LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 8 - UVELSE/HILLERØD LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

Transkript

1 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 8 - UVELSE/HILLERØD LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området er karakteriseret ved at være et sammenhængende intensivt landbrugslandskab i et svagt bølget terræn med spredte mindre vådområder på de lavere liggende arealer. Markfelterne er middelstore og landskabet opleves åbent med lange kik. Bevoksningsstrukturen er kendetegnet ved spredte mindre beplantninger med nål, høj beplantning omkring gårdene, Sskoven Brødeskov samt enkelte levende hegn. Bebyggelsesstrukturen er præget af middelstore fritliggende gårde og tætliggende landsbyer. Der er flere tekniske anlæg i området. Uvelse-Hillerød landbrugsområde er karakteriseret ved at grænse op til større skove og større byer i nabokarakterområderne. Den nordøstlige del af området er præget af nærhed til byerne Allerød og Hillerød, med flere beplantninger, ofte ændret anvendelse af de eksisterende bygninger og flere tekniske anlæg. BESKRIVELSE Uvelse landbrugsområde er et svagt bølget bundmorænelandskab. Landbrugslandskabet er karakteriseret ved at indeholde flere landsbyer, og ved at grænse op til større skove og større byer i karakterområdet. Området indeholder en større skov, Brødeskov og en mindre skov, Store Hestehave i den nordøstlige del. Der er godt udsyn over det forholdsvis åbne landbrugslandskab. Landbrugsdriften er hovedsagligt intensiv. Omkring Brødeskov og syd for Uvelse samt på enkelte mindre markfelter er der ekstensiv drift eller områderne ligger udyrket hen. Den nordøstlige del af området op mod Hillerød By har flere forskellige anvendelsestyper og flere tekniske anlæg end den sydvestlige del af området. Skalaen bliver mindre jo tætter man kommer på Hillerød. Den karakteristiske bevoksning er mindre nåletræsbevoksninger og høj bevoksning omkring de større gårde. Området er forholdsvis hegnsløst med kun enkelte levende hegn og læhegn, især i den nordøstlige del mellem Brødeskov og Store Dyrehave. Nord og syd for Uvelse samt vest for Nørre Herlev er der rejst ny skov på mindre arealer. Der er spredte mindre vådområder i karakterområdet og et større vådområde, Salpetermosen samt Holmene i den nordligste del. Bebyggelsesmønsteret domineres af spredtliggende mellemstore gårde på middelstore ejendommen. Der er 4 landsbyer: Lystrup, Uvelse, Nørre Herlev og Hammersholt, hvoraf Uvelse og Nørre Herlev er kraftigst udbygget. Lystrup og Hammersholt står forholdsvis afgrænset i landskabet. Fra Nørre Herlev og mod nordøst er der flere bebyggelser til erhverv, og i flere landbrugsbygninger er der indrettet småerhverv. Kulturhistorisk indeholder den nordlige del af området rester af den svenske kanal, som blev gravet i 1500-tallet Frederik d. II. Lystrup er uregelmæssig vejforteby og Hammerholt en typisk vejby. Der findes enkelte markante gravhøje i karakterområdet øst for Uvelse og vest for Nørre Herlev (Lundhøj og Femhøj). Der er rester af jernbanetracéet fra Midtbanen øst for Lystrup og op til Uvelse. LÆS MERE PÅ FELTSKEMAET

2 ANBEFALINGER Landskabet bør fastholdes som åbent landbrugslandskab og friholdes for byggeri der ikke er landbrugsmæssigt nødvendigt. Det anbefales, at plante nye vejtræer langs vejene i den sydlige del af karakterområdet omkring Uvelse og Lystrup, da det oprindeligt har været et karaktertræk i området og understeger de stjerneudskiftede vejstrukturer. Allétræer op til gårdene bør bevares og fornys. For at understøtte karakteren som åbent landbrugslandskab, bør større nåletræsbevoksninger fjernes, da de vikre rumafgrænsende og visuelt er fremmede i det åbne landskab. Karakterområdets sydlige del fra Nørre Herlev og ned til landskabet omkring Uvelse og Lystrup kan bære opsætning af vindmøller, herunder husstandsvindmøller, ud fra en konkret landskabelig vurdering. Området er uegnet til større skovrejsningsprojekter, da karakterområdets kvalitet er det åbne landbrugslandskab. Engene og vådområder omkring Brødeskov og syd for Uvelse bør bevares og genoprettes hvor de er blevet drænet eller udgrøftet. Fritidslandbrug bør begrænses i den sydlige del af karakterområdet, mens det bynære landskab nord for Nørre Herlev bedre kan bære mere varieret landbrugsanvendelse. Issøbakkernes markante form syd for Nr. Herlev bør styrkes således, at bakkernes terrænform understreges og ikke sløres. Attemoseskrænten både øst for Nørre Herlev og øst for Brødeskov bør friholdes for beplantninger, bygninger og anlæg for ikke at sløre terrænet. Den geologiske historie bør formidles. Ved byudvikling syd for Hillerød bør der sikres udsigter til Hillerød by og Frederiksborg slot i den nordlige del af karakterområdet. Nybyggeri bør indpasse skalamæssigt, så det spiller op til Salpetermoseomådet, byranden, Hestehave Huse, og det åbne landbrugslandskab og skovbrynene fra de nærliggende skove. Der bør være sammenhæng mellem Salpetermosen og vådområdet ved Favrholm i nabokarakterområdet. Salpetermosen og Holmenes naturværdier bør styrkes og genoprettes gennem pleje og bekæmpelse af invasive arter. Ved Hestehave Huse bør området forbedres ved at afvikle granbevoksningen foran Hestehave Skov, så den lille skov igen bliver et markant landskabselement. Det delvist tilgroede vådområde syd for Uvelse kan ændres til et bynært rekreativt naturområde. Det anbefales, at genskabe Frederik d. II s kanalsystem og formidle historien. Landskabet omkring fortidsminderne Femhøj og Lundhøj bør holdes åbne og friholdes for byggeri og beplantning udover gældende 100 m beskyttelseszone, for at sikre at de højtbeliggende fortidsminder er synlige over lang afstand. Det gamle jernbanetracé ved Uvelse bør synliggøres og historien formidles. Hammersholt og Lystrup landsbyers klare afgrænsning mellem by og land bør fastholdes og de bør ikke ske yderligere udbygning af landsbyerne.

