LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

Transkript

1 LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet

2 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER Forandringer i folkeskolens læreplaner Fra Fælles Mål 2009 til forenklede Fælles Mål (ffm)

3 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER Forandringer af Fælles Mål fra 2009 ved at fokusere mere direkte på, hvad eleverne skal lære i fagene Fokus på kompetencemål bestående af videns- og færdighedsmål Mål er formuleret i faser/trinforløb Oprettelse af en vidensportal med inspiration til læringsmålstyret undervisning:

4 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER

5 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER Eksempel Matematikfaget i Fælles Mål 2009 Trinmål efter 3. klasse ud fra overskrifterne: 1. Matematiske kompetencer 2. Matematiske emner 3. Matematik i anvendelse 4. Matematiske arbejdsmåder Ad 1) 8 Matematiske kompetencer; fx Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at : indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskomptence)

6 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER Eksempel: Nye forenklede Fælles Mål - Kompetencemål

7 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER Eksempel: 6 matematiske kompetencer Videns- og færdighedsmål

8 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER Kompetencemål i oversigtsform

9 LOVMÆSSIGE FORANDRINGER Undervisningsministeriets didaktiske relationsmodel:

10 INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING Klarhed og strukturerethed Som et grundtræk ved god undervisningskvalitet (Brophy, 2000; Meyer; 2005; Helmke, 2009; Hattie, 2009). Elever skal kunne gennemskue, hvad der forventes af dem. (Og der bør stilles tilpas høje forventninger til alle elever). Formulering af specifikke læringsmål og succeskriterier. Knytte an til førviden - stille spørgsmål - fremhæve grundidéer og centrale begreber tilbud om læringshjælp.

11 INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression Benjamin Blooms klassiske læringstaksonomi

12 INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression John Biggs SOLO-taksonomi ( structure of observed learning outcomes ) og tredeling af mål ifølge John Hattie (2013:85ff.): Fra overfladeforståelse til dybdeforståelse og begrebslig forståelse 1. Unistrukturelt niveau ( have en idé om ) 2. Multistrukturelt niveau ( mange idéer om.. ) 3. Relationelt niveau ( forbinde idéer ) 4. Udvidet abstrakt ( udvidelse af idéer )

13 INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression

14 INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING Værdien af feedback og vurdering for læring Feedback afhænger af, hvad formålet og målet er med undervisningen. At reducere afstanden mellem den aktuelle forståelse/ præstation og et ønsket mål (Hattie & Timperley, 2014: 21). Eleven kan selv gøre en indsats for at reducere afstanden. Læreren kan opstille tilpas udfordrende og specifikke mål og hjælpe eleverne med at nå målene gennem effektive læringsstratetgier og feedback.

15 INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING Værdien af feedback og vurdering for læring Ikke blot en vurdering af, hvorvidt en elev har opnået et opstillet mål (vurdering af læring; summativ evaluering) Også en vurdering af, hvorvidt en elev er på rette spor til at opnå målet (vurdering for læring; formativ evaluering) En vurdering kan hjælpe læring, hvis den giver information, der kan bruges som feedback af lærere og deres elever, til at vurdere sig selv og hinanden, for at ændre de undervisnings- og læringsaktiviteter de er engageret i. (Paul Black)

16 INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING Eksempler på brug af forskellige formative vurderingsstrategier (Black, 2004) 1. Stille spørgsmål feedback i dialoger 2. Feedback på mundtlige og skriftlige opgaver 3. Klassekammeraters vurdering ( peer assessement ) og selvvurdering 4. Formativ brug af summativ evaluering

17 INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING Ad 1. Måden man stiller spørgsmål på Læg op til en undersøgende undervisning - spørgsmålstyper Øge ventetiden Ingen hænder hvis man kender svaret Støttende klima brug af forkerte svar Brainstorming i par

