Generelle oplysninger

Transkript

1 Socialstyrelsen Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Ansøgningsskemaet skal udfyldes i henhold til vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til investering i efterværn til unge. Projektets/aktivitetens titel* Skriv titel på projektet. En plan for selvstændig voksentilværelse Kommune* I hvilken kommune har projektet postadresse? Odense Kommune Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Skulkenborg Odense C Generelle oplysninger Navn- og adresse på tilskudsansvarlig* Skriv navn og adresse for den tilskudsansvarlige i projektet Jacob Lindegaard Knudsen jlk@odense.dk Skulkenborg Odense C Organisationens navn og CVR-nummer* Her anføres den ansøgende organisations navn og CVR-nummer. (Findes evt. på Hvis I ikke har CVR-nummer anføres cpr-nummer på den tilskudsansvarlige. Odense Kommune Beskæftigelses- og Socialforvaltningen X Ansøger type* Kommune Tidligere ansøgninger til denne pulje* Hvis kommunen tidligere har ansøgt om midler fra puljen, angiv da tidligere journalnummer samt år og evt. tilskud i kr. 1

2 Nej Øvrige aktuelle tilskud til projektet* Hvis der er søgt tilskud fra andre puljer eller tilskudsgivere til projektet, angives år, ansøgt og evt. opnået beløb samt tilskudsgiver her. Nej Projektoplysninger Projektets formål* Beskriv kort projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om projektets formål i ansøgningsvejledningens afsnit 10, ad 1) Relevans. Alle unge skal gå et selvstændigt voksenliv i møde. Projektets formål er derfor at give støtte i overgangen til voksenlivet med større selvstændighed og indflydelse. Det sker via inddragelse i eget liv og omkring valg for egen fremtid. Odense Kommune ønsker derfor at arbejde intensivt med den unge for at sikre uddannelse som fundament i voksenlivet. Der vil både være direkte fokus på uddannelse, men også job som en vej til uddannelse og fritidsjob. Odense Kommune vil derudover, sammen med den unge, have fokus på økonomi og egen bolig. Det kan enten være for at fastholdelse nuværende bolig eller starte et nyt hjem op efter ophold på institution. Centralt i indsatsen er den hyppigere opfølgning. På den måde mener Odense Kommune, at den unge kan få den bedste støtte til at komme i egen bolig (eller fastholde bolig) - derefter i beskæftigelse eller uddannelse. Kerneopgaven i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er job og uddannelse, og derfor er denne Forvaltning kernen i indsatsen. Indsatsen skal med projektet omlægges til at have en tværfaglig/flerfaglig tilgang. Dette er bygget op omkring et team omkring den unge bestående af flere forskellige medarbejdertyper. Projektets målgruppe* Beskriv kort og præcist den målgruppe, der er omfattet af projektet, herunder hvor mange unge, der forventes at være i målgruppen. Se afsnit om projektets målgruppe i ansøgningsvejledningens afsnit 10, ad 1) Relevans. Målgruppen er unge, der er omfattet af efterværn jf. Lov om Social Service 76. Det er unge, der er anbragt op til det fyldte 18. år jf. Lov om Social Service 52 stk.3 nr. 7 og 58, samt unge der op til det fyldte 18. år er bevilget kontaktperson jf. Lov om Social Service 52 stk.3 nr.6. Målgruppen er ligeledes unge, der er bosiddende i Odense Kommune, idet der opnås selvstændig opholdskommune ved det fyldte 18. år. Der er således også tale om unge, der er anbragt af andre kommuner i Odense, og som ønsker, at forblive Odenseborgere, ved det fyldte 18. år. Unge, der er anbragt i andre kommuner end Odense, og ikke ønsker at tage ophold i Odense ved det 18. år, overdrages umiddelbart inden det fyldte 18. år som loven foreskriver. 2

3 Målgruppen vil også omfatte unge, der er berettiget, men har takket nej til tilbud om efterværn. Målgruppen omfatter på nuværende tidspunkt ca. 140 borgere der er i efterværn, og anslået ca. 150 personer inklusiv de borgere, som har takket nej til efterværn. Qua Odense kommunes status, som uddannelsesby overdrages unge i efterværn fra andre kommuner. Der er i snit borgere om året. Et gennemsnit vil derfor falde på omkring 325 borgere i projektets løbetid. Der tages ikke højde for kønsmæssige eller etniske forhold i projektet. Alle er med. Vi har som udgangspunkt ikke borgere med handicap, da de hører under Ældre- og Handicapforvaltningen. Uledsagede flygtninge henhører i Børn- og Ungeforvaltningen. Disse vil derfor ikke være med i vores målgruppe. Hvordan opgøres antallet af unge?* Beskriv på hvilken måde antallet af unge vil blive opgjort. Beskriv systematikken i registrering af de unge. I Beskæftigelses- og Socialforvaltningen anvendes fagsystemet SBSYS, der er et elektronisk sags- og dokumenthåndteringsprogram. I SBSYS lægges specifikke lister over alle borgere, som er i målgruppen. Heri vil alle oplysninger om borgerens sag fremgå og registreres. Vi kan derved nemt registrere alle borgere i projektet samt trække data om disse. Mål på borgerniveau* Beskriv projektets målsætninger på borgerniveau. Se ansøgningsvejlednings afsnit 10, ad 2) Sammenhæng for yderligere information. De overordnede effektmål i Odense Kommune kaldes Odensemålene. De effektmål, som dette projekt arbejder ind i, er både Odense Kommunes overordnede såvel som Beskæftigelses- og Socialforvaltningens: Odense Kommunes overordnet mål: Flere kommer i uddannelse og job Beskæftigelses- og Socialforvaltningens mål: Øge andelen af arbejdsduelige borgere Lavere ungdomsledighed Øge andelen af borgere i job og uddannelse Øge selvforsørgelsesgraden I dette projekt ønsker vi, at borgerne i så høj grad som muligt skal opnå følgende: Selvforsørgelse Borgerne skal være sundere Bedre afgang til Job og uddannelse. Større ejerskabsfornemmelse for egen sag En oplevelse/følelse af, at være aktive, værdifulde og ligeværdige medborgere. 3

4 De specifikke mål for projektet er: 85% af deltager vil efter endt forløb være i job eller uddannelse. Målt i en løbende statistik med aktuel status og udvikling. Disse vil løbende danne grundlag for monitorering igennem projektet. 75% af deltagerne oplever, at de har et større ejerskab til egen sag samt mere overblik ved at have én samlet plan. Dette måles og monitoreres i dialog med borgeren i opstartsfasen og herefter som minimum hvert halve år. 75% af deltagerne oplever, at alle relevante samarbejdspartnere er involveret i den unges sag. Dette måles og monitoreres i dialog med borgeren i opstartsfasen og herefter som minimum hvert halve år. Flere mål udarbejdes gerne i samarbejde med Socialstyrelsen. Mål på organisatorisk niveau* Beskriv projektets målsætninger på organisatorisk niveau. Se ansøgningsvejlednings afsnit 10, ad 2) Sammenhæng for yderligere information. I øjeblikket er det gennemsnitlige sagstal 46 pr. rådgiver. Odense Kommune ønsker med projektet at nedbringe antallet betydeligt. Dette blandt andet for at kunne skrue op på antallet af opfølgninger så der i projektet afholdes dobbelt så mange opfølgninger som loven foreskriver for målgruppen. Dette samtidig med at vi får mulighed for at øge fokus på de individuelle behov for den enkelte unge. Det vil altid være vores mål at arbejde ud fra evidensbaserede metoder, herunder især med inspiration fra Sverigesmodellen. For at kunne opnå dette har vi følgende indsatsmål: 1. Sikre kontinuitet i den unges overgang til en selvstændig voksentilværelse 2. Én plan omkring arbejdet 3. Housing First 4. Tidlig og hyppig kontakt 5. Halvere rådgivernes sagsstamme til maksimalt 24 sager 6. Kvartalsvise opfølgninger 7. Udarbejde oversigter over alle relevante tilbud til de unge 8. Præsentation af alle tilbud og muligheder for den unge 9. Sikre at ingen unge bliver tabt på gulvet - uddannelse til alle. Flere mål udarbejdes gerne i samarbejde med Socialstyrelsen. Metoder, aktiviteter, indsatser og forventede investeringsudgifter* Beskriv de ønskede metoder, aktiviteter, indsatser og investeringsudgifter i projektperioden. Beskriv desuden sammenhængen mellem aktiviteter, metoder og opnåelse af mål/resultater. Se ansøgningsvejledningens afsnit 10, ad. 2) Sammenhæng og ad 3) Faglige krav for yderligere information. Projektet er tilrettelagt ud fra en række forskellige metoder og erfaringer fra Odense Kommune i arbejdet med de unge. Overordnet arbejdes der i Odense kommune med Housing First. Vi tager udgangspunkt i den unges hjem og giver den nødvendige støtte til at kunne fastholde boligen. Det 4

5 er den unge, der skal mestre eget liv og bolig. Dette perspektiv er ligeledes et led i samarbejdet med de unge og bliver en del af én samlet plan. Der skal skabes en stabil base for den unge, så denne har sikkerheden til herefter at kunne koncentrere sig om andre udfordringer. Planen er at udvikle efterværnet til at anvende flere forskellige metoder i målet om at opnå det fulde potentiale ved den unge. Med udgangspunkt og inspiration i Sverigesmodellen er der fokus på den tidlige og hyppige kontakt. Dette kræver også, at der skal ansættes en række ekstra socialrådgivere, så sagstallet kan reduceres til et niveau, som tillader en langt hyppigere opfølgning og en mere håndholdt indsats. I øjeblikket har Odense Kommune gennemsnitligt 46 unge pr. rådgivere. Med projektet ønsker vi at reducere dette tal til maksimalt 24 unge pr. rådgiver. Dette kræver dog en betydelig investering, og udgør derfor hovedandelen af investeringsudgifterne. Odense Kommune ønsker derudover at arbejde ud fra ICS metoden i mødet med den unge og vil fortsætte dette i efterværnet. Metoden sikrer, at komme rundt om alle de faktorer, der påvirker den unges i overgangen til en sikker, stabil og selvstændig voksentilværelse. Heri ligger også evnen til at varetage almindelige daglige og praktiske gøremål, således der skabes sunde vaner og gode rutiner i dagligdagen på sikker vis. Med udgangspunkt i, at det er den unge, der er mester i eget liv, gør vi brug af det Motiverende Interview. Metoden øger muligheden for, at den unge får ejerskab i eget liv og udviklingen af dette, samt selv er med til, at formulere den nødvendige indsats og mål for den enkelte unge. Endvidere ønsker vi overordnet at arbejde efter empowerment metoden og implementere familierådslagning i efterværnssager i projektet. Dette for at sikre inddragelse og motivering af eventuelle familie-og netværksressourcer. Dette er en vigtig støtte til den unge i overgangen til en selvstændig og sikker voksen tilværelse. Helt overordnet ønsker Odense Kommune med den samlede pakke af metoder/tilgange, og med investeringen i de forskellige medarbejdergrupper, at skabe et aktivt team omkring den unge, hvor der er repræsentanter for både uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter og andre relevante organisationer samt en psykolog, i de situationer, hvor dette vurderes nødvendigt. Med ovenstående mener vi at kunne skabe et tilbud til de unge, som kan understøtte dem hurtigere og tidligere i deres vej mod voksentilværelsen og få skabt en sammenhæng. Dette foregår i tæt samarbejde med den unge. Vi kan sørge for, at den unge får én plan, og intensivere både på Lov om Social Service, Uddannelsesområdet og på Lov om aktiv beskæftigelse, da der i højere grad vil være et større samarbejde mellem de forskellige faggrupper og myndigheder. Tidsplan for aktiviteter* Der skal udarbejdes en tidsplan for aktiviteterne. Det skal angives, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes. 5

6 Herunder findes en overordnet tidsplan for projektet vil i høj grad bære præg af at være afprøvningsåret for den nye efterværnsindsats. Aktivitetsplan 2018 Rekruttering og sammensætte teamet af Maj medarbejdere omkring efterværnsindsatsen Styregruppe nedsættes Maj Første styregruppemøde Maj (fremover hver 3 måned det første år, og herefter med 6 måneders kadencer) Efteruddannelse i rollen som mentor Maj-September Sagsstammerne er nedbragt til maksimalt 24 sager September pr. sagsstamme 1. Monitoreringsoverblik Oktober Implementering af styregruppens plan for September-November arbejdsgangene i omlægningen på baggrund af analysen som Socialstyrelsen analyse af indsatsen 2019 Justering af indsatsen på baggrund af erfaring og Januar data fra de foregående år Workshop og 1-års status for medarbejdere og Maj ledere i projektet 2. Monitoreringsoverblik Maj 3. Monitoreringsoverblik Oktober 2020 Justering af indsatsen på baggrund af erfaring og Januar data fra de foregående år Indstilling til varig forankring af projektet April Justering og forankring af projektet i samarbejde April-december med Socialstyrelsen 4. Monitoreringsoverblik Maj 5. Monitoreringsoverblik Oktober Rekruttering af målgruppen* Beskriv hvordan der rekrutteres unge til projektet, herunder hvordan der samarbejdes med relevante samarbejdspartnere om rekrutteringen. 6

7 Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejder allerede med målgruppen for efterværn. Målgruppen hører primært til i afdelingen Ungerådgivningen, som varetager den sociale indsats i henhold til Lov om Social Service for unge, der har afsluttet grundskolen og op til 30 år. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har dermed allerede kontakt til de unge, der er i målgruppen for efterværn, så en der vil hurtigt kunne skabes en kontakt til disse unge med henblik på rekruttering. Dertil kommer, at hele Uddannelsesområdet er forankret i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Det gælder både Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og omegn (UUO), Unge & Rusmidler, Aktivitetsrådgivningen og Uddannelsesrådgivningen samt mentorer ift. Lov om Aktiv Beskæftigelse m.fl. Vi ser det klart som en force, at vi er samlet under et tag. Vi har dermed muligheden for at inddrage alle relevante interessenter som et team omkring den unge og arbejde med én samlet og tværfaglig plan. Hvordan motiveres de unge til at indgå i efterværnsindsatsen, og hvordan arbejdes der med at fastholde de unge, der har behov for støtte?* Beskriv hvordan kommunen vil motivere de unge til at indgå i efterværnsindsatsen, og hvordan der vil blive arbejdet med at fastholde de unge, der har behov for støtte, i efterværnsindsatsen. Se ansøgningsvejledningens afsnit 10, ad. 3) Faglige krav for yderligere information. Odense Kommune vil motivere de unge gennem flere tiltag. Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at grundstenen i det motiverende arbejde vil tage sit udgangspunkt i de unges ønsker for fremtiden og ikke mindst, hvad der skal til for at disse kan realiseres. Det er vores opfattelse, at hyppige samtaler vil bidrage til at være motiverende for unge i denne målgruppe. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at tage samtalerne med den unge, der hvor de opholder sig. Det kan bidrage til at frygten for at stå på egne ben afmystificeres i en sådan grad, at den unges udvikling og forventning hertil, afstemmes med den nødvendige støtte og hjælp. Med hyppige samtaler er det muligt at give de unge den nødvendige støtte, men samtidig også tydeliggøre, at der er krav til den unge i efterværnsindsatsen. Tydeligheden vil give den unge sikkerhed, og vi vil i Beskæftigelsesforvaltningen, gennem de hyppige samtaler, arbejde på at fastholde den unge i beskæftigelse og uddannelse. Såfremt dette lykkedes, vil det i sidste ende bidrage til, at de unge kommer positivt gennem overgangen til det selvstændige voksenliv også de unge, som har psykiatriske diagnoser og misbrug, som udfordringer i livet. Derudover vil en anden del af det motiverende arbejde tage sit udgangspunkt i at oplyse den unge. Det være sig eksempelvis viden om, hvilke støttemuligheder der kan etableres i Odense Kommune. Dette vil bidrage til, at de unge vil føle den nødvendige tryghed og sikkerhed, som danner grobund for en positiv udvikling. Der vil altid tages udgangspunkt i, hvor den unge befinder sig udviklingsmæssigt på det tidspunkt, hvor der tages stilling til typen af efterværn. Der kan således være tale flere forskellige efterværnsindsatser, som vil 7

8 motivere og fastholde de unge på forskellig vis. Primært i alle indsatser er dog den hyppige opfølgning. Eksempler på efterværnsindsatser kan ses herunder: Opretholdelse af anbringelse I denne efterværnsindsats vil der være en øget indsats i forhold til at bygge bro mellem anbringelsessted og øvrige tilbud gennem hyppig kontakt og opfølgning. Der skal være skærpet fokus på, at den unge trænes i udviklingen mod mere selvstændighed, således den unge rustes bedst muligt til at stå sikkert på egen ben. Udslusning fra anbringelsessted til selvstændig bolig Her vil der ligeledes vil være hyppig opfølgning, således den unges udvikling sikres bedst muligt. Der skal være skærpet fokus på effekten af støtten, således en regulering af støtte og hjælp kommer rettidigt, inden den unges plan vælter. Anbringelse i egen bolig I denne indsats vil der være hyppige opfølgninger og et tæt samarbejde med kontaktpersoner, mentorer, skoler samt andre vigtige personer i den unges omgangskreds. På den måde tror vi, at den unge bedst muligt fastholdes i sin udvikling samt uddannelses/beskæftigelsesplan. Kontaktperson Her vil der ligeledes være hyppige opfølgninger, således det sikres, at den unge trives og udvikler sig som forventeligt. Herudover stilles der krav til kontaktpersonen om, at der sikres et tæt samarbejde i forhold til den unges uddannelse/beskæftigelsesindsats i det omfang det er nødvendigt. Unge der tidligere har frabedt sig efterværn, og som ansøger om genetablering I forhold til denne indsats handler det om, at gruppen skal have viden om, hvilke muligheder der er i Odense Kommune. Derudover skal denne gruppe have en oplevelse af, at der arbejdes på én samlet plan for den unge, og at det er muligt at få hjælp til uddannelse/beskæftigelse, kontakt med øvrige forvaltninger, mulighed for mentorstøtte, kontaktperson, uddannelsesvejledning, samtale med psykolog etc. De hyppige opfølgninger vil sikre, at den unges stemme bliver hørt. Derudover bliver den unge tydelig informeret om, hvor han/hun skal rette henvendelse i tilfælde af behov for yderligere hjælp eller støtte. Med tydeliggørelse af støttemuligheder samt oplysning om en fast etableret efterværnsafdeling og hyppige opfølgninger, vil der være mulighed for, at udarbejde konkrete, kortsigtede og overskuelige mål i handleplanen, som løbende vil blive justeret i retning af øget selvstændighed og ansvarlighed. Der vil i efterværnet således være tale om en mere håndholdt og individuel indsats, som giver mening for den unge, og som skaber mulighed for helt konkret støtte og træning samt dækning af eventuelle behov. Med det Motiverende Interview, er det hensigten, at den enkelte unge, er med til, at formulere, hvad der er brug for hjælp og støtte til, således den unge kan nå i mål, samt få en oplevelse af, at inddragelse i et eget liv. Ovenstående handler om både motivering og fastholdelse. Formår man at holde motivationen hos de unge til efterværnsindsatsen gennem ovenstående initiativer, vil det naturligt bidrage til at de unge forbliver fastholdt i efterværnsindsatsen, med fokus på udvikling, således at de bliver i stand til at klare sig selv, uden kommunal indsats. 8

