Orienteringsmøde om BR10

Transkript

1 Orienteringsmøde om Sted: Dato: Underviser, Dansk Byggeri Udgave 6./ oktober 2010

2 Byggeloven Bygningsreglementet Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, som udspecificerer hvad det er, byggeloven kræver, og det fortæller, hvordan et byggeri skal udføres for at være håndværksmæssigt korrekt samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Byggeloven er en rammelov, som formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet. Kravene i byggeloven og bygningsreglementet skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der er fx krav til bebyggelsers højde, afstand til skel, konstruktion, indretning, materialevalg. Et byggeri skal leve op til de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for byggeriets opførelse. Sker der efterfølgende en udvidelse af beboelsesarealet eller en væsentlig anvendelsesændring, finder byggelovgivningens regler ligeledes anvendelse. Konsekvensen af ikke at overholde et bygningsreglement kan både være påbud.

3 Byggeloven Bygningsreglementet Ændring i byggeloven den 16. februar 2010: 2. Loven finder anvendelse ved: a. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, b. ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. nedrivning af bebyggelse, e. ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen. Konsekvens: Skærpede krav i kapitel 7, Energiforbrug til ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse.

4 Byggeloven Bygningsreglementet Ansvar: 30, stk. 3. Er et byggearbejde udført på ulovlig måde, påhviler strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den, der har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har ladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan opgive nogen anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket til overtrædelsen vidende eller med bestemt formodning om forholdets ulovlighed. Strafansvaret kan da efter omstændighederne bortfalde for de i første punktum nævnte personer. Kapitel 1 Administrative bestemmelser 1.15 Straf Stk. 1 Med bøde straffes den, der 1) i strid med bestemmelserne i dette kapitel: - undlader at anmelde et byggearbejde, - undlader at færdigmelde et byggearbejde eller undlader at søge om dispensation eller 2) overtræder bestemmelserne i kapitel 1-8.

5 Dansk Byggeris juridiske afdelings respons på Byggelovens 30 i forhold til energikrav mv. i bygningsreglementet. Ansvarsforhold ved manglende overholdelse af bygningsreglementets (energi)krav 1. Når der foreligger et bygherreprojekt Når byggearbejdet skal udføres på grundlag af et projekt modtaget fra bygherren, kan håndværkeren gå ud fra, at projektet er udarbejdet i overensstemmelse med de nye energikrav. 2. Når der ikke foreligger et bygherreprojekt Når byggearbejdet skal udføres, uden at der foreligger et bygherreprojekt, er det håndværkerens ansvar, at arbejdet overholder bygningsreglementets krav. Herunder må håndværkeren sikre sig, at energikravene overholdes enten ved selv at foretage den nødvendige beregning/vurdering eller ved at få en rådgivende ingeniør til at gøre det. I modsat fald må håndværkeren sikre sig ved at kræve, at bygherren får foretaget den nødvendige beregning ved en rådgivende ingeniør. 3. Når bygherre ikke ønsker at overholde byggelovgivningen Selvom der er indgået en aftale mellem bygherren og håndværkeren om, at bygherren påtager sig ansvaret ved, at de udførte arbejder er i strid med fx energikravene, kan man ikke gå ud fra, at en sådan aftale holder, da den strider mod lovgivningen. En senere køber af ejendommen, der ikke ved købet er gjort bekendt med det ulovlige arbejde, kan rejse krav om erstatning direkte mod håndværkeren, også selvom der er indgået en aftale mellem bygherren og håndværkeren om, at bygherren påtog sig ansvaret ved at arbejdet ikke overholdt energikravene.

