SUNDHED TIL DEBAT I REGION MIDTJYLLAND UDFORDRINGER FOR FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN

Transkript

1 SUNDHED TIL DEBAT I REGION MIDTJYLLAND UDFORDRINGER FOR FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN

2 UDSYN FOR SUNDHEDEN Denne pjece handler om nogle af de valg, vi politikere i regionsrådet skal træffe i den kommende tid. Det sker med sundhedsplanen, der blandt andet sætter målene for, hvad vi skal fokusere på i de næste fire år. Skal vi koncentrere os om indsatsen mod social ulighed i sundhed, er det forebyggelse i bred forstand, der skal på dagsordenen, eller skal vi specifikt udvælge nogle grupper? Eksempelvis fedme blandt børn? Johannes Flensted-Jensen (S) Formand for Sundhedsplanudvalget og 1. næstformand i Regionsrådet for Region Midtjylland En af de store udfordringer er at få sat emner som disse på dagsordenen. De drukner så nemt i det daglige arbejde med at skaffe penge og sikre den daglige drift af sygehusene. Men det vi vælger nu, er i høj grad med til at bestemme, hvilken vej sundhedsvæsenet vil bevæge sig. Det er nu, vi har chancen for at se sundhedsvæsenet i et større perspektiv! I Sundhedsplanudvalget mener vi, det er på sin plads at trække på borgernes erfaringer. Hvad er 2 Sundhed til debat

3 vigtigst i dagligdagen? Hvilke problemer støder de på i deres møde med sundhedsvæsenet? Og hvad synes de er vigtigst at gøre noget ved? Det er vigtigt, at planen bliver forankret i borgernes dagligdag. Og det sker bedst, hvis de tages med på råd. BORGERNE MED PÅ RÅD For at høre borgernes mening inviterer vi blandt andet til borgertopmøde 1. november, hvor fremtidens sundhedsvæsen er på dagsordenen. Det sker i samarbejde med regionernes forening Danske Regioner. På én og samme tid vil borgere fra fire regioner: Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland og Midtjylland mødes til borgertopmøder. På den måde får rigtig mange mulighed for at påvirke, hvad der er vigtigst for det sundhedsvæsen i verdensklasse, som vi regionspolitikere selvfølgelig gør alt for at bidrage til. på regionens hjemmeside, i pressen og hvor politikere og borgere ellers mødes. PLADS TIL FORSKELLE De temaer, vi i sidste ende beslutter os for at prioritere, behøver ikke nødvendigvis gælde for hele regionen. Der skal være plads til forskelle. Der bliver nok nogle regions-dækkende temaer, ligesom borgertopmødet kan vise sig at pege på nogle landsdækkende problemstillinger. Måske viser det sig, at det der er et stort problem i den sydvestlige del af regionen ikke er et problem i den østlige del. På de næste sider kan du få inspiration til, hvad sundhedsplanen kan handle om. Men borgerne får også mulighed for at komme med forslag og synspunkter til sundhedsplanen Sundhed til debat 3

4 HUSK DET MEDICINSKE OMRÅDE - De medicinske patienter skal prioriteres i behandlingstilbud og hurtighed. Det område er blevet klemt, fordi der har været skrevet så meget om kræftbehandling og kirurgi. Medicinske patienter udgør en stor og rimelig kompleks patientgruppe. Det er vigtigt, at vi udbygger samarbejdet mellem sygehuse og kommuner, så patienterne ikke falder i et hul, når de bliver udskrevet eller skal til genoptræning. Allerede nu er vi tvunget til at henvise til privathospitaler, og det er måske den allerstørste risiko på sundhedsområdet: At vi fremmer det private og svækker det offentlige. Forskellige forsikringsordninger er med til at skubbe til det offentlige, så vi får A og B hold. Bente Nielsen (SF) SYG FOR RESTEN AF LIVET Flere og flere mennesker må leve med en kronisk sygdom. Hvordan hjælper vi dem bedst? Skal vi satse mere på sundhedshuse og patientskoler? Eller er der helt andre ting, vi skal være opmærksomme på? 4 Sundhedsplanudvalget har ordet

