Kvartalsstatistik nr

Transkript

1 nr Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde en beskrivelse af de seneste relevante tal fra Danmarks Statistik og andre relevante kilder. I den fjerde udgave dækkende 212 fokuseres på advokatvirksomhedernes omsætning. Vi beskriver helåret 212 og du kan tillige læse om de første 2 måneder af 213, som er startet sløjt. Desuden lægger vi et særligt fokus på beskæftigelsen i branchen per region/kommune og arbejdsmarkedstilknytningen blandt dimittender, hvor vi følger tre forskellige årganges beskæftigelsesmønster. Indhold: Advokatvirksomhedernes omsætning Beskæftigelsen i advokatbranchen fordelt på regioner og kommuner Arbejdsmarkedstilknytning for jurister dimitteret i år 1995, 2 og 25 Ved gengivelse af denne publikation skal kildeangivelsen være: Kilde: Danske Advokater, Kvartalsstatistik nr , udgivet april 213 For yderligere information Øyvind Fagerstrand Danske Advokater T: E: ofa@danskeadvokater.dk

2 Advokatvirksomhedernes omsætning Helåret 212 udviste en omsætning på 12,2 mia.kr. svarende til en vækst på 3, pct. i løbende priser og en realvækst på 2,3 pct. Dette er en lavere vækst end i de foregående år, hvilket afspejler ændringerne i efterspørgslen og et generelt højere pres på priserne. De første to måneder af 213 viser imidlertid en tilbagegang i omsætningen på 551 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, svarende til et realfald på 31 pct. Dette fald hidrører dog primært januar måned. Det er endnu uvist om dette omsætningsfald for de første to måneder af 213 skyldes en varig aktivitetsnedgang, en meget dårlig januar eller om der er tale om en periodiseringseffekt. Generelt ligger månederne i 212 på samme niveau som 211, dog med enkelte udsving, jf. figur 1. Mio. kr. 212 priser Figur 1: Advokatvirksomhedernes omsætning - månedstal (jan. - feb.) Mio. kr. 212 priser Opdateret d. 22. april 213. Kilde: Statistikbanken, tabel FIKS2, FIKS33 & PRIS7 (specialkørsel) samt egne beregninger 1. De markante udsving i omsætningen fra måned til måned, som ovenstående figur viser, skyldes advokatvirksomhedernes faktureringspraksis. Bemærk dog, at faktureringspraksissen er stort set den samme fra år til år. Således bliver knap 4 pct. af omsætningen hvert år faktureret i årets sidste kvartal. 1 Vi er i løbet af 212 blevet opmærksomme på, at der i data optræder et firma med en væsentlig omsætning, som ikke er en advokatvirksomhed. Vi har renset data, og deraf følger en lille nedskrivning i forhold til tidligere udgaver af Kvartalsstatistikken. Kvartalsstatistik nr udgivet den 3. april 213 Side 2

3 Fremskrives udviklingen baseret på omsætningstallene for de seneste 12 måneder, forventes omsætning i 213 at blive 11,7 mia. kr., hvilket svarer til et samlet fald på 5 mio. kr. i forhold til 212 og dermed et realfald på 4,1 pct. Udviklingen i årstotaler fremgår af figur 2. Figur 2 viser advokatvirksomhedernes omsætning i årene samt fremskrivningen for 213. Der har været positiv vækst i alle år på nær 21, 22 og 29. Den gennemsnitlige årlige realvækstrate fra 2 til fremskrivningen for 213 var 2,5 pct. p.a. I forhold til væksten i tidligere år tegner omsætningen altså til at falde i 213. Fremskrivningen bærer i høj grad præg af en dårlig januar måned i år. Mio. kr. 212 priser Figur 2: Advokatvirksomhedernes omsætning årstotaler Opdateret d. 22. april 213. Anm.: Mindre databrud fra 21 til 211. Se Kvartalsstatistik nr Kilde: Statistikbanken, tabel FIKS2, FIKS33 & PRIS7 (specialkørsel) samt egne beregninger F Mio. kr. 212 priser Fremskrivningen er alene baseret på omsætningstal for januar 21 til og med februar 213. Den er således ikke baseret på indikatorer for konjunkturudviklingen og skal ikke læses som et eksakt bud på, hvordan resten af 213 vil forløbe. 2 Vi er i løbet af 212 blevet opmærksomme på, at der i data optræder et firma med en væsentlig omsætning, som ikke er en advokatvirksomhed. Vi har renset data, og der som følge en lille nedskrivning i forhold til tidligere udgaver af Kvartalsstatistikken. Kvartalsstatistik nr udgivet den 3. april 213 Side 3

4 Beskæftigelsen i advokatbranchen fordelt på kommuner I lyset af de store ændringer i forlængelse af strukturreformen og domstolsreformen har Danske Advokater valgt at analysere på beskæftigelsen i advokatbranchen fordelt på regioner og kommuner. I 27 gennemførtes en strukturreform, hvor amterne blev nedlagt, og 5 nye regioner kom til, og antallet af kommuner faldt fra 271 til 98. Samme år fik Danmark nye retskredse, vi er gået fra 82 byretskredse til 24. Dette har også spillet en stor rolle for de lokale advokatvirksomheder, og sammen med en stigende urbanisering skaber dette et øget pres på advokatvirksomhederne, som enten må lukke ned eller flytte fra de byer, der ikke længere er retsbyer. Der har i medierne været en debat om, hvorvidt denne reform har styrket eller svækket advokatvirksomhederne. Der har været argumenter om, at det skaber en positiv mulighed for at brede sine aktiviteter ud, og med den stigende grad af digitalisering får fysiske afstande mindre betydning. Der er også argumenter imod, da retskredsreformen medfører manglende nærhed og svækker borgerens retssikkerhed, hvis de lange afstande til retten får advokatvirksomhederne til at flytte til de tilbageværende retsbyer. Gennem de seneste 1 år har branchen som helhed oplevet en vækst i beskæftigelsen på 12 pct., denne stigning er dog båret frem af Region Hovedstaden og Midtjylland, imens resten af landet oplever et fald, som det fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Beskæftigelsen i advokatbranchen % Hele landet % Region Hovedstaden % Region Midtjylland % Region Sjælland % Region Syddanmark % Region Nordjylland % Kilde: Statistikbanken, RAS9 (Specialkørsel)- samt egne beregninger I perioden har 52 kommuner oplevet tilbagegang. Af disse fremgår de største tilbagegange af tabel 2 nedenfor. 9 ud af 1 kommuner ligger i de regioner, som i perioden har oplevet har oplevet et fald i beskæftigelsen. Kvartalsstatistik nr udgivet den 3. april 213 Side 4

5 Brønderslev, Middelfart, Nyborg og Skive er alle kommuner, der indtil 27 var retsbyer. Disse repræsenterer den tendens, hvor beskæftigelsen flytter fra de gamle retsbyer til de nye. Denne tendens forstærkes af den øgede urbanisering, som betyder at ydreområderne rammes ekstra hårdt. Hertil kommer et generelt fald i beskæftigelsen blandt mange af de kommuner, som ligger i ydreområderne af Danmark. Tabel 2: Top 1 kommuner med størst fald i beskæftigelsen % Samsø 4-1% Nyborg % Lemvig % Lejre % Brønderslev % Middelfart % Odsherred % Vallensbæk % Hedensted % Skive % Kilde: Statistikbanken, RAS9 (Specialkørsel)- samt egne beregninger I perioden har 4 kommuner oplevet fremgang. De største stigninger fremgår af tabel 3 nedenfor. 7 ud af 1 kommuner er placeret i Region Hovedstaden, der samlet set over hele perioden har oplevet en kraftig stigning i beskæftigelsen. Yderligere er tendensen, at kommunerne, der er blevet retsbyer i de nye retskredse, oplever en fremgang. Der er dog undtagelser som f.eks. Hjørring og Sønderborg, men disse byer ligger i områder af Danmark, hvor der generelt er et fald i beskæftigelsen i perioden. Den store fremgang i Gentofte skyldes tilflytningen af en række større advokatvirksomheder til Tuborg området i Gentofte Kommune i perioden. Også Albertslund har oplevet en tilflytning af advokatvirksomheder i perioden. Kvartalsstatistik nr udgivet den 3. april 213 Side 5

6 Tabel 3: Top 1 kommuner med størst stigning i beskæftigelsen % Albertslund % Rødovre % Gentofte % Retten i Lyngby % Fredensborg % Dragør % Ishøj % Billund % Langeland % Frederiksberg % Kilde: Statistikbanken, RAS9 (Specialkørsel)- samt egne beregninger Arbejdsmarkedstilknytning for jurister dimitteret i år 1995, 2 og 25 Danske Advokater udarbejdede i sidste udgave af kvartalsstatistikken en særundersøgelse af den årgang af jurister, som færdiggjorde deres cand.jur. eller ph.d.jur. i år 2. Denne undersøgelse er nu udvidet til årgangene 1995 og 25 for at klarlægge om tendenserne i 2 var enestående for årgangen eller generelle. Det er for hvert af årene blevet klarlagt, hvilke brancher juradimittenderne var beskæftigede i. Undersøgelsen viser, at årgangene 1995, 2 og 25 har stort samme resultater. For det første, at frafaldet fra advokatbranchen var på samme niveau for mænd og kvinder. For det andet, at de frafaldne advokater især blev ansat i den øvrige private sektor. For det tredje, at andelen af jurister ansat i den offentlige sektor er stort set konstant over tid. Udviklingen for årgang 1995 Undersøgelsen viser, hvor mange mandlige og kvindelige jurister fra den nævnte kandidatårgang, der var ansat i advokatbranchen, jf. figur pct. af de mandlige jurakandidater og 12 pct. af de kvindelige jurakandidater var ansat i advokatbranchen i 22. I 22 er 1995-kandidaterne godt etableret på arbejdsmarkedet. I hvert af årene faldt antallet af mandlige 1995-kandidater i advokatbranchen med gennemsnitligt 2,2 pct. Tilsvarende var der hvert år 2,5 pct. færre af kvinderne, der arbejdede i advokatbranchen. Kvartalsstatistik nr udgivet den 3. april 213 Side 6