6 Dansk Byggeris juridiske afdelings forslag til 5 eksempler på forbehold i forbindelse med tilbudsgivning: 1. Det præciseres, at der ikke ved tilbudsafgivelsen er foretaget en beregning af bygningsreglementets krav til energibesparende foranstaltninger. Udgifterne til en rådgivende ingeniør for en sådan beregning og merudgifterne til energibesparende foranstaltninger skal betales ud over tilbudssummen. 2. Det præciseres, at der ikke ved tilbudsafgivelsen er foretaget en beregning af bygningsreglementets krav til energibesparende foranstaltninger. Udgifterne til en rådgivende ingeniør for en sådan beregning og merudgifterne til energibesparende foranstaltninger skal betales ud over tilbudssummen. 3. Det præciseres, at der ikke ved tilbudsafgivelsen er foretaget en beregning af bygningsreglementets krav til energibesparende foranstaltninger. Udgifterne ved vores beregning heraf og merudgifterne til energibesparende foranstaltninger skal betales ud over tilbudssummen. 4. Det præciseres, at der ikke i forbindelse med tilbudsafgivelsen er foretaget en beregning af bygningsreglementets krav til energibesparende foranstaltninger. Udgifterne til energibesparende foranstaltninger skal betales ud over tilbudssummen. 5. Det præciseres, at der ved tilbudsafgivelsen ikke er foretaget en beregning af, om der efter bygningsreglementet skal udføres energibesparende foranstaltninger som følge af arbejdet. Det forudsættes, at bygherren selv får foretaget en beregning og endvidere selv eventuelt efterfølgende sørger for, at nødvendige energibesparende foranstaltninger udføres.

7 Kopi af de sidste 2-3 forbehold

8

9 Overgangsordning Den 28. juni 2010: Bekendtgørelse om offentliggørelse af Før den 30. juni 2010 Fra den 30. juni 2010 til den 30. december 2010 Efter den 30. december 2010 BR08 De hidtil gældende reglementer BR 95 for erhvervs- og etagebyggeri og BR-S 98 for småhuse inklusive de i alt 27 tillæg blev afløst af ét samlet bygningsreglement BR08. Alt byggeri skulle fra den 1. august 2008 udføres i henhold til BR08. De væsentligste ændringer i BR08: -For byggearbejder, som kun skal anmeldes blev kommunernes sagsbehandlingstid ensartet til 2 uger. - Der blev stillet skræpede krav om, at bygningskonstruktioner og materialer ikke må have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. - Bestemmelser om bygningers indretning blev formuleret som funktionskrav. - Der blev indført skærpede detailkrav til tilgængelighed. - Bebyggelsesprocenten blev hævet. Dog går en bebyggelsesprocent fastsat i en lokalplan forud for bestemmelsen i bygningsreglementet. - Udførelses- og detaljebeskrevne brandbestemmelser fra BR-S 98 blev erstattet af funktionskravene fra BR Afsnittene om installationer i BR 95 og BR-S 98 blev samlet og forenklet. - Konstruktionskravene blev ændret, så de nu lægger sig tæt op ad de nye europæiske standarder. - Bestemmelser om bygningers indeklima blev formuleret som funktionskrav, herunder blev lydkravene skærpet i etageboliger og institutionsbyggeri. - Energikravene blev IKKE skærpet i forhold til april 2006.

10 Før den 30. juni 2010 BR08 Overgangsordning Bekendtgørelse om offentliggørelse af Fra den 30. juni 2010 til den 30. december 2010 Efter den 30. december 2010 Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 () 1, stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 er det til og med 30. december 2010 muligt at vælge, at de hidtidige bestemmelser, jf. stk. 2, nr. 1, skal anvendes, såfremt: 1) kommunen senest den 30. december 2010 har modtaget en fyldestgørende ansøgning om byggetilladelse for byggearbejder omfattet af reglerne om byggetilladelse, 2) kommunen senest den 30. december 2010 har modtaget en fyldestgørende anmeldelse for byggearbejder omfattet af reglerne om anmeldelse, eller 3) byggearbejdet er påbegyndt senest den 30. december 2010 for byggearbejder, der ikke er omfattet af reglerne om byggetilladelse eller anmeldelse.

11 Før den 30. juni 2010 BR08 Overgangsordning Bekendtgørelse om offentliggørelse af Fra den 30. juni 2010 til den 30. december 2010 Efter den 30. december 2010 Bygningsreglement findes på Indtil videre kun som almindelig tekst i en pdf-fil, men cirka den 1. oktober udgiver Erhvervs- og Byggestyrelsen en elektronisk udgave i lighed med det tidligere BR08 inddelt i faneblade, kapitler og underafsnit med gode søgemuligheder.

12 Bygningsreglement 2010 i ringbind kan købes i Dansk Byggeri s Servicebutik. Pris for medlemmer : 200,00 kr. ex. moms inkl. opdatering SBi-anvisning 230 er udkommet, og kan købes i Dansk Byggeris servicebutik Pris for medlemmer 460,00 kr. ex. moms men inkl. ekspedition.

13 Byggeloven: Bygningsreglement Administrative ændringer ændring pr. 1. april 2008 Byggeskadeforsikring for boliger Registrering af sagsbehandlingstider i BBR ændring pr. 1. juni 2008 Skærpet hjemmel til EBST til effektiv sikring af markedskontrol med byggematerialer ændring pr. 1. januar 2009 Kommuner fritages fra at kontrollere de tekniske forhold ved mindre og ukomplicerede bygninger

14 Registrering af sagsbehandlingstider i BBR EBST ønsker, at borgerne får mulighed for at se og sammenligne kommunernes sagsbehandlingstider Derfor skal kommunerne nu registrere: Modtagelse af ansøgning Modtagelse af fyldestgørende ansøgning Påbegyndelse af naboorientering/partshøring Afslutning af naboorientering/partshøring

15 Byggeskadeforsikring for boliger Gælder for privat nybyggeri: Når entreprenøren indgår en hoved- eller totalentrepriseaftale med en forbruger Når entreprenøren selv opfører huse og lejligheder til helårsbeboelse Der kan kun opnås byggetilladelse ved fremvisning af dokumentation for, at et forsikringsselskab har givet tilbud på en byggeskadeforsikring. Omfatter praktisk talt alle nybyggede boliger undtagen sommer- og fritidshuse Aftale om forsikring bliver indgået med bygherren, men sikret er den, der til enhver tid ejer en boligenhed (lejlighed eller hus) i bebyggelsen under forsikringens 10-årige løbetid.

16 Byggeskadeforsikring for boliger Omfatter praktisk talt alle nybyggede boliger undtagen sommer- og fritidshuse. Gælder IKKE: når en privat person selv står for styring af byggeprocessen og selv indgår aftaler med forskellige håndværkere når en privat person selv udfører en væsentlig del af arbejdet når bygherre er en offentlig myndighed

17 Byggeri af begrænset kompleksitet betyder begrænset byggesagsbehandling BR 10, Kap : Kapitlet omhandler garager, carporte, udhuse m.v. og enfamilieshuse med højst 2 boliger. For disse bygninger gælder, at kommunen kun skal give byggetilladelse til forhold, som er omfattet af bestemmelser i kap. 2, dvs. bygningens placering på grunden (afstand til skel), bygningens omfang (bebyggelsesprocent) og bygningens højde. De øvrige bestemmelser skal overholdes, men behandles ikke af kommunen. Ejeren skal normalt kun indsende dokumentation for, at kravene i kap. 2 er overholdt.

18 Byggeri af begrænset kompleksitet betyder begrænset byggesagsbehandling BR 10, Kap : Kapitlet omhandler rækkehuse med mere end 2 boliger, avls- og driftsbygninger samt industri- og lagerbyggeri dog kun avls- og driftsbygninger samt industri- og lagerbygninger i 1 etage henført til konsekvensklasse CC1 eller CC2 (lav og middel konsekvensklasse). For disse bygninger gælder, at kommunen skal give byggetilladelse til forhold, som er omfattet af bestemmelserne i kap. 2 og kap. 5, dvs. bygningens placering på grunden m.v. og brandforhold. De øvrige bestemmelser skal overholdes, men behandles ikke af kommunen. Ejeren skal normalt kun indsende dokumentation for, at kravene i kap. 2 og 5 er overholdt.

