Gør bedre tider gode for alle

Transkript

1 Gør bedre tider gode for alle Aftale vedrørende Budget 2019 Indgået den 20. september 2018 mellem følgende partier i Odense Byråd: Socialdemokratiet Venstre, Danmarks liberale parti Det Konservative Folkeparti Enhedslisten De Rød-Grønne Dansk Folkeparti Socialistisk Folkeparti Radikale Venstre Alternativet Aftale vedrørende Budget 2019 Ved Odense Byråds 2. behandling af budgettet for 2019 den 10. oktober 2018 er ovennævnte partier enige om at stemme for det af Økonomiudvalget fremlagte forslag til Budget 2019 og overslagsårene med ændringer, der fremgår af denne aftale. Forligspartierne er opmærksomme på, at der inden 2. behandlingen kan opstå behov for en fornyet drøftelse af budgetaftalens indhold under indtryk af udviklingen i landstotalen, jævnfør KL's faseopdelte budgetlægning. Med aftalen fastholdes skatteprocenten på 25,3 procent i 2019 og grundskyldspromillen fastholdes på 21,71 promille. Dækningsafgiften for erhvervsejendomme nedsættes til 1,9 promille, og grundskylden på produktionsjord fastholdes på 6,91 promille. 1

2 Budgetforlig 2019: Gør bedre tider gode for alle Der er højkonjunktur i Danmark. Det er positivt, at vi igen kan mærke en vækst og optimisme i samfundet. Efter mange år med stram økonomi og reduktioner udviser Odense Kommunes økonomi nu de første, forsigtige positive takter. Det skal vi glæde os over, for det giver muligheder. Det er forligspartiernes ambition, at vi skal bruge denne højkonjunktur til at skabe bæredygtig fremgang i Odense. Det betyder konkret, at Odense skal sikre, at Odenses fremgang balancerer hensynet med økonomisk vækst med både velfærd og bæredygtighed. Vi skal fortsat investere i vækst og velfærd, og vi skal fortsat holde hus med pengene. Men vi skal på samme tid investere i en fremgang, hvor alle er med, og hvor vi yder vores bidrag til, at også de kommende generationer har muligheder for at udfolde sig i livet. Derfor adresserer dette budgetforlig tiltag, som styrker velfærden og forbedrer mulighederne for jobs til alle, også dem på kanten af arbejdsmarkedet. Der er tiltag, der tager fat på transformationen af Vollsmose i tråd med den politiske aftale om den sidste Vollsmose-plan. Og så er der tiltag, der handler om bæredygtighed, vækst og økonomi. Vi påbegynder på den måde arbejdet med nogle af de store miljø- og klimaudfordringer samtidig med, at vi fokuserer på at få endnu flere langtidsledige og kontanthjælpsmodtagere ind i arbejdsfællesskabet. Vores udgangspunkt er et stærkt engagement i FN s verdensmål, og vi er klar til at påtage os det nødvendige politiske lederskab for at sikre, at de bedre tider i Odense skal være gode for alle. Velfærd alle skal med Det går bedre med velfærden i Odense, men vi ønsker, at det skal gå endnu bedre. Det skal blive bedre både for de yngste, for skolebørnene, for de udsatte, for dem i den tredje alder, og for de ældre. Vi er ikke i mål endnu med vores ambitioner, men under overskriften Velfærd alle skal med tager vi et skridt mere. I dette afsnit har vi samlet de tiltag i budgettet, der vedrører kernevelfærden. Tiltagene spænder vidt, for alle områder skal mærke, at det går bedre i Odense. Vi ønsker med tiltag for over 175 mio. kr. at udvikle og udbygge kernevelfærden i Odense. Vi investerer i odenseanernes velfærd både for de yngste, de unge, dem midt i livet og de ældre. Det viser sig i tiltag på skoleområdet, i fritidsfaciliteterne, børnelivet, på ældreområdet og social- og sundhedsområdet. Dét er velfærd, hvor de bedre tider skal være gode for alle. Barnets første 1000 dage - Sundhedsplejersker Det er veldokumenteret, at tidlige investeringer i børn er en god forretning og skaber gode børneliv. I alle børns liv er der et åbent vindue i graviditeten og i de tidlige måneder og år. Vi ved, at ca. 10 % af alle forældre oplever en fødselsreaktion. En fødselsreaktion kan have store konsekvenser for barnet i forhold til sprog og evne til sociale relationer. Heldigvis kan det opdages også før fødslen og der kan gøres noget ved det. Forligspartierne ønsker en intensivering af sundhedsplejerskernes arbejde før og omkring fødslen. Derfor prioriterer vi 3,9 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til tidlig indsats og en styrkelse af sundhedsplejerskernes arbejde under Børn- og Ungeudvalget. Fremtidssikrede rammer på børneområdet - Udskiftning af pavilloner Børnehuse og skoler skal ikke have hjemme i midlertidige pavilloner, men i klimarigtigt byggeri med inspirerende læringsmiljøer. Forligspartierne ønsker at sikre og fastholde kvaliteten i hverdagens rammer, til glæde for vores børn og ansatte. De kommunale ejendomme er samlingspunkt og base for mange af de kommunale kerneopgaver. Midlertidige pavilloner på børn- og ungeområdet har imødekommet arealbehovet i 1970 erne og 1980 erne, men har nu nået en stand, hvor de ikke længere opfylder kravene til indeklima og driftsøkonomi. Derfor prioriteres 48 mio. kr. i fra anlægspuljen til udfasning af pavilloner på børn- og ungeområdet. Bevillingen placeres under By- og Kulturudvalget. Beløbet rækker ikke til at udskifte samtlige 2