7 Figur 3: Beskæftigelsen i advokatbranchen for jurister med afgangsår Kvinder 1995 Mænd 1995 Kilde: Danmarks Statistik, tabel KOTO212 og RAS særkørsel Amn: Der er ikke opgjort data fra før 22 Samtidig viser undersøgelsen, at der hvert år er 2,3 pct. af advokater fra denne årgang (dvs. mænd og kvinder under ét), som forlader advokatbranchen. Set over hele perioden er antallet af jurister i branchen, som er færdiguddannede i 1995 derfor faldet med 21 pct. i alt. Udviklingen for årgang 2 Undersøgelsen viser, hvor mange mandlige og kvindelige jurister fra den nævnte kandidatårgang, der var ansat i advokatbranchen, jf. figur pct. af de mandlige jurakandidater og 28 pct. af de kvindelige jurakandidater blev ansat i advokatbranchen umiddelbart efter universitetet. I alt startede 4 ud af 1 jurister deres karriere i advokatbranchen. Allerede fra fuldmægtiguddannelsens formodede afslutningsår i 23 begynder juristerne at skifte branche. I hvert af årene faldt antallet af mandlige 2-kandidater i advokatbranchen med gennemsnitligt 6,3 pct. Tilsvarende var der hvert år 6,5 pct. færre af kvinderne, der arbejdede i advokatbranchen. Samtidig viser undersøgelsen, at der hvert år er 6,3 pct. af advokater fra denne årgang (dvs. mænd og kvinder under ét), som forlader advokatbranchen. Set over hele perioden er antallet af jurister i branchen, som er færdiguddannede i 2 derfor faldet med 45 pct. i alt. Den store vandring sker formodentlig i de første år efter endt fuldmægtigtid. Hvis man sammenligner perioden, hvor juristen har været på arbejdsmarkedet i syv år og seks år frem for de to Kvartalsstatistik nr udgivet den 3. april 213 Side 7

8 årgange 1995 og 2, ses et fald på 25 pct. for årgang 1995 i modsætning til et fald på 2 pct. for årgang 2. Figur 4: Beskæftigelsen i advokatbranchen for jurister med afgangsår Kvinder 2 Mænd 2 Kilde: Danmarks Statistik, tabel KOTO212 og RAS - særkørsel Udviklingen for årgang 25 Undersøgelsen viser, hvor mange mandlige og kvindelige jurister fra den nævnte kandidatårgang, der var ansat i advokatbranchen, jf. figur pct. af de mandlige jurakandidater og 25 pct. af de kvindelige jurakandidater blev ansat i advokatbranchen umiddelbart efter universitetet. I alt startede knap 4 ud af 1 jurister deres karriere i advokatbranchen. Allerede fra fuldmægtiguddannelsens formodede afslutningsår i 28 begynder juristerne at skifte branche. I hvert af årene faldt antallet af mandlige 25-kandidater i advokatbranchen med gennemsnitligt 5,4 pct. Tilsvarende var der hvert år 8,3 pct. færre af kvinderne, der arbejdede i advokatbranchen, hvilket er det største frafald af de tre analyserede årgange. Om dette er en tendens eller ej vil fremtiden vise. Samtidig viser undersøgelsen, at der hvert år er 6,5 pct. af advokater fra denne årgang (dvs. mænd og kvinder under ét), som forlader advokatbranchen. Set over hele perioden er antallet af jurister i branchen, som er færdiguddannede i 25 derfor faldet med 27 pct. i alt. Til sammenligning faldt antallet af jurister i branchen, som er færdiguddannede i 2, med 31 pct. i alt de første fire år efter deres fuldmægtige tid. Forskellen på faldet i de to årgange svarer til ca. 7 personer. Kvartalsstatistik nr udgivet den 3. april 213 Side 8