19 Kap. 1. Administrative bestemmelser Kap. 2. Kap. 3. Kap. 4. Kap. 5. Kap. 6. Kap. 7. Kap. 8. Bilag nr. 1 til 8. Kap. 1.1 Administrative bestemmelser Kap. 1.7 Nedrivning af bebyggelse Kap Dispensation m.v. Kap. 1.2 Begrænsninger i reglementets anvendelsesområde Kap. 1.8 Tilladelse til ibrugtagning og færdigmelding Kap Klage Kap. 1.3 Ansøgning om byggetilladelse Kap. 1.9 Forhåndsdialog Kap Straf Kap. 1.4 Byggetilladelse Kap Forhold til anden lovgivning Kap. 1.5 Anmeldelse Kap Midlertidig rådighed over nabogrund Kap. 1.6 Byggearbejder uden tilladelse og anmeldelse Kap Gebyrer

20 Kap. 1.1 Generelt BESTEMMELSE 1. Administrative bestemmelser 1.1 Generelt Stk. 1 Reglementet gælder for alt byggeri, med mindre andet er bestemt i kap VEJLEDNING (1.1, stk. 1) Hovedanvendelsesområdet for reglementet er etageboligbyggeri og alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri, herunder de bygningskategorier, der er nævnt i byggelovens 11, huse med én bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende), sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse, campinghytter samt garager, udhuse og andet såkaldt sekundært byggeri.

21 Kap. 1.1 Generelt BESTEMMELSE 1. Administrative bestemmelser 1.1 Generelt Stk. 2 Reglementet finder anvendelse ved de byggearbejder, der er nævnt i byggelovens 2. VEJLEDNING (1.1, stk. 2) 2 i byggeloven omfatter opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelse samt ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller reglementets bestemmelser samt nedrivning af bebyggelse. Byggeloven omfatter også miner og lignende anlæg, hvortil offentligheden har adgang.

22 Kap. 1.2 Begrænsninger i reglementets anvendelsesområde Stk. 5. Master og antennesystemer omfattende antenner med tilhørende teknisk udstyr, herunder kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og -skabe, jording og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation, er undtaget fra bestemmelserne i kapitlerne 1 og 2. (1.2, stk. 5) Undtagelsen gælder alene anlægselementer, der indgår i signal- og radiokommunikationssystemer langs offentlige baner. Ved jernbanekommunikation forstås sikkerhedssamtaler mellem lokoførere og personalet i fjernstyringscentralerne, overførelse af sikkerhedsdata mellem togene og de faste anlæg, samt anden nødvendig kommunikation for at sikre jernbanens drift, herunder passagerinformation og rangering.

23 Kap. 1.3 Ansøgning om byggetilladelse Kap Særlige bestemmelser vedrørende samlet byggesagsbehandling af master og antenne Stk. 1. Ansøgning om byggetilladelse til opsætning af en mast og byggetilladelse til opsætning af mulige fremtidige antenner på masten kan byggesagsbehandles samlet. (en bloc sagsbehandling: mængde i én samlet ansøgning) (1.3.4, stk. 1) Samlet byggesagsbehandling af ansøgning om opsætning af en mast og mastens mulige fremtidige antenner kan ske i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse til opsætning af en mast. Kommunen vurderer selv, hvorvidt den vil foretage en samlet byggesagsbehandling. (fortsættes)

24 Kap. 1.4 Byggetilladelse Stk. 2 I byggetilladelsen kan stilles krav om: 1) at der foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at de lydmæssige krav i kap. 6, Indeklima, er opfyldt. 2) at der foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet om lufttæthed i kap. 7, Energiforbrug, er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal i mindst 5 pct. af byggesagerne stille krav om måling af lufttæthed... (fortsættes) (1.4, stk. 2) Kravet om måling af lufttæthed i 5 pct af byggesagerne gælder kun for de bygninger, der er omfattet af en energiramme og som følge heraf opvarmes til over 15 grader. Disse bygninger fremgår af kap , stk. 4-6.