3 pavilloner med permanente bygninger, men er et væsentligt første skridt henimod at udfase brugen af pavilloner i den kommunale ejendomsmasse. Konkret starter bevillingen med at dække beløbet til at udskifte pavillonerne ved Paarup skole. Derudover vil By- og Kulturudvalget og Børn- og Ungeudvalget udvælge og prioritere de øvrige pavilloner på skole- og dagtilbudsområdet. Der afsættes desuden afledt drift. Pulje til praksisnær undervisningsmidler Flere unge skal vælge en erhvervsfagliguddannelse og forligspartierne ønsker et øget fokus på håndværksfagene i vores folkeskole, ved at styrke mulighederne for praksisnær undervisning. Derfor afsættes en central pulje på 5,0 mio. kr. i 2019 under Børn- og Ungeudvalget. Puljen kan give mulighed for, at man i højere grad knytter dansk og matematik sammen med noget fysisk og praksisnært, eksempelvis at lære om vinkler, mens man bygger. Ekstra indsats for ordblinde og læsesvage elever Ordblindhed og læsevanskeligheder er en af de største barrierer for at få et udbytterigt skoleforløb med god trivsel og høj læring. International forskning peger på, at 3-7% af befolkningen er ordblinde. I Odense er vi allerede langt fremme i arbejdet med ordblinde, men vi kan gøre mere; Ved at sætte endnu tidligere og tydeligere ind, kan vi hjælpe flere børn og unge, som dermed får bedre forudsætninger for at klare sig i det videre uddannelsessystem og i livet generelt. Det er til gavn for den enkelte og for samfundet. Gennem en tidlig indsigt får vi også mulighed for en tidlig indsats. Talblindhed kan også være en udfordring for vores børn og unge. Børn- og Ungeforvaltningen får til opgave at afdække omfanget af talblindhed og rapportere til Børn- og Ungeudvalget. Ordblindhed er ikke kun en udfordring for børn. Flere voksne døjer også med vanskeligheden ved at læse, det gælder også for nogen af vores medarbejdere i kommunen. Dem ønsker forligspartierne at hjælpe, derfor skal Borgmesterforvaltningen undersøge mulighederne for at aktivere interne puljer og afsøge eksterne puljer. Forligspartierne er enige om at afsætte 3,0 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til at styrke og udbygge indsatsen for ordblinde børn og unge. Midlerne placeres under Børn- og Ungeudvalget, der får ansvaret for at prioritere midlerne til indsatser, der hjælper ordblinde i Odense. Indsatserne skal både rumme mulighed for kortere intensive forløb for læsesvage elever på tværs af byens folkeskoler, øget fokus på inddragelse af forældre i deres børns læsevanskeligheder, samt ikke mindst timer til øget vejledning og indsatser ude lokalt på skolerne. Sundhed i klasserne Børn og unges sundhed og trivsel påvirkes af hygiejnen i deres omgivelser. En god hygiejne på folkeskolerne er derfor vigtig for at mindske spredningen af bakterier og derved også sygefraværet for både børn og voksne Forligspartierne er enige om at afsætte 0,5 mio. kr. under Børn- og Ungeudvalget i 2019 til forsøg med spritdispensere på folkeskolerne. Børn- og Ungeudvalget vil stå for at lede og evaluere forsøget og afrapportere resultaterne til byrådet i samarbejde med Borgmesterforvaltningen. Haver til maver Forligspartierne ønsker at udbrede Haver til Maver. Haver til Maver giver vores børn mulighed for at få jord under neglene og lære om madens vej fra jord til bord. Det er et undervisningskoncept, der skaber en ramme, hvor børn udvikler deres viden og praktiske handlefærdigheder i forhold til fødevarer, madlavning og bæredygtighed. Samtidig understøtter Haver til Maver effektmålene om, at flere borgere er sunde og trives og børn lærer mere og er mere kompetente. Haver til maver er et godt eksempel på den åbne skole, som inddrager sin omverden. I Haver til Maver bliver skolehaven omdrejningspunkt for undervisningen, i tæt samarbejde med foreningen Haver til Maver. På 3

4 den måde inddrages det omgivende samfund i skoledagen, og undervisningen bliver mere varieret med flere praktiske læringsformer. Forligspartierne ønsker at udvide antallet af klasser, der kan få glæde af Haver til Maver. Forligspartierne afsætter derfor 0,4 mio. kr. årligt fra 2019 og frem samt yderligere 0,1 mio. kr. i 2019 under Børn- og Ungeudvalget til etableringen af endnu en skolehave i Odense. Fritidsklubtilbud i yderområderne Forligspartierne ønsker at sikre gode fritidsklubtilbud for de børn, som er vokset fra skolefritidsordningerne. Lokale fritidsklubtilbud i yderområderne giver børn muligheden for at deltage i betydningsfulde fællesskaber i deres lokalområde. Børn- og Ungeudvalget har i juni 2018 besluttet at justere tilbuddet i de områder, hvor eleverne har længst til nærmeste ungdomscenter. Der udestår dog at finde finansiering til denne løsning. Forligspartierne ønsker at bakke op om den nye justerede struktur, der sikrer fritidstilbud lokalt i yderområderne. Derfor er forligspartierne enige om at finde finansieringen ved at afsætte 3,0 mio. kr. årligt fra 2019 og frem under Børn og Ungeudvalget til aktivitetscentre for elever fra 5. og 6. klasse i yderområderne. Dermed er forligspartierne også enige om, at ambitionen er at give fritidsklubtilbuddene arbejdsro i den nuværende struktur. Fritids- og idrætsfaciliteter Foreningslivet er en stærk ramme om et stærkt engagement i civilsamfundet. Forligspartierne ønsker derfor at styrke foreningslivet i Odense med to konkrete tiltag. For det første skal 2:1-puljen øges fra 3,0 til 4,0 mio. kr. årligt. 2:1 puljen understøtter fritidslivet og det lokale frivillige engagement i Odenses mange folkeoplysende foreninger og selvejende haller. Ved at matche foreningernes eget bidrag 2:1 sikrer vi, at de om- og udbygninger og vedligehold, som puljens tilskud går til, er aktivt lokalt prioriteret. For det andet afsættes der i alt 6,0 mio. kr. i til renovering og modernisering af omklædningsrummene og forældet interiør i de kommunale lokaler, som fritidsbrugerne foreninger og aftenskoler mv. benytter. Midlerne afsættes under By- og Kulturudvalget, der får til ansvar at prioritere midlerne. Der afsættes desuden afledt drift. Højme Svømmehal blev renoveret i , og herunder blev der lavet en betonundersøgelse. Denne viser nu, at betonen er i dårlig stand. Samtidig skal svømmehallen opfylde skærpede miljøkrav og der skal laves katodisk beskyttelse. Alle tre dele sker samtidig for at minimere lukningsperioden for svømmehallens brugere. Forligspartierne afsætter derfor en anlægsbevilling på 3,1 mio. kr. i 2019 til Højme Svømmehal. Der afsættes desuden afledt drift. For fortsat at kunne afvikle elite- og 1. divisionskampe, bliver det et krav, at der skal være fleksible bander på Odense Isstadion. De fleksible bander skal øge udøvernes sikkerhed. Forligspartierne er enige om at prioritere 3,0 mio. kr. i 2019 til fleksible bander på Odense Isstadion under By- og Kulturudvalget. Der afsættes desuden afledt drift. Der er udfordringer med halkapaciteten på Østerbro. Forligspartierne ønsker, at denne voksende bydel har mulighed for et aktivt fritids- og foreningsliv, og er derfor enige om, at By- og Kulturforvaltningen skal afsøge løsningsmuligheder og eventuelle partnerskaber. Cykelstier og sikre skoleveje Forligspartierne ønsker, at vi fortsat skal være cyklisternes by, og have trygge og sikre skoleveje, så vores børn kan færdes sikkert i byen. Vi skal have endnu flere børn til at cykle og gå i skole. Derfor afsættes en anlægsbevilling på 10,0 mio. kr. i til sikre skoleveje. Bevillingen placeres under By- og Kulturudvalget, der skal prioritere specifikke strækninger. Der afsættes desuden afledt drift. 4

5 Gratis psykologhjælp til unge Odense Kommune har et gratis psykologtilbud til unge mellem 13 og 30 år, som oplever en meget stor efterspørgsel. Psykologerne taler bl.a. med de unge om mistrivsel, skilsmisse i familien, stress og sorg. Det gratis tilbud hjælper vores unge til forbedret mental sundhed. Forligspartierne ønsker at imødekomme den store efterspørgsel på tilbuddet, der aktuelt har lang venteliste, ved at afsætte 3,0 mio. kr. årligt fra 2020 og frem under Økonomiudvalget. Det betyder en fortsættelse og styrkelse af tilbuddet, så vi bedst muligt hjælper og støtter de unge i psykisk mistrivsel. Samtidigt frigøres 1,5 mio. kr. fra 2020, som Sundhedsudvalget kan prioritere til nye vigtige sundhedstiltag. Hjælp til sårbare børn og unge Forligspartierne er enige om at investere i tidlig forebyggelse. Der afsættes 1 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 under Børn og Ungeudvalget til de mere indgribende indsatser i CIBU indtil de forebyggende indsatser virker. Stofindtagelsesrum og væresteder til udsatte Stofindtagelsesrummet i Odense har været meget efterspurgt og leverer en vigtig sundhedsindsats for brugerne. Staten støtter ikke længere økonomisk, så det er op til Odense Kommune selv at finde en løsning, der sikrer, at stofindtagelsesrummet stadig kan hjælpe i Odense i fremtiden. Værestederne i Odense leverer et frirum og fællesskab for vores mest udsatte borgere. Det skal vi sikre. Forligspartierne ønsker at frede værestederne for de socialt udsatte og sikre stofindtagelsesrummets fortsatte eksistens. Derfor afsætter forligspartierne 1,0 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til stofindtagelsesrum og 0,5 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til væresteder under Beskæftigelses- og Socialudvalget. Bofællesskaber Vi skal i Odense sikre, at vi har de rette tilbud til de store årgange, der i disse år når den tredje alder. Undersøgelser har vist, at ældre, der bor i seniorbofællesskaber, udvikler mere positive naborelationer og mindre ufrivillig ensomhed. Der er en stigende efterspørgsel på de nye boformer og behov for at øge udbuddet særligt for de ældre i lavindkomstgruppen. Ved sidste års budgetforlig målrettede forligspartierne en tredjedel af grundkapitalindskuddet til almene boliger til seniorboliger og bofællesskaber i perioden frem til Dette følger vi nu op på ved at målrette to tredjedele af det ordinære grundkapitalindskud i 2022 til seniorboliger og bofællesskaber, således at der i alt er afsat 25,9 mio.kr. til dette i budgetperioden. Den sidste tredjedel fastholdes til familieboliger. Forligskredsen ser gerne, at mennesker med handicap kan indtænkes som målgruppe i bofællesskaber. Sidst i dette forlig forefindes en tabel med oversigt over grundkapitalindskuddet. By- og Kulturudvalget får til opgave at udmønte budgetforligets intentioner og retning i konkrete handlinger, bl.a. i dialogen med boligorganisationerne. Pårørendepolitikken hele vejen rundt om borgeren Pårørendes engagement er en kæmpe ressource. Den kommende pårørendepolitik skal gøre det lettere at være der for en person, der står i en sårbar situation. For det kan være hårdt og frustrerende at være pårørende til eksempelvis en dement eller en misbruger. Vi skal sikre opbakning og anerkendelse af indsatsen for dem, der tager ansvar og yder omsorg og nærvær for deres pårørende. Forligspartierne hilser en pårørendepolitik i Odense Kommune velkommen og vil fremme den mest muligt ved at prioritere 3,0 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til formålet. Midlerne placeres i Ældre- og Handicapudvalget og skal understøtte det fremadrettede arbejde med pårørendepolitikken i Odense Kommune. 5

6 Demografi, velfærd og tryghed på ældreområdet De bedre tider skal også kunne mærkes for vores ældre og mennesker med handicap. For det er på kernevelfærden, at vi som kommune har den største og vigtigste opgave. Odense skal være en by, hvor der er plads til alle. Til alle generationer og til alle mennesker. Vi ønsker, at der skal være udbredt tryghed og trivsel for vores borgere, så de kan fastholde et selvstændigt liv. Vi ønsker engagerede medarbejdere, der kan yde hjælp og støtte med arbejdsglæde og lysten til at gøre en forskel for mennesker i hverdagen. Arbejdet med ældre og mennesker med handicap skal være funderet i forebyggelse, rehabilitering og livskvalitet. Forligspartierne ønsker at prioritere ældre- og handicapområdet med 7,0 mio. kr. årligt fra 2019 og frem, som bl.a. skal understøtte, at der kommer flere ældre i årene fremover, og som Ældre- og Handicapudvalget kan anvende bredt på udvalgets område herunder vurdere om dele af klippekortsordningen skal fortsætte. Demens opkvalificering af medarbejdere Flere og flere mennesker får en demensdiagnose. Det er stadigt vigtigere at sikre, at vores medarbejdere har de rette kompetencer til at håndtere denne frygtelige sygdom. Ældre- og Handicapudvalget har i 2018 og 2019 planlagt et forløb på otte plejecentre, der skal kompetenceudvikle ledere og personale i forhold til udadreagerende borgere med en demenssygdom. Forligspartierne ønsker at udbrede forløbet med kompetenceudvikling af medarbejderne i arbejdet med demente. Derfor afsætter vi 1,3 mio. kr. i 2019 under Ældre- og Handicapudvalget, som vurderer, hvor behovet er størst. Pilotprojekt Mad laves på plejecentre fortsætter et år mere Ved budgetforlig 2018 blev der afsat 5,5 mio. kr. til et pilotprojekt, der skulle undersøge brugeroplevelse og økonomi ved at maden bliver tilberedt lokalt på plejecentret. De to plejecentre Ærtebjerghaven og Albanigade har deltaget i projektet, og Ældre- og Handicapudvalget har i august evalueret projektet. Evalueringen viste tilfredshed med ordningen, men desværre var svarprocenten ikke høj. Forligspartierne ønsker derfor, at de to plejecentre også i 2019 fortsætter med lokalt tilberedt mad, så yderligere erfaringer tilføres. Derfor afsættes der 4,0 mio. kr. i 2019 til fortsættelse af pilotprojekterne og 2,0 mio. kr. til videre arbejde med lokaltilberedt mad. Midlerne afsættes under Ældre- og Handicapudvalget til formålet. Velfærdsprocent håndteres udenfor Budgetforlig 2019 Et flertal i byrådet ønsker, at indkomstskatten hæves med yderligere 0,2 %-point, så vi er i mål med velfærdsprocenten. Pengene skal som i de tidligere år krone for krone gå til de fire områder, nemlig de yngste børn, skolebørnene, udsatte børn og ældre og mennesker med handicap. Dette budgetforlig er dog indgået under den forudsætning, at det endnu er uvist, om der på landsplan er råderum til, at Odense Kommune kan hæve udskrivningsprocenten i tråd med aftalen om Velfærdsprocenten. Derfor indgås dette budgetforlig med de forudsætninger, der er beskrevet i forligsteksten og Økonomiudvalgets Budgetforslag, herunder en uændret udskrivningsprocent fra 2018 til Dog er forligspartierne bag dette budgetforlig enige om ikke at sænke udskrivningsprocenten i indeværende byrådsperiode. Skulle der vise sig at være råderum til at hæve udskrivningsprocenten i 2019, er der blandt alle partierne bag Budgetforlig 2019 en erkendelse af, at forligspartierne bag Velfærdsprocenten fortsat ønsker at sikre flere varme hænder til velfærd ved at ændre udskrivningsprocenten, og at disse vil lægge en aftale herom oveni dette Budgetforlig Således vil det ved 2. behandlingen af Budget 2019 være muligt for alle partier bag Budgetforlig 2019 at stemme for de tiltag i Budget 2019, der ikke vedrører udskrivningsprocenten, og så kan forligspartierne bag Velfærdsprocenten slutteligt stemme for en ændret udskrivningsprocent og den dertil hørende prioritering af ekstra skatteindtægter. 6

