Uddannelsesspecifikke studieordninger

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Mødetitel og dato: Mandagsmødet den 24. juni 2013, kl Sag: Uddannelsesreglerne for SCIENCE Sagsbehandler: Louise Jes Nielsen og Kim Fredtoft LEDELSESFORKLÆDE 18. JUNI 2013 Indstilling: Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse Indstilling til godkendelse Det indstilles, at vedlagte udkast til rammedokument, fælles del af studieordningen samt skabelon til bachelor- og kandidatstudieordninger godkendes med ikrafttræden pr. 1. september Regelsættet skal sammen med undervisnings- og eksamensreglerne der pt. er under udarbejdelse udgøre det samlede regelsæt for uddannelserne på SCIENCE. Baggrund Som følge af fusionen mellem de to fakulteter, Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) og Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT), har det været nødvendigt at udarbejdet et nyt fælles regelsæt, herunder også en ny fælles struktur, som skitseret nedenfor. Fælles del af studieordningerne Tidligere og ny struktur for uddannelsesreglerne LIFE NAT SCIENCE Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser Uddannelsesregler Undervisnings- og eksamensregler Fælles del af bachelorstudieordningerne Rammer for uddannelserne Fælles del af studieordningerne Undervisnings- og eksamensregler Målsætninger Ambitionen med de nye regelsæt har været, at sikre størst mulig ensartethed i reglerne. Derudover har det været ønsket, at holde dem enkle og fri for vejledningstekst. Det har således været tilstræbt, så længe det giver faglig mening, at de generiske regler er fastsat i den fælles del af studieordningerne. Rammedokumentet angiver inden for hvilke rammer, studienævnene kan udarbejde studieordningerne. Det er dekanen der godkender og dispenserer fra rammedokumentet. Processuelt har det været målet, at forløbet var gennemsigtigt og inddragende. De formelt hørte aktører er studienævn, studieledere samt viceinstitutledere for undervisning.

2 SIDE 2 AF 5 Proces Processen blev indledt primo februar 2013 som en integreret del af fusionsprocessen på uddannelsesområdet. Sektion Studienævn i SCIENCE Uddannelse har været procesansvarlig med reference til prodekanerne for uddannelse. Det aktuelle regelsæt er version 5, og er resultatet af en omfattende høringsproces af studienævn, studieledere og viceinstitutledere for undervisning. Der har været afholdt samlet 21 studienævnsmøder, 2 koordinationsudvalgsmøder, 2 forberedende møder mellem studienævnsformandskaberne samt 2 møder i fakultetets undervisningsudvalg i løbet af processen. Sektion Studienævn har været inviteret til og har deltaget i samtlige disse møder for at få mundtlig feedback samt givet mulighed for at parterne kan afklare spørgsmål eller uklarheder. Der har desuden været mulighed for at fremsende skriftlig feedback på version 1-4, hvilket har udmøntet sig i ca. 70 tilbagemeldinger fra mere end 20 personer eller grupper af personer. I forbindelse med hver ny version af regelsættene er foruden det nye udkast også udarbejdet en følgeskrivelse, med status, en opdateret procesplan samt redegørelse af hvilke væsentlige ændringer der er foretaget i dokumenterne. Procesforløbet er skitseret nedenfor. Procesforløb 15. marts og 22. marts 1. præsentation af strukturen for studienævn med mulighed for mundtlig og efterfølgende skriftlig feedback. Studienævnene orienteres om, at de skal sørge for, at studieledere høres via studienævnene. 8. marts Fakultetets undervisningsudvalg orienteres om processen. 12. april Version 2 af uddannelsesreglerne fremsendes til studienævn, Undervisningsudvalget og studieledere april 2. præsentation for studienævn med mulighed for mundtlig feedback på de konkrete regler. Herefter skriftlig høring. Studieledere kommunikerer via deres studienævn. 29. april Koordinationsudvalget diskuterer version maj 2. præsentation for Fakultetets undervisningsudvalg version maj Frist for fremsendelse af yderligere skriftlige kommentarer (studienævnene) 6. maj Frist for fremsendelse af yderligere skriftlige kommentarer (Undervisningsudvalget) 8. maj Version 3 af uddannelsesreglerne rundsendes maj 3. præsentation for studienævn med mulighed for mundtlig feedback. Herefter skriftlig feedback. 3. juni Version 4 af regelsættet rundsendes til studienævn, studieledere og Undervisningsudvalget. 4. juni Koordinationsudvalget diskuterer version juni Frist for skriftlig feedback på 4. udkast 24. juni Uddannelsesreglerne godkendes hos dekanen 1. september Det samlede regelsæt offentliggøres. De væsentligste opmærksomhedspunkter Der har vist sig flere større og mindre knaster undervejs, men i langt de fleste tilfælde, er det lykkedes, at finde frem til gode og bæredygtige løsninger. På enkelte områder er det dog ikke umiddelbart lykkedes at finde en løsning som stiller alle tilfredse. Nedenfor præsenteres de fire væsentligste udestående problemstillinger, på baggrund af kommentarerne til 4. version af uddannelsesreglerne. De to første er af principiel karakter mens de to sidstnævnte er foranlediget af enkeltstående tilbagemeldinger.