5 SAMARBEJDE ER OMDREJNINGSPUNKTET - Vi bliver hele tiden dygtigere og kan behandle for mere. Samtidig mangler vi personale og penge. Det er en kæmpestor opgave. Det er vigtigt, at vi får uddannet de nødvendige læger og bygget de nødvendige sygehuse. Vi skal sørge for, at sundhedsvæsenet er en attraktiv arbejdsplads. Og så skal vi satse meget på forebyggelse. Sundheden starter i det enkelte hjem, hvis vi skal undgå diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft og så videre. Og så skal regioner, læger og sygehuse tage hinanden i hænderne i det forebyggende arbejde. Der skal satses stort på samarbejde, og det skal være tilladt at stille krav til patienterne. De skal selv gøre en indsats for sundheden, og her må vi godt gå tæt på og lægge et pres. Aleksander Aagaard (V) PLADS TIL VISIONER Skal vi gøre tingene på en helt anden måde? Skal vi se tingene fra en anden vinkel? Sundhedsplanudvalget efterlyser nye løsninger på sundhedsvæsenets udvikling. Måske har du et svar. Sundhedsplanudvalget har ordet 5

6 FOKUS PÅ BØRNENE - For mig er forebyggelse noget af det allervigtigste, og her skal vi have fokus på børnene. Vi ser nu diabetes hos børn i års alderen. Det er noget, der vil forfølge dem resten af livet. Her gælder det om at ændre vaner. Vi har fortalt meget om motion, men vi kan gøre det bedre, og vi skal sikre, at vi kommer ud til den brede befolkning og får ændret nogle dårlige vaner. Livsstilssygdomme er blevet et stort problem, og her er det vigtigt med forebyggelse. Det kræver et tæt samarbejde mellem læger, kommuner og regioner. En anden udfordring er personalet. Der er mangel på læger og børnepsykiatere, og vi skal arbejde på at rekruttere og fastholde et godt personale. Preben Andersen (V) 6 Sundhedsplanudvalget har ordet SAMARBEJDE For patienten er det lige meget, om det er regionen eller kommunen, der har ansvaret. Eller om hjælpen findes hos den praktiserende læge eller på hospitalet. Men det er frustrerende, hvis der ikke er sammenhæng i den hjælp, man får. Oplever du et problem og har du en idé til en løsning?

7 OMSORG FOR DE SVAGESTE - Når folk er uhelbredeligt syge eller døende, skal vi virkelig opprioritere den palliative indsats. Det drejer sig om at hjælpe de svageste af de svage. Dem der ikke kan kæmpe for sig selv. Hver dag har de nok at gøre med bare at trække vejret. Kronikerindsatsen, som vi allerede arbejder med, er også et meget vigtigt område. Eksempelvis ved at udbygge patientskolerne så folk kan lære bedre selv at håndtere deres sygdom. Og så skal vi generelt prioritere forebyggelsen, både på og uden for sygehusene. Eksempelvis ved at styrke diætisterne på hospitalerne. Undersøgelser viser jo, at hvis patienterne får den rigtige mad, kommer de sig hurtigere og bedre. Tove Videbæk (K) A OG B HOLD Privathospitalerne fylder mere og mere i det danske sundhedsvæsen. Samtidig får flere og flere borgere en privat sundhedsforsikring. Risikerer vi et A og et B hold? Og er vi på vej i den rigtige retning? Sundhedsplanudvalget har ordet 7