9 Hvordan følges der løbende op på behovet for efterværn?* Beskriv hvordan der i projektperioden løbende vil blive fulgt op på behovet for efterværn blandt unge op til 23 år, der ved det 18. år ikke tildeles efterværn eller afviser tilbuddet om efterværn. Se ansøgningsvejledningens afsnit 10, ad. 3) Faglige krav for yderligere information. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har adgang til cpr nummer på alle borgere, der ved det 18. år ikke ønskede efterværn. Metoden til løbende at følge op på behovet for efterværn blandt unge op til det 23. år, der ved det 18. år ikke tildeles efterværn eller afviser tilbuddet om efterværn, vil være hyppig kontakt og tæt opfølgning. Konkret forestiller vi os, at der kvartalsvis vil blive taget kontakt til unge, som har afvist tilbuddet om efterværn ved det 18. år. Dette vil foregå i en periode på det første år. Formålet vil være at sikre, at der trods afvisningen om efterværn er et sikkerhedsnet, som overfor den unge tydeliggøres. Endvidere har vi en hypotese om, at det måske er nemmere for den unge at genansøge, når der i forvejen er kontakt til en konkret rådgiver. Kommunens nuværende efterværnsindsatser* Beskriv kort kommunens nuværende efterværnsindsatser. Se ansøgningsvejledningens afsnit 10 ad. 3) Faglige krav for yderligere information. Nuværende praksis i Ungerådgivningen er, at de unge oftest tilbydes enten forlængelse i anbringelsen eller kontaktperson. Der er lovpligtige opfølgninger i forhold til handleplansmål. Kommunens motivation for at indgå i partnerskabet/investere i efterværn* Beskriv kommunens motivation for at indgå i partnerskabet/investere i efterværn, herunder hvordan den forstærkede indsats hænger sammen med kommunens politikker og strategier på området, hvilke udfordringer og muligheder kommunen særligt oplever i forhold til den nuværende indsats samt de organisatoriske mål for indsatsen. Der er i Odense Kommune politisk opbakning til projektet. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fik den 1. januar 2018 en ny rådmand, som har et stort fokus på socialområdet. Forvaltningen ser derfor store muligheder for udvikling af efterværnsindsatsen, og forvaltningen er yderst motiveret for at indgå i partnerskab. Såfremt Odense Kommune samtidig får mulighed for at indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen og projektets partnere om udviklingen af området, ser vi det som en relevant mulighed for at kunne tilbyde de unge en bedre indsats og være med til at videreudvikle fremtidens efterværnsindsatser, bl.a. med tanker om et efterværnshus, familierådsslagninger og andre relevante netværkstiltag. 9

10 Beskæftigelses- og Socialforvaltningen ser pt. store udfordringer i forhold til at komme tættere på de unge og sikre hyppige opfølgninger og måle på effekten af indsatsen, da Ungerådgivningens sagstal pr. rådgiver aktuelt er 46. Vi har dermed udfordringer særligt i målgruppen for efterværn. Denne målgruppe er i konstant forandring, og det kræver ligeledes hyppigere og kontinuerlige opfølgninger, da deres hverdag ofte ændrer sig fra time til time. Dette er en stigende tendens i ungdomskulturen. Organiseringen* Beskriv kort organiseringen af omlægningen af efterværnsindsatsen herunder antal ansatte, eventuelle samarbejdspartnere og deres bidrag mv. Samarbejdsaftaler mellem relevante aktører i en omlægning af indsatsen kan vedlægges. Se hertil ansøgningsvejledningens afsnit 10, ad. 5) Organisation. Projektet er forankret i Beskæftigelses og Socialforvaltningen, under Uddannelse 2. Ungerådgivningen er organisatorisk forankret under Uddannelse 2, hvor efterværnsindsatsen varetages. Der er i øjeblikket 1 afdelingsleder, Jeanette Brigsted-Ruhe og 8 socialrådgivere til at varetage efterværnsopgaven. I den vedhæftede forsimplede version af organisationsdiagrammet er dette vist. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har mange ressourcepersoner i forvaltningen, som kan være med til at hjælpe den unges i overgang til det selvstændige voksenliv. Det ses som en udfordring, at der ikke på nuværende tidspunkt er en fast samarbejdsstruktur. Såfremt omlægningen af efterværnsindsatsen realiseres, skal der arbejdes betydeligt på at få en fast og stringent samarbejdskultur mellem tværfaglighederne i forvaltningen. Efter omlægningen ønskes det at have tilknyttet flere medarbejdertyper i afdelingen, så man på den måde kan skabe et team af medarbejdere rundt om den unge. Det tværfaglige team skal realisere ønsket om den hyppige kontakt såvel som ønsket om én fælles plan for den unge. Såfremt omlægningen realiseres, er planen at vil være forankret en række ressourcepersoner i arbejdet med den unge. Efterværnsindsatsen vil stadig være forankret i Uddannelse 2 under afdelingen Ungerådgivningen. Efter en eventuel omlægning af efterværnsindsatsen være følgende medarbejdere i Ungerådgivningen; 1 Afdelingsleder: Jeanette Brigsted-Ruhe 1 Projektleder: o Hvis opgave bliver at løfte noget af ledelsesopgaven og styre projektet. Derudover skal projektlederen også kunne tage enkelte sager. 16 rådgivere o I henhold til nuværende er det en opnormering på 8 medarbejdere 10