3 SIDE 3 AF 5 Sprogregler Ved SCIENCE blev der i efteråret 2012 fastlagt sprogregler gældende for kurser udbudt ved fakultetet. I rammerne for uddannelser ved SCIENCE fastlægges nu politik og regler for uddannelsernes sprog. Det fastlægges herunder, at bacheloruddannelser er dansksprogede, med mindre at andet for specifikke uddannelser besluttes konkret af dekanen. Dette sker med henblik på at sikre, at alle studerende ved SCIENCE opnår et solidt dansk fagsprog. Det fastlægges, at kandidatuddannelser er engelsksprogede, med mindre at andet for specifikke uddannelser besluttes konkret af dekanen. Dette sker med henblik på at skabe rammer for at uddanne de studerende til at kunne agere på et globalt arbejdsmarked og på at skabe gode vilkår for at rekruttere internationale studerende. I løbet af høringsprocessen er det blevet klart, at nogle faglige miljøer ønsker mere individuel fleksibilitet i forhold til fælles regler på området. Det anføres, at der er for lidt fleksibilitet til at kunne udnytte undervisningsressourcerne optimalt. Særligt har det været et ønske, at få mulighed for, at udbyde kurser på engelsk på de danske bacheloruddannelsers obligatoriske del. I det foreliggende udkast er der derfor åbnet op for at op til 30 ECTS-point af bacheloruddannelsernes obligatoriske og begrænsede valgfri kurser kan udbydes på engelsk. Dette imødekommer de fleste lokale ønsker på området. Der er endvidere fra nogle sider et ønske om, at kunne aftale eksamenssproget for den enkelte eksamen individuelt på de enkelte kurser ved aftale mellem den studerende og eksaminator. Andre har argumenteret imod dette med henvisning til, at obligatorisk gennemførelse på engelsk er en blåstempling af uddannelsernes internationale karakter. Det vil kræve betydelige administrative ressourcer manuelt at skulle registre eksamenssproget for hver enkelt karakter i stedet for at gøre det for en hel eksamen ad gangen. Dette følger af, at vi er forpligtet til at registrere eksamenssproget for hver eksamen og påføre den eksamensbeviset for den enkelte studerende. Derfor åbnes ikke op for individuelle aftaler om eksamenssproget. Det er i øvrigt blevet påpeget, at der kan være tilfælde, hvor det for en studerende kan give god faglig mening at skrive kandidatspeciale på et andet sprog end uddannelsens. Vi har i den forbindelse gjort det klart, at der ikke er noget i vejen for, at en studerende kan få dispensation fra de gældende sprogregler, hvis der er væsentlige argumenter for det. Udfasning af fælleskurser På de tidligere LIFE-uddannelser eksisterer de såkaldte fælleskurser, som hovedsageligt er kurser der fagligt ligger i gråzonen mellem bachelor- og kandidatniveau men som også kan være redskabskurser, der kan tages uafhængigt af den studerendes faglige niveau. Disse kurser er en integreret del af studieordningerne. På de tidligere NAT-uddannelser har kurserne været niveauopdelte, men det har været muligt for bachelorstuderende frit at bruge deres valgfrihed på kandidatkurser, mens kandidatstuderende har kunnet ansøge studienævnet om dispensation til at tage op til 15 ECTS-point bachelorkurser på deres kandidatuddannelse. I det præsenterede udkast til uddannelsesreglerne står nu det kompromisforslag, som studienævnene selv har været med til at udvikle. I forslaget udgår fælleskurser pr. studieår 2014/15 hvorefter alle kurser defineres med kun ét niveau. Studieordningerne kan fra 2014/15 definere, at en studerende kan tage op til 30 ECTS-point kandidatkurser på bacheloruddannelsen og op til 15 ECTS-point

