Udkast til Forslag til lov om det offentlige vejnet mv.

Transkript

1 Udkast til Forslag til lov om det offentlige vejnet mv. Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Formålet med denne lov er at sikre, at det danske vejnet til enhver tid sikrer, at passagerer og gods til enhver tid kan komme hurtigt, effektivt og sikkert frem. Stk. 2. Der skal ved projektering, anlæg, drift og eventuel nedlæggelse af veje tages hensyn til såvel miljø, støj og æstetik. [Ny paragraf] 2. Ved offentlige veje forstås i denne lov veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune i henhold til denne lov. [gl. 1] 3. Ved vejbestyrelse forstås i denne lov de i hhv. Vejdirektoratet og kommunalbestyrelserne, jf. 7, stk. 4, og 8. [gl. 2, stk. 6] 4. Ved overkørsel forstås i denne lov adgang til offentlig vej for kørende færdsel fra tilgrænsende ejendomme eller fra private fællesveje. Stk. 2. Ved overgang forstås i denne lov adgang til offentlig vej for gående færdsel fra tilgrænsende ejendomme eller fra private fællesstier. Stk. 3. Ved vej- eller stitilslutning forstås i denne lov tilslutning til offentlig vej for offentlige veje eller stier. [gl. 68] 5. Ved offentlige stier forstås i denne lov færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af stat eller kommune i henhold til denne lov. [gl. 96, stk. 1] Kapitel 2 Vejenes inddeling og vejmyndighederne 6. De offentlige veje inddeles i hovedlandeveje og kommuneveje. [gl. 1, stk. 2] Vejmyndigheder [herefter svarer forslaget til gl. lov blot omnummereret, med mindre andet konkret anføres ud for den enkelte paragraf] 7. Transport- og energiministeren har det overordnede ansvar for vejsektoren og er øverste forvaltningsmyndighed for hovedlandevejene og udøver i øvrigt de beføjelser, der er tillagt ministeren ved denne lov. Stk. 2. Transport- og energiministeren kan bemyndige Vejdirektoratet eller en anden under Transport- og Energiministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt transport- og energiministeren. Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for transport- og energiministeren. Stk. 4. Administrationen af hovedlandevejene henlægges til et vejdirektorat under Transport- og Energiministeriet. De nærmere regler for Vejdirektoratets virksomhed fastsættes af transport- og energiministeren.

2 8. Kommunalbestyrelserne er forvaltningsmyndighed for kommunevejene. [gl. lov. 2, stk. 5] Klager 9. Kommunalbestyrelsernes afgørelser efter denne lov kan påklages til transport- og energiministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Vejbestyrelsers afgørelser efter 61 kan påklages til transport- og energiministeren. Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutning, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring fra vejbestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen. Stk. 4. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage. Stk. 5. Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning. Stk. 6. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er meddelt. Tvistigheder 10. Tvister mellem kommunale vejbestyrelser indbyrdes om vejvæsenet afgøres af transport- og energiministeren. Stk. 2. Tvister mellem en vejbestyrelse og et forsyningsselskab om ledninger i og over vejareal, jf. 112 og 118, afgøres af transport- og energiministeren. Normer m.v. 11 Transport- og energiministeren kan fastsætte almindelige regler og normer for anlæg, vedligeholdelse og drift af de offentlige veje, herunder for vejenes forhold til omgivelserne, for entreprisebetingelser og for sådanne forhold, som i øvrigt er af betydning for vejnettets ensartethed og trafiksikkerhed. Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte retningslinier for fordeling af udgifter til vejforanstaltninger i kryds mellem veje under forskellig vejbestyrelse. Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om anvendelse af telematik i vejsektoren samt bestemmelser om indsamling og formidling af oplysninger til trafikanterne af betydning for trafiksikkerheden og trafikafviklingen. 12. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling for etablering, administration og drift af vejvisning til virksomheder. Stk. 2. Hvis den i stk. 1 nævnte betaling ikke erlægges rettidigt, tillægges renter i overensstemmelse med renteloven. Endvidere kan transport- og energiministeren fastsætte regler om betaling for erindringsskrivelser vedrørende de nævnte betalinger. Stk. 3. Hvis betalingen efter flere erindringsskrivelser ikke erlægges, kan vejbestyrelsen uden yderligere varsel fratage virksomheden retten til vejvisning og nedtage vejvisningen. Vejsektoropgaver i øvrigt 13. Transport- og energiministeren er ansvarlig for en sammenfattende vej- og trafikplanlægning og for, at der foretages de undersøgelser, som er nødvendige herfor.

3 Stk. 2. Transport- og energiministeren kan lade iværksætte tekniske, økonomiske og statistiske undersøgelser, som er af betydning for planlægning, anlæg og vedligeholdelse af hovedlandevejene eller for vejvæsenet som helhed, samt fastsætte regler for kommunalbestyrelsers medvirken ved tilvejebringelse af det nødvendige data- og planlægningsgrundlag. Stk. 3. Transport- og energiministeren kan oprette databaser, der indeholder oplysninger om det offentlige vejnet. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere retningslinjer for databasernes indhold og om vejbestyrelsernes indberetning af oplysninger om det offentlige vejnet. 14. Ministeren skal herunder sikre, at det danske vejnet lever op til kravene om tilstrækkelig kapacitet, kørekomfort, trafiksikkerhed, miljø mv. Stk. 2. Ministeren har ansvaret for at indsamle oplysninger om og at forske i bedre vedligeholdelse af veje og broer, samt at formidle denne viden. Stk. 3. Ministeren eller den ministeren bemyndiger dertil er klageinstans for kommuners og regioners afgørelser efter vejlovgivningen xxx. Stk. 4. Ministeren har ansvaret for de krav, som kørertøjer skal opfylde for at køre på offentligt tilgængelige veje, jf. lov xxx. Stk. 5. Ministeren har ansvaret for færdselslovgivningen, jf. lov om xxx. Stk. 6. Ministeren har endvidere ansvaret for projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse af statens del af vejnettet. [ny paragraf] 15. Regionerne har ansvaret for den overordnede trafikplanlægning xxx, jf. xxx [ny paragraf, hvor det relevante indhold skal indsættes] 16. Kommunerne har ansvaret for projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse af kommunernes del af vejnettet. [ny paragraf] Vejregister 17. Vejbestyrelserne udarbejder fortegnelser over samtlige offentlige veje under deres bestyrelse. Stk. 2. Ministeren fastsætter almindelige retningslinier for udarbejdelse og offentliggørelse af vejfortegnelserne. Kapitel 3 Almindelige bestemmelser om vejenes administration 18. Det påhviler vejbestyrelserne at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Stk. 2. Vejbestyrelserne bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på deres veje, og afholder de udgifter, der er forbundet med sikring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje, medmindre andet er bestemt. Stk. 3. En kommunal vejbestyrelse kan lade de arbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre ved en anden vejbestyrelses foranstaltning samt afgive tilbud på arbejder, der af en anden vejbestyrelse er udbudt i licitation. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere regler herom. 19. I særlige tilfælde kan transport- og energiministeren med særskilt bevilling på finansloven yde bidrag til kommunale vejformål. 20. Når nye veje anlægges og bestående veje ombygges, kan der træffes bestemmelse om, at vejene skal forbeholdes visse arter af offentlig færdsel. Beslutningen træffes af vejbestyrelsen efter