3 FOTO Landbrugslandskab syd for Lystrup Øst for Uvelse Udsigt fra Brødeskovvej mod Hillerød og slottet Landskab mellem Lystrup og Uvelse Vådområde i kanten af Uvelse Dødislandskab op til Store Dyrehave Udsigt fra Lyngevej mod Øst Engarealer op til Brødeskov Holmene med bakke og fåreafgræsning

4 Landskabskarakterområde nr. 8, Uvelse-Hillerød landbrugsområde Landskabets nøglekarakter Området er karakteriseret ved at være et sammenhængende intensivt landbrugslandskab i et svagt bølget terræn med spredte mindre vådområder på de lavere liggende arealer. Markfelterne er middelstore og landskabet opleves åbent med lange kik. Bevoksningsstrukturen er kendetegnet ved spredte mindre beplantninger, skoven Brødeskov og Store Hestehave i den nordøstlige del samt enkelte rester af levende hegn, Bebyggelsesstrukturen er præget af middelstore fritliggende gårde og tætliggende landsbyer. Der er flere tekniske anlæg i området. Samlet set opleves landskabet som et middelskalalandskab med enkel struktur som bliver lidt mere komplekst når man nærmer sig Hillerød i den nordøstlige del. Uvelse-Hillerød landbrugsområde er karakteriseret ved at grænse op til større skove og større byer i nabokarakterområderne. Den nordøstlige del af området er præget af nærhed til byerne Allerød og Hillerød, med flere beplantninger, ofte ændret anvendelse af de eksisterende bygninger og har flere tekniske anlæg. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området ligger i den sydligste del af kommunen grænsende til Allerød og Frederikssund Kommuner og strækker sig nordøst op til Hillerød By, Store Dyrehave og Allerød By. Karakterområdet grænser op til den lavereliggende Havelse Ådal, det stærkt kuperede tunneldal system syd for området og de skovnære karakterområder mod nord. Uvelse-Hillerød landbrugslandskab adskiller sig fra de øvrige karakterområder ved generelt at være et åbent bølget intensivt dyrket landskab hvor man har udsyn over landskabet. Desuden ved sin nærhed til større skove, flere landsbyer i området og nærhed til større byer, samt flere tekniske anlæg. Geologi Stort set hele området er et svagt bølget bundmorænelandskab som består af grov- og fint sandblandet lerbund. Området indeholder 7 dødisbakker, hvoraf de 3 ligger i Hillerød Kommune. Dødisbakkerne fremtræder som forhøjninger/bakker i landskabet. På den ene bakke ligger et fortidsminde og de to andre er beplantet. Syd for Attemosen ligger der en meter høj indlandskrænt som udgår fra Gribskovbuerne ved Lille Sverige og løber retlinet ca. 8 km mod VSV. Skrænten markerer måske den sydlige udbredelse af Den Norske Is i NØ-Sjælland. Dens oprindelse er endnu ikke fuldt klarlagt. Der er spredte mindre vådområder som er mere eller mindre domineret af opvækst. 1

5 Landskabet gennemskæres af flere åer. De ligger nede i terræn, men forløbet af åerne kan enkelte steder erkendes, da der langs åerne er plantet eller er sket opvækst af træer som markerer åens forløb. Der er to store bevoksede og delvist åbne moseområder i karakterområdet: Salpetermosen i Hillerød Kommune og Børstingerød Mose i Allerød Kommune. Arealanvendelse og landskabsstrukturer Dyrkningsmønster Det karakteristiske dyrkningsmønster er intensivt jordbrug på store til mellemstore marker. I et bredt bælte omkring Brødeskov er landbrugsdriften ekstensiv og med mindre udyrkede områder. Ligeledes er der enkelte mindre områder syd for Uvelse som ikke dyrkes og ligger hen som naturarealer, brak eller ekstensiv landbrugsdrift. Bevoksningsstruktur Den karakteristiske bevoksning er mindre beplantninger, ofte med nåletræ, og høj bevoksning omkring gårdene. Enkelte steder er der vejtræer plantet langs vejene og allétræer op til de større gårde. Karakterområdet er forholdsvis hegnsløst. Hist og her er der dog meget sporadiske rester af tidligere levende hegn som har fulgt markskellene. Ofte markskel som går tilbage til udskiftningstiden. Enkelte steder er der også plantet nye læhegn og levende hegn, især i den nordøstlige del af karakterområdet. Brødeskov står markant i landskabet i den nordlige del. Hestehave Skov er en mindre skov syd for Store Hestehave som ikke landskabeligt er så i øjenfaldende, pga. dens mindre størrelse og utydelige afgrænsning. Nord og øst for Uvelse samt øst for Nørre Herlev er der rejst ny skov på landbrugsjord. Bebyggelsesmønster Bebyggelsen domineres i det åbne land af spredtliggende større gårde på middelstore ejendomme.. Der er 4 landsbyer: Lystrup, Uvelse, Nørre Herlev og Hammersholt inde for karakterområdet, hvor Uvelse og Nørre Herlev er mest udbygget. Lystrup og Hammersholt står forholdsvis velafgrænsede i landskabet med tydelig grænse mellem by og land. Jo tætter man kommer på Hillerød by, jo mere varieret bliver bebyggelsesmønsteret med bebyggelse til erhverv og institutionsformål, tekniske anlæg m.v. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Lystrup er en uregelmæssig vej-forteby. Lystrupgård ligger som en smuk stor hvid gård i landsbyen har været hovedgård helt tilbage fra sen middelalder. Placeringen er karakteristisk for en senmiddelalderlig hovedgård, hvor herlighedsværdierne som sø, skov, og fiskevand er begyndt at spille afgørende ind og som stadig i dag ligger omkring landsbyen. Der findes enkelte markante gravhøje i området som Lundhøj og Femhøj øst for Uvelse og Eghøj vest for Nørre Herlev. Hammersholt er en velafgrænset vej-landsby, hvor der stadig ligger gårde inde i landsbyen. Den er 2

