Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. ortopædisk kirurgi

Transkript

1 Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i ortopædisk kirurgi Ortopædkirurgisk deling, Hospitalsenheden Midt (Regionshospitalet Viborg og Silkeborg) og Ortopædkirurgisk deling, Aalborg Universitetshospital Målbeskrivelse 2014 Godkendt d. 07. januar DRRLV

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Ortopædkirurgisk deling, Hospitalsenheden Midt...1 (Regionshospitalet Viborg og Silkeborg) Indledning Uddannelsens opbygning Præsentation uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering faglige funktioner og læringsrammerne og 5. ansættelse: Ortopædkirurgisk deling, Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Viborg 4 3. Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kort beskrivelse læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Obligatoriske kurser og forskningstræning Uddannelsesvejledning og 5. ansættelse: Ortopædkirurgisk deling, Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Viborg og 4. ansættelse: Ortopædkirurgisk deling, Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Silkeborg ansættelse: Ortopædkirurgisk deling, Aalborg Universitetshospital Evaluering den lægelige videreuddannelse Evaluer.dk Inspektorrapporter Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg Nyttige kontakter

3 1. Indledning Specialet ortopædisk kirurgi er beskrevet i målbeskrivelsen ( hvor også speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktions- og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse uddannelsesbog / portefølje. Denne udleveres ved første ansættelse i forløbet. Når elektronisk udgave er etableret vil lægen blive introduceret denne ved starten ansættelsen. I porteføljen findes adgang målbeskrivelse, relevante uddannelsesprogrammer, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer dokumentation for godkendelse de obligatoriske kompetencemål og kurser, der er betingelse for at opnå speciallægeanerkendelse. Specielle regionale forhold I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et bud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. 3

4 2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted og varighed 1. ansættelse 2. ansættelse 3. ansættelse 4. ansættelse 5. ansættelse Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg Center for planlagt kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Varighed 12 mdr. Varighed 6 mdr. Varighed 12 mdr. Center for planlagt kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg Varighed 6 mdr. Varighed 12 mdr. 2.1 Præsentation uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering faglige funktioner og læringsrammerne Nedenfor findes kort beskrivelse de ansættelsessteder lægen skal ansættes på i denne del speciallægeuddannelsen. Beskrivelsen er stræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link. 1. og 5. ansættelse: Ortopædkirurgisk deling, Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Viborg Ansættelsesstedet generelt Ortopædkirurgisk deling ligger på Regionshospitalet Viborg, som er den ene de tre matrikler der udgør Hospitalsenhed Midt. Afdelingen arbejder sammen med Regionshospitalet Silkeborg om skulderkirurgi, idet speciallæger fra Viborg fungerer i Silkeborg 2 dage pr. uge. Afdelingen modtager alle patienter indenfor det ortopædkirurgiske speciale, og varetager behandling patienter med traumatiske og ikke traumatiske lidelser indenfor bevægeapparatet. Akutoptaget modtages via skadestuen i Viborg og de to sygeplejeledede skadestuer i Silkeborg og Skive. Skadestuerne dér kontakter delingens vagthavende for rettelæggelse skadesforløb. Ved modtagelse traumer bliver delingens vagthold kaldt, og fungerer som traumeledere. Organisation specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Sengesnit: Afdelingen råder over 32 egne senge. T-10-1: Er beliggende på højhusets 10. etage, her ligger traume, fod, hånd og knæ patienter. T-10-1: Er beliggende på højhusets 10. etage, her ligger hofte, ryg og skulderpatienter. HU-lægen forventes at deltage i stuegangen kl 0900, med mindre der ligger andre arbejdsopgaver. I vagten ses patienter her ved behov. 4

5 A-24: Er et akut observations- og visitationssnit beliggende i FAM skadestuen/modtagelsen. Her kan patienterne ligge i op et døgn. Afdelingens lægelige funktioner/sektorer: Alle læger er knyttet en sektor (et ), men skal også deltage i fællesfunktioner (vagtog akutfunktioner). Sektioneringen er dels gennemført i sengesnit og sekretariater. Gennem etableringen sektionering stræbes det at give den enkelte patient og personalet større kontinuitet i behandlingsforløbet, at øge behandlingskvaliteten samt at sikre at den enkelte læge har et veldefineret hørsforhold i delingen. HU- lægen er knyttet en sektor 6 måneder gangen. De sektorer det drejer sig om er Hofte og knæalloplastik, Idræt, Hånd, Fod og skulder-albue. De sidste 6 måneder inden man bliver speciallæge er valgfrie. Her kan HU-lægen kan fordybe sig i et subspeciale. Vagtforhold: I dagtiden er der 2 læger (forvagt/mellemvagt) knyttet FAM/skadestuen og 2 knyttet operationsgangen (mellemvagt og dagbagvagt). Desuden er der 1 Operationsansvarlig overlæge. I vagttiden er der i bundet vagt 2 læger knyttet FAM/skadestuen frem kl 18, og derefter 1 læge frem kl læge er knyttet operationsdelingen og sengesnittene (mellemvagt). Afdelingen har 1 bagvagt i tiden fra Alle med stedeværelsesvagt fraset bagvagt der har boligvagt Med henblik på varetagelse traumefunktionen indgår bagvagten i hele døgnet i det såkaldte traumeteam, der kaldes Akutdelingen ved melding om svært- eller multitraumatiserede patienter Mellemvagten varetager tenstuegangen under supervison bagvagten I fase 2 er HU-lægen mellemvagt, dog kan man påregne at fungere som dagbagvagt de sidste 6 mdr fase 2. Dagbagvagt funktionen giver mulighed for en større grad supervison i en bagvagts funktion, da den foregår i dagtid. Dagbagvagten passer det akutte operationleje, og modtager traumer og akutte patienter. I fase 3 er HU-lægen bagvagt. Det indebærer at ud over dagbagvagtsfunktionen, vil HU-lægen være bagvagt i tiden fra Der vil være en overlægevagt (bagbagvagt), som kan kontaktes ved behov. Vagtholdene har en kollektiv forpligtelse overfor opgaverne, bagvagten forventes derfor at have det samlede overblik for behovet for lægelige ressourcer i vagttiden. Alle delingens læger indgår i det såkaldte civile beredskab i katastrofesituationer, hvorfor delingen skal have kendskab lægernes privatadresse og telefonnumre. Ambulatoriefunktioner: Ambulatoriefunktionen foregår hovedsageligt i ortopædkirurgisk ambulatorium beliggende i plan 3 i højhuset. Her rådes over 8 konsultationsrum og en operationsstue patienter i lokalbedøvelse. HU-lægen vil hyppigst være knyttet en sektor, men kan varetage funktionen i skadeambulatoriet, hvor der gøres opfølgning på skadestuepatienter. I konsultationsrummet ved siden vil der være en klinisk vejleder stede dagen igennem. 5