11 1 vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn o Denne vejleder skal være tilstede 3 dage om ugen 1 Psykolog o Psykologen skal være tilstede 1 dag om ugen 1 Job- og Fritidsjobskonsulent 1 Jobrådgiver Ledelse* Beskriv kort hvordan projektet ledelsesmæssigt er forankret på chefniveau i forvaltningen, samt hvordan ledelsen i kommunen løbende følger og bidrager til projektet. Se hertil ansøgningsvejledningens afsnit 10, ad. 5) Organisation. Projektet er blevet drøftet og godkendt på koncernchefniveau og er samtidig blevet initieret af områdechefen. Der er stor opbakning til projektet, og et grundlæggende nyt politisk fokus på området gør, at det er et godt tidspunkt til at ansøge om midler i denne pulje. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er klar til at løfte et samarbejde om en omlægning af efterværnsindsatsen i en stor uddannelsesby som Odense. Styregruppen vil bestå af repræsentanter fra flere ledelsesniveauer. Styregruppen vil også bestå af personer med den nødvendige faglige viden, som kan være med til i samarbejdet med Socialstyrelsen, at tilrettelægge den gode indsats i målet om at finde en god model og nogle pejlemærker til fremtidens efterværnsindsats. Styregruppens medlemmer: Jane Findahl, Koncernchef for Uddannelse Jacob Lindegaard Knudsen, Chef for Uddannelse 2 Jeanette Brigsted-Ruhe, Leder for Ungerådgivningen Chef for efterværnsområdet i Børn- og Ungeforvaltningen Projektleder for nærværende projekt En plan for selvstændig voksentilværelse. Politisk opbakning til projektet* Redegør kort for, at der er sikret politisk og ledelsesmæssig opbakning til projektet i kommunalbestyrelsen eller det relevante fagudvalg. Bemærk at der skal vedlægges dokumentation herfor. Se hertil ansøgningsvejledningens afsnit 10, ad 5) Organisation. Projektet bliver ført op på det politiske niveau i Beskæftigelses- og Socialudvalget, hvor det bliver præsenteret og forventes vedtaget. Indstillingen vedr. nærværende projekt skal på Udvalgsmødet d. 20. marts 2018, hvor der fremsendes en godkendelse af projektet til Socialstyrelsen. 11

12 Der er fuld opbakning til projektet fra såvel chef- og koncernchefniveau, hvor nærværende projekt er drøftet. Ansøger ønsker at deltage i hele projektperioden* X Ja Ansøger ønsker at indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen og en ekstern evaluator om dokumentation og opsamling på projektet.* X Ja Projektleder* Angiv kontaktoplysningerne på den projektleder, der er kontaktperson for registerundersøgelsen, erfaringsopsamlingen og Socialstyrelsen. Projektlederens forankring og funktion skal kort beskrives. Jeanette Brigsted-Ruhe Afdelingsleder I ungerådgivningen Tlf. nr jrc@odense.dk I projektet ansættes en projektleder, som vil varetage en del af projektets ledelses- og driftsansvar. Helt overordnet vil det dog være afdelingsleder Jeanette Brigsted-Ruhe, der er kontaktperson. Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb* Beskriv kort hvordan projektets aktiviteter videreføres efter tilskudsperiodens udløb, herunder hvordan investeringen forventes at understøtte en varig forandring i den kommunale driftsorganisation efter projektperiodens udløb. Fra ledelsens og politisk side er der stor villighed til at investere i området, såfremt det viser sig, at projektet er en succes, som det forventes. Samtidig er der engagerede medarbejdere, der med stor entusiasme vil indgå i dette. Der har længe været vilje og opmærksomhed på mulighederne for at udvikle efterværnsområdet. Derfor er der også en stor forventning om, at det er muligt at finde midlerne til at føre projektaktiviteterne videre. Det forventes at erfaringerne i projektet er med til at skabe ny viden om metoder og progression, som kan være med til at understøtte en varig forandring i driften af området fremover. Budgetskema* Udfyld budgetskemaet. Angiv udgifternes fordeling på året så realistisk som muligt. Skabelon for budgetskema findes på puljens side. 12

13 Noter til budget Her kan der vedhæftes noter til budgettet. 13