Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune

Transkript

1 Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune

2 Kommunens dilemma Ringkøbing-Skjern er som mange andre kommuner i landets yderområder ramt af centraliseringen mod landets større byer, som resulterer i funktionstømte institutioner, fraflytning og bymidter med lukkede butikker. Ydermere er Ringkøbing-Skjern blevet sammensat af fem forskellige kommuner. Forskellene kan af og til synes større end lighederne, og der er brug for en fælles fortælling og identitetsfølelse, der kan binde området sammen på tværs af de gamle kommunegrænser. Vi arbejder ihærdigt på, at det fortsat skal være attraktivt at bo, arbejde og komme på besøg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Som et led i dette arbejde er områdets potentialer og udfordringer blevet kortlagt og ikke overraskende viser det sig at områdets historie og kulturarv rummer en unik autenticitet og værdi, som det kan betale sig at dyrke. Samtidig er Kulturstyrelsen og Fonden Realdania for nylig udkommet med en analyse, der spørger ind til og belyser danskernes holdning til kulturarv. Denne analyse påviser klart og tydeligt at den stedbundne kulturarv, i form af fortidsminder, kulturmiljøer og bygninger giver steder en særegen identitet og historie, som har stor værdi for både de lokale borgere, potentielle tilflyttere, turister og erhvervsdrivende. I Ringkøbing-Skjern Kommune er vi stolte af vores vestjyske kulturarv og i tæt parløb med Ringkøbing-Skjern Øko-Museum arbejder vi sammen om at formidle, benytte og beskytte egnens unikke kulturarv. Men på baggrund af de nævnte undersøgelser anser vi som en absolut nødvendighed i endnu højere grad at inddrage områdets kulturarv, som en løftestang, i udviklingen og bestræbelserne på fortsat at være en attraktiv kommune. Vi anmoder derfor om at blive kulturarvskommune.

3 Kommunens kulturarv Klitgårdene og den vestjyske byggestil Mellem klitheden og fjordengene findes egnens smukke klitgårde, der med deres mørkerøde facader, hvide bygningsdetaljer og valmede stråtage giver landskabet en helt særlig karaktér. Gårdene er opført med inspiration i en klassicistisk byggestil, der i slutningen af 1700-tallet bredte sig fra Frisland op langs den jyske vestkyst. Hér udviklede det sig til en lokal byggeskik, særligt tilpasset egnens lokale byggetraditioner, materialer og områdets barske natur. Denne særegne vestjyske byggeskik var til stor inspiration for en lokal arkitekt, Ulrik Plesner( ). Med udgangspunkt i det gedigne håndværk og de egnstypiske træk fra klitgårdene, fortolkede og tilførte Plesner datidens historicistiske byggestil et mere nationalt og sågar lokalt udtryk. Hans bygningsværker kan kendes på deres meget velproportionerede udformning og de altid rødmurede facader, sat i flot kontrast til hvide småsprossede vinduer og markante pudsede gesimser. Tagene er oftest valmede og altid belagt med røde vingetegl. Plesner har med sine stationsbygninger, pragtvillaer, mejerier osv. sat sit aftryk på den arkitektoniske kulturarv over hele kommunen. Ulrik Plesners bestræbelser på at søge tilbage til gode, lokale byggetraditioner var siden med til at lægge grundstenen til Landsforeningen Bedre Byggeskik og hans indflydelse har således været stor, både lokalt og på landsplan.