4 forhandling med politiet, for hovedlandeveje dog af transport- og energiministeren. [ efter forhandling med justitsministeren udgår da det nu er transport- og energiministeren] Hovedlandeveje 21. Det bestemmes ved lov, hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje, og hvilke nye hovedlandeveje der skal anlægges. Nedlæggelse af offentlige veje som hovedlandeveje sker ligeledes ved lov. Stk. 2. Bestemmelse om optagelse og nedlæggelse af hovedlandeveje i forbindelse med mindre vejforlægninger, regulering af vejkryds m.v. kan træffes af Vejdirektoratet. Stk. 3. Forinden lovforslag i henhold til stk. 1 fremsættes, og forinden der træffes bestemmelse efter stk. 2, skal der forhandles med de kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber. Stk. 4. Når en hovedlandevej overgår til kommunevej, fastsættes vilkårene for overgangen i mangel af enighed mellem Vejdirektoratet og den fremtidige vejbestyrelse af transport- og energiministeren. 22. Forinden et projekteret større hovedlandevejsanlæg bringes til udførelse, skal de kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber, have adgang til at udtale sig. 23. Transport- og energiministeren kan bemyndige vedkommende kommunale myndighed til at meddele sådanne tilladelser og dispensationer vedrørende hovedlandeveje, som efter denne lov meddeles af Vejdirektoratet. 24. Ved hovedlandeveje, der er eller bliver udbygget som motorveje, skal der drages omsorg for tilvejebringelse og drift af supplerende anlæg, hvis beliggenhed umiddelbart i forbindelse med motorvejen skønnes af særlig betydning for transporterne og rejselivet. Stk. 2. Transport- og energiministeren kan til de formål, der er angivet i stk. 1, bortforpagte sådanne arealer, der - om fornødent ved ekspropriation - er erhvervet til vejanlægget, eventuelt med særligt henblik på formålet, samt slutte aftale med forpagteren om tilvejebringelse og drift af faste anlæg eller bygninger på de forpagtede arealer. Stk. 3. Efter ministerens bestemmelse kan reglerne i stk. 1 og 2 anvendes på andre hovedlandevejsstrækninger. 25. Udgifter til eventuel fornøden belysning på hovedlandeveje medregnes blandt anlægs- og driftsudgifterne. Stk. 2. Anlægs- og driftsudgifter til belysning på hovedlandevejsstrækninger, der forløber gennem byområder med tæt, sammenhængende bebyggelse, afholdes dog af vedkommende kommune. Disse udgifter kan dog afholdes af statskassen, såfremt belysningen væsentligt er indrettet på sikring af færdslen på hovedlandevejen. 26. Såfremt der ved et hovedlandevejsanlæg påføres en kommune eller et fælleskommunalt selskab udgifter til omlægning eller flytning af ledninger eller spor, afholdes disse udgifter af statskassen. 27. Transport- og Energiministeren bemyndiges til at eje og drive de strækninger (hovedlandeveje), der fremgår af bilag 1. Stk. 2. De hovedlandeveje, der fremgår af bilag 1, omfatter tillige følgende særlige anlæg: 1. Tunnelen under Guldborgsund. 2. Forbindelserne over Storebælt og Øresund, jf. Lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S. 3. Motorvejsbroen over Lillebælt.