7 Job & Vækst alle skal med Odense er inde i en positiv udvikling. De sidste to år er der hvert år blevet skabt nye private arbejdspladser. Vi har fået flere odenseanere i job. Det er godt for den enkelte borger, for virksomhederne og for kommunens økonomi. Men der er fortsat for mange ledige borgere og for mange, som står udenfor arbejdsmarkedet. Antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger i Odense i forhold til resten af landet. Det er borgere, der kan have brug for en hjælpende hånd til at blive en del af arbejdsmarkedet. Vi skal tage et fælles ansvar for hele byen ved at styrke dem og sørge for, at de også får del i den optimisme, som for alvor har fået tag i byen. Samtidig skal vi som kommune bruge alle de muligheder vi har for at understøtte jobmuligheder for de borgere, der har brug for et skånende job, f.eks. ved at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Aktivt ejerskab Lindø Port of Odense Værditilvæksten i Lindø Port of Odense er en del af odenseanernes værdier og skal komme byens borgere og Odense til gode. Lindø Port of Odense agerer i konkurrence med det private marked, hvor udlodning af udbytte til ejeren er et almindeligt vilkår. Derfor ønsker forligspartierne i samarbejde med selskabet og med respekt for reglerne i aktieselskabsloven og havneloven at modtage udbytte fra selskabet. Dette skal ske på en måde, så det også rummer muligheder for selskabets strategiske udvikling. Bestyrelsen i Lindø Port of Odense foretager hvert år en konkret vurdering heraf, herunder at udlodning af udbytte er forsvarligt i forhold til selskabets planer og økonomiske situation. Udgangspunktet er en årlig udlodning på en procent af indskudskapitalen. Udloddes udbytte fra havnen kan dette fremadrettet betyde en indtægt til Odense Kommune på 11,0 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Låneomlægning I budgetforslaget er indlagt en kraftig afvikling af den skattefinansierede gæld i budgetperioden. Forligspartierne ønsker at omlægge lån og nedjustere afviklingen en smule, for at investere i, at flere kommer i arbejde. Dette frigiver 26,9 mio. kr. i budgetperioden. Således er der stadig en markant afvikling af gælden i perioden på 296,2 mio.kr. Ligeledes er måltallene i den Økonomiske strategi omkring faldende skattefinansieret gæld stadig opfyldt. Alle skal med en hjælpende hånd ind på arbejdsmarkedet Indtægterne fra låneomlægningen og Lindø Port of Odense skal investeres i at øge arbejdsudbuddet, så vi sikrer, at virksomhederne har den nødvendige arbejdskraft i fremtiden. Konkret vil vi investere i de borgere, som er lidt længere fra arbejdsmarkedet. Det er bæredygtig fremgang, når vi sikrer, at alle er med, og de bedre tider bliver gode for alle. Forligspartierne er enige om at målrette 10,0 mio. kr. årligt i fire år til langtidsledige og aktivitetsparate. Alle skal med-puljen placeres under Beskæftigelses- og Socialudvalget. Formålet med puljen er at få flere borgere væk fra kontanthjælp og over i job. Vi skal blive bedre til at forebygge sociale problemer og skabe større social mobilitet. Pengene skal bruges, hvor de giver mest mulig effekt menneskeligt og økonomisk. Herunder skal tiltag for familier med begge forældre, der står uden for arbejdsmarkedet, undersøges. Forligspartierne er klar over, at det er en stor og vanskelig opgave, som tager længere tid end de øvrige investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet. Vi er derfor enige om, at Økonomiudvalget og Byrådet vil følge anvendelsen og resultaterne af midlerne tæt, og det vil ske sammen med opfølgningen på de øvrige investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet. Alle skal med-puljen afsættes i første omgang i perioden , og det fremtidige behov for puljen skal drøftes senest ved Budget Når vi styrker dem, der er længere fra arbejdsmarkedet, kan vi samtidig påvirke erhvervsfrekvensen, hvor Odense i en årrække har haft en bundplacering. 30 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er hverken i job eller står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en kedelig placering, som vi gerne vil ændre ved at sikre, at vi får flere odenseanere ind i arbejdsfællesskabet. Odense Kommune arbejder løbende med projekter, der skal sikre udbud af arbejdskraft og nedbringelse af ledigheden. Eksempelvis arbejdes der i et projekt Fra ledig til sundhedsfaglig i et samarbejde mellem Odense Kommune og SOSU-Fyn, hvor man 7