4 SIDE 4 AF 5 valgfrie bachelorkurser på kandidatuddannelsen. Derudover kan kandidatstudieordningen yderligere definere op til 15 ECTS-point konkrete bachelorkurser, der efter studienævnets faglig vurdering, kan indgå på kandidatuddannelsen. Der er således pålagt særlige restriktioner til disse yderligere 15 ECTS-point bachelorkurser, da det er meningen, at denne gruppe af kurser, skal kunne favne de tværgående redskabskurser. Afgrænsningen af vejledere på projekter, herunder bachelorprojekt og kandidatspeciale I det præsenterede udkast til uddannelsesreglerne er oplistet tre kriterier der generelt er gældende for hvem der formelt kan vejlede (krav om 1. faglighed, 2. pædagogiske kompetencer samt 3. fast ansættelsesforhold på instituttet). Dertil er defineret en bruttoliste på hvilke eksisterende ansættelseskategorier dette dækker over. Endelig præciseres det, at det i tvivlstilfælde er institutlederens ansvar at afgøre, om en konkret medarbejder har de nødvendige forudsætninger for at varetage vejlederfunktionen. Det har vist sig, at adskillige høringsparter har vist stor interesse for hvem der skal kunne vejlede og eksaminere i projekter og specialer. Debatten har dels båret præg af uenighed, dels af, at ikke alle institutter arbejder med samme ansættelseskategorier eller tillægger dem samme betydning. Det drejer sig for eksempel om seniorkonsulenter, som på nogle institutter indgår som vejledere på linje med lektorer, mens denne ansættelsestype på andre institutter er ukendt. Ligeledes blev det diskuteret om adjungerede professorer skal kunne varetage det formelle vejledningsansvar. Minimum længde af mundtlig eksamen Med henblik på at have en fælles standard for eksamener er det fastsat, at en mundtlig eksamen ved SCIENCE som minimum er 15 minutter (inkl. votering). Eksamensformerne på SCIENCE er generelt præget af stor diversitet. Eksempelvis har vi historisk set kurser med mundtlige eksamener på ned til 3 minutter. Det er ikke tidligere fremgået af nogle af de to regelsæt hvilke regler der gælder på dette område. Nogle studienævn ønsker ikke fælles regler på området og argumenterer, at det må være op til det enkelte studienævn at definere hvilken eksamenslængde, der giver mening for det pågældende kursus. Kommunikation Med godkendelsen af de nye fælles uddannelsesregler for uddannelserne på SCIENCE følger også en række formidlingsopgaver. Nedenfor er derfor listet udvalgte opgaver med ansvarsplacering og deadline. Kommunikationsopgaver Opgave Ansvar Deadline Orientering af institutterne om de nye regler Sektion Studienævn Uge 26, 2013 Orientering af de studerende om de nye regler Uddannelseskontoret 1. september 2013 Overflytning af de godkendte uddannelsesspecifikke Sektion Studienævn i samarbejde 1. september 2013 studieordninger i den nye skabelon. med studienævnene. Oversættelse af studieordningerne til engelsk Studievejledningen 1. september 2013 Upload af uddannelsesreglerne på science.ku.dk Studievejledningen 1. september 2013

5 SIDE 5 AF 5 Opfølgningsprojekter Arbejdet med uddannelsesreglerne afføder og afdækker en række behov for mindre projekter på uddannelsesregelområdet, som derfor skal igangsættes løbende. Det er eksempelvis følgende: Inden 1. september 2013: Kursusdatabasen: Justering af reeksamensfeltet tilhørende tidl. LIFE-institutter. Arbejdet med uddannelsesreglerne afdækkede, at feltet er udfyldt forskelligt pga. forskellig praksis. Tilpasning af de godkendte uddannelsesspecifikke studieordninger ind i de nye fælles skabeloner for SCIENCE uddannelsesspecifikke studieordninger. I studieåret 2013/14: Virksomhedsprojekter: Der er lovet en proces i studieåret 2013/14 hvor virksomhedsprojekterne gennemarbejdes i både form og indhold. Speciale og bachelorprojekt: Der skal udarbejdes uddannelsesspecifikke målbeskrivelser. Projekter uden for kursusregi: Målbeskrivelserne for de fire niveaustørrelser skal forbedres. Bachelorprojekt kontrakt skal udarbejdes. Gennemgang og revision af eksamensformerne på SCIENCE. I forbindelse med studieordningsarbejdet for studieåret 2014/15 vil der blive særligt fokus på udfasningen af fælleskurserne. Arbejdet vil både involvere fakultets- og institutadministrationen samt studienævnene. Udarbejdelse af procedure for arkivering og offentliggørelse af specialer i DISKURS. Bilag Bilag 1: Rammer for uddannelserne på SCIENCE Bilag 2: Den fælles del af studieordningerne for uddannelserne på SCIENCE Bilag 3: Skabelonen til den uddannelsesspecifikke bachelorstudieordning Bilag 4: Skabelonen til den uddannelsesspecifikke kandidatstudieordning Bilag 5: Bruttoliste over tilbagemeldinger til version 4 af uddannelsesreglerne fra studienævn, studieledere og viceinstitutledere for uddannelse. Bilag 6: Samtlige høringssvar til version 4 (ikke medsendt)