8 SUNDHEDSHUSE I YDEROMRÅDER - Jeg vil gerne slå et slag for sundhedshuse i yderområderne. Det er det, der skal til, hvis vi skal blive en region i balance. Jeg hæfter mig ved tallene i rapporten: Hvordan har du det?. Her tegnede Center for Folkesundhed en sundhedsprofil for regionen, og statistikker fra de 19 kommuner viser, at der er mange kronisk syge i yderområderne. Kronikere betyder flere sygedage, flere indlæggelser og mere medicin. Derfor skal vi tænke i bedre livskvalitet for de kronisk syge, og det kræver et tæt samarbejde mellem praktiserende læger, kommuner og region. Samarbejde, forebyggelse og oplysning er vejen frem, hvis vi skal give kronikerne en bedre livskvalitet. Alice Espeholt (V) ALMINDELIGE SYGDOMME Risikerer vi at nedprioritere de medicinske patienter og folk med almindelige sygdomme? Hvad er din erfaring og bør regionen få ekstra fokus på det område? 8 Sundhedsplanudvalget har ordet

9 ET SUNDERE LIV - Den absolut største udfordring bliver et sundere liv. At forebygge mere. Vi kan ikke behandle, medicinere og skære os ud af alle livsstilsproblemer. Jeg tør næsten ikke sige ordet kampagne, for det hænger os jo ud af halsen, men det er afsindigt vigtigt, at vi passer på os selv. Jeg har ikke opskriften, men jeg vil meget gerne have input fra borgerne til, hvordan vi kan gribe det an. Lige nu fokuserer vi mere på reparation end på vedligeholdelse. Det er også vigtigt, at vi gør noget ved helt almindelige sygdomme, så de ikke bliver overset til fordel for mere kosmetiske ting. Det er vigtigt at fokusere på den egentlige sundhed, og det bliver spændende at få andre end eksperter direkte på banen. Knud Hammer (S) LIV, STIL OG FOREBYGGELSE Mange af vore dårligdomme skyldes den måde, vi lever på. Hvor skal vi sætte ind, hvis vi vil forbedre folkesundheden? Er det den enkeltes eget ansvar eller er det levevilkårene, den er gal med? Sundhedsplanudvalget har ordet 9

10 HVAD ER VIGTIGST? Politikerne i Region Midtjylland skal vælge de temaer, som kommer med i sundhedsplanen. Planen bliver et pejlemærke for regionsrådets arbejde med sundhed i de kommende år. Temaerne er en prioritering af, hvilke opgaver regionsrådet mener er vigtigst nu og her. De emner, politikerne kan vælge at sætte højt på dagsordnen, kan eksempelvis være: 10 Hvad er vigtigst? SCREENING Screening kan gøre borgere opmærksomme på, PSYKISK hvis de har forhøjet risiko for SYGES SUNDHED en sygdom. Metoderne kan også Sundhedsprofilen for Region bidrage til at fange flere sygdomme i opløbet. Skal Region Midtjylland viser, at psykisk syge generelt har et dårligere helbred Midtjylland satse mere på end den øvrige befolkning. Skal screening? det område have særligt fokus i Region Midtjylland? PATIENTEN SOM AKTIV DELTAGER Mange patienter ønsker at spille en større og mere aktiv rolle i behandlingen? Det kan frigøre ressourcer. Men kan det også give patienterne et ansvar, de ikke bør have? Bør den aktive patient være et prioriteret område?

11 CHANCEN ER DER NU Det er nu - mens politikerne arbejder på sundhedsplanen - du for alvor har mulighed for at præge visionen for verdens bedste sundhedsvæsen i Region Midtjylland. 1. november 2008: Borgertopmøde om Fremtidens Sundhedsvæsen Deltag i debatten Februar marts 2009: Høringsperiode April maj 2009: Regionsrådet vedtager sundhedsplanen Eller skal vi noget helt andet? Måske har vi slet ikke stillet de rigtige spørgsmål. Måske har vi ikke fundet de vigtigste problemer. Hvad synes du? Se på bagsiden, hvordan du kan give din mening til kende. Hvad er vigtigst? 11