18 INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING Ad 2. Hvordan man giver feedback på skriftlige og mundtlige opgaver Kvaliteten af kommentarer på elever opgaver kan være mere effektive end karakterer Give elever svar på, hvordan de kan forbedre deres arbejde (fra produkt til procesniveau) Dele eksempler på gode kommentarer med kolleger Lave opgaver om

19 INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING Ad 3. Klassekammeraters vurdering og selvvurdering Forstå læringsmål i forbindelse med selvvurdering (fx portfolio) Metakognition ( lære hvordan man lærer ) Samarbejde i grupper ( cooperative learning ) Konstruktiv kritik fra kammerater Trafiklys (Grøn: kan, gul: kan næsten, rød: kan ikke)

20 INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING Ad 4. Formativ brug af summative evalueringer Summativ evaluering forsvinder næppe helt udtænke et positivt samspil; summative prøver der er læringsorienteret Forberedelse til prøver og test (fx gennem kammerat- og selvvurderinger) Få overblik over emner (opmærksomhedsområder) Trafiklys

21 INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING Læringsmål og elevmotivation Mål er mere effektive, når eleverne deler et engagement i at opnå dem, fordi de så vil være mere tilbøjelige til at søge og modtage feedback (Hattie & Timperley, 2014: 25) Forskelle mellem præstationsmål og mestringsmål Stilladseringsstrategier Graden af selvreguleret læring - fx vigtigheden af at opsøge og modtage hjælp

22 MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Værktøjet er udviklet i forbindelse med demonstrationsskoleprojektet Demonstrationsskoler.dk Af Morten Misfeldt (professor, Aalborg Universitet) og Marie Slot (lektor, University College Lillebælt)