5 4. Farøbroerne. 5. Størstrømsbroen. 6. Sjællandsbroen mellem Sjælland og Amager. [ny paragraf, jf. dog forslagets 128] 28. Transport- og Energiministeren bemyndiges til at anlægge og senere eje og drive følgende strækninger: 1. En udvidelse af hovedlandevej M14, Helsingørmotorvejen, til 6 spor plus nødspor på strækningen nord for København fra de sydvendte motorvejsramper i tilslutningsanlægget ved landevej 522, Øverødvej, frem til forbindelsesanlægget mellem Helsingørmotorvejen og hovedlandevej M3, Motorringvejen, syd for landevej 512, Klampenborgvej. [Svarer til gældende lov nr. 441 af 14. juni 1995 om udvidelse af Helsingørmotorvejen og anlæg af 1. etape af Tværvej samt anlæg af omfartsvej Viborg Syd, 1. Jeg tror ikke, arbejdet er færdigt.] 2. En hovedlandevej fra landevej 439, Herning-Viborg (Sundsvej), i Herning til Brande Omfartsvej nord for Brande (rute 18) som motorvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet. [Svarer til gældende lov nr. 408 af 6. juni 2002 om ændring af lov om anlæg af rute 18, strækningen Herning N-Brande, og rute 15, strækningen Herning Ø- Snejbjerg, nr. 1.] 3. En hovedlandevej fra hovedlandevej 422, Holstebro-Herning, ved Sinding nord om Herning til den i stk. 1 nævnte hovedlandevejs begyndelse ved Sundsvej (rute 18), jf. dog nr. 4. [Svarer til L 88 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om anlæg af rute 18, strækningen Herning N-Brande, og rute 15, strækningen Herning Ø-Snejbjerg (Motorvej Herning Ø-Vardevej)] 4. En hovedlandevej fra den i stk. 1 nævnte hovedlandevej sydøst for Herning, syd om Herning og Snejbjerg til hovedlandevej 404, Silkeborg-Ringkøbing, vest for Snejbjerg (rute 15), idet dog delstrækningen mellem den i nr. 2 nævnte hovedlandevej (rute 18) og Vardevej anlægges som motorvej. [Svarer til L 88 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om anlæg af rute 18, strækningen Herning N-Brande, og rute 15, strækningen Herning Ø- Snejbjerg (Motorvej Herning Ø-Vardevej)] 5. En udbyggelse af hovedlandevej 30, Sydmotorvejen mellem Ønslev og Sakskøbing, fra 2- sporet motortrafikvej til 4-sporet motorvej [Svarer til gældende lov nr. 400 af 28. maj 2003 om udbygning af Sydmotorvejen mellem Ønslev og Sakskøbing, 1]. 6. En udbyggelse af Motorring 3 vest om København på strækningen mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen fra 4 til 6 spor. [Svarer til gældende lov nr. 444 af 10. juni 2003 om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen, 1] 7. En hovedlandevej som motorvej i forlængelse af Herning-Bording-motorvejen til Funder med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet. [Svarer til gældende lov nr. 324 af 5. maj 2004 om anlæg af motorvej mellem Bording og Funder (rute 15), 1, nr. 1] 8. En hovedlandevej mellem Brande Omfartsvej og Vejlevej ved Ris (rute 18) som motorvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet. [Svarer til gældende lov nr. 325 af 5. maj 2004 om anlæg af motorvej mellem Brande og Ris (rute 18), 1, nr. 1]. 9. Midlertidigt at optage landevej 537, Givevej, som hovedlandevej mellem rundkørslen ved Hjortsballe og motorvejens tilslutning til Givevej. [Svarer til gældende lov nr. 325 af 5. maj 2004 om anlæg af motorvej mellem Brande og Ris (rute 18), 1, nr. 3] 10. En udbyggelse af Køge Bugt-motorvejen på strækningen mellem Hundige og Greve Syd med et ekstra spor i hver retning, så motorvejen på den nordligste del af strækningen mellem Motorring 4 og Greve Nord udvides fra de nuværende 8 til 10 spor og resten af strækningen udvides fra de nuværende 6 til 8 spor. [Svarer til gældende lov nr. 359 af 19. maj 2004 om udbygning af Køge Bugt-motorvejen mellem Hundige og Greve Syd, 1].

6 Stk. 2. På strækningen mellem Motorring 4 og Greve Syd kan der pålægges byggelinjer med en indbyrdes afstand på op til 120 m. Reglerne i lov om offentlige veje om sikring af vejanlæg finder i øvrigt anvendelse ved pålæg af byggelinjer. [Svarer til gældende lov nr. 359 af 19. maj 2004 om udbygning af Køge Bugt-motorvejen mellem Hundige og Greve Syd, 2]. Stk. 3. Ministeren kan ophæve pålagte byggelinjer, når de ikke skønnes at være relevante længere. [ny paragraf, jf. dog forslagets 128.] 29. Når en strækning omfattet af 28 er anlagt og kan tages i brug, bemyndiges ministeren til at ophæve nummeret i 28 og indføje strækningen i bilag 1. [ny paragraf] 30. Ministeren kan på begæring af ejeren forlods erhverve en ejendom, der berøres særlig indgribende af planerne 28, når ejeren af særlige, personlige grunde ønsker at afstå ejendommen før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation. Stk. 2. Overtagelsessummen fastsættes af de ekspropriations- og taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. [Svarende til 3, stk. 3, i lov nr. 408 af 22. maj 1996 om anlæg af Brande Omfartsvej samt projektering af rute 9 Odense- Svendborg, rute 18 Holstebro-Herning-Vejle og rute 21 Holbæk-Vig m.v.] 31. Ministeren bemyndiges til at lade foretage projektering til forbindelse og sikring af anlæg af: 1. x. [Svarende til 2 i lov nr. 408 af 22. maj 1996 om anlæg af Brande Omfartsvej samt projektering af rute 9 Odense-Svendborg, rute 18 Holstebro-Herning-Vejle og rute 21 Holbæk-Vig m.v.] 32. Såfremt der i tiden, indtil lovforslag til de i 31 nævnte anlæg kan være udarbejdet og vedtaget, projekteres eller udføres bebyggelse eller andre foranstaltninger, der skønnes at ville vanskeliggøre eller væsentligt fordyre en senere gennemførelse af anlæggene, kan ministeren erhverve de arealer m.m., der er fornødne til anlæggenes gennemførelse. Stk. 2. Erhvervelsen kan om fornødent ske ved ekspropriation, jf. kapitel 6. [Svarende til 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 408 af 22. maj 1996 om anlæg af Brande Omfartsvej samt projektering af rute 9 Odense-Svendborg, rute 18 Holstebro-Herning-Vejle og rute 21 Holbæk-Vig m.v.] 33. Ministeren bemyndiges til at nedlægge eller nedklassificere følgende veje: 1. At nedlægge den nuværende hovedlandevej 404, Ringkøbing-Silkeborg, som hovedlandevej mellem Bording og Funder. [Svarer til gældende lov nr. 324 af 5. maj 2004 om anlæg af motorvej mellem Bording og Funder (rute 15), 1, nr. 2] 2. At nedlægge den nuværende hovedlandevej 344, Herning-Vejle, som hovedlandevej mellem Brande Omfartsvej og Ris. [Svarer til gældende lov nr. 325 af 5. maj 2004 om anlæg af motorvej mellem Brande og Ris (rute 18), 1, nr. 2] Stk. 2. Ministeren bemyndiges til at ophæve nummeret i stk. 1, når vejen er nedlagt, samt til at fjerne vejen fra bilag 1. [Ny paragraf] Kommuneveje 34. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje der skal nedlægges. Kommunalbestyrelsen kan optage almene veje og private fællesveje som kommuneveje. 35. Forinden der træffes beslutning om anlæg af, nedlæggelse af, forlægning af eller gennemførelse af større arbejder på kommuneveje, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet m.v., der får betydning for vejens kapacitet, skal Vejdirektoratet have lejlighed til at udtale sig, hvis

