som argument for, at den gennemførte reduktion af undervisningsaktiviteten på veterinærområdet ikke ville gå ud over den samlede uddannelseskvaliteten. SIDE 6 AF 18 Ensretning af censurnormer: I forbindelse med besparelse på ekstern censur bør det sikres, at der er en gennemsigtighed på censurnormer, så censorer som minimum får den samme timesats for det samme arbejde. Studienævnet mener, at der formodentlig der kunne spares penge på censorudgifterne, såfremt SUND kunne forhandle fælles censornormer, som ligger tættere på nuværende veterinærer censornormer, på plads for alle censorkorps. Som det er pt., er der forskel på censortakster, for de forskellige censorkorps, som således belaster censorbudgettet meget forskelligt: Eksempel ved opgavegodkendelse til en 4 timers skriftlig eksamen: En censor fra det veterinære censorkorps får 2 timer En censor fra det farmaceutiske censorkorps får 4 timer Eksempel ved retning af besvarelse fra en 4 timers skriftlig eksamen: En censor fra det veterinære censorkorps får 60 min. for de første 5 opgaver, derefter 20 min pr. opgave En censor fra det farmaceutiske og odontologiske censorkorps får 30 min. pr. opgave En censor fra det medicinske censorkorps får 40 min. pr. opgave

7 Differentieret censur: For at nedsætte udgifterne til ekstern censur og give mulighed for at bibeholde intern censur med reduceret arbejdsbyrde foreslår studienævnet indførelse af differentierede censurformer: SIDE 7 AF 18 Ekstern censur: A. Ekstern censur i relation til eksamensforberedelse: Censor kvalitetssikrer eksamensopgaven og master besvarelsen. Denne type censur kan benyttes ved multiple choice eksamen og eksaminer med regneopgaver, kortsvars-opgaver og korte essayspørgsmål, hvor der kan formuleres en masterbesvarelse, som dækker karakteren 12. B. Ekstern censur ved stikprøve af skriftlige opgaver: Censor foretager stikprøvecensur af den samlede pulje af besvarelser. Censuren skal sikre det rette faglige niveau og at bedømmelserne har et ens niveau. En stikprøve censur kan omfatte en vis procentdel af opgaverne, eller fx udføres som den tidlige LIFE-model og omfatte alle de opgaver, som eksaminator har bedømt til at ligge omkring beståelsesgrænsen, samt en procentandel af øvrige bedømmelser. Da sidstnævnte kræver, at eksaminator skal færdiggøre sine bedømmelser inden censor kan få de udvalgte opgavesæt tilsendt, kan denne form for stikprøvecensur ikke gennemføres med mindre SUND tillader mere end de nuværende 14 dage fra eksamen til eksamenskarakteren skal foreligge. C. Ekstern censur uden begrænsninger. Alle besvarelser bedømmes som nu. Denne censurform er nødvendig ved mundtlig eksamen eller ved skriftlige eksaminer med store essayopgaver, som fordrer komplekse besvarelser, der bedømmes efter 7-trinsskala. A og B ville kunne kombineres. Intern censur: A. Intern censur i relation til eksamensforberedelse: Intern censor kvalitetssikrer eksamensopgaven og master besvarelsen. Denne type censur kan benyttes ved multiple choice eksamen og eksaminer med regneopgaver, kortsvars-opgaver og korte essay-spørgsmål, hvor der kan formuleres en masterbesvarelse, som dækker karakteren 12. B. Intern censur ved stikprøve: Der foretages stikprøvecensur, så det kun er en vis procentdel, der bedømmes af intern censor. Censuren skal her sikre det rette faglige niveau, og at bedømmelsen har et ens niveau. Jf. i øvrigt eksterncensur pkt. B. C. Intern censur uden begrænsninger. Alle besvarelser bedømmes som nu. Denne censurform er nødvendig ved mundtlig eksamen eller ved