6 præget af bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor der blev opført en del arbejderboliger til brug for arbejderne til det dengang aktive teglværk som blev opført i 1870 erne lige uden for landsbyen. Der er rester af den gamle svenske kanal, som blev gravet af Frederik d. II mellem 1572 og 1576 øst for Brødeskov. Kanalen kan kun ses, som opfyldte grøfter i skel og dybe grøfter i Brødeskov. I Salpetermosen syd for Hillerød er der fundet omfattende og enestående fund fra ældre og yngre stenalder. I dag er mosen tilgroet, og der er synlig struktur fra tørvegravning. Der er tydeligt udskiftningmønster omkring Uvelse og Lystrup, hvor vejene stråler ud i stjerneform fra landsbyen. Enkelte steder er der rester af levende hegn, som følger udskiftningsmønsteret. Der er rester af jernbanetrachét fra Midtbanen øst for Lystrup og op til Uvelse Tekniske anlæg Størstedelen af karakterområdet er ikke præget af tekniske anlæg. Undtaget er den nordlige del som er præget af mange tekniske anlæg, på grund af nærheden til byerne Hillerød og Allerød. I dette område løber der højspændingsmaster fra øst mod vest fra St. Dyrehave til syd for Nørre Herlev. Området gennemskæres af mange store vejanlæg som Hillerød Motorvejen, Lyngevej og Overdrevsvejen. Gennem den nordlige del løber også to jernbaneanlæg: S-banen og Frederiksværkbanen. Der er en husstandsvindmølle ved Kroghøjgård ved Lyngevej. Syd for Hillerød ligger et stort kraftvarmeværk og nord for Hammersholt et rensningsanlæg. Ved Kroghøjgård ved Lyngevej ligger der store fabriksbygninger i forbindelse med en virksomhed på ejendommen. Ligeledes er kaserneområdet syd for Brødeskov og erhvervsområdet øst for Hammersholt domineret af nyere tids bygninger knyttet til militæret og private virksomheder, herunder bl.a. et teglværk Ved Kurreholmvej ligger der et større skydeterræn, Hanebjerg skydecenter. Landskabskarakterens oprindelse Karakterområdet er et resultat af udskiftningen i slutningen af 1700-tallet, hvor gården blev flyttet ud i landskabet omgivet af marker, mens enkelte gårde blev liggende inde i landsbyerne. Rumlige og visuelle forhold Uvelse-Hillerød landbrugsområde er storskala landskab med vide udsigter, da der er få rumafgrænsende elementer, store markflader og landskabet derfor opleves som åbent. Skovene op til karakterområdet og byrandene fra Lynge og Allerød rammer karakterområdet ind. Brødeskov ligger kompakt i det åbne landskab og danner væg i det omkringliggende landskab. Store Hestehave danner også væg i landskabet, om end ikke så markant som Brødeskov, da brynet ikke er så veldefineret. Der er ikke mange toppe i landskabet men fra isøbakkerne Lundhøj, Solbjerg, Dyrehavebakke, Lundebakke og Femhøj er der god udsigt ud over landskabet, Ligeledes er der fra Brødeskovvej mellem Brødeskov og Hammersholt samt fra Smørkildebakke ved Favrholm udsigt ud over 3

7 landskabet hvor Frederiksborg Slot er synlig inde i Hillerød by. Fra toppen af Attemoseskrænten er der flot udsigt ud over Attemosen. Ligeledes er der fra Holmene en bakke hvorfra der også er god udsigt ud over landskabet. Størstedelen af landbrugslandskabet er middel sammensat og med middel struktur, da der er tale om et landskab som indeholder få karaktergivende landskabselementer som de, store dyrkningsflader, spredtliggende gårde og skovene i kanten af karakterområdet. Strukturen fornemmes i vejforløbene som følger udskiftningsmønsteret og de få rester af hegnsstruktur der findes i enkelte markskel. Men strukturen er ikke tydelig. I den nordlige del af landskabskarakterområdet er landskabet mere sammensat, men stadig med en middel struktur. Dette område ligger bynært og derfor er præget af flere forskellige anvendelser og mange tekniske anlæg som gør at landskabet opleves sammensat. Strukturen er middel, men mere svag end i størstedelen af det øvrige karakterområde, da de tekniske anlæg og forskellige arealanvendelser udvisker strukturen, og gør den mindre tydelig. Uvelse-Hillerød Landbrugsområde er generelt ikke påvirket af visuel uro og støj. Undtaget er det nordlige bynære område, hvor der er trafikstøj fra Hillerød Motorvejen, Lyngevej og Overdrevvejen samt en del visuel uro fra togene på baneanlæggene samt vindmøllerne i nabokarakterområdet ud til Lyngevej. Delområder Dødislandskabet syd for Ny Hammersholt mellem S-banen og Store Dyrehave De karaktergivende landskabselementer er nærheden til skoven, kuperet terræn, ekstensiv og intensivt jordbrug på mindre markfelter, tæt bebyggelsesstruktur med smågårde og husmandssteder, småbevoksninger og beplantninger og flere små vandhuller. Den kulturhistoriske oprindelse fra udskiftningstiden i begyndelsen af 1800-tallleter tydelig, afspejlet i bebyggelses- og vejstrukturen. Området adskiller sig fra det øvrige karakterområde ved at være meget mere kuperet og med flere fugtige lavninger. Landskabet opleves mere lukket end åbent pga. det kuperede terræn, som gør at man ikke har fuldt udsyn ud over området. Arealanvendelsen er mere varieret med både dyrket landbrugsjord, plantager, hesteafgræssede marker, udyrkede arealer og S-togsbaneanlæg. De enkelte markfelter er mindre end i hele karakterområdet som helhed, og bygningsstrukturen er præget af mindre gårde og husmandsstede som ligger tættere. Området har tidligere været en husmandskoloni, Buskehuse. Delområdet er mindre i skala, pga. den tættere bebyggelsesstruktur, det bakkede terræn, Store Dyrehave med sin markante skovgrænse samt de to byområder Ny Hammersholt og Allerød erhvervsområde som sammen med skovkanten lukker landskabet inde. Skoven ligger i kanten af en stor randmoræne som strækker sig i nord-syd gående retning, og derfor rejser terrænet sig stejlt op hvor skoven følger den højeste terrænkote. Landskabet opleves som mere rumopdelt hvor både terræn, skovkant, bevoksninger omkring gårdene, byranden og banedæmningen opleves som vægge i landskabet. Salpetermosen og Holmene Landskabets nøglekarakterer er bevoksninger og vådområder. Oprindelsen af landskabet er fra 4

8 begyndelsen af 1800-tallet, hvor vådområdet var mose og store dele blev anvendt til tørveskær og græsning og ellers lå hen som natur. Salpetermosen og Holmene adskiller sig fra det øvrige område ved at være en et større vådområde der er overlejret af nyere tids friluftsanlæg og kolonihaver i Holmenem samt ved sit kuperede terræn i den østligste del. Holmene var tidligere en del af mosen, men store dele af mosen er i nyere tid blevet anvendt til losseplads, som nu er blevet fyldt op. I 2011 er der sat får på en stor del af arealet, så området i mindre dele har fået overdrevspræg. Inde i Holmene ligger et kolonihaveområde og i den nordøstlige del flere friluftsanlæg som fodboldbaner, tennisbaner og adventurepark. Salpetermosen er meget tilgroet men indeholder et varieret dyre- og planteliv, Der er gjort flere fund fra stenalderen. Der er rester af tørvegravning i området afspejlet ved tilgroede tørvegrave. Pøle-å har sit udspring ved Salpetermosen. Området opleves meget lukket og er et småskala-landskab, pga. den lukkede bevoksningsstruktur, åbne afgræssede områder, kolonihaveområde, og forskellige friluftsanlæg samt forskelligartede bebyggelser i området. Området er svært at orientere sig i, da det opleves lukket, og der ikke er en genkendelig struktur i landskabet. I Holmene ligger en høj bakker ca. 29 m.o.h., hvorfra der er en storslået udsigt over landskabet hele vejen rundt. Sydvest for Lystrup Landskabets nøglekarakterer er små markfelter, levende hegn, og varieret bebyggelse. Oprindelsen er udskiftningstiden i begyndelsen af 1800-tallet. Området adskiller sig fra det øvrige karakterområde ved at være præget af anvendelsen af området til træning af heste til travløb, som er kommet til i nyere tid. Der er store hestefolde på den ene side af Lindholmvej og en stor travbane omgivet af en tæt beplantning på den anden side af vejen. Lystrup Skov danner væg i den vestlige del. Den vestligste del af delområdet er en blanding af ekstensivt og intensivt landbrug på små markfelter. Området opleves som et små-skala-landskab pga. de mange beplantninger, levende hegn og små markfelter, som tilsammen danner mange små landskabsrum. Landskabet opleves komplekst og uroligt, da området er præget af mange forskellige elementer. Strukturen er dårlig, da de karaktergivende elementer ikke tegner et tydeligt mønster i landskabet. Hestehave Huse Landskabets nøglekarakterer er blandede typer bebyggelser langs vejene, små markfelter som dyrkes både intensivt og ekstensivt, blandede typer beplantninger, herunder flere levende hegn, baneanlæg, og den lille skov Store Hestehave. Området har sin oprindelse fra begyndelsen af 1800-talllet hvor området var en husmandsudstykning. Området er vurderet til at have sin egen karakter med en del nye bebyggelser på ejendommene, forskellige arealanvendelser herunder end del småerhverv. Området har været en tidligere husmandsudstykning. Hestehave Huse er lille i skala på grund af rumafgrænsende beplantninger, skov og tætte bebyggelsesstuktur. Området er komplekst med flere forskellige karaktergivende landskabselementer og opleves som et forholdsvist lukket landskab. Strukturen er middel, da de karaktergivende elementer tegner et mønster, hvor bebyggelsens placering langs vejene vidner 5

9 om den tidligere husmandsudstykning. Udstykningen er dog meget udvisket af beplantninger, nybyggeri, og af jernbanen som gennemskærer området. Planmæssige udfordringer Placering af ny station, hospital og nye byudviklingsområder i området mellem S-banen og Favrholm. 6

10 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Særligt karakteristisk Nord og syd for Uvelse Landbrugsområdet omkring Uvelse er særligt karakteristisk, da nøglekaraktererne som de middelstore markfelter, små og spredte vådområder og de store fritliggende gårde med høj bevoksning omkring fremstår særligt tydeligt. Det karaktergivende mønster, dannet af de spredtliggende gårde, tætliggende landsbyer, vejstrukturen, samt landsbyernes placering tæt på både gode landbrugsjorde, skov, vådområder og vandløb afspejler landskabskarakterens oprindelse fra udskiftningstiden. Lystrup landsby har en veldefineret grænse mellem by og land, mens Uvelse har en mere udflydende grænse. Samspillet mellem naturgrundlaget og kulturgeografien er særlig tydelig, idet størstedelen af området består af moræneler og der her hovedsagligt er intensivt jordbrug. I enkelte mindre områder er jorden mere sandet, gruset eller består af ferskvandstørv eller ferskvandsgytje og her ligger jorden ofte brak, er ekstensivt drevet, beplantet/bevokset el. vådområde. Samlet set afspejler området tydeligt samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse. Karakteristisk Syd for Attemosen, fra Nørre Herlev og til Hammersholt og videre til Hillerød By Området syd for Attemosen, og fra Nørre Herlev op til Hammersholt og videre op til Hillerød By er vurderet til at være karakteristisk. Nøglekaraktererne som er mellemstore intensivt dyrkede markfelter i et svagt bølget terræn med spredte mindre vådområder på de lavere liggende arealer, skoven Brødeskov samt enkelte rester af levende hegn og tætliggende landsbyer, fremstår tydelige. Ligeledes er Hillerøds byrand tydelig ligesom Store Dyrehaves skovbryn i nabokarakterområdet tydeligt i den nordlige del af karakterområdet. Nøglekaraktererne er dog flere steder overlejret af nyere tids udvikling med nybyggeri, plantning af læghegn og tekniske anlæg. Den kulturhistoriske oprindelse fra slutningen af 1700-tallet er tydelig hvilket ses ved de spredte gårde i landskabet omgivet af marker og i vejstrukturen. Oprindelsen er dog sløret af nybyggeri, nyplantninger, nedlægning af markveje, og nye tekniske anlæg som nye vejforløb, Frederiksværkbanen og en enkelt højspændingsledning syd for Attemosen og Nørre Herlev. Det intensive jordbrug stemmer overens med jordbundsforholdene, som for størstedelen består af moræneler. Samlet set vurderes området at være karakteristisk, da landskabskaraktererne på trods af nyere tids påvirkning af området, stadig fremstår tydelige. Det gælder nærheden til skoven, Hillerød byrand, det intensive jordbrug, den sparsomme beplantning samt fritliggende gårde og landsbyer. 7

11 Karaktersvagt Området syd for Uvelse Tydeligheden af nøglekaraktererne er meget sløret, da området er præget af meget opvækst og tilgroning af de tidligere eng- og moseområder samt braklægning af landbrugsjord. Landskabet opleves ikke længere som et åbent landbrugslandskab med sparsom beplantning, men som et lukket småskalalandskab domineret af større og mindre bevoksninger. Samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse er meget sløret af ophør af landbrugsdrift. På de historiske kort og luftfoto helt op til 50 erne kan man se at området har været et ekstensivt og intensivt landbrugslandskab med sparsom beplantning. Området nord-øst for Nørre Herlev Området er præget af mange nye beplantninger i form af levende hegn og beplantninger og skovrejsning. Der er store beplantninger og bevoksninger omkring Kalholmgård og store beplantningsbælter omkring Hillerød Motorvejen, i det nordlige hjørne af området samt langs Frederiksværksbanen. Der er kommet et mindre nyt skovrejsningsområde i krydset Lyngevej og Brødeskovvej. Der er mange bebyggelser og anlæg: et nyt parcelhuskvarter, skole og idrætsanlæg på sydsiden af Brødeskovvej, baneanlæg (Frederiksværkbanen) og motorvej nord for Nørre Herlev, samt etablering af virksomhed på østsiden af Lyngevej. De mange nye beplantninger, tekniske anlæg og nye bebyggelser betyder at nøglekaraktererne fremstår diffuse og slørede. Udviklingen har fjernet landskabskarakteren fra sin kulturhistoriske oprindelse uden at tilføje en ny, dominerende karakter. Samspillet mellem naturgrundlag og kulturgeografi er sløret, da arealanvendelsen i store dele af området er ændret fra at være jordbrug til nye bebyggelser, beplantninger og nye anlæg. Der er stadig få intensivt dyrkede markfelter i området og par enkelte gårde. Hillerød Motorvejen ligger nede i terræn, så den ikke visuelt er iøjefaldende, men der er en del støj fra vejen Samlet set er området vurderet til at være karaktersvagt. Kontrasterende Området sydøst for Lystrup Det lille område i den sydlige del af karakterområdet er præget af hestehold med ekstensive anvendelse af markerne og små landskabsrum afgrænset af levende hegn, skov, bebyggelse og hesteanlæg. Landskabet er et komplekst småskalalandskab. Området afviger fra landskabskarakteren i det resterende landskabskarakteromåde, da nøgle her er små markfelter, travbane, levende hegn, og varieret bebyggelse, hvilket giver et små-skala-landskab som opleves lukket. De rummelige visuelle forhold og arealanvendelsen adskiller sig derfor mærkbart fra det samlede karakterområde og området vurderes derfor at være kontrasterende. Holmene og Salpetermosen 8

12 Holmene og Salpetermosen adskiller sig markant fra det samlede karakterområde, da nøglekaraktererne her er bevoksninger, friluftsanlæg, et stort tilgroet vådområde og kolonihaveområde. Den lukkede karakter, den sammensatte struktur og små-skala landskabet og oplevelsen af området som et visuelt oplevelsesrigt delområde med rekreative- og naturværdier giver Holmene og Salpetermosen sin helt egen karakter og identitet. Samlet set giver ovenstående oplevelse af landskabet at det vurderes som kontrasterende i karakterområdet. Dødislandskabet syd for Ny Hammersholt mellem S-banen og Store Dyrehave Området øst mellem S-banen og Store Dyrehave har sin helt egen karakter. Nøglekaraktererne Store Dyrehaves skovbryn, det kuperede terræn, ekstensiv og intensivt jordbrug på mindre markfelter, tæt bebyggelsesstruktur med smågårde og husmandssteder, småbevoksninger og beplantninger og små vandhuller, adskiller sig markant fra landskabskarakteren i karakterområdet.. Små-skala landskabet, det bølgede dødis-landskab med afløbsløse lavninger, det markante skovbryn som følger terrænet, og de små markfelter med mindre gårde og husmandsteder samt den særlige oplevelse det giver når man kommer ind i området, gør at området opleves kontrasterende. Hestehave Huse Den tidligere husmandsudstykning opleves kontrasterende, da nøglekaraktererne afviger afgørende fra landskabskarakterområdet som helhed ved den tættere bebyggelsesstuktur, mindre markfelter, varierede arealanvendelse, og flere beplantninger. Området adskiller sig endvidere ved at skalaen er meget mindre end i det samlede karakterområde og fordi området opleves mere lukket og komplekst. Vurdering af tilstand God tilstand Syd for Lystrup og nordøst for Uvelse I området syd for Lystrup og nord for Uvelse samt området syd for Attemosen (undtaget området med skydebanen i den østligste del) er tilstanden god. De karakteristiske landskabselementer med de dyrkede marker, spredtliggende middelstore gårde og spredte beplantning er intakte i forhold til oprindelsen fra udskiftningstiden. Der er lange kik ud over landskabet. Landskabet er forholdsvis velbevaret, da de store markfelter med intensivt jordbrug står tydelige. Vedligeholdelsen er også generelt god da hovedparten af områdets småplantninger og bebyggelse fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Undtaget er området nord for Uvelse hvor bebyggelsen er præget af nybyggeri. Områderne er ikke forstyrret af tekniske anlæg, og karakteren fremstå således upåvirket. Brødeskov Intaktheden af skoven er god, da skoven har ligget der siden udskiftningstiden. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand er god og skoven er uforstyrret af tekniske anlæg. Den samlede tilstand vurderes derfor at være god. 9

13 Middel Syd og vest for Uvelse Omkring Uvelse er der områder som kun har middel tilstand. Landskabskarakterens intakthed i forhold til oprindelsen er middel til god, men til gengæld er vedligeholdelsen middel til dårlig. Syd for Uvelse er vådområderne op til Uvelse meget tilgroede, tilplantet med nåletræ og markerne ligger brak med høj vegetation. Intaktheden syd for Uvelse er god, da der ikke er kommet ny bebyggelse, anlæg mv. som har udvisket eller fjernet vådområderne. Vedligeholdelsen er dårlig da der ikke længere er afgræsning af engene og moserne, og markvejene ned til mose- og engområdet ikke er synlige længere. Vest for Uvelse er området præget af udbygningen af Uvelse, hvor grænsen mellem by og land ikke længere er så tydelig i forhold til oprindelsen hvor Uvelse var en lille landsby. Til gengæld er vejstrukturen, som viser stjerneudskiftningen intakt i forhold til oprindelsen fra udskiftningstiden. Vedligeholdelsen er middel, da der er plantet en del nåletræsbeplantninger, hvoraf mange fremstår som vildtremiser ude på markerne. Området er uforstyrret af tekniske anlæg. Syd, øst og vest for Nørre Herlev Omkring Nørre Herlev er tilstanden vurderet til middel. Landskabskarakterens intakthed i forhold til oprindelsen er middel til god, da størstedelen af området er kendetegnet ved mellemstore markfelter som ligger i et åbent landbrugslandskab. Kollerød-å ligger markant i terrænet med spredt bevoksning på kanten, så åens beliggenhed i landskabet er tydelig og forløbet af åen har ikke forandret sig væsentlig siden oprindelsen. Dog er der sket en udbygning af Nørre Herlev, markfelterne syd for Hanebjergvej er blevet mindre. Vedligeholdelsen er middel til dårlig, da der er plantet et stort område til med skov omkring Hellerødgård i krydset Hanebjergvej og Lyngevej, markerne tæt på Nørre Herlev ligger brak og ejendommene syd for Hanebjergvej har fået etableret flere levende hegn og beplantninger omkring bebyggelserne. Området bliver forstyrret i middel grad af højspændingsledninger som løber syd for Nørre Herlev. Bynært landskab omkring Hillerød Området syd for Hillerød fra Hillerød Motorvejen i sydvest til Hammersholt i øst er samlet set vurderet til middel tilstand. Intaktheden er middel i forhold til landskabets oprindelse, da hovedparten af landskabet stadig domineres af intensivt drevne landbrugsarealer på mellemstore markflader og sparsom beplantning. Det udyrkede område ved Salpetermosen og Holmene samt områder med engarealer omkring Brødeskov står intakte fra udskiftningstiden. Der er i hele området sket en del ændringer med flere nyanlæg som virker dominerende i landskabet. Vedligeholdelsen er god til middel, da markerne for størstedelen dyrkes intensivt, og der ikke er nævneværdige nye beplantninger. Salpetermosen og Holmene er dog dårligt vedligeholdt, da Salpetermosen er domineret af opvækst og Holmene i store dele er præget af anlæg af friluftsanlæg og har en stor bjørneklobestand. Store dele af området er gammel losseplads, hvorpå 10