7 den pågældende kommunevej skærer, vil skære eller har eller får forbindelse med en bestående eller planlagt hovedlandevej eller en bestående rutenummereret vej i øvrigt. 36. Kommunerne har ansvaret for den del af det offentlige vejnet, der ikke hører under staten. Herunder også følgende: 1. En kombineret vej- og jernbanebro over Alssund mellem Sønderborg og Sundeved og en dertil samt de fornødne vejtilslutninger på begge sider af broen. Jernbanedelen vedligeholdes af Banedanmark. 2. Broen over Guldborgsund. Jernbanedelen vedligeholdes af Banedanmark. 3. Limfjordsbroen og tunnelen under Limfjorden ved Ålborg. 4. En vejbro over Sallingsund fra Pinen til Plagen. 5. En bro over Mariager Fjord ved Hadsund. 6. En vejbro over Alssund nord om Sønderborg. [Ny paragraf, jf. dog lovforslagets 128] 37. Reglerne i denne lov omfatter ikke veje på diger (bærmeveje) som fx nævnt i lov nr. 319 af 10. juni 1976 om forstærkning af Ribe dige og anlæg af veje langs nogle diger. [Ny paragraf] Kapitel 4 Vejplanlægning 38. Vejbestyrelserne udarbejder under hensyntagen til den øvrige planlægning i området planer for de anlæg af nye veje, større forlægning af bestående veje og andre større anlægsarbejder, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet, der efterhånden tænkes udført på deres vejnet. 39. Vejplaner for hovedlandeveje stadfæstes af transport- og energiministeren. Stk. 2. Forinden et hovedlandevejsanlæg søges optaget på vejplanen, skal de vejbestyrelser, i hvis område vejen forløber, have lejlighed til at udtale sig. 40. Forinden et kommunalt vejanlæg optages på kommunalbestyrelsens vejplan, skal de kommuner, hvis veje vil skære eller få forbindelse med det planlagte vejanlæg, have lejlighed til at udtale sig. 41. Hvis et kommunalt vejanlæg vil skære eller få forbindelse med en bestående eller planlagt hovedlandevej eller en bestående rutenummereret vej i øvrigt, skal Vejdirektoratet have lejlighed til at udtale sig, inden vejanlægget optages på kommunalbestyrelsens vejplan. 42. Når endelig afgørelse er truffet i henhold til foranstående paragraffer, skal anlægget optages på vejbestyrelsens vejplan. Stk. 2. Det påhviler enhver vejbestyrelse at føre en fortegnelse over de anlæg, der er optaget på dens vejplan. 43. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere forskrifter for offentliggørelse af vejbestyrelsernes vejplaner og for udformningen af vejplanfortegnelserne. 44. Når et vejanlæg er optaget på vejplan, kan vejbestyrelsen sikre dets gennemførelse ved anvendelse af de bestemmelser, der er angivet i denne lovs 47, samt erhverve ejendomme efter reglerne i denne lovs kapitel 6, når dette skønnes nødvendigt for at undgå urimelige omkostninger ved en senere gennemførelse af anlægget. 45. Såfremt en vejbestyrelse ønsker at opgive et anlæg, der er optaget på vejplan, forholdes på samme måde som angivet i

8 Stk. 2. Når anlægget er slettet af vejplanen, påhviler det vejbestyrelsen at sørge for ophævelse af byggelinier og anden sikring af anlæggets gennemførelse. Kapitel 5 Sikring af vejanlæg 46. Når vedkommende vejbestyrelse finder, at der af færdselshensyn bør sikres en offentlig vej mulighed for udvidelse til en større bredde, eller at færdslens tarv i øvrigt gør det fornødent, kan den træffe bestemmelse om pålæg af byggelinier. Byggelinier fastlægges normalt i forhold til vejens midte. Pålægges byggelinier på begge sider af vejen, må den indbyrdes afstand ikke overstige 100 m ved hovedlandeveje og andre rutenummererede veje og 50 m ved øvrige kommuneveje. Pålægges der kun en byggelinie på den ene side af vejen, må afstanden til den modsatte side af vejen ikke overstige de nævnte mål. Stk. 2. Såfremt det af hensyn til sikring af fri oversigt ved vejkryds måtte være ønskeligt at fastlægge en anden beliggenhed af byggelinien end den i stk. 1 angivne, kan vejbestyrelsen træffe bestemmelse herom. Stk. 3. På arealer, der ligger foran en byggelinie, må der ikke opføres ny bebyggelse, herunder ved tilbygning eller ved genopførelse af nedbrændt eller nedreven bebyggelse, ligesom der ikke må foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse. På sådanne arealer må heller ikke indrettes sportspladser, kirkegårde, tankanlæg, grusgrave eller andre anlæg af blivende art. Stk. 4. Såfremt en bebyggelse m.v. ikke opføres med jordlinien i fremtidig vejhøjde, må den ikke uden vejbestyrelsens samtykke opføres i byggelinien eller vejlinien, men skal rykkes så meget længere tilbage, som svarer til 2 gange højdeforskellen foruden den fornødne bredde til passage, mindst 1 m. 47. Til sikring af gennemførelsen af nye veje og forlægninger af bestående veje, der er optaget på vejplan, og til sikring af fri oversigt ved sådanne veje kan vejbestyrelsen træffe bestemmelse om, at bebyggelse og de i 46 i øvrigt omhandlede anlæg af blivende art skal holdes bag byggelinier, der angives på en af vejbestyrelsen udarbejdet plan. Der kan tillige træffes bestemmelse om vejens tilslutning til andre veje samt om, i hvilket omfang der fra de tilstødende arealer vil blive direkte adgang til vejen. Byggelinier kan pålægges for en periode af højst 10 år. Byggeliniepålægget kan forlænges med indtil 10 år ad gangen. Stk. 2. Forinden bestemmelse træffes efter stk. 1 med hensyn til hovedlandeveje, skal de kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber, have adgang til at udtale sig. 48. Når en vejs optagelse på vejplan er under forberedelse efter reglerne i kapitel 4, eller byggelinier til sikring af vejen er under udarbejdelse efter reglerne i 47, kan vejbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der på en ejendom, der berøres af planlægningen, foretages de foranstaltninger, der er omhandlet i 46, stk. 3. Sådant forbud kan kun nedlægges for et tidsrum af et år og kan ikke nedlægges mere end en gang. Stk. 2. Det påhviler en kommunalbestyrelse at indgive indberetning til vedkommende vejbestyrelse, forinden der meddeles tilladelse til et byggeri, der må antages at komme i strid med en vejlinie, der er optaget på vejplan, men som ikke er sikret ved byggelinie. Såfremt vejbestyrelsen ikke inden 2 måneder efter at have modtaget sådan underretning nedlægger forbud i henhold til stk. 1 mod den påtænkte anvendelse af ejendommen, kan byggetilladelse udfærdiges efter de sædvanlige regler. 49. Om pålæg af byggelinier efter 46 og 47 og om forlængelse af byggelinier efter 47 skal der ske offentlig kundgørelse i stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse, ligesom vejbestyrelsen skal sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af