25 Kap Forhold til anden lovgivning Stk. 4 Såfremt der ikke efter stk. 1 er foretaget en tilstrækkelig habitatvurdering, skal kommunalbestyrelsen, forinden der meddeles byggetilladelse, vurdere, om planen eller projektet vil påvirke et habitatområde negativt. (habitatområde = naturområde beskyttet efter EU s Habitatdirektivet om bevaring af naturtyper, vilde dyr og planter) (1.10, stk. 4) Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for dette. Denne vurdering skal foretages, inden myndigheden giver tilladelsen... Se habitatdirektivets procedurebeskrivelse i EBSTs vejledning herom.

26 Kap. 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Kap. 1. Kap. 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Kap. 3. Kap. 4. Kap. 5. Kap. 6. Kap. 7. Kap. 8. Bilag nr. 1 til 8. Kap. 2.1 Generelt Kap. 2.5 Etageareal Kap. 2.2 Grundens størrelse Kap. 2.6 De ubebyggede arealer Kap. 2.3 Afstandsforhold Kap. 2.7 Byggeret Kap. 2.4 Højde og etageantal Bilag 1 Kap. B Kap. B Kap. B 1.1.6

27 Kap. 2.1 Generelt 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 2.1 Generelt Stk. 1 En bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne fastlægges i overensstemmelse med de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap Bestemmelserne regulerer bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne med hensyn til: 1) Grundens størrelse. 2) Bebyggelsens afstand til naboskel, vej og sti og anden bebyggelse på samme grund. 3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder bebyggelsens højde i forhold til skel, vej og sti og anden bebyggelse på samme grund. 4) Bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent. 5) De ubebyggede arealers indretning. (2.1, stk. 1) De bygningsregulerende bestemmelser reguleres efter hhv. byggeretten, jf. kap. 2.7, og helhedsvurderingen, jf. kap Det er alene bebyggelser, der ikke eller kun delvist opfylder bestemmelserne i byggeretten, der konkret skal helhedsvurderes efter bestemmelserne i kap De bebyggelsesregulerende forhold fastlægges i overensstemmelse med reglerne i kapitlet på baggrund af en helhedsvurdering baseret på kriterierne i kap , der samlet udtrykker hensynene bag det bebyggelsesregulerende system. Tilladelse vedrørende de bebyggelsesregulerende forhold efter kap. 2 kan meddeles som vilkår i byggetilladelsen. (2.1, stk. 1, nr. 1-5) De bebyggelsesregulerende forhold i kap. 2.1, stk. 1, nr. 1-5 dækker de samme forhold og har samme saglige anvendelsesområde som de indtil 1. oktober 2001 gældende bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven. Opmærksomheden henledes på lokalplanpligten efter lov om planlægning. Det betyder samlet, at væsentligt miljøforandrende nybyggerier og ombygningsarbejder kræver udarbejdelse af en lokalplan. Opmærksomheden henledes på bestemmelserne om byggeretten, som fremgår af kap Beregning af bebyggelsens etageareal, højde- og afstandsforhold skal ske efter reglerne i bilag 1, kap. B.1.1.3, B og B

28 Bygningsreglement BR08 Kapitel 2: Bebyggelsesregulerende bestemmelser Byggeretten, fx Bebyggelsesprocent - på en ejendom må ikke overstige: Før: Nu: 1) (50%) 60% for etagebebyggelse i områder, der er udlagt hertil. 2) (35%) 40% for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, 3) (25%) 30% for fritliggende enfamilieog tofamilies-huse 4) (10%) 15% for sommerhuse 5) (40%) 45% for anden bebyggelse. Vejledningsteksten: (2.7.1, stk. 1) Bebyggelsesprocenten beregnes efter reglerne i Bilag 1. Vær opmærksom på bestemmelser i lokalplanerne