14 der er fyldt jord, der også giver et kuperet terræn. Dog bliver større dele af Holmene afgræsset med får som er med til at forbedre tilstanden. Landskabet et meget forstyrret af tekniske anlæg som baneanlæg, højspændingsledninger, Hillerød Motorvejen, Overdrevsvejen, Kraftvarmeværk, friluftsanlæg ved Holmene, skydebane ved Kurreholmvej og erhvervsområde etableret i nyere tid øst for Hammersholt. Dødislandskabet syd for Ny Hammersholt mellem S-banen og Store Dyrehave Tilstanden er som helhed middel, idet de karaktergivende elementer som indkik til Store Dyrehaves skovbryn, det kuperede terræn, ekstensiv og intensivt jordbrug på mindre markfelter, tæt bebyggelsesstruktur med smågårde og husmandssteder, småbevoksninger og beplantninger og små vandhuller fremstår intakte i forhold til landskabet omkring udskiftningstiden. Der er dog kommet ny bebyggelse i form af en ny skole og nye boliger langs Brødeskovvej i dette århundrede. Endvidere er flere vandhuller drænet væk. Vedligeholdelsen er middel, da der er kommet nye beplantninger til i den sydlige del, og enkelte vandhuller er præget af tilgroning. Området bliver delvist forstyrret af S-togsbanen som løber i kanten af området. Hestehave huse Delområdets intakthed er vurderet til middeldårlig i forhold til oprindelsen da området er blevet meget sløret af mange nye bebyggelse i tilknytning til de tidligere husmandsteder, og ny varieret anvendelse af bygningerne til både erhverv, landbrug og boliger. Området bliver gennemskåret af Frederiksværkbanen, så vejstrukturen ikke længere er intakt. Matrikelskellene er dog i det store hele intakte. Den lille skov Store Hestehave er stort set intakt, men er blevet noget udvidet i den vestlige del med plantning af nåletræer. De karaktergivende landskabselementer som er blandede typer bebyggelser langs vejene, mindre markfelter som dyrkes både intensivt og ekstensivt, blandede typer beplantninger, og den lille skov Store Hestehave er middel vedligeholdt. Der er plantet nåletræer på et større areal i tilknytning til Store Hestehave og der er plantet en tæt bræmme af buske langs banen som virker rumafgrænsende og deler området op. Området er noget forstyrret af Frederiksværkbanen. Dårlig Området nord-øst for Nørre Herlev Landskabskarakterens intakthed i forhold til oprindelsen fra udskiftningstiden er dårlig, idet området i den sydlige del og i den nordlige del er præget af byudvikling med skole og idrætsanlæg, parcelhuskvarter, motorvej i kanten af området, jernbaneanlæg og småerhverv samt et mindre skovrejsningsområde og flere beplantninger. Der er stadig mellemstore intensivt dreven landbrugsjorde nord for Brødeskovvej. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende landskabselementer er dårlig, da det sammenhængende intensive landbrugslandskab er blevet udvisket af nye beplantninger, tilgroninger, og tekniske anlæg og ny bebyggelse. 11

15 Området er forstyrret af trafik fra vejene og delvist af Frederiksværkbanen. Der er flere steder på Brødeskovvej mellem Nørre Herlev og Brødeskov kig til Frederiksborg Slot. Området ved Bygvangen syd for Nørre Herlev som er den del af to issøbakker, Dyrehavebakke og Solbjerg er domineret af nyplantninger som fremstår som plantage el. planteskoledrift samt etablering af en ny stor virksomhed på den anden side af Lyngevej i nyere tid. Området er derfor vurderet til at have en dårlig tilstand, da samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse er udvisket. Oplevelsesrige landskaber, udsigter og orienteringspunkter Oplevelsesrigt landskab Landskabet omkring Brødeskov Brødeskov og engområderne op til skoven skaber tilsammen visuelle oplevelsesmuligheder, da de udtryksmæssigt tydeligt afspejler naturgrundlagets samspil med arealanvendelsen. Skoven står skalamæssigt i tydelig kontrast til det plane ekstensivt drevne landbrugslandskab, og har stor visuel oplevelsesværdi.. Området op til Store Dyrehave Store Dyrehaves skovbryn står markant og i kontrast til de åbne landbrugsflader og danner en visuel rolig væg i landskabet. Det kuperede terræn fremstår tydeligt, da skovbrynet understreger terrænformen ved at bugte sig over terrænet. Landskabet indeholder samlet set visuelle oplevelsesmuligheder. Salpetermosen og Holmene Det store tilgroede vådområde Salpetermosen indeholder mange naturværdier som giver naturoplevelser når man færdes inde i området. Holmene indeholder flere friluftsanlæg som giver rekreative oplevelser. De fåreafgræssede områder giver både en naturmæssig og visuel oplevelsesmulighed, da afgræsningen giver flere naturværdier, og åbningen af landskabet understreger terrænet. Særlige udsigter Der er særlige gode udsigtsmuligheder fra Smørkildebakken oppe ved Favrholm, fra bakketoppen på Holmene og fra Brødeskovvej mellem Nørre Herlev og Hammersholt er der god udsigt ud over landskabet hvor Frederiksborg Slot ses som et pejlemærke inde i Hillerød by. Fra toppen af Attemoseskrænten er god udsigt ud over Attemosen. Fra Overdrevsvejen er der fine kik til Hillerød by og Frederiksborg slot samt den bagvedliggende skov. 12

16 Orienteringspunkter Kraftvarmeværket ved Overdrevvejen er orienteringspunkt mange steder fra i landskabet. Husstandsvindmøllen ved Kongshøjgård kan ses flere steder fra i det omkringliggende landskab. Gravhøjen Lundhøj på Lyngevej er pejlemærke i landskabet. Sårbarhedsvurdering Landskabskarakterområdet generelt I den sydlige del af karakterområdet, fra Lystrup til Nørre Herlev er området særligt sårbart overfor ophør af landbrugsdrift, da arealanvendelsen landbrug er en af nøglekaraktererne. Herunder nedlæggelse af landbrug og etablering af små hobbylandbrug, hvor der ofte er tendens til at etablere flere hegn og mere beplantning, som vil gøre landskabet mere lukket. Endvidere er området sårbart overfor byggeri, der ikke er landbrugsmæssigt nødvendigt og overfor skovrejsning som ligeledes vil lukke landskabet. Lystrup landsby og Hammersholt landsby er sårbare overfor udbygninger af landsbyerne, som kan sløre grænsen mellem by og land. Den særligt karakteristiske vejstruktur i landskabet ud for Lystrup og Uvelse, som er intakt fra udskiftningstiden, er sårbare over for ændringer af vejforløbet eller ny vejanlæg. Den nordlige del af karakterområdet fra Nørre Herlev og op til Hillerød er generelt sårbart over for anlæg, byggeri og beplantninger der kan begrænse udsigterne til St. Dyrehave skov og skovbrynene til Brødeskov samt udsigten til Hillerød by hvor Frederiksborg Slot ses som pejlemærke inde i byen. Ved byudvikling i Hillerød Syd bør der tages hensyn til de åbne kik ind til Frederiksborg Slot der er flere steder fra i den nordlige del af karakterområdet. Generelt er hele området sårbart over for tilgroning af de små vådområder, da de er en del af landskabskarakteren. Særligt sårbare delområder Issøbakkerne syd for Nørre Herlev De 4 issøbakker syd for Nørre Herlev ud til Lyngevej, tæt på Bygvangen, er sårbare over for yderligere tilplantning, opvækst, anlæg og bygninger, som vil sløre de geologiske og visuelt interessante issøbakker som ligger som bløde bakketoppe i de flade landskab. På to af bakkerne, ligger gravhøjene Lundhøj og Femhøj som også er sårbare overfor beplantninger op til højene, da de vil forhindre indkig til højene som ligger markant på de naturlige høje i landskabet. Attemoseskrænten Skrænten som rejser sig nord for Kurreholmvej er sårbar overfor skovrejsning og anden tilplantning samt nybyggeri og anlæg som vil sløre den geologiske og visuelt interessante terrænform. 13

17 Området op til Store Dyrehave Området op til Store Dyrehave er særligt sårbart overfor ændringer som vil tage indblikket til skovbrynet og forstyrre det rolige udtryk. Særligt skovrejsning og anden tilplantning, nye bygninger som ikke er landbrugsmæssige nødvendige samt tekniske anlæg. Området op til Brødeskov De hovedsagligt ekstensivt drevne arealer op til Brødeskov er sårbare overfor ændringer af landbrugsdriften til intensivt landbrug, da høje afgrøder vil sløre den markante grænse der er mellem det åbne afgræssede landbrugslandskab og skoven. Endvidere er området sårbart overfor skovrejsning og anden tilplantning som vil hindre indsyn til skovbrynet. Øst for Brødeskov ligger Attemoseskrænten som har geologisk værdi. Terrænspringet et tydeligt i dag og er ligeledes sårbart over for beplantninger og byggeri og anlæg som vil sløre terrænformen. Salpetermosen og Holmene Det store naturområde er sårbart over for yderligere tilgroning, invasive arter som bjørneklør og canadisk gyldenris, ophør af græsningen og yderligere dræning af mosen. Højen i Holmene er sårbar over for plantning og tilgroning samt byggeri og anlæg som vil fjerne udsigtsmuligheden ud over landskabet. Strategiske mål Områder, hvor landskabskarakteren bør beskyttes (forbedres) Nord og syd for Uvelse Områderne er særligt karakteristiske og tilstanden god. Områderne får det strategiske mål at beskytte. Landskabet bør bevares som åbent landbrugslandskab med lange kik Salpetermosen og Holmene Området er vurderet til at være et kontrasterende delområde. Det er endvidere et oplevelsesrigt område. Tilstanden er middel. Da det er et kontrasterende område skal det vurderes konkret. Salpetermosen og Holmene får det strategiske mål beskytte. Landskabet bør bevares og forbedres så området fastholdes som vådområde og friluftslandskab. Området op til Store Dyrehave Området op til Store Dyrehave er et kontrasterende delområde, et oplevelsesrigt område og i middel tilstand. Området skal vurderes konkret og får det strategiske mål beskytte og forbedre. Det bølgede småskala landskab bør bevares og forbedres som landbrugslandskab, og indsigten til skovbrynet skal fastholdes. 14

18 Attemoseskrænten syd for Attemosen Skrænten er karakteristisk og tilstanden er middel. Hele skrænten er et oplevelsesrigt område. Området får det strategiske mål beskytte og forbedre. Området bør bevares og forbedres for at sikre den geologiske dannelse (indlandsskrænt) og udsigten ud over landskabet der er fra skrænten. Smørkildebakken Den lille bakke ligger i et karakteristisk område og tilstanden er middel. Bakken er et visuelt oplevelsesrigt område, da der er god udsigt fra toppen. Bakken bør får derfor det strategiske mål beskytte. Bakken bør beskyttes og bevares som en åben bakketop, da den ligger markant i terrænet og derfor har landskabelig værdi og der er god udsigt fra toppen ud over landskabet. Landskabet omkring Brødeskov De ekstensive drevne områder op til Brødeskov er karakteristiske og i middel tilstand (Brødeskov er i go tilstand). Området er et oplevelsesrigt område, da engområderne op til skoven understreger grænsen mellem skov og åbent landskab og har, sammen med skoven, stor landskabelig værdi. Området får derfor det strategiske mål at beskytte. For alle ovenstående områder som har det strategiske mål beskytte bør der kun ske ændringer i arealanvendelsen eller tilstanden, hvis det sker fordi man ønsker at beskytte eller forbedre områdets landskabskarakter. Områder, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes (forbedres) Fra Hillerød Motorvejen nord for Nørre Herlev til Hammersholt og kanten af Hillerød ved Favrholm Mark til Hammersholt i øst Området er karakteristisk og i middel tilstand. Området får derfor det strategiske mål vedligeholde og forbedre. Området bør som udgangspunkt vedligeholdes som et intensivt jordbrugslandskab med middelstore markfelter. Da området omkring Favrholm Mark i det nordlige område er påvirket af nyere tids udvikling og forstyrret af flere tekniske anlæg, kan en ny byudvikling i området indpasses under hensyntagen til eksisterende vådområder som bør bevares samt udkigsmuligheder til byranden og Frederiksborg Slot. Issøbakkerne Dyrehavebakke og Solbjerg ved Bygvangen Området er særligt karakteristisk men i dårlig tilstand, og får derfor det strategiske mål at vedligeholde og forbedre. Issøbakkerne bør fremstå tydlige i landskabet. Hestehave Huse Hestehave Huse i den nordlige del er et kontrasterende delområde i middel tilstand og området 15

19 skal derfor vurderes konkret. Det får det strategiske mål at vedligeholde. Området bør som udgangspunkt vedligeholdes, så det vedbliver at fremstå varieret, med blanding af ekstensivt og intensivt landbrug på mindre markfelter og med levende hegn og tæt bebyggelsesstuktur som følger vejstrukturen samt bevare den lille skov Store Hestehave. Ved ny byudvikling i området bør der tages hensyn til området småskala udtryk samt bevare og forbedre Store Hestehave skov. Området sydøst for Lystrup Det lille område er et kontrasterende delområde i middel tilstand, og skal derfor vurderes konkret. Området får det strategiske mål vedligeholde, for at fastholde det som et hestedomineret område som er karakteristisk for dette delområde. Områder, hvor landskabskarakteren kan ændres Det strategiske mål ændre betyder, at ændringer i disse områder ikke umiddelbart behøver at tage hensyn til landskabskarakteren, da den vurderes at være for udvisket og svag til at bygge videre på. Området lige syd for Uvelse Området er karaktersvagt og i middel tilstand. Det får området det strategiske mål ændre. Området nordøst for Nørre Herlev Området er karaktersvagt og i dårlig tilstand. Det får derfor det strategiske mål ændre. Området kan ændres så det for en ny karakter eller det kan vedligeholdes som et åbent landbrugslandskab. Anbefalinger til planlægning og forvaltning Landskabskarakteren Generelt anbefales det at fastholde landbrugslandskabet og friholde det for byggeri der ikke er landbrugsmæssigt nødvendigt, så det mellemstore skala-landskab bibeholdes. Nåletræsbeplantninger bør begrænses, da de virker fremmede i landbrugslandskabet. De steder hvor der er vejtræer bør de fastholdes og gamle træer bør fornys. Det anbefales endvidere at plante nye vejtræer langs vejene i den sydlige del af karakterområdet omkring Uvelse og Lystrup, da det oprindeligt har været et karaktertræk i området og understeger de stjerneudskiftede vejstrukturer. Allétræer op til gårdene bør også bevares og fornys når de er blevet for gamle. Området kan godt bære opsætning af vindmøller, men det skal ske efter en konkret landskabelig vurdering. Området er generelt uegnet til større skovrejsningsprojekter. Hobbylandbrug bør begrænses i den sydlige del af karakterområdet omkring Uvelse og Lystrup, mens det bynære landskab nord for Nørre Herlev bedre kan bære mere varieret landbrugsanvendelse, da det i forvejen er præget af flere forskellige anvendelser. Nyplantninger 16

20 omkring hobbylandbrug bør dog begrænses, og ikke etableres hvor det vil lukke landskabet yderligere. Nye store erhverv bør placeres i de udlagte erhvervsområder tæt på Hillerød by. Kig og udsigter til Hillerød by og Frederiksborg slot i den nordlige del af karakterområdet ved Overdrevsvejen og Brødeskovvej bør sikres. Natur Engene og andre vådområder omkring Brødeskov og syd for Uvelse bør bevares og genoprettes hvor de er blevet drænet eller udgrøftet. De drænede og opfyldte vandhuller/lavninger i området op til St. Dyrehave bør genoprettes. Issøbakkernes markante form syd for Nørre Herlev bør styrkes ved enten at rydde dem for beplantning eller ved kun have beplantning, hvor bakkernes terrænform understreges og ikke sløres. Attemoseskrænten både øst for Nørre Herlev og øst for Brødeskov bør friholdes for beplantninger, bygninger og anlæg og den geologiske historie bør formidles. Salpetermosen og Holmenes naturværdier bør styrkes og genoprettes gennem pleje og bekæmpelse af invasive arter. Ved Hestehave Huse bør området forbedres ved at afvikle granbevoksningen foran Hestehave Skov, så den lille skov igen bliver et markant landskabselement. Området syd for Uvelse anbefales ændret til et bynært rekreativt ekstensivt drevet naturområde med stier og opholdsmuligheder m.v. Området kan med fordel åbnes mere op end det er i dag. Kulturhistorie Det anbefales at genskabe Frederik d. II s kanalsystem øst for Brødeskov og formidle historien. Det gamle jernbanetraché ved Uvelse bør synliggøres og historien formidles. Tracéet kunne indgå i et samlet stiforløb. Landskabet omkring fortidsminderne Femhøj og Lundhøj bør holdes åbne og friholdes for byggeri og beplantning udover gældende 100 m beskyttelseslinje, for at sikre at de højtliggende markante fortidsminder er synlige over lang afstand. Bebyggelse Hammersholt og Lystrup landsbyers klare afgrænsning mellem by og land bør fastholdes og der bør ikke ske yderligere udbygning af landsbyerne. Ved anlæg af ny bebyggelse og anlæg skal udsigter friholdes til Hillerød By hvor Frederiksborg Slot er synlig. Ved byudvikling omkring Overdrevsvejen bør udsigter til Frederiksborg Slot sikres. Ligeledes anbefales det, at der er sammenhæng mellem naturområdet Salpetermosen og vådområdet ved Favrholm i nabokarakterområdet. Nybyggeri bør indpasse skalamæssigt så det spiller op til Salpetermoseomådet, byranden, Hestehave Huse, og det åbne landbrugslandskab og skovbrynene fra de nærliggende skove. Nye store erhverv bør placeres i de udlagte 17

21 erhvervsområder tæt på Hillerød by. Tekniske anlæg Karakterområdets sydlige del fra Nørre Herlev og ned til Uvelse og Lystrup kan bære opsætning af vindmøller, herunder husstandsvindmøller, ud fra en konkret landskabelig vurdering. 18