9 pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen. I de i 47 omhandlede tilfælde fremlægges den af vejbestyrelsen udarbejdede plan på kommunekontoret i de kommuner, der berøres af planen, eller på andet for beboerne bekvemt sted. Underretning sendes endvidere til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Byggeliniebestemmelser, som er offentligt kundgjort, skal respekteres fra kundgørelsens dato såvel af ejendommenes ejere og brugere som af panthavere og andre indehavere af rettigheder over ejendomme, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet. Stk. 3. Når de i 9 fastsatte frister for klage er udløbet, og afgørelse af klagerne er truffet, drager vejbestyrelsen omsorg for tinglysning af byggeliniebestemmelserne med angivelse af deres hjemmel. Stk. 4. Vejbestyrelsen skal på ejerens anmodning oplyse denne om byggeliniernes beliggenhed på hans ejendom. Forinden byggearbejder iværksættes enten på et til en offentlig vej grænsende areal, hvorpå der er noteret bestemmelser i henhold til 46, eller på et matrikelnummer, hvorpå der er noteret bestemmelser i henhold til 47, er bygherren pligtig til hos vejbestyrelsen at indhente oplysning om, hvorvidt arbejdets udførelse vil komme i strid med den trufne byggeliniebestemmelse. 50. Såfremt ejeren af et areal, der er pålagt byggelinier efter 46 eller 47, afskæres fra en udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer, kan ejeren begære arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning. Ejeren af et areal, der i ikke uvæsentligt omfang er pålagt byggelinier efter 47, kan tillige begære arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning, når byggelinierne hindrer afhændelse af arealet, og der foreligger særlige personlige grunde hos ejeren til at begære arealet overtaget. Udgør arealet kun en del af en ejendom, kan ejeren kræve hele ejendommen afstået, hvis den tilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller således beskaffen, at den ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde. Stk. 2. Begæring om overtagelse skal, for så vidt angår byggelinier, der er pålagt efter 46, fremsættes inden 6 måneder efter, at ejeren har fået meddelelse om byggeliniebestemmelserne, eller hvis klage er indgivet inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse af klagen er meddelt ejeren. Når særlige grunde foreligger, kan vejbestyrelsen tillade, at begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet af de nævnte frister. For byggelinier, der er pålagt efter 47, gælder ingen frist for begæring om overtagelse. Stk. 3. Afslår vejbestyrelsen ejerens begæring efter stk. 1, eller opnås der ikke enighed om erstatningens størrelse, henvises sagen til de taksationsmyndigheder, der er nævnt i Stk. 4. Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens krav efter stk. 1 skal imødekommes, og fastsætter erstatning for arealets overtagelse efter reglerne i 62. Hjørneafskæring 51. Når en ejendoms grænser mod offentlig vej, privat fællesvej eller udlagt privat fællesvej skærer hinanden under en vinkel, der er mindre end 135 o [rettet fra 1350 ], skal det således fremkommende hjørne i tilfælde af ny bebyggelse af grunden eller ombygning, der må sidestilles hermed, afskæres med en linie, der har en længde af mindst 5 m. For ældre områder med overvejende sluttet bebyggelse kan det bestemmes, at liniens længde nedsættes til 3 m. Stk. 2. Stk. 1 gælder også for ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, når den pågældende ejendom støder op til et sådant hjørne. Stk. 3. Når en ejendom ved udstykning eller arealoverførsel får adgang ad en privat fællesvej eller udlagt privat fællesvej, der støder til en anden privat fællesvej, en udlagt privat fællesvej eller en offentlig vej på en sådan måde, at de sammenstødende vejgrænser skærer hinanden under en vinkel, der er mindre end 135 o [rettet fra 1350 ], skal de således fremkomne hjørner afskæres i overensstemmelse med reglerne i stk. 1. Kravet om hjørneafskæring gælder kun den ejendom,

10 hvorfra der sker udstykning eller arealoverførsel, og kravet gælder ikke mark- eller skovarealer, forudsat at der ikke sker ændring af disses anvendelse. 52. Hjørneafskæring skal foretages således, at den afskærende linie danner lige store vinkler med de to sammenstødende vejgrænser. Stk. 2. Foranstående bestemmelser finder kun anvendelse i det omfang, hvori bestående bebyggelse ikke er til hinder for hjørneafskæringen. Stk. 3. I forbindelse med samlede vejudlæg inden for større områder kan hjørneafskæringerne med samtykke fra vedkommende vejmyndighed (for offentlige veje vejbestyrelse) udformes anderledes end foran angivet. Stk. 4. Afskårne hjørnearealer ved offentlig vej skal anlægges som en del af vejarealet af den pågældende vejbestyrelse. Udgifterne til eventuel fornøden hegnsflytning afholdes af vedkommende lodsejer. Stk. 5. Afskårne hjørnearealer, der alene grænser til privat fællesvej, skal anlægges som vej efter vedkommende vejmyndigheds nærmere bestemmelse. Udgifterne hertil fordeles mellem de til vejen grænsende grunde efter reglerne om fordeling af udgifter til private fællesveje. Stk. 6. Bestemmelsen i 50 finder tilsvarende anvendelse ved hjørneafskæring. 53. Hjørneafskæring som beskrevet i 51 og 52 kan i øvrigt af vedkommende kommunale vejmyndighed kræves gennemført ved ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i kapitel 6. Vedkommende kommune udreder i så fald udgifter til hegnsflytning og arealets anlæg som vej. 54. Vejbestyrelsen kan meddele undtagelse fra og ophæve bestemmelser truffet i medfør af For så vidt angår bestemmelser truffet i medfør af 47, skal vejbestyrelsen, når undtagelse fra eller ophævelse af bestemmelserne i væsentlig grad vil berøre planerne for vejens udbygning, forinden indhente udtalelse fra de myndigheder, der har udtalt sig om byggeliniepålægget efter 47, stk. 2. Stk. 2. Vejbestyrelsen - for så vidt angår private fællesveje vejmyndigheden - kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i Kapitel 6 Ekspropriation og taksation Ekspropriation 55. Når almenvellet kræver det, kan vedkommende vejbestyrelse iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg. Det samme gælder til private vej- og stianlæg, når disse er nødvendiggjort af 1) anlægsarbejder m.v. på offentlig vej, jf. stk. 2 og 81, 2) beslutning eller bestemmelse om oprettelse eller benyttelse af adgange til offentlig vej, jf , eller 3) beslutning om tilvejebringelse af vejadgang i forbindelse med nedlæggelse af offentlige og almene veje, jf. kapitel 10. Stk. 2. Ekspropriationen kan ske til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, til tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder parkeringspladser, vigepladser, rastepladser, materielpladser, oplagspladser, støjafskærmende foranstaltninger, faunapassager, erstatningsbiotoper og lignende foranstaltninger til kompensation for et vejanlægs indgreb i naturtilstanden, beplantninger og lignende, til fremskaffelse af vejmaterialer og fyld og til udlægning af fyld. Ekspropriation kan endvidere ske af hensyn til udnyttelse, betjening, sikring, synlighed, beskyttelse og drift på hensigtsmæssig måde, herunder til sikring af oversigt over

11 vejkryds eller vejsving, til nedlægning eller spærring af bestående overkørsler, overgange og vej- og stitilslutninger samt til retablering af de ved vejanlæg afbrudte forbindelser. Til hovedlandevejsanlæg kan ekspropriation desuden ske til sådanne supplerende anlæg, hvis beliggenhed umiddelbart i forbindelse med vejen skønnes af særlig betydning for transporterne og rejselivet. Stk. 3. Ved ekspropriationen kan der 1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil, 2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme. 3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste ejendomme. 56. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder til eller over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i 55, stk. 3, nr. 2), skal de ved ekspropriation stiftede rettigheder over en fast ejendom respekteres af indehaveren af alle andre rettigheder over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Forarbejder og undersøgelser 57. Enhver grundejer skal tåle, at forberedende opmålinger, nivellementer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, der er nødvendige til gennemførelse af et anlæg, der er omhandlet i denne lov, udføres af vejbestyrelsen på hans ejendom. Stk. 2. Om foretagelse af de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, skal der mindst 2 uger forinden gives særskilt meddelelse til ejere og brugere af vedkommende ejendom eller, hvis dette ikke er muligt, ske offentliggørelse i et eller flere af de lokale blade. Stk. 3. De skader og ulemper, der forvoldes ved foranstaltningerne, skal erstattes, eventuelt i forbindelse med en efterfølgende ekspropriation. I mangel af mindelig overenskomst om erstatningens størrelse fastsættes denne efter reglerne i Ekspropriationsmyndigheder 58. Ekspropriation til hovedlandevejsanlæg sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Stk. 2. Når forholdene taler derfor, kan transport- og energiministeren dog bestemme, at ekspropriation og taksation skal ske ved kommunal foranstaltning. Reglerne i dette kapitel finder i givet fald anvendelse med de fornødne lempelser. Stk. 3. Ekspropriation til kommunale vejanlæg sker efter reglerne i dette kapitel. Transport- og energiministeren kan efter en vejbestyrelses begæring tillade, at ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ekspropriationens gennemførelse Åstedsforretning 59. Når en kommunal vejbestyrelse vil søge de foranstaltninger, der er nævnt i 55, gennemført ved ekspropriation, skal den lade afholde en åstedsforretning. Stk. 2. Til brug under åstedsforretningen udfærdiger vejbestyrelsen en plan vedrørende ekspropriationens gennemførelse med fortegnelse over ejere og brugere, der vil blive berørt af de ekspropriationer, der er nødvendige for at gennemføre de påtænkte foranstaltninger. Materialet skal indeholde oplysning om den omtrentlige størrelse af de berørte arealer og en kort angivelse af de

12 ændringer i de bestående forhold, foranstaltningerne vil medføre for ejendommene (arealfortegnelse med ekspropriationsplan). Stk. 3. Vejbestyrelsen skal med mindst 4 ugers varsel offentliggøre tid og sted for åstedsforretningens afholdelse i stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse. Offentliggørelsen tjener til underretning for enhver, der som ejer, bruger, panthaver eller i en hvilken som helst anden egenskab har en retlig interesse at varetage i anledning af ekspropriationen. Arealfortegnelse med ekspropriationsplan skal i mindst 4 uger før åstedsforretningens afholdelse ligge til eftersyn på det stedlige kommunekontor eller andet for beboerne tilgængeligt sted, og offentliggørelsen skal indeholde oplysning herom. Stk. 4. Til åstedsforretningen indvarsler vejbestyrelsen med mindst 4 ugers varsel ejere og brugere ifølge arealfortegnelsen skriftligt, for så vidt fornødne oplysninger om adresser m.v. kan fremskaffes. På samme måde skal andre, der ifølge de foreliggende oplysninger må skønnes at have en retlig interesse at varetage i anledning af den påtænkte ekspropriation eller af foranstaltningerne, indvarsles. Indvarslingen skal indeholde oplysning om, hvor ekspropriationsplan er fremlagt, og om indholdet af bestemmelsen i 60, stk. 3. Den del af arealfortegnelsen, der vedrører den pågældende ejers eller brugers ejendom, skal medfølge. 60. I åstedsforretningen skal deltage mindst et medlem af den kommunalbestyrelse, der er vejbestyrelse, og et medlem af dette kommunale råd leder forretningen. Om det ved forretningen passerede føres en protokol. Stk. 2. Ved åstedsforretningen skal der redegøres for den påtænkte ekspropriation og dennes nærmere omfang, herunder over for hver enkelt fremmødt påvises, hvorledes de påtænkte foranstaltninger vil berøre hans ejendom eller rettigheder, hvorledes adgangsforhold agtes ordnet, og hvilken ordning der agtes truffet med hensyn til afskårne arealer. Disse skal så vidt muligt søges mageskiftet. Vejbestyrelsens repræsentant kan under åstedsforretningen fremsætte forslag til erstatningens fastsættelse med angivelse af de erstatningsposter, som dette omfatter. Forslag herom fremsættes under forbehold af ekspropriationens fremme og af vejbestyrelsens tiltræden. Stk. 3. Ejere, brugere og andre, der direkte eller indirekte berøres af ekspropriationen, har adgang til under åstedsforretningen eller inden for en frist af 3 uger efter denne at fremkomme med bemærkninger til de planlagte foranstaltninger, herunder til at fremsætte forslag til ændringer, ligesom de har adgang til at fremføre de synspunkter, de finder bør have indflydelse på erstatningens fastsættelse. Stk. 4. Såfremt der under åstedsforretningen træffes aftale om erstatningens størrelse eller andre forhold i forbindelse med den påtænkte ekspropriation, skal aftalen indføres i protokollen med angivelse af, at aftalen er indgået under forbehold af ekspropriationens fremme på det under åstedsforretningen foreliggende grundlag og under forbehold af vejbestyrelsens tiltræden. Ekspropriationsbeslutning 61. Når den i 60, stk. 3, nævnte frist er udløbet, træffer vejbestyrelsen på grundlag af den [rettet trykfejl/stavefejl] fremkomne beslutning om, hvorvidt og i bekræftende fald hvorledes ekspropriationen og foranstaltningerne skal gennemføres. Beslutning om ekspropriationens gennemførelse kan dog træffes inden udløbet af den nævnte frist, såfremt ekspropriationsindgrebet må anses for ubetydeligt i forhold til de berørte ejendommes størrelse og værdi, og der under åstedsforretningen opnås tiltrædelse af de planlagte foranstaltninger fra samtlige ejere og brugere og andre, der direkte eller indirekte berøres af foranstaltningerne. Stk. 2. Meddelelse om ekspropriationsbeslutningens indhold og om foranstaltningernes gennemførelse tillige med udskrift af eventuelle i åstedsprotokollen indførte og af vejbestyrelsen tiltrådte aftaler tilsendes ejere og brugere, andre erstatningsberettigede samt andre retligt interesserede, der har givet møde under åstedsforretningen. Meddelelsen skal i forhold til hver enkelt indeholde oplysning om, hvilke indskrænkninger der sker i hans rettigheder ved

13 ekspropriationen, samt oplysning om adgangen til at påklage ekspropriationsbeslutningen og om fristen herfor. Eventuelt revideret arealfortegnelse skal medfølge. Stk. 3. Såfremt der ikke, inden vejbestyrelsen i medfør af stk. 1 træffer bestemmelse om ekspropriationens gennemførelse, er indgået aftale om erstatningens størrelse, eller såfremt sådan aftale ikke tiltrædes af vejbestyrelsen, kan vejbestyrelsen i forbindelse med meddelelsen efter stk. 2 fremsætte forslag til erstatningens fastsættelse med angivelse af de erstatningsposter, dette omfatter. Meddelelsen efter stk. 2 skal i givet fald indeholde oplysning om, at erstatningen vil blive fastsat af taksationsmyndighederne, hvis erstatningsforslaget ikke antages inden en af vejbestyrelsen fastsat frist på ikke under 4 uger fra modtagelsen. Tilsvarende oplysning om sagens indbringelse for taksationsmyndighederne skal gives, hvis skriftligt erstatningsforslag ikke fremsættes. Stk. 4. Foranstaltninger, der gennemføres ved ekspropriation, må ikke iværksættes før klagefristens udløb, jf. 9, stk. 3, medmindre dette er tiltrådt af de berørte ejere og brugere. Erstatningens fastsættelse 62. Erstatningen i anledning af gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i 55 og 57, fastsættes efter lovgivningens almindelige regler. Stk. 2. Ved erstatningens fastsættelse bliver heri at afkorte den forøgelse i værdi, som den tilbageblivende ejendom skønnes at opnå. Som følge heraf kan erstatningen helt bortfalde, når den af vejbestyrelsen påtænkte foranstaltning skønnes at ville medføre større fordel for ejeren end det tab, der påføres ham ved foranstaltningen. Stk. 3. I tilfælde, hvor ekspropriation af en del af en ejendom medfører, at den tilbageblivende del af ejendommen bliver så lille eller således beskaffen, at den ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde, kan ejeren kræve hele ejendommen afstået. Under tilsvarende omstændigheder kan ejeren kræve afståelse af en del af ejendommen, når denne del bliver afskåret ved en vejlinie. Stk. 4. Hvis erstatningen for en ejendoms værdiforringelse må skønnes at komme til at stå i åbenbart misforhold til restejendommens værdi, kan vejbestyrelsen kræve hele ejendommen afstået. Stk. 5. Arealer, der afskæres ved en vejlinie, og som ikke kan magelægges, kan af vejbestyrelsen kræves afstået, hvis erstatningen for deres værdiforringelse eller bekostningen ved at tilvejebringe adgang til dem må skønnes at komme til at stå i åbenbart misforhold til arealernes værdi. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3-5 finder med de fornødne lempelser anvendelse, når der foretages ekspropriation i de tilfælde, der er nævnt i 55, stk. 3, nr. 2) og nr. 3). Stk. 7. I mangel af almindelig overenskomst med vejbestyrelsen i de tilfælde, der er nævnt i stk. 3-6, træffes afgørelsen af taksationsmyndighederne, jf Taksation 63. Såfremt mindelig overenskomst om erstatningens størrelse ikke er opnået senest 8 uger efter den i 61, stk. 1, omhandlede beslutning om ekspropriation eller, hvis ekspropriationsbeslutningen er påklaget, senest 4 uger efter endelig afgørelse af klagen, påhviler det vejbestyrelsen at indbringe erstatningsspørgsmålet for vedkommende taksationskommission til afgørelse, jf Til taksationsforretningen indvarsles parterne skriftligt med mindst 4 ugers varsel. Stk. 2. Kommissionen gør de fremmødte bekendt med de om sagen foreliggende oplysninger, hvorefter parterne har adgang til over for kommissionen at redegøre for de synspunkter, der efter deres formening bør have indflydelse på erstatningens fastsættelse. Stk. 3. Taksationskommissionen kan uanset de påstande, der er nedlagt for denne, tage stilling til ethvert spørgsmål om erstatningen under forudsætning af, at parterne har haft lejlighed til at fremkomme med deres bemærkninger dertil.