29 Bebyggelsesprocenten, eksempel: Enfamilieshus: Grundareal 700 m 2 Nuværende bebyggelsesprocent (175/700)x100=25 % 35 m Mulig tilbygning 2 (0,3x700)-175=35 m 2 Bebygget areal 175 m 2

30 Bebyggelsesprocenten, eksempel: Enfamilieshus: Regel før 2008 bebyggelsesprocent (175/700)x100=25 % Regel fra 2008 Bebyggelsesprocent 30% Mulig tilbygning (0,3x700)-175=35 m 2 35 m 2 Grundareal 700 m 2 Bebygget areal 175 m 2

31 Bygningsreglement BR08 Kap. 1. Administrative bestemmelser 1.6 Stk. 1 Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse Følgende byggearbejder kan ske uden byggetilladelse og anmeldelse: 1) Ombygninger og andre forandringer i bebyggelser som nævnt i kap , stk. 1, kap , stk. 1, nr. 1 og kap. 1.5, stk. 5. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring. Vejledning til Kap.1.6, stk. 1. Udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet i henhold til byggeloven. Udvidelsen skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR).

32 Bebyggelsesprocenten, eksempel: Enfamilieshus: Regel fra før 2008 bebyggelsesprocent (175/700)x100=25 % Regel fra 2008 Bebyggelsesprocent 30% Mulig tilbygning (0,3x700)-175=35 m 2 Mulig udvendig efterisolering (0,25x49)=12 m 2 Bebyggelsesprocent efter efterisoleringsarbejdet: (( )/700)x100= 32 % 35 m 2 Grundareal 700 m 2 Bebygget areal 175 m 2

33 Kap. 3. Bygningers indretning Kap. 1. Kap. 2. Kap. 3. Bygningers indretning Kap. 4. Kap. 5. Kap. 6. Kap. 7. Kap. 8. Bilag nr. 1 til 8. Kap. 3.1 Generelt Kap. 3.2 Adgangsforhold / Tilgængelighed Kap. 3.3 Boliger Kap. 3.4 Andre bygninger end beboelsesbygninger Kap. 3.5 Hoteller mv.

34 Kap. 3.1 Adgangsforhold/ Tilgængelighed 3.1 Generelt. Stk. 1 Bygninger skal udformes og indrettes, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og vedligeholdelse. (3.1, stk. 1) For mere uddybende vejledning om bygningers indretning henvises til SBi-anvisning 222 "Tilgængelige boliger" og til DS/INF 470 "Anvisning for teknisk forebyggelse af vold og hærværk" og DS 471 "Teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet". DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Desuden henvises der SBi s Tjeklister til Tjeklister for personer med handicap. Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ofte andre målkrav til rum, gangbredder og indretning. Det gælder især i institutioner/boliger, hvor der skal benyttes tekniske hjælpemidler. Publikationen "Indretning af ældreboliger til fysisk plejekrævende" (Arbejdstilsynet m.fl.) indeholder vejledning til hensigtsmæssige indretninger.

35 - tilgængelighed Krav om tilgængelighed BR08 er gældende i med enkelte skærpelser:

36 Kap. 3.1 Adgangsforhold/ Tilgængelighed Stk. 3 I offentligt tilgængelige bygninger, der har en borgerrettet servicefunktion, skal væsentlig information om orientering i og brug af bygningen være letlæselig og letforståelig. (3.2.1, stk. 3) Kravet retter sig kun mod den del af bygningen, der er offentlig tilgængelig, og som har en borgerrettet servicefunktion. Bestemmelsen gælder for information ved indgangen til bygningen samt i forbindelse med orientering ved væsentlige funktioner i bygningen som wcrum, handicaptoiletter, elevatorer, trapper, fordelingsveje m.v. Informationen kan være i form af skilte, der er letlæselige og letforståelige. Informationen kan suppleres med punktskrift, lyd, piktogrammer etc. Hvor det er relevant, kan den være i form af lys, ledelinier, teknologiske løsninger m.v.