8 uddanner 30 ledige borgere til social- og sundhedshjælpere, ved i højere grad at understøtte de studerende med mentorer og ansætte dem i Odense Kommune allerede fra første skoleforløb. Alle skal med Investering i socialøkonomiske virksomheder Forligspartierne ønsker også at gå andre og mere utraditionelle veje for at øge beskæftigelsen for de personer, som står lidt længere væk fra arbejdsmarkedet, herunder mennesker med handicap. Andre kommuner har haft positive erfaringer med at øge beskæftigelsen for udsatte borgergrupper ved at styrke samarbejdet med virksomheder, der arbejder med socialøkonomi. Det kan gøres igennem flere greb på tværs af forvaltningerne ved at understøtte udviklingen af virksomheder, der arbejder med socialøkonomi herunder iværksættere. Ved fokuseret match-indsats mellem borgere og virksomheder og ved at øge andelen af virksomheder, der arbejder med socialøkonomi på Odense Kommunes kontrakter. Odense Kommune vil selv gå foran og anvende socialøkonomiske virksomheder i vores udbud og indkøb. Og det er vi villige til, for at sikre at vi løfter et socialt ansvar, også selvom det på kort sigt kan betyde øgede omkostninger. Samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder er en bæredygtig og samfundsøkonomisk god ide, da disse virksomheder - foruden at de er rigtig gode til at rumme udsatte borgere også har et overordnet socialøkonomisk formål, som understøtter flere af FN s verdensmål bl.a. afskaffelse af fattigdom (inkluderende beskæftigelse). Der er et stort potentiale ved, at vi som kommune kan agere mere bæredygtigt og ansvarligt, når vi gennem vores indkøb og udbud kan bidrage positivt til beskæftigelse for de borgere, der ellers står langt væk fra arbejdsmarkedet. Borgmesterforvaltningen får til opgave hurtigst muligt og i samarbejde med de øvrige forvaltninger at udarbejde en business case til et investeringsprojekt om socialøkonomiske virksomheder, der forelægges til politisk beslutning. At flere kommer i arbejde er en positiv gevinst også økonomisk, derfor forventes initiativerne under Alle skal med-puljen at give et afkast på op til 5,0 mio. kr. årligt på længere sigt, i alt 14,0 mio. kr. i form af sparede ydelser for Odense. Disse bliver på området til forstærket indsats under Beskæftigelses- og Socialudvalget på 3,5 mio.kr. årligt, der skal sikre rettidighed og god forvaltning af området. Effekt og samtaler i BSF Forligspartierne er enige om, at der skal fortsat være fokus på, at de beskæftigelsesindsatser, vi har i Odense, er de mest effektfulde. Derfor skal Beskæftigelses- og Socialforvaltningen gennemgå deres beskæftigelsesindsatser på særlige driftsområder ud fra et effektfokus. Målet er, at der kan overføres 5,5 mio. kr. til samtaler på service, som vurderes til at være et bedre middel til at få flere i arbejde. I ånden af dette forlig skal der arbejdes med en reduktion af budgettet til beskæftigelsesindsatser, så den øgede effekt ved samtaler er højere end den indsats, der omlægges. Hvis det ikke er tilfældet, vil der ske træk fra budgetværnet. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fremlægger løsning til beslutning i Beskæftigelses- og Socialudvalget, som bl.a. skal indeholde en effektmåling af omlægningen. Understøttelse af vækst byggesagsbehandling og byplan Væksten ses tydeligt i Odense, hvor kraner og gravemaskiner indtager byens silhuet. Der opføres rekordmange nye boliger, og der renoveres og investeres på tværs af sektorer. Det sætter bl.a. byggesagsbehandlingen, byplan og den generelle erhvervsservice under pres. For øget aktivitet i byen og bedre konjunkturer fordrer, at der er den nødvendige kapacitet til at håndtere de mange sager. I Budget 2016 blev der afsat 2,0 mio. kr. årligt i perioden til det stigende aktivitetsniveau på nybyggeri og renoveringer mv. Forligspartierne glæder sig over, at der fortsat er godt gang i væksten i byen. Derfor prioriterer vi en del af indtægterne fra Lindø Port of Odense og låneomlægningen til en styrkelse af byggesagsbehandlingen, byplan og den øvrige understøttelse af byens transformation under By- og Kulturudvalget med 3,0 mio.kr. i 2019 og 5,0 mio. kr. årligt i perioden Det videre behov skal drøftes senest i forbindelse med Budget

9 Alle skal med-puljen kr I alt Aktivt ejerskab Lindø Port of Odense Låneomlægning (2019-pl) Finansiering i alt Alle skal med-puljen Sparede ydelser Forstærket indsats, lovmedholdelighed Effekt og samtaler i BSF - service Effekt og samtaler i BSF - særlige driftsområder Understøttelse af vækst byggesagsbehandling og byplan Transformation af Vollsmose Odense skal være en god og velfungerende by for alle dens borgere. Vi arbejder for, at Odense skal være en åben og moderne dansk storby med en livlig bykerne, grønne åndehuller og aktive lokalmiljøer. En by, hvor studerende bliver til familier med lyst til at slå rod. En storby, der er til at overskue, og som giver lyst til at gå på opdagelse. Sådan er det desværre ikke alle steder i dag. Mens Odense er på vej til at blive en moderne storby, rummer byen i dag desværre også flere områder, der er udsatte. Det største område er i dag Vollsmose. For stor en del af beboerne i Vollsmose er i dag uden for arbejdsmarkedet og har en lav grad af selvforsørgelse, for få påbegynder og gennemfører en uddannelse, og for mange er for langt væk fra de sociale normer, der ellers kendetegner Odense og resten af Danmark. Forligspartierne og hele byrådet i Odense har en ambition om, at Vollsmose gennemgribende skal forandres. Dette gælder lige fra fysiske forandringer til mere målrettede beskæftigelses- og integrationsmæssige indsatser og til et fundamentalt opgør med de parallelsamfund, der findes i dag i Vollsmose. Vi tror på, at udfordringerne i Vollsmose har en sådan karakter, at vi bliver nødt til at fokusere på dem fra mange forskellige perspektiver og vi kan ikke gøre det alene. Vi vil indgå i et tæt samspil med områdets boligforeninger, med beboerne i området, med Fyns Politi, med det lokale kultur- og fritidsliv, de frivillige kræfter samt med private investorer, der deler vores ambitioner. Vollsmose skal blive til en velfungerende bydel. En bydel, hvor befolkningssammensætningen og de sociale normer i al væsentlighed afspejler resten af Odense. Bydelen skal have mere tryghed, mindre kriminalitet, mere sundhed, et bedre uddannelsesniveau, et rigere forenings- og fritidsliv, flere virksomheder og arbejdspladser samt en generelt bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Den fundamentale udvikling af Vollsmose skal bryde de mønstre, som gentager sig på tværs af generationer, og som udfordrer de muligheder, som den enkelte har i Vollsmose. Den sidste Vollsmoseplan - erstatning af nedrevne boliger og genhusning Et enigt byråd har med Den sidste Vollsmose-plan vedtaget en ambitiøs omdannelsesplan for Vollsmose. Omdannelsen skal blandt andet ske igennem nedrivning og om-mærkninger af cirka familieboliger, så man flytter Vollsmose fra at være et udsat boligområde til at være en velfungerende bydel med blandede bebyggelser og ejerformer. 9