9 Figur 5: Beskæftigelsen i advokatbranchen for jurister med afgangsår Kvinder 25 Mænd 25 Kilde: Danmarks Statistik, tabel KOTO212 og RAS - særkørsel Advokaterne ansættes i den øvrige private sektor Danske Advokaters undersøgelse af kandidatårgang 1995, 2 og 25 viser ikke kun nettofrafaldet fra advokatbranchen, men også hvilke øvrige brancher juristerne fra denne årgang blev ansat i. Vi kan derfor se, hvilke typer af virksomheder, der konkurrerer med advokatvirksomhederne om juridisk uddannet personale. Der er et generelt billede af, at den offentlige sektor beskæftiger en konstant andel af juristerne, og at vandringen fra advokatbranchen sker til den øvrige private sektor. For hver årgang er det lidt forskellige brancher som tiltrækker juristerne, som det fremgår af de tre følgende tabeller. For de sidste årgange er det imidlertid Finansiering og forsikring som oplever en stor tilgang af jurister. Årgang 1995 Den offentlige sektor beskæftiger ca. 53 pct. af de jurister, der dimitterede i 1995 (38 pct. af mændene og 64 pct. af kvinderne). Denne andel var omtrent konstant over hele perioden, hvilket antyder, at advokaterne kun i lille grad skifter til den offentlige sektor. Den øvrige private sektor beskæftiger således en stigende andel af juristerne fra år 1995, jf. tabel 4. Dvs. de advokater, der skifter væk fra advokatbranchen, vandrer typisk over i andre private virksomheder. I alle årene er der stort set lige mange mænd og kvinder i den øvrige private sektor. Kvartalsstatistik nr udgivet den 3. april 213 Side 9

10 Tabel 4: Beskæftigelse i udvalgte brancher for jurister med afgangsår 1995 Antal beskæftiget Privat sektor i alt Heraf (væsentligste): Advokatvirksomhed Bogføring og revision Industri Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Kilde: Danmarks Statistik, tabel KOTO212 og RAS særkørsel Anm.: Industri dækker industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed; Handel & transp. mv. dækker detail- og engroshandel, fragt og entreprise. Årgang 2 Den offentlige sektor beskæftiger ca. 45 pct. af de jurister, der dimitterede i 2 (29 pct. af mændene og 58 pct. af kvinderne). Denne andel var omtrent konstant over hele perioden, hvilket antyder, at advokaterne kun i lille grad skifter til den offentlige sektor. Den øvrige private sektor beskæftiger således en stigende andel af juristerne fra år 2, jf. tabellen på næste side. Dvs. de advokater, der skifter væk fra advokatbranchen, vandrer typisk over i andre private virksomheder. I alle årene er der stort set lige mange mænd og kvinder i den øvrige private sektor. Tabel 5: Beskæftigelse i udvalgte brancher for jurister med afgangsår 2 Antal beskæftiget Privat sektor i alt Heraf(væsentligste): Advokatvirksomhed Bogføring og revision Industri Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Kilde: Danmarks Statistik, tabel KOTO212 og RAS særkørsel Anm.: Industri dækker industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed; Handel & transp. mv. dækker detail- og engroshandel, fragt og entreprise Kvartalsstatistik nr udgivet den 3. april 213 Side 1

11 Årgang 25 Den offentlige sektor beskæftiger ca. 46 pct. af de jurister, der dimitterede i 25 (28 pct. af mændene og 59 pct. af kvinderne). Denne andel var omtrent konstant over hele perioden, hvilket antyder, at advokaterne kun i lille grad skifter til den offentlige sektor. Den øvrige private sektor beskæftiger således en stigende andel af juristerne fra år 25, jf. tabellen herunder. Dvs. de advokater, der skifter væk fra advokatbranchen, vandrer typisk over i andre private virksomheder. I alle årene er der stort set lige mange mænd og kvinder i den øvrige private sektor. Tabel 6: Beskæftigelse i udvalgte brancher for jurister med afgangsår 25 Antal beskæftiget Privat sektor i alt Heraf (væsentligste): Advokatvirksomhed Bogføring og revision Industri Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Kilde: Danmarks Statistik, tabel KOTO212 og RAS særkørsel Anm.: Industri dækker industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed; Handel & transp. mv. dækker detail- og engroshandel, fragt og entreprise. Note gældende for tabellerne 4-6: Tabellerne angiver netto effekter, således at vandringer i mellem de enkelte erhvervsgrupper ikke kan ses. Tillige er en lang række af erhverv ikke nævnt, idet de har få jurister ansat, ligesom at de jurister som stopper helt med at virke som jurist, heller ikke direkte kan aflæses af tabellerne. Af samme årsag kan summerne ikke afstemmes. Kvartalsstatistik nr udgivet den 3. april 213 Side 11