8 skriftlige eksaminer med store essayopgaver, som fordrer komplekse besvarelser, der bedømmes efter 7-trinsskala. SIDE 8 AF 18 En nedsættelsen af ekstern censur til maksimalt 40 % af ETCS-vægtede eksaminer vil for Animal Science medføre, at kun specialet, men ingen af de obligatoriske kurser, vil blive bedømt med ekstern censur. På Veterinærmedicin vil det medføre, at flere af de obligatoriske kernefaglige områder ikke vil blive eksternt evalueret. På den veterinære kandidatuddannelse omfatter dette såvel veterinærkliniske som -folkesundhedskurser, hvor de studerende skal opnå autorisationsgivende Dag 1-kompetencer, der med dekanatets rammer ikke vil blive eksternt vurderet. Det er studienævnets klare opfattelse, at dette ikke er fagligt forsvarligt, og at det for veterinæruddannelsen kan være en hindring for fortsat europæisk akkreditering af uddannelsen, hvis ikke bedømmelsen af Dag 1 kompetencerne kan kvalitetssikres. Derfor foreslår studienævnet, at der bliver givet mulighed for i studieordningerne at have roterende ekstern censur (uden at dekanatet, hvert år skal tage stilling til en ny kursusbeskrivelse) på sådanne obligatoriske kernekurser, således, at alle disse kurser kan blive ekstern censureret hvert 2, 3. eller 4 år iht. en ekstern censurplan. De studerende opponerede kraftigt imod konvertering af ekstern censur ingen censur, da de mente, at den enkelte kursusansvarlige dermed bliver enerådende, hvad angår eksamensniveau og bedømmelse. Det studerende anførte, at det kan potentielt kan gå ud over sikkerheden for fair og retfærdig bedømmelse af studerendes præstationer og for et stabilt eksamensniveau. Peter Holm anførte, at de studerendes retssikkerhed ikke som sådan være truet ved skriftlige eksaminer, idet klager over skriftlige bedømmelser vil kunne medføre ombedømmelse ved anvendelse af eksterne bedømmere. Transport og censorudgifter: Studienævnet mener også, at man burde kunne spare udgifter til transport, hvis der kom mere fokus på SKYPE-eksaminer, hvor censor ikke skulle bruge transporttid. Erfaringsmæssigt kan der spares transportomkostninger, hvis brug af censorer koordineres og samles på få dage i forbindelse med mundtlige eksaminer ved bachelorprojekter og specialer. Især ved bachelorprojekter skal der ikke benyttes censorer med specialistviden, men med mere generel faglig forståelse, og derfor kan en censor bruges til flere eksaminer.

9 Eksterne eksperter: Studienævnet mener, at de eksterne eksperter, der skal benyttes til kvalitetssikring bør være de beskikkede censorer. Det giver ikke mening at opbygge et parallelt korps af eksperter. Med hensyn til de interne eksperter bør der ikke opbygges et egentligt korps, da det kræver ressourcer at vedligeholde lister mv., hvilket vil belaste det faglige miljø yderligere. SIDE 9 AF 18 COBL som selvbærende økonomisk enhed: Studienævnet mener, at COBL burde være økonomisk selvbærende dvs. kunne tjene størstedelen af egen løn ind. Ad. 3. Drøftelse af indstilling af reduktion af eksaminer med ekstern censur for kandidatuddannelsen i Animal Science Dekanatet har besluttet, at censuren skal reduceres til minimum 40 ECTS (jf. bekendtgørelse) og maksimum 48 ECTS (Dekanats beslutning om loft på 40 % af uddannelsens ECTS). Studienævnet indstiller, at Animal and Equine Production Science 15 ECTS og speciale (45 og 30 ECTS) bedømmes med ekstern censur. Det vurderes, at Animal and Equine Production Science er så central et kursus i uddannelsen, at det bør tildeles ekstern censur. Der er ikke nok med specialet. Animals and Sustaniability, som hidtil har været eksternt bedømt, indstilles til bedømmelse med intern censur. Se i øvrigt studienævnets bemærkning ovenfor angående Roterende ekstern censur. Det skal bemærkes, at så længe der fortsat vil være studerende, som kan skrive speciale på 30 ECTS efter gældende studieordning, kan nuværende censurbelastningen ikke ændres, da uddannelsen så ikke vil opfylde bekendtgørelsens krav.