10 Forligspartierne er derfor enige om at øge budgettet til grundkapitalindskud til almene boliger med 10,0 mio. kr. årligt i en 10-årig periode fra Det betyder, at den samlede pulje til alment byggeri udgør mere end 25 mio. årligt fra 2019 og frem til og med Sidst i dette forlig forefindes en tabel med oversigt over grundkapitalindskuddet. Forligspartierne er derfor enige om, at være meget opmærksomme på, at Odense ikke kommer til at gentage fortidens fejl og synder ved at bygge stærke koncentrationer af almene familieboliger i lukkede områder. Forligspartierne er derfor enige om, at de nye almene boliger placeres i blandede bydele, hvor beboerne repræsenterer forskellige generationer, forskellige ejerformer og forskellige socioøkonomiske baggrunde. Der er endvidere enighed om, at opførslen af de almene boliger skal ske i sammenhæng med private investeringer for at skabe synergi og fremme den almindelige byudvikling. I forlængelse af det samlede byråds vedtagelse af Den sidste Vollsmose-plan er forligspartierne også enige om at øremærke 15 mio. kr. af midlerne til grundkapitalindskud således, at nedrevne boliger erstattes efter 1:1-princippet til samme boligorganisation. Konkret betyder det, at en boligorganisation tilbydes grundkapitalindskud til én ny almen bolig for hver nedreven almen familiebolig i Vollsmose. Dette sker for at fremme en hurtig, fleksibel og realistisk genhusningsplan. Forligspartierne er enige om, at der skal laves en særskilt genhusningsaftale med de berørte boligorganisationer, der sikrer, at boligorganisationerne skal løse 100 % af genhusningsopgaven som betingelsen for, at 1:1-princippet opretholdes. En stor og aktiv arbejdsplads i Vollsmose Odense Kommune ønsker at understrege sit engagement i en markant transformation af Vollsmose ved at forpligte sig til at placere flere kommunale arbejdspladser i bydelen. Det første skridt bliver at udnytte ejendommen, der tidligere rummede Humlehaveskolen og Camp U på Vollsmose Allé 20. Ejendommen udnyttes pt. kun med 35 procent. Her har direktørgruppen arbejdet med en plan, der indeholder en samling af flere dele af Ældre- og Handicapforvaltningen på adressen, i samspil med de eksisterende arbejdspladser fra Børn- og Ungeforvaltningen (Ungdomscenter) og Ældre- og Handicapforvaltningen. Der frigøres samtidig areal på Plejecenter Øst til etablering af demensplejecenter. b Planen for ejendommen medfører, at der kan tilføres ca. 250 arbejdspladser til adressen. Planen omfatter dels indvendig ombygning og indretning, og dels udearealer i form af p-pladser, cykelparkering, beplantning, arkade og belysning mv. Dertil afsættes en anlægsbevilling på 22,5 mio. kr. i 2019 benævnt En stor og aktiv arbejdsplads i Vollsmose. Dele af finansieringen er fundet, men der udestår finansiering på 10,0 mio. kr. i 2019, som forligspartierne målretter under By- og Kulturudvalget i dette forlig. Den resterende anlægsudgift finansieres af mersalg på beboelsesejendomme under By- og Kulturudvalget ved at opskrive indtægtsbudgettet på anlægsbevillingen med 12,5 mio. kr. i Planen for ejendommen medfører en øget driftsudgift på 2,2 mio. kr. årligt fra 2020, der finansieres fra puljen til afledt drift. Pulje til forandringer i Vollsmose Et enigt byråd har med Den sidste Vollsmose-plan vedtaget en ambitiøst omdannelsesplan for Vollsmose. Med omdannelsen skal der både ske nedrivning og om-mærkninger af cirka familieboliger og opførslen af cirka nye private boliger. Det vil erfaringsvist betyde, at der kommer en lang række kommunale udgifter til eksempelvis nedrivninger, byggemodning og infrastruktur. Forligspartierne afsætter derfor en pulje på 37 mio. kr. over tre år. Med puljen sender forligspartierne et tydeligt signal til de private investorer om, at det Vollsmose, som det private byggeri skal opføres i, er et helt andet Vollsmose, end det vi kender i dag. For puljen skal gøre os i stand til at gribe de muligheder, der vil opstå, og være med til at afbøde de økonomiske udfordringer, der kan komme i takt med, at aftalerne indgås på nationalt niveau også før den samlede plan for fysisk omdannelse er besluttet i henhold til den aftale der er indgået for Vollsmose. Puljen placeres under Økonomiudvalget, og byrådet forpligtes til at drøfte og prioritere udmøntningen i forhold til realisering af lovgivningen. Der afsættes desuden afledt drift. 10

11 Understøttelse og programledelse Fra lovforslaget, som udmønter den politiske aftale Ét Danmark uden parallelsamfund, er politisk vedtaget i Folketinget, har kommunen og boligorganisationerne seks måneder til - i et tæt samarbejde - at udarbejde en samlet Udviklingsplan. Til at forestå dette arbejde etableres der en politisk bestyrelse bestående af Økonomiudvalget og det politiske niveau fra områdets boligorganisationer, kaldet Udviklingsbestyrelsen. Derudover nedsættes der en administrativ styregruppe med kommunens direktørgruppe og direktørerne for boligorganisationerne. Opgaven, der ligger foran Udviklingsbestyrelsen, er mindst lige så stor, som den er vigtig. Det er derfor helt afgørende, at boligorganisationerne og Odense Kommune fastholder det gode, konstruktive og ligeværdige samarbejde igennem hele denne meget vanskelige proces. Det er også afgørende, at både Odense Kommune og boligorganisationerne stiller de nødvendige administrative kompetencer og ressourcer til rådighed for Udviklingsbestyrelsens arbejde for at sikre den nødvendige fremdrift. Erfaringer fra Aarhus viser, at opgaven kræver endog meget store administrative ressourcer. Forligspartierne er derfor enige om, at afsætte 9,5 mio. kr. under Økonomiudvalget over fire år til understøttelse, programledelse og evt. indkøb af rådgivning. Herudover vil de fem forvaltninger foretage interne omprioriteringer af medarbejderressourcerne, så det sikres, at der stilles 2 årsværk fra Borgmesterforvaltningen og 1 årsværk fra hver af de fire fagforvaltninger til rådighed for opgaveløsningen i foreløbigt 2 år. Direktørgruppen får til opgave at finde en konkret model for den administrative understøttelse af Udviklingsbestyrelsen, der naturligvis skal tilrettelægges i enighed med boligorganisationerne. Direktørgruppen vil også løbende monitorere ressourcesituationen og om nødvendigt tilpasse den. Forligspartierne er enige om, at beboerinddragelsen er et meget vigtigt element i processen med at realisere Den sidste Vollsmose-plan. Forligspartierne er derfor enige om, at direktørgruppen i samarbejde med boligorganisationerne skal sikre en stærk beboerinddragelse, der respekterer regler og traditioner i boligorganisationerne. Forligspartierne ser meget gerne, at Udviklingsbestyrelsen som et led i denne beboerinddragelse overvejer anvendelse af brobygningsmedarbejdere, der med udgangspunkt i en stor indsigt i de samlede planer, har særlige forudsætninger for at formidle svært stof til områdets beboere. Erfaringerne med brobygningsmedarbejdere herfra kan så bruges i tilrettelæggelsen af det samlede boligsociale arbejde i hele Odense. Styrket oplysning om mulighederne for repatriering Repatriering er støtte til frivillig hjemrejse. Udlændinge, der opfylder visse kriterier i repatrieringsloven, kan få økonomisk støtte til at vende tilbage til deres hjemland, hvis de ønsker det. Beskæftigelses- og Socialudvalget skal sikre, at medarbejdere i kontakt med målgruppen er bekendt med mulighederne, så de kan videreformidle korrekt, og understøtte en styrket opsøgende vejledningsindsats. Der lægges årligt en opfølgning op på byråds sitet om anvendelsen af repatriering kr I alt Erstatning af nedrevne boliger og genhusning En stor og aktiv arbejdsplads i Vollsmose, finansiering mersalg ejendomme En stor og aktiv arbejdsplads i Vollsmose, anlægsbevilling Pulje til forandringer Understøttelse og programledelse Transformation af Vollsmose i alt