4 Kommunens kulturarv Havnebyerne I Ringkøbing-Skjern kommune har man en tæt forbindelse til vandet, næsten uanset hvor i området man befinder sig. Ved havet, fjordene, søer og åløb er der opstået små og store bysamfund, der har udviklet sig på baggrund af deres tilknytning og afhængighed af vandet. Byen Hvide Sande udviklede sig omkring det store sluseanlæg mellem Nordsøen og Ringkøbing Fjord, der blev bygget i Byens bebyggelse er blevet tilpasset det barske klima på kanten af Vesterhavet, hvor fiskerihavnen efterhånden er blevet en af landets største og næsten alle de gamle kuttere er blevet udskiftet med mere hårdføre og effektive trawlere. Langs Ringkøbing og Stadil Fjorde findes en masse små og større bysamfund, der har en helt anderledes og måske mere idyllisk fremtoning, end den robuste karakter man ser i Hvide Sande. I disse fjordhavnebyer har man, ligesom i Hvide Sande, benyttet vandet til fiskeri. Men væk fra Vesterhavets vilde kræfter og under mere rolige forhold er fjordhavnene blevet anderledes og mere rekreativt udformet, med lystbådehavne og fine enklaver af rødmalede træskure, der benyttes af de lokale fiskere. Om det er pakhuse i Hvide Sande konstrueret af slidstærke byggematerialer, eller en skurby ved fjordhavnen i Stadil, samlet af forhåndenværende brædder og vinduer, er disse bygninger med til at fortælle om havnebyernes levebrød og kulturarv. Det er derfor vigtigt at bygningerne bevares og deres fortælleværdi tydeliggøres, da det kan være med til at styrke stedets identitet og bidrage til en historie som kan opleves.

5 Kommunens kulturarv Købstæderne Nogle byer i kommunen har med tiden vokset sig større, som følge af gunstige forhold som havne og jernbanestrækninger, der har forbedret tilgængeligheden for handlende udefra. Disse større byer opnåede med kongens indvirkning købstadsrettigheder, som medførte en række privilegier, herunder eneret til handel og håndværk i nærområdet. Købstæderne i Ringkøbing-Skjern kommune har udviklet sig over stort set samme periode, og man kan finde mange ligheder i bymidternes arkitektur, der har været præget af de samme tendenser og strømninger. Både i Ringkøbing, Videbæk, Skjern og Tarm bymidte er arkitekturen tydeligt inspireret af historicismen, med rigt detaljerede facader, bossage i stueetagerne, symmetrisk placerede frontispicer og tårne med spir. Dog finder man langs de brolagte gader, mod havnen i Ringkøbing, et stort antal lave længehuse, som i deres stil er tydeligt inspireret af den vestjyske byggeskik, som ses ved de gamle klitgårde. En stil der også inspirerede den lokale arkitekt Ulrik Plesner, som har sat sit tydelige aftryk i hver af købstaderne. Dels med sine egne bygningsværker - oftest større og prominente byhuse med stor detaljerigdom og dels som inspirator for andre arkitekter, der fulgte i fodsporene på ham og landsforeningen Bedre Byggeskik. Arkitekturen fra denne periode bør så vidt muligt bevares, da den er med til at fortælle historien om en opblomstringstid, hvor byernes identitet som købstad blev grundlagt.

6 Kommunens kulturarv Stationsbyerne På kryds og tværs af Ringkøbing-Skjern kommune findes små og store togstationer. Mange af stationerne er stadig i brug og forbinder byerne til omverdenen, mens nogle stationer står tomme og andre er blevet ombygget til hoteller, forsamlingshuse eller boliger. I Skjern finder man både en banegård, en 5-sporet remise og det fredede vandtårn der betragtes som ens slags dåbsattest for byen, da etableringen af det oprindelige stationsanlæg, hvoraf kun tårnet står tilbage, satte gang i byens vækst og prægede dens udformning. Områdets mange stationsbygninger har mange fællestræk, som til dels skyldes at stationerne ofte blev tegnet af de samme arkitekter, som var ansat hos De Danske Statsbaner. I Ringkøbing-Skjern finder man to overordnede typer. De største stationer har tydelige historicistiske stiltræk med høj trempel, mange fine detaljer i murværket og ofte med en central placeret trekantgavl med et ur eller rundt vindue placeret under kippen. Denne type stationsbygning var meget udbredt i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet og mange af dem er tegnet af arkitekten bag stort set alle statsbanernes bygninger frem til 1892, N.P.C. Holsøe. Senere tog den lokale arkitekt Ulrik Plesner over og som fortaler for en mere enkel, stilren og egnspræget arkitektur, tegnede han et utal af mindre stationsbygninger i stilen Bedre Byggeskik, både i d Ringkøbing-Skjern kommune og i resten af landet Stationsbygningerne har en stor kulturhistorisk fortælleværdi, dels fordi de afspejler den infrastrukturelle udvikling der fandt sted i Danmark under industrialiseringen, og fordi de markerer stedernes identitet som stationsbyer. Anlæggelsen af de mange stationer og jernbanestrækninger har haft afgørende betydning for landets udvikling, og ikke mindst stationsbyernes opblomstring.