10 Oversigt over kandidatkurserne og deres bedømmelsesformer 2016/2017 SIDE 10 AF 18 Navn og nummer Bedømmelse Censur 7- trinsskala Bestået / ikke bestået Intern Ekstern Kandidatuddannelsen Compulsory: SASAxxx (NYT nr) Animal and Equine Production Science SASANYT Animals and Sustaniability/ Animals in Society 7,5 7,5 SASA10150 Experimental Animal Nutrition and Physiology Restrictet elective minimum 30 ECTS SASA Advanced Animal and Equine Production Science SASA Nutrition and Management of Companion and Exotic Animals SBIK Animal Parasitology SASA ,5 7,5 Advanced Quantitative Methods in Herd Management SASA1400 Quantitative Genomics, Breeding and Systems Biology SASA ,5 7,5 Ethology SBIK1015U Parasitic Zoonoses 7,5 7,5 Kandidatspeciale Sum for uddannelsen er ECTS

11 Mindste krav 80 ECTS ECTS 2/3 1/3 SIDE 11 AF 18 Ad. 4. Drøftelse af indstilling af reduktion af eksaminer med ekstern censur for bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin Dekanatet har besluttet, at censuren skal reduceres til minimum 60 ECTS (jf. bekendtgørelse) og maksimum 72 ECTS (Dekanats beslutning om loft på 40 % af uddannelsens ECTS). Studienævnet indstiller, at det alene er slutfag, der bør have ekstern censur. Studienævnet mener dog ikke, at ingen censur med kun én bedømmer kan erstatte ekstern censur, men indstiller, at ekstern censur generelt erstattes af intern censur. De berørte kursusansvarlige anmodes om at tage stilling til, hvorvidt en reduceret censurform, som foreslået ovenfor, kan være en faglig og ressourcemæssig forsvarlig mulighed på deres kursus. Som resultat af studienævnets indstilling vil BA-kurser, der skal uddanne de studerende i specifikke Dag 1 kompetencer, som ikke bliver yderligere indlært og evalueret som del af senere kurser, blive prioriteret. Hvorimod eksaminer, som er en del af førsteårsprøven og som hidtil har haft ekstern censur, ikke længere kan opretholde ekstern censur. Oversigt over bachelorkurserne og deres bedømmelsesformer 2016/2017 (se forklaring nedenfor): Navn og nummer Bedømmelse Censur 7- trins skala Bestået / ikke bestået Ingen censur Bacheloruddannelsen SVEB13001 Veterinær etik og videnskabsteori (1. årspr) NPLB13006 Veterinær zoologi (1. årsp) SVEB13013 Veterinær kemi og biokemi Intern 4,5 4,5 mundtlig 3 3 MCQ 7,5 7,5 PB ekstern

12 (1. årspr) Kemi/Biokemi del 1: SVEB13013E (3,75 ) Kemi del 2: SVEB13014E (3,75) 3) SVEB13000 Cytologi og almen histologi (1 årspr) SVEB11001 Veterinær genetik (1 årspr) Anatomi og fysiologi (1. årspr) Ikke besluttet bedømmelsesform svar* 7,5 7,5 PB svar* 7,5 7,5 PB svar* PB skr + skr. pr. svar i Spot* SIDE 12 AF 18 SVEB13002 Immunologi, almen patologi og patofysiologi SVEB13018U Veterinær farmakologi og farmaci SVEB13016 Infektionsmikrobiologi SVEB13003 Basal statistik og epidemiologi Basal statistik: SVEB13003E Epidemiologi: SVEB13004E SVEB13015 Husdyravl SVEB13005 Husdyrernæring PB svar* svar mundtlig 7,5 7,5PB svar* 3 3 PB svar 4,5 4,5 PB svar?

13 SVEB13006 Mikrobiel fødevaresikkerhed SVEB10403 Speciel patologi og fjerkræsygdomme SVEB13010 Basal klinisk teori store husdyr SVEB13009 Basal kliniske teori mindre husdyr SVEB10408 Besætnings- og folkesundhed SVEB13011 Retsmedicin og Forsøgsdyrskundskab Retsmedicin: SVEB13011E (1) Forsøgsdyrskundskab: SVEB13012E (1) SVEB13007 Anvendt etologi SVEBBACH1 Veterinært bachelorprojekt 7,5 7,5 PB svar PB Pr. skr. + pr. 7,5 7,5 PB Essay + MCQ 7,5 7,5 PB Essay + MCQ 7,5 7,5 PB svar* 2 2 PB svar* 3 3 PB svar*? SIDE 13 AF 18 Sum for uddannelsen 180 ECTS 137, 5 EC TS Mindste krav 120 EC TS 2/3 1/3 67 ECTS ECTS Forklaring til skema: Kurser, hvor ECTS er markeret med gul, er indstillet til at overgå fra ekstern censur til en eller anden form for reduceret intern censur. Studienævnet ønsker, at de kurser de er markeret med * kan overveje en knap så krævende censurform, f.eks. intern censur i relation til eksamensforbere-