12 Bæredygtighed Bæredygtighed handler om mere end bare at tænke grønt. Bæredygtighed indebærer både sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer. I dette forlig arbejder vi bl.a. med en grøn omstilling af fjernvarmen endnu hurtigere end planlagt, investerer i et nyt grønt område ved Dalum Papir, sikrer kulturarven i Den Fynske landsby og indleder en Tal ordentligt-kampagne. Vi tager fat på nogle af de store problemstillinger med udgangspunkt i et stærkt engagement i FNs verdensmål - de 17 ambitiøse mål, der skal bidrage til at skabe en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og jorden. Med udsyn og ansvar Verdensmålene for et bæredygtigt Odense Odense Byråd har besluttet, at Odense skal tage et aktivt ansvar i at prioritere og arbejde med de 17 verdensmål. Byrådet har derfor nedsat et rådgivende udvalg, der har til opgave at skabe de bedste forudsætninger for, at målene forankres og integreres i Odense Kommunes daglige arbejde, politikker og strategier. Verdensmål Udvalget skal udarbejde en lokal verdensmålspolitik og rådgive om, hvordan man omsætter 17 mål til virkelighed. De 17 verdensmål sætter en både ambitiøs og praksisnær retning for den måde, vi fremadrettet vil fokusere i kommunen. Hvad enten det drejer sig om bekæmpelsen af ulighed, om bæredygtige klimaløsninger, eller om at skabe reel og bæredygtig vækst for kommunens virksomheder, så er de 17 mål konkrete målsætninger, som vi skal lade os inspirere af. For at sikre Verdensmål Udvalgets arbejde med at udbrede verdensmålene i Odense, afsættes der en aktivitetspulje under Økonomiudvalget på i alt 1,5 mio. kr. i perioden Denne kan anvendes af Verdensmål Udvalget til udvikling af aktiviteter, konferencer mv. Forligspartierne anerkender, at der i næste budget 2020 kan blive behov for at foretage investeringer i realiseringen af verdensmålene. Danmarks Grønneste Storby - Grønt område ved Dalum Papir Den grønne profil er en af Odenses styrkepositioner. Vi har mange grønne områder jævnt fordelt ud over byen. Målinger viser, at ca. 93 % af alle odenseanere har max. 300 m fra deres bolig til et grønt område. De grønne åndehuller er de steder i byen, hvor man bedst kan møde andre og dyrke fællesskaber. Vi skal bygge videre på den grønne identitet, når vi udvikler byen. Dalum Papir er et eksempel på et sted, hvor nye grønne områder og stier vil binde Åstien sammen og styrke hele Åstien gennem Odense Kommune - fra Bellinge til Seden. Åen, der bugter sig igennem hele byen er noget af det allermest unikke i Odense, og vi har en historisk mulighed for at udvide og sammenføje Åstien. Det nye grønne område skal desuden forbinde den nye bydel ved Dalum Papir med de omkringliggende eksisterende kvarterer. Forligspartierne er enige om at prioritere 20,0 mio. kr. over de næste fire år til initiativer under handleplanen for Danmarks Grønneste Storby, herunder til et nyt grønt område ved Dalum Papir. De øvrige tiltag under Danmarks Grønneste Storby skal understøtte Odenses ambitioner om en grøn by med øget biodiversitet, vild med vilje og en rig og mangfoldig natur. Bevillingen placeres under By- og Kulturudvalget, der prioriterer initiativerne under handleplanen for Danmarks Grønneste Storby. Der afsættes desuden afledt drift. Grøn omstilling på varmeforsyningen og brug af grøn strøm Forligspartierne ønsker, at klima og bæredygtighed konstant er i fokus i vores by. Odense Kommune har vedtaget en miljøpolitik og energiplan i 2012, der indeholder mål om, at energiforsyningen i 2030 er omstillet fra brug af fossile brændsler til en grøn bæredygtig energiforsyning, som er baseret på vedvarende energi. Forligspartierne ønsker at undersøge muligheden for, at det sker hurtigere end 2030, med en ambition om realisering allerede i Forligspartierne ønsker derfor, at der udarbejdes en analyse om mulighederne 12