37 Kap. 1. Kap. 2. Kap. 3. Kap. 4. Konstruktioner Kap. 5. Kap. 6. Kap. 7. Kap. 8. Bilag nr. 1 til 8. Kap. 4. Konstruktioner Kap. 4.1 Generelt Kap. 4.1 stk. 5-6 Krav til tørt byggeri Kap. 4.2 Dimensionering af konstruktioner Kap. 4.3 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner Kap. 4.4 Legepladsredskaber m.v. Kap. 4.5 Indretning af brugerbetjente anlæg Kap. 4.6 Fugt og holdbarhed Kap stk. 5 Vådrum Kap. 4.7 Byggepladsen

38 Kap. 4.1 Generelt 4.1 Generelt BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk. 1 Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende forhold i funktions-, sikkerheds-, holdbarheds- og sundhedsmæssig henseende. Udførelsen skal være i overensstemmelse med god praksis, og der skal anvendes materialer, som er egnede til det aktuelle formål. (4.1, stk. 1) Forsvarlig udførelse af byggearbejder omfatter foruden sikkerhed for bæreevne, sundhedsmæssige forhold og en vis bestandighed også sikring mod rotter og andre skadedyr. Bestemmelserne omfatter også opførelsesperioden, hvor opfyldelse af bestemmelserne indebærer, at kollaps og lignende skal forhindres. Bygningskonstruktioner mod undergrunden skal sikres mod radon, se kap. 6 om radonsikring. Den samlede bygningskonstruktion skal være lufttæt af hensyn til energiforbruget, se kap. 7 om energiforbrug.

39 SBi-anvisning 216 Beskyttelse mod klimaet under udførelse: Fugt er den store udfordring: Undgå fugtfølsomme materialer og løsninger med mindre de beskyttes i byggeprocessen Afsæt tid til udtørring af byggematerialer og konstruktioner. Overvej totalinddækning af byggeriet under opførelsen Fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer ved udbud i fagentrprepriser Fugtsikker transport

40 Kap. 4.1 Generelt Stk. 5. Ved planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. Stk. 6. Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. (4.1, stk. 5) Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at våde fugtfølsomme materialer samt materialer og bygningsdele med skimmelsvamp ikke indbygges i opførelsesperioden. Det kan f.eks. ske ved opførelse under total inddækning og hensigtsmæssig opbevaring af byggematerialer. En hensigtsmæssig kvalitetssikringsprocedure er også af stor betydning i denne sammenhæng. Der henvises til Erhvervsog Byggestyrelsens bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts. Funktionskravet kan f.eks. opfyldes ved: - At der i planlægnings- og projekteringsfasen fokuseres på at undgå materialer og byggetekniske løsninger, der er unødigt fugtfølsomme. - At der i bygherrens udbuds- og tidsplan eksplicit skal afsættes tid til den nødvendige udtørring af byggematerialer og -konstruktioner. - At bygherren, hvis muligt inden udbuddet, foretager en cost-benefit analyse af totalinddækning af byggeriet under opførelsen og foreskriver totalinddækning, hvor det er økonomisk fordelagtigt, eller hvor der i udbudsmaterialet er foreskrevet særligt fugtfølsomme materialer eller byggetekniske løsninger. -At bygherren ved udbud i fagentrepriser foranstalter fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer. (4.1, stk. 6) Kravet skal minimere risikoen for indflytning i for fugtige bygninger samt risikoen for vækst af skimmelsvamp. Dette gælder i forbindelse med såvel nybyggeri som renovering. Ved bestemmelse af et materiales kritiske fugtindhold skal der tages hensyn til eventuel overfladesnavs. Kravet skal ses i sammenhæng med stk. 5.