14 delse eller intern censur ved stikprøve, jf. det oplæg der sendes til dekanatet. Ligeledes anmodes kursusansvarlige på de kurser, der er markeret med, om at overveje en reduceret ekstern censurform f.eks. ekstern censur i relation til eksamensforberedelse eller ekstern censur ved stikprøve, jf. det oplæg der sendes til dekanatet. SIDE 14 AF 18 Studienævnet mener ikke, at der skal spares på de studerende forsvar af bachelorprojekter. Bachelorprojektet på BA-veterinæruddannelsen er eneste kursus, hvor den studerende trænes og bedømmelse i akademisk formidling. Den endelige tilbagemelding fra de kursusansvarlige behandles på mødet til december, hvor de generelle ændringer til kursusbeskrivelser behandles. Ad. 5. Drøftelse af indstilling af reduktion af eksaminer med ekstern censur for kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin Dekanatet har besluttet, at censuren skal reduceres til minimum 50 ECTS (jf. bekendtgørelse) og maksimum 60 ECTS (Dekanats beslutning om loft på 40 % af uddannelsens ECTS). Studienævnet indstiller, at der udover specialet skal være ekstern censur på de obligatoriske kurser Medicin, kirurgi og reproduktion mindre husdyr, Medicin, kirurgi og reproduktion store husdyr, hvor de studerendes teoretiske kliniske viden indlæres, samt på de obligatoriske rotationskurser, hvor de praktiske autorisationsgivende Dag 1 kompetencer indlæres. I alt 105 ECTS (speciale 30 ECTS og øvrige kurser 75 ECTS). Studienævnet ønsker, at de Dag 1. kompetencer, der er på uddannelsen, skal testes med ekstern censur. Det er meget vigtigt, da det er en autorisationsuddannelse. Studienævnet er klar over, at dette ikke overholder Dekanatets indstilling og foreslår derfor som alternativ, at der gives mulighed for rullende ekstern censur på de obligatoriske kurser som foreslået ovenfor. Differentieringskurserne indstilles fremover til intern censur, da disse er valgfri kurser. Oversigt over kandidatkurserne og deres bedømmelsesformer 2016/2017 (se forklaringen til under skemaet): Navn og nummer Bedømmelse Censur 7- trins Bestået / ikke Ingen censur Intern Ekstern

15 Kandidatuddannelsen SVEK13005E Medicin, kirurgi reproduktion mindre husdyr SVEK13004E Medicin, kirurgi reproduktion store husdyr SVEK13001E Veterinary Paraclinics SVEK13006E Praktisk besætningsrådgivning og kødkontrol SVEK13003E Veterinary Imaging SVEK13002E Akutmedicin, obstetrik, intensive terapi og klinisk anæstesiologi SVEK13007U Almen klinisk praksis familiedyr SVEK13008E Almen klinisk praksis store husdyr SVEK13009E Veterinær retsmedicin og husdyrvelfærdsvurdering SVEK13013E Familjedyrssygdomme SVEK13010E Biomedicine SVEK13012E Hestedifferentiering klinisk praksis skala bestået PB MCQ PB Essays 7,5 7,5 Praktisk skriftlig 7,5 7,5 Pr. skr. 7,5 7,5 PB-MCQ 7,5 7,5 PB- MCQ Løbende MCQ * 3,5 3,5 Skr. absalon* 26,5 26,5 løbende 26,5 26,5 Mundl 26,5 26,5 Mundl pr. SIDE 15 AF 18 SVEK13113U 5 5