23 MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Grundtanke: klare konkretiserede læringsmål Overordnet beskrivelse af mål Matematik Relatere til forenklede Fælles Mål Færdigheds- og vidensmål (efter 3. klassetrin) Kompetenceområde Kompetence mål Faser Færdigheds- og vidensmål Problembehandling Modellering Ræsonnement og tankegang Repræsentation og symbolbehandling Kommunikation Hjælpemidler Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik Eleven kan bidrage til løsning af enkle matematiske problemer kendetegn ved undersøgende arbejde Eleven kan undersøge enkle hverdagssituationer ved brug af matematik Eleven har viden om sammenhænge mellem matematik og enkle hverdagssituationer Eleven kan stille og besvare matematiske spørgsmål kendetegn ved matematiske spørgsmål og svar Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer, herunder interaktive repræsentationer Eleven kan deltage i mundtlig og visuel kommunikation med og om matematik Eleven kan vise sin matematiske tænkning med uformelle skriftlige noter og tegninger enkle mundtlige og visuelle kommunikationsformer, herunder med digitale værktøjer Eleven har viden om forskellige former for uformelle skriftlige noter og tegninger Eleven kan anvende enkle hjælpemidler til tegning, beregning og undersøgelse konkrete materialer og redskaber Niveau 3 3. Eleven kan løse enkle matematiske problemer Eleven har viden om enkle strategier til matematisk problemløsning Eleven kan tolke matematiske resultater i forhold til enkle hverdagssituationer sammenhænge mellem matematiske resultater og enkle hverdagssituationer Eleven kan give og følge uformelle matematiske forklaringer enkle matematiske forklaringer Eleven kan anvende enkle fagord og begreber mundtligt og skriftligt Eleven har viden om enkle fagord og begreber Eleven kan anvende digitale værktøjer til undersøgelser, enkle tegninger og beregninger metoder til undersøgelser, tegning og beregning med digitale værktøjer 1. Tal Regnestrategier Algebra Eleven kan kategorisere figurer om egenskaber ved egne tegninger af om geometriske objekters placering i forholdsord, der kan Eleven har viden Eleven kan beskrive Eleven har viden Eleven kan beskrive figurer omverdenen med begreber forhold til hinanden beskrive placeringer geometrisk sprog Niveau 2 Tal og algebra Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal Eleven kan kategorisere plane figurer geometriske egen- efter geometriske skaber ved plane egenskaber figurer Eleven kan opdage sammenhænge mellem plane og enkle skaber ved enkle geometriske egen- rumlige figurer rumlige figurer Geometriske egenskaber og sammenhænge Eleven kan tegne Eleven kan beskrive Eleven har viden enkle plane figurer metoder til at tegne og fremstille figurer om metoder til at ud fra givne betingelser og plane herunder med et spejlingssymmetri og mønstre med enkle plane figurer, og mønstre med fremstille figurer figurer, der gengiver dynamisk geometriprogram herunder digitale spejlingssymmetri, enkle træk fra omverdenen værktøjer Eleven kan bygge Eleven kan beskrive og tegne rumlige metoder til at bygge positioner i et angivelse af placeringer i gitternet figurer og tegne rumlige gitternet figurer Geometrisk tegning Placeringer og flytninger Måling Niveau 1 1. Eleven kan kategorisere figurer Eleven har viden om egenskaber ved figurer Eleven kan beskrive egne tegninger af omverdenen med geometrisk sprog Eleven har viden om geometriske begreber Eleven kan beskrive objekters placering i forhold til hinanden forholdsord, der kan beskrive placeringer Eleven kan beskrive længde, tid og vægt længde, tid og vægt Geometri og måling Eleven kan anvende geometriske begreber og måle 2. Eleven kan kategorisere plane figurer efter geometriske egenskaber geometriske egenskaber ved plane figurer Eleven kan tegne enkle plane figurer ud fra givne betingelser og plane figurer, der gengiver enkle træk fra omverdenen Eleven kan beskrive og fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri Eleven har viden om metoder til at fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri, herunder digitale værktøjer Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt metoder til at tegne enkle plane figurer, herunder med et dynamisk geometriprogram standardiserede og ikke-standardiserede måleenheder for længde, tid og vægt samt om analoge og digitale måleredskaber 3. Eleven kan opdage sammenhænge mellem plane og enkle rumlige figurer geometriske egenskaber ved enkle rumlige figurer Eleven kan bygge og tegne rumlige figurer metoder til at bygge og tegne rumlige figurer Eleven kan beskrive positioner i et gitternet angivelse af placeringer i gitternet Eleven kan sammenligne enkle geometriske figurers omkreds og areal Eleven har viden om måleenheder for areal Statistik Sandsynlighed Statistik og sandsynlighed Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser Eleven kan anvende tabeller og enkle diagrammer til at præsentere resultater af optællinger Eleven kan gennemføre statistiske undersøgelser med enkle data Eleven har viden om tabeller og enkle diagrammer enkle metoder til at indsamle, ordne og beskrive enkle data Eleven kan udtrykke intuitive chancestørrelser i hverdagssituationer og enkle spil chancebegrebet 3. Eleven kan gennemføre statistiske undersøgelser med forskellige typer data enkle metoder til at indsamle, ordne, beskrive og tolke forskellige typer data, herunder med regneark Eleven kan udtrykke chancestørrelse ud fra eksperimenter Eleven har viden om chanceeksperimenter Se bilag for opmærksomhedspunkter

24 MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Brug af målpil-skabelonen:

25 MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Brug af målpil-skabelonen:

26 MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Eksempel på brug af værktøjet i matematik:

27 MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Differentieringsmuligheder: 1. Hvad alle som minimum skal kunne 2. Hvad de fleste skal kunne 3. Så langt som nogen kan komme Opmærksomhedspunkter i forhold til de fagligt svageste elever Udfordringsopgaver til de fagligt dygtigste elever Elevinvolvering: vurdere egen mestring (selvvurdering)

28 MULIGHEDER I LÆRERTEAMET Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at samarbejde læringsorienteret i fx klasseteamet. Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at sammenligne faglig progression inden for og på tværs af fag (indsamling af data omkring den enkelte elev). Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at identificere behov for undervisningsdifferentiering og vurdering for læring lærere kan udveksle erfaringer fra egen praksis. Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at arbejde konkret med de forenklede Fælles Mål.

29 ANDEN INSPIRATION FRA YOUTUBE OM MÅLSTYRET UNDERVISNING