41

42

43

44 Kap. 4.2 Dimensionering af konstruktioner Stk. 1 Dimensionering af konstruktioner skal ske på grundlag af følgende Eurocodes med tilhørende danske annekser: DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner, med DS/EN 1990 DK NA DS/EN Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger, med DS/EN DK NA DS/EN Brandlast, med DS/EN DK NA DS/EN Snelast, med DS/EN DK NA (fortsættes) (ingen vejledningstekst) Konsekvens: Opdateringer vedrørende Eurocodes indebærer, at årstals-referencer fjernes. Dermed er det altid seneste udgave af Eurocodes, der er gældende. I kontraktgrundlag til konkrete byggesager skal det præciseres, hvilken udgave af Eurocodes, der er gældende for sagen.

45 Kap. 4.6 Fugt og holdbarhed Stk. 5. Vådrum, herunder baderum samt bryggers og wc-rum med gulvafløb skal opfylde følgende krav: 1) Gulve og vægge skal udføres, så de kan modstå de fugtpåvirkninger og de mekaniske og kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum. 2) Gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende, skal være vandtætte. 3) Vægge og vægbeklædninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende, skal være vandtætte i den vandbelastede del af rummet. 4) Vand på gulvet skal afledes til gulvafløb. 5) I den del af vådrummet, hvor der må forventes jævnlig vandpåvirkning, må der ikke udføres rørgennemføringer i gulvet. 6) Ved brug af skeletvægge samt gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal der anvendes et egnet vandtætningssystem. (4.6, stk. 5) Bemærk at wc-rum uden gulvafløb ikke betragtes som vådrum. Områderne i og omkring bruseniche og badekar må forventes udsat for jævnlig vandpåvirkning. I By- og Byg Anvisning 200 beskrives, hvorledes gulve og vægge i vådrum kan udføres, samt eksempler på planlægning, projektering og udførelse af badeværelser i nye og gamle boliger.

46 Vådrum Regelsæt Vådrum: Vand på gulvet skal afledes til gulvafløb. Ændringen i BR 08-teksten i pkt. 4. betyder at: - i et vådrum hvor der udføres en høj kant mellem brusenichen og det øvrige gulv (opkant til begge sider) i vådrummet, skal der være et gulvafløb på hver side af den høje kant, dvs. et gulvafløb inde i og et uden for brusenichen. Kravet om niveauforskel på 30 mm mellem indgangsniveau og overkant gulvafløb er fortsat gældende for begge gulvafløb. Udføres der et normalt niveauspring mellem det øvrige øvre gulv og brusenichen, er der krav om 1. gulvafløb.

47 Kap. 5. Brandforhold Kap. 1. Kap. 2. Kap. 3. Kap. 4. Kap. 5. Brandforhold Kap. 6. Kap. 7. Kap. 8. Bilag nr. 1 til 8. Kap. 5.1 Generelt Kap. 5.2 Flugtveje og redningsforhold Henvisning til Erhvervs- og Byggestyrelsens: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri samt Information om brandteknisk dimensionering Kap. 5.3 Konstruktive forhold Kap Anvendelseskategorier Kap. 5.4 Brandtekniske installationer Kap. 5.5 Brand- og røgspredning Kap. 5.6 Redningsberedskabets indsatsmulighed

48 Landbrugsbygninger Småhuse Kap. 5.1 Generelt Stk. 1. Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. For dyrestalde skal der sikres acceptable forhold for dyrene i tilfælde af brand. (5.1, stk. 1) Omfanget af en brandteknisk dokumentation er beskrevet i kap For så vidt angår brandsikring af traditionelt byggeri, herunder enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse samt jordbrugerhvervets avls- og driftsbygninger henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, og for så vidt angår det mere utraditionelle byggeri henvises tillige til Erhvervs- og Byggestyrelsens Information om brandteknisk dimensionering. (fortsættes) (Bilag 5 i BR08 udgår men er stadig gældende i overgangsperioden. Eksempelsamlingen forventes færdig i efteråret 2010)