12 OPGAVEGLIDNING - Det bedste ville være, hvis vi kunne forebygge, at folk overhovedet blev indlagt. Så mange som muligt skal kunne behandles dér, hvor de bor. Men det kræver, at vi kigger på rollefordelingen mellem hospitalerne og de praktiserende læger. Samtidig vil det blive nødvendigt med et endnu tættere samarbejde med kommunerne, hvis vi skal have en opgaveglidning væk fra hospitalerne. En anden stor udfordring er rekruttering. Derfor er det vigtigt, at sygehuset er en spændende arbejdsplads. Samtidig kunne man tage utraditionelle metoder i brug. Eksempelvis ved at fokusere på det enkelte lokalområdes særlige attraktioner af forskellige typer som natur eller kulturliv med mere. Ove Nørholm (K) PAKKELØSNINGER Er pakkeløsninger svaret på fremtidens sundhedsvæsen? Skal regionen satse mere på færdige forløb, hvor der er lagt en plan for patienten, så snart man ved, hvad der er galt? Og kan det overhovedet lade sig gøre? 12 Sundhedsplanudvalget har ordet

13 NÅR NÆRHED ER VIGTIG - Når det gælder livstruende sygdomme, skal behandlingen foregå det allerbedste sted. Men når det er sagt kan mange ting med fordel behandles decentralt. Til gengæld er det afgørende, at de decentrale klinikker indgår i et forpligtende netværk. De skal være opdaterede med den nyeste viden og deltage i fælles forskning. Det er farligt, hvis de små steder holder op med at udvikle sig. Det er også vigtigt at sætte fokus på at fastholde personalet. Videreuddannelse skal belønnes med lønforhøjelse og større kompetencer. Vi skal tilbage til den faglige stolthed, og borgerne skal kunne mærke, at de står over for et engageret personale med høj faglig kvalitet. Ulla Fasting (Rad.) ARBEJDSKRAFT Der mangler hænder på hospitalerne og i lægepraksis. Hvordan sikrer vi mere attraktive arbejdspladser? Skal vi satse på kompetenceudvikling? På løn eller på noget helt andet? Sundhedsplanudvalget har ordet 13

14 FLERE PAKKELØSNINGER - Det er vigtigt, vi har et stærkt offentligt sundhedsvæsen, så vi ikke bliver udkonkurreret af det private. Og her handler det om effektivitet og smidighed. Jeg er meget glad for pakkeløsningerne på kræftområdet, og dem vil jeg gerne have udbredt til andre områder. Pakkeløsninger betyder, at en kræftpatient bliver vurderet på et sygehus inden for 48 timer og kan gå derfra med en plan, som viser samtlige datoer for kommende behandlinger, kontrol og så videre. Det skal køre som perler på en snor - uden unødig ventetid. Det er også vigtigt for mig, at de fire gamle amter i regionen får ens retningslinjer. Der skal ikke være forskel, og det skal opprioriteres hurtigst muligt. Jette Skive (DF) 14 Sundhedsplanudvalget har ordet ER PROBLEMERNE DE SAMME PÅ SYD- DJURS OG I SILKEBORG? Det er ikke sikkert den samme løsning passer til alle områder. Det er heller ikke sikkert, alle områder har samme problemer. Er der noget vi særligt skal være opmærksomme på der, hvor du bor?

15 FOREBYGGENDE SAMARBEJDE - Når vi taler sundhed, er det vigtigt for mig, at vi arbejder med forebyggelse og med at forbedre den generelle sundhedstilstand. Her skal vi begynde tidligt. Børnene skal sikres et godt livsindhold, og vi skal arbejde forebyggende hele tiden og igen. Vi har en høj levestandard i vores region, men den kan altid blive bedre. Samarbejde er utroligt vigtigt i det forebyggende arbejde, og der skal gøres en kæmpeindsats for at øge samarbejdet mellem de praktiserende læger, kommuner og regioner. Også når det gælder kronikere, som jo allerede har pådraget sig en sygdom. Her må vi samarbejde om at sikre, at de kan leve et godt liv med sygdommen. Conny Jensen (S) LIGHED I SUNDHED Undersøgelser viser, at sundheden er skævt fordelt i vores samfund. Folk med længere uddannelse og flere penge på bankbogen lever længst. Skal arbejdet for lighed i sundhed prioriteres endnu højere? Sundhedsplanudvalget har ordet 15