7 Kommunens kulturarv Landsbyerne Også kommunens mindste bysamfund er opstået på steder, hvor landskabet har bidraget med gunstige forhold. Steder i den vestjyske natur, der har skabt grobund for opførelsen af blandt andet vand-, vindmøller og andelsmejerier, hvor omkring landsbyerne har udviklet sig. De fleste af disse foretagender er med tiden blevet lukket ned og kun få steder er den oprindelige funktion bevaret. Nogle af stederne er blevet forladt til forfald, mens andre er blevet genoplivet med nye funktioner som kulturhuse, supermarkeder, hoteller, kroer og museer. Fælles for disse ellers meget forskellige bygninger, er de egnstypiske træk, der stammer fra de gamle klitgårde og de samme proportioner og bygningsdetaljer, som senere udgjorde fundamentet til byggestilen Bedre Byggeskik. En anden og meget vigtig fællesnævner er den stedbundne kulturhistorie som bygningerne rummer. Det var omkring disse bygninger og deres oprindelige funktioner at landsbyerne udviklede sig. De repræsenterer således en del af landsbyens fundament og er med til at tegne stedernes særegne identitet og kulturarv. Det er derfor afgørende at bygningerne ikke bliver glemt eller fjernet, men istedet udnyttes for deres unikke potentiale til at danne ramme om nye funktioner, der på ny kan være med til at skabe liv i landsbyen.

8 Kulturarven som identitetsskabende potentiale Hvert sted har sin egen historie og identitet. Fra de enlige klitgårde langs Vestkysten til købstadens snævre brolagte gader og stationsbyens knudepunkt. Fra den stormomsuste havneby til landsbyens rolige gadekær. Det er disse særlige stedsbunde potentialer vi som kommune ønsker at dyrke, for at skabe mere liv i både de store og små bysamfund. Hvert sted har sin tilknytning til landskabet, men Hvide Sandes brutale og tilsyneladende historieløse klondyke og Ringkøbings smukke vestjyske købstadsarkitektur er ikke modsætninger. De udspringer hver især af den samme afhængighed og samspil med naturen og klimaet. Vi vil fremhæve den røde tråd, der præger kulturen gennem beboernes og bebyggelsens samvirkning med de naturgivne forhold. Denne røde tråd skal sammenbinde kommunen på tværs, og skabe en fælles identitet og historie, både for turisterne, de erhvervsdrivende, mulige tilflyttere og ikke mindst for os selv. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at undersøge, hvordan kulturarven i højere grad kan aktiveres, så den fremhæver stedets identitet og potentiale, og styrker kommunens fremtidige udvikling i forhold til; mere liv i bymidterne styrket bosætning øget turisme / handel en styrket fællesfølelse på tværs af bygrænserne Målet med dette arbejde vil være at finde ud af hvordan den lokale og regionale kulturarv i højere grad kan bidrage til en løsning på nogle af de udfordringer, som kommunen står over for. Dertil er det et ønske at skabe øget bevidsthed omkring byernes historie og kulturarvens værdi. Som kulturarvskommune vil Ringkøbing-Skjern kommune i samarbejde med Ringkøbing-Skjerns ØkoMuseum bestræbe sig på at udvikle nogle redskaber og metoder, der kan hjælpe os med at nå de mål vi har sat os. Det er hensigten at disse redskaber og metoder skal kunne favne så bredt, at de kan bruges på forskellige steder, i både små og større byer. - Det vil sige redskaber der kan genbruges og anvendes i hele kommunen og være til gavn for hele kommunen, - og på sigt, måske også for andre.