14 Stk. 4. Taksationskommissionens kendelse skal i fornødent omfang være ledsaget af grunde og angive kommissionens stilling til de omstændigheder, parterne har påberåbt sig. I kendelsen angives det afståedes værdi i handel og vandel eller ved rådighedsindskrænkninger den forringelse, der herved sker i denne værdi. Såfremt der påføres ejeren eller andre ulemper, angives erstatningen herfor som en særlig post. Stk. 5. En erstatningsfastsættelse kan, når ganske særlige omstændigheder tilsiger det, ske på vilkår, der nærmere angives i kendelsen, eller udsættes, dog ikke længere end til anlæggets fuldførelse. Erstatning for arealafståelse skal altid fastsættes straks, såfremt ejeren begærer det. Stk. 6. Udskrift af kendelsen sendes til parterne sammen med oplysning om adgangen til at indbringe erstatningsspørgsmålet for vedkommende overtaksationskommission og om fristen herfor, jf. 65. Overtaksation 65. Kendelse afsagt af en taksationskommission kan indbringes for vedkommende overtaksationskommission, jf. 69. Afsiges kendelse i møde, hvor parterne er til stede, kan indbringelsen ske ved erklæring til kommissionens protokol. I øvrigt må indbringelsen ske ved skriftlig begæring til taksationskommissionens formand senest 4 uger efter, at udskrift af taksationskommissionens kendelse er parten i hænde. Når der er særlig grund dertil, kan overtaksationskommissionens formand dog efter forud indhentet erklæring fra den anden part tillade, at en sag indbringes for overtaksationskommissionen, uanset at begæring er fremkommet efter udløbet af den nævnte frist. Stk. 2. Bestemmelserne i 64, stk. 1-5, finder med fornødne lempelser anvendelse for overtaksationskommissionens sagsbehandling. Udskrift af kendelsen tilsendes parterne. Stk. 3. Hvis alene spørgsmålet om den i medfør af 73 fastsatte godtgørelse er indbragt for overtaksationskommissionen, kan overtaksationskommissionen afgøre sagen på grundlag af skriftlige udtalelser fra parterne. Formanden kan bestemme, at sagen kan afgøres ved skriftlig forelæggelse for medlemmerne uden afholdelse af møde. 66. Udskrift af kendelse afsagt af en taksations- eller overtaksationskommission tilsendes enhver, der har retlig interesse heri og fremsætter begæring derom. 67. Rejses der krav om erstatning i forbindelse med gennemførelse af en ekspropriation af nogen, der ikke er omfattet af ekspropriationen, og er erstatningsspørgsmål vedrørende ekspropriationen i forvejen indbragt for taksationsmyndighederne, skal vejbestyrelsen efter begæring fra den pågældende forelægge spørgsmålet for taksationskommissionen, som kan optage sagen til påkendelse, hvis den finder sagen egnet til behandling for kommissionen. Hvis sagen optages til realitetsbehandling, finder bestemmelserne i anvendelse med de fornødne lempelser. Taksationsmyndigheder 68. Til afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. 63, nedsætter transport- og energiministeren taksationskommissioner og fastsætter deres forretningsområder. Stk. 2. En taksationskommission består af 3 medlemmer. Transport- og energiministeren udnævner for en 6-årig periode en formand, der skal have juridisk kandidateksamen. Formanden udtager til den enkelte sag 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 3. Stk. 3. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 2 personer, der for kommunalbestyrelsens funktionstid optages på en liste over medlemmer af den taksationskommission, som omfatter kommunen.

15 69. Transport- og energiministeren nedsætter overtaksationskommissioner til i overensstemmelse med 65 at efterprøve de afgørelser, der er truffet af taksationskommissionerne. Ministeren fastsætter overtaksationskommissionernes forretningsområder. Stk. 2. En overtaksationskommission består af 5 medlemmer. Transport- og energiministeren udnævner for en 6-årig periode en formand, der skal have juridisk kandidateksamen, og 2 faste medlemmer med suppleanter. Formanden udtager til den enkelte sag yderligere 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 3. Stk. 3. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 1 person, der for kommunalbestyrelsens funktionstid optages på en liste over medlemmer af den overtaksationskommission, som omfatter kommunen. Stk. 4. En overtaksationskommission er beslutningsdygtig, når formanden og mindst 2 andre medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 70. Taksationskommissionerne og overtaksationskommissionerne er uafhængige instanser, hvis medlemmer ikke er undergivet instruktioner om den enkelte sags afgørelse. 71. Til bistand for taksations- og overtaksationskommissioner udpeger vedkommende vejbestyrelse en landinspektør. Stk. 2. Taksationskommissionen og overtaksationskommissionen kan tilkalde særlige sagkyndige til at afgive vejledende udtalelser. Vederlag til de sagkyndige fastsættes af kommissionen. 72. Medlemmer af taksations- og overtaksationskommissioner skal have behørig indsigt i vurdering af ejendomme. Stk. 2. Ingen kan som medlem, landinspektør eller sagkyndig deltage i behandlingen af spørgsmål for en taksations- eller overtaksationskommission, når 1) vedkommende er interesseret i udfaldet, 2) vedkommende er beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linie eller i sidelinie så nær som søskendebørn med nogen, der er interesseret i udfaldet eller er de pågældendes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader eller -moder, adoptiv- eller plejebarn, 3) vedkommende er medlem af den vejbestyrelse, der har truffet beslutning om ekspropriation, 4) der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Stk. 3. Ingen kan deltage som medlem eller tilkaldes som sagkyndig i en sag for en overtaksationskommission, når han har medvirket ved sagens behandling for vedkommende taksationskommission. Dog kan den i medfør af 71, stk. 1, udpegede landinspektør deltage ved såvel taksationskommissionens som overtaksationskommissionens behandling af sagen. Stk. 4. Den, for hvis vedkommende inhabilitetsgrunde foreligger, skal snarest muligt og inden forhandlingernes påbegyndelse give kommissionens formand meddelelse herom. Hvis en af sagens parter gør gældende, at inhabilitetsgrunde foreligger, skal den anden part have adgang til at udtale sig herom, før afgørelse træffes. 73. Når en part til varetagelse af sine interesser over for vejbestyrelsen under sagens behandling har afholdt nødvendige udgifter til sagkyndig bistand, herunder til advokat, revisor m.v., kan vedkommende kommission pålægge vejbestyrelsen at udrede en passende godtgørelse herfor. 74. Taksations- og overtaksationskommissioner kan med transport- og energiministerens godkendelse antage sekretærhjælp. Ministeren fastsætter regler for vederlag til formænd og sekretærer for kommissioner samt til kommissionsmedlemmer. Vederlag kan fastsættes i form af forud bestemte faste beløb.