16 VI ER IKKE ALENE Region Midtjylland og de øvrige regioner står for at levere de fleste sundhedsydelser i Danmark. Det største område er hospitalerne. Men regionen er ikke alene om at sikre et godt sundhedsvæsen. Det sker i et samarbejde med en række andre myndigheder og leverandører: De 19 kommuner, der er placeret inden for Region Midtjyllands geografiske område. Samarbejdet er blandt andet reguleret af Sundhedsloven, der opstiller en arbejdsdeling mellem kommuner og region. Sammen arbejder regionen og de 19 kommuner for at sikre den bedst mulige service til patienterne. Eksempelvis ved at sikre smidige og effektive overgange mellem hospital og kommunale tilbud. Privatpraktiserende sundhedspersoner, som læger, fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæger, psykologer og fodterapeuter. Den største gruppe er de alment praktiserende læger, der for det meste er patientens indgang til sundhedsvæsenet. 16 Vi er ikke alene

17 De øvrige regioner. Gennem blandt andet Danske Regioner, der er regionernes fælles forening, koordinerer regionerne på tværs for at finde de bedst mulige løsninger for patienterne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. Disse myndigheder varetager nationale opgaver, herunder koordinering og planlægning på tværs af landet. Privathospitaler, frivillige organisationer samt patient- og pårørendeforeninger. Privathospitalerne kan efter aftale med Region Midtjylland løse udvalgte opgaver, så som en bestemt type operation. De frivillige organisationer samt patient- og pårørendeforeninger kan eksempelvis hjælpe ved at lave besøgsordninger på hospitalerne. Vi er ikke alene 17

18 POLITISK RÅD FOR STORE OPGAVER Region Nordjylland Regionsrådet for Region Midtjylland har til huse i Viborg, som er regionens hovedsæde. Regionens hospitaler og institutioner er spredt ud over hele Midtjylland. Region Midtjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark 18 Region Midtjylland

19 DE DANSKE REGIONER Der er fem regioner i Danmark. Regionerne ledes af et regionsråd på 41 medlemmer. I spidsen for regionsrådet står regionsrådsformanden. I Region Midtjylland er formanden socialdemokrat og hedder Bent Hansen. Der er direkte valg til regionsrådet hvert fjerde år samtidig med valg til kommunerne. Regionernes opgaver er sundhedsvæsenet, drift af institutioner på social-og specialundervisningsområdet og regional udvikling. FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND Region Midtjylland har 1,2 mio. indbyggere Areal: m2 Antal fuldtidsstillinger i regionen: ca Budget 2008: 22,6 mia. kr. fordelt på: Sundhed 17,9 mia. kr. Psykiatri og Social 2,6 mia. kr. Regional Udvikling 0,5 mia kr. Fælles administratiom 0,4 mia kr. Anlæg 0,8 mia kr. Renter og afdrag 0,4 mia kr. Region Midtjylland 19

20 HVAD ER MENINGEN? Politikerne i regionsrådet vil meget gerne høre din! I løbet af de næste måneder skal politikerne i regionsrådet vælge, hvilke temaer der skal fokus på i sundhedsvæsenet. Her i folderen kan du finde ideer til, hvad der skal på dagsordenen. Men du kan også selv give dit besyv med og gå i dialog med politikerne. DET SKER:! På debatsiden www. sundhedsplan.rm.dk! På politikernes blogs På borgertopmødet om Fremtidens Sundhedsvæsen, lørdag den 1. november Læs mere på