16 SVEK13020E Veterinært kandidatspeciale Besætningsrådgivning og veterinær folkesundhed SVEK13111E Besætningssundhed SVEK13112E One Health rapport godk. 21,5 21,5 PB essay 21,5 21,5 mundtligt forsvar SIDE 16 AF 18 Sum for uddannelsen er 150 ECTS 104 EC TS Mindste krav 100 EC TS 2/3 1/3 105 ECTS ECTS Forklaring til skema: Kurser, hvor ECTS er markeret med gul, er indstillet til at overgå fra ekstern censur til en eller anden form for reduceret intern censur. Studienævnet ønsker, at de kurser, der er markeret med * kan overveje en knap så krævende censurform, f.eks. intern censur i relation til eksamensforberedelse eller intern censur ved stikprøve, jf. det oplæg der sendes til dekanatet. Ligeledes anmodes kursusansvarlige på de kurser, der er markeret med, om at overveje en reduceret ekstern censurform f.eks. ekstern censur i relation til eksamensforberedelse eller ekstern censur ved stikprøve. jf. det oplæg der sendes til dekanatet. Ad. 6. Orientering og drøftelse af den nationale turnusakkreditering (dokumentationsrapport for bachelor og kandidatuddannelsen i veterinærmedicin) Peter Holm orienterede om, at den uploadede turnusakkrediteringsrapport ikke er færdig, men at der arbejdes på højtryk, da intern deadline for færdiggørelsen ligger i medio oktober. Rapporten bygger på oplysninger fra AV- MA og EAEVE rapporten, og der er derfor ikke tale om en helt ny rapport med nye oplysninger.

17 Den 10. december kommer Akkrediteringsinstitutionens ekspertpanel på besøg for at visitere og vurdere uddannelsen. SIDE 17 AF 18 Ad. 7. Orientering om Uddannelsesredegørelse for Animal Science Rapporten indgår i turnusakkrediteringen og institutionsakkrediteringen. Dekanatet godkendte rapporten den 22. september 2015.God rapport. Ad. 8. Orientering om Uddannelsesredegørelse for Veterinærmedicin Rapporten indgår i turnusakkrediteringen og institutionsakkrediteringen. Dekanatet godkendte rapporten den 22. september 2015.God rapport. Ad. 9. Orientering om Uddannelsesredegørelse CACS Rapporten indgår i turnusakkrediteringen og institutionsakkrediteringen. Dekanatet godkendte rapporten den 22. september 2015.God rapport. Ad. 10. Orientering om Uddannelsesredegørelse MVPH Rapporten indgår i turnusakkrediteringen og institutionsakkrediteringen. Dekanatet godkendte rapporten den 22. september 2015.God rapport. Ad. 11. Indstilling af valgtovholder for studienævnet Dekanen har opfordret til, at der for hver studienævn vælges en valgtovholder, der kan rådgive studienævnet. Studienævnet har vurderet, at der ikke er behov for en tovholder, da der er hidtil har været fredsvalg til det studienævnet. Ad. 12. Fortroligt punkt Ad. A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr. 121 den 27. august Ingen bemærkninger. Ad. B. Behandling af dispensationsansøgninger (FORTROLIGT bilag) Se det fortrolige referat. Ad. 13.Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv. Studieleder Animal Science: Igen meddelelser. Studieleder Veterinærmedicin:

18 Dekanatet har godkendt, at der fremsendes en ansøgning om at gøre veterinæruddannelsen til en sundhedsvidenskabelig uddannelse. Studielederen vil følge op på den videre proces. SIDE 18 AF 18 Status på bæredygtighed: Der er fortsat usikkerhed vedr. kursusbudgetter og rammerne for disse. Vejledningen: Mange henvendelser fra studerende, der var dumpet til Veterinær farmakologi og toksikologi. Studiestartstravlhed. Mange studerende har været bekymrede for speciale og de nye regler, hvor de skal skrive i grupper. Ad. 14. Orientering fra Uddannelsesråd Der skal udarbejdes en redigeret strategi for Animal Science området. Ad. 15. Meddelelse Ad. A. Censor beretning fra Det Veterinærvidenskabelige censorkorps (bilag) Studienævnet ønskede, at bemærkninger i beretningen vedr. Anatomi og fysiologi 1 og 2 og Medicin kirurgi store husdyr skal sendes til de kursusansvarlige, der skal redegøre for, hvordan de har ageret, eller vil agere, på kritikken fra censorerne. Ad. B. Brev til Ulla Weber om, at ansøgning om at Veterinæruddannelserne skal være Sundhedsvidenskabelige (bilag). Ad. 16. Evt. De studerende ønskede, at studienævnet snart satte Drøftelse af fagligt skøn i forhold til studerende, der ønsker at tage kandidatfag på deres bacheloruddannelse på dagsordenen. De studerende ville gerne udarbejde et oplæg. Kvote II undersøgelsen blev også efterspurgt, men det er ikke klart, hvornår den er helt færdig til drøftelse. Mødet sluttede kl Louise Berntsen