13 for udfasning af kul på Fynsværket i Endvidere vil forligspartierne ved borgmesteren rette henvendelse til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg samt til Energi-, Forsynings- og Klimaministeren med henblik på at få lavet en særlig ordning lex Odense, der kan få gartnerierhvervet ud af den kulafhængighed, som afgiftsstrukturen har skabt. Det er vigtigt for forligspartierne, at understrege, at der skal tages hensyn til gartnerierhvervet, der skal komme godt igennem den grønne omstilling. Endvidere ønsker Forligspartierne at undersøge mulighederne for, at Odense Kommune anvender grøn strøm herunder også for Odense Letbane. Forligspartierne vil derfor bede By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget at se på, hvordan man kan anvende grøn strøm. Udfasning af unødvendig plast Forligspartierne vil gerne at Odense Kommune går forrest i bæredygtig omstilling. Vi vil gerne se på, hvor vi med små omlægninger i forbruget kan gøre kommunens forbrug mere bæredygtigt. Vi vil gerne som kommune gå foran, og finde løsninger, der kan inspirere resten af byen. Direktørgruppen og Hovedudvalget får til opgave at se på, hvordan vi som kommune kan begrænse brugen af unødvendig plast, og hvor langt man kan komme med at udfase brugen af unødvendig plast. Forligspartierne vil desuden bede Verdensmål Udvalget se på, hvordan man kan begrænse brugen af unødvendig plast i hele byen. Affaldskampagne Ren Odense Der kommer flere indbyggere i Odense, og der er flere mennesker og liv i byen. Samtidig kommer der mere affald i både parker og natur. Vi ønsker at påvirke en varig forandring af odenseanernes adfærd, der skal hjælpe os til, at vi sammen holder byen ren. Flere skraldespande og forsøg med adfærdsdesign skal hjælpe os til en renere by. Forligspartierne afsætter derfor 2,5 mio. kr. under By- og Kulturudvalget hertil. Genbrug og kreativitet tilskud til ReMida Odense ReMida centre er opsamlingssteder, hvor der indsamles overskudsmaterialer, fejlproduktioner eller restprodukter ved lokale virksomheder. Materialerne distribueres videre til kreativt genbrug og nye anvendelser. ReMida stiller sine materialer til rådighed for, at SFO er, børnehaver, ældrecentre og andre institutioner, borgere og virksomheder kan udfolde sig kreativt med genbrugte materialer. Det er en innovativ og miljøbevidst tilgang, der kan udfordre en køb- og smid-væk-kultur. Forligspartierne vil gerne anerkende den proaktive og lokalt baserede tilgang til bæredygtighed og ressourcer. Det er dejligt, når nogen går forrest, og finder nye måder at udfordre vores forbrug af jordens råstoffer. Forligspartierne er derfor enige om at tildele et driftstilskud på 0,3 mio. kr. årligt til foreningen ReMida Odense. Tilskuddet placeres under By- og Kulturudvalget. Forundersøgelse af mødested i Tarup-Davinde Tarup-Davinde er allerede i dag et fantastisk miljø, hvor Odenses borgere har mulighed for at få unikke friluftsoplevelser og ny viden om naturen gennem forskellige undervisnings- og oplevelsestilbud. Forligspartierne ønsker at styrke Tarup-Davinde som mødested og afsætter derfor 0,4 mio. kr. i 2019 under By- og Kulturudvalget til en forundersøgelse af et fælles mødested i Tarup-Davinde. Forundersøgelsen skal undersøge muligheden for at etablere et fælles mødested i Tarup-Davinde, hvor der skal være information om områdets muligheder og tilbud, og eventuel mulighed for undervisning, formidling, møder og overnatning. Tal ordentligt-kampagne I Odense har vi i sensommeren oplevet, at nogle normer begynder at skride. Vi har oplevet, hvordan almindelige mennesker er blevet verbalt overfaldet på gaden, og hvordan dét at være anderledes har 13

14 resulteret i en grim retorik. Det hverken vil eller skal vi acceptere. Odense er en mangfoldig by, og der skal være plads til alle uanset politisk ståsted, etnicitet, seksualitet, handikap eller andet. Uenigheder er velkomne, men vi skal være imødekommende og holde en ordentlig tone. Det gælder på de sociale medier, når vi møder folk, vi ikke deler holdninger med, på arbejdspladsen og når vi taler til vores børn. For en grim retorik ødelægger ikke bare det gode humør, den ødelægger også de gode ideer, som understøtter og driver byens udvikling. Det kan vi ikke holde til i det moderne Odense. Forligspartierne står derfor sammen om at sige, at i Odense taler vi pænt til hinanden. Også selvom vi er uenige. Derfor afsætter forligspartierne 1,0 mio. kr. i 2019 til en indsats, der via oplysning og debatter skal forbedre omgangstonen i Odense. Særligt vores børn og unge er en vigtig målgruppe for en sådan indsats. For de skal bære Odense frem og være med til at skabe en storby, hvor ordentlighed, dannelse og respekt for forskelligheder er nøgleord. Midlerne til indsatsen udmøntes under Økonomiudvalget. Den Fynske Landsby - Møllehatten på Maderup Vindmølle Den stråtækte Maderup Vindmølle er et vartegn i Den Fynske Landsby, og har stået der siden 1940 erne. Møllen er pt. afspærret for publikum på grund af nedstyrtningsfare. Forligspartierne finder det vigtigt, at vi bevarer de historiske bygningsdele for eftertiden, til glæde for kommende generationer. Derfor investeres 2,1 mio. kr. i en opretning af Maderup Vindmølle i Den Fynske Landsby. Anlægsbevillingen placeres i 2019 under By- og Kulturudvalget, der skal gennemføre opretningen i samarbejde med Odense Bys Museer. Erindringsindsamling Op til byjubilæet i 1988 besluttede Odense Byråd at udgive en samlet skildring af byens historie fra de ældste tider og frem til jubilæumsåret. Til den nyere del af byhistorien blev der også lavet en erindringsindsamling. Odense Kommune skrev i 1978 ud til samtlige pensionister i Odense og bad dem nedskrive deres erindringer om livet i Odense og sende manuskripterne til det, som senere blev til Odense Stadsarkiv. Det blev til en sand strøm af livshistorier. Siden den første Odensebog udkom i 1990, er endnu flere af erindringerne blevet trykt, men lageret er ved at være udtømt og i stedet har vi løbende men ikke systematisk opfordret folk til at skrive deres erindringer ned. Odensebogen bringer hvert år et par erindringer, og også egentlige erindringsbøger. Erindringsindsamlingen i 1978 forsynede Stadsarkivet med fortællinger om Odense i årene ca Forligspartierne er enige om at igangsætte en ny erindringsindsamling, der skal følge op på og opsamle historien om generationerne, der oplevede efterkrigstidens Odense. Forligspartierne afsætter 0,3 mio. kr. til formålet i 2019 under Økonomiudvalget. Økonomi og vækst Økonomien i Odense Kommune viser positive takter. Fra Budgetforslaget kan bl.a. fremhæves, at vi har råderum til at løse nogle af de problemer, vi tidligere har affundet os med, herunder en budgettilpasning på Vores Bygninger og opnåelse af fireårige balancer. Vi kan tænke langsigtet i forhold til en omstilling til næste generation digital post og budgetværnene, som gør, at vi ser ind i en mere bæredygtig økonomi på lang sigt. Vi kan investere i fremtidig vækst, der skal sikre grundlaget for fremtidens velfærd. Fyn som hjemsted for national klynge I Odense har vi en verdens mest attraktive robotklynger. I og omkring Odense er der en klynge af mere end 120 robotvirksomheder, der allerede indtager en international førerposition. Odense Robotics er som klynge rekordhurtigt blevet guldcertificeret, virksomhederne skaber arbejdspladser i tusindvis, og ud af miljøet opstår den ene værdifulde robot-startup efter den anden. Med robotklyngen har Fyn opbygget en unik erhvervsposition, der peger fremad, fordi alle analyser peger på, at robotteknologi i fremtiden vil være afgørende for moderne produktionsvirksomheder. Samtidig står robotvirksomhederne ovenpå Fyns industritraditioner, fordi robotteknologien er en udløber af blandt andet Lindøværftet. Forligspartierne 14