6 På de dage hvor HU-lægen er i sin sektor vil HU-lægen vikle sit ambulatorium under supervision en speciallæge. Her vil patienter inden for sektorens speciale blive forundersøgt og klargjort operation. Der udover vil det stræbes at HU-lægen ser de patienter, hvor HU-lægen selv har medvirket operationen. Operationssnit: Afdelingens operationsdeling på 5. sal i højhuset har ugentligt 20 anæstesibetjente operationslejer i dagtiden. HU-lægen vil have dage på operationsgangen, enten som mellemvagt, eller som dagbagvagti fase 2. I fase 3 vil HU-lægen fungere som dagbagvagt på operationsgangen. HU-lægen vil have dag på operationsgangen ved sin sektor. Her forgår superviseret oplæring inden for specialet i henhold målbeskrivelsen HU-lægen forventes at møde forberedt operation. Dette indebærer at HU-lægen har orientert sig om progammet. Har læst på operationsadgang, procedure og efterbehandling. Ofte vil det være muligt at gennemgå operationerne inden på video. Undervisning Konferencer: Formålet med fælles konferencer er at opnå fælles viden om, hvad der rører sig i delingen. Her lærer uddannelseslægen at fremlægge patientcases med relevante facts og informationer. Mødetiden for læger er kl (omklædt). Morgenkonference holdes kl i konferencelokalet på plan 2. Onsdag dog kl pga. fælles undervisning/møde for alle læger fra Konferencen er tværfaglig, med deltagelse alle stedeværende læger og ledende sygeplejersker (repræsentation fra alle snit). Ved konferencen gennemgår den gående vagthavende det forløbne døgns vigtigste akutte indlæggelser og specielle begivenheder. Formålet er at informere om døgnet. Konferencen har lige uddannelsesfunktion, idet uddannelseslægen derigennem lærer at fremlægge en patientcase. Endvidere drøftes dagens aktiviteter og det planlagte operationsprogram. Almen røntgenkonference kl (alle de læger, der har mulighed herfor, forventes at deltage, idet konferencen også har uddannelsesmæssig værdi). Skaderøntgenkonference kl (Operationsansvarlige overlæge sammen med skadevagt). Alle der har mulighed for at deltage i (de ikke-obligatoriske) konferencer er velkomne ved disse. Formaliseret undervisning Onsdag morgen er konference- og mødedag på Regionshospitalet Viborg. Der er mødepligt for alle læger under uddannelse fælleskonferencerne. Planen for fælleskonferencer fremgår halvårlige oversigt, som fremsendes alle delingens læger. Afdelingens lægelige uddannelsesteam planlægger fælleskonferencerne og alle opfordres at komme med forslag undervisnings emner og at være aktive ved konferencerne. Emnerne uddannelseskonferencerne er som hovedregel klassiske emner, som f.eks. distale antebrachium frakturer, columna frakturer eller det haltende barn. 6

7 Kurser og kongresser Der skal ansøges om tjenestefrihed på specielle skemaer. Dette skal gøres i god tid og senest seks uger før d. 1. i måneden hvor kurset foregår. Afdelingen lægger stor vægt på at lægerne i delingen er aktive, hvorfor der kan forventes bevilget tjenestefrihed obligatoriske kurser og aktiviteter hvori man er aktiv. Midlerne understøttelse møde- og aktivitet herudover er begrænsede. Generelt lettes sagsbehandlingen, hvis der før ansøgning udarbejdes et så præcist som muligt budget og desuden vedlægges oplysninger om karakteren arrangementet. Forskning Afdelingen har en forskningsansvarlig overlæge. Såfremt lægen har interesse for forskning på det ortopædkirurgiske felt rettes gerne kontakt den forskningsansvarlige overlæge. Afdelingsledelsen skal godkende alle forskningsprojekter (før de iværksættes) og holdes orienteret om publikations- og foredragsvirksomhed. 2. og 4. ansættelse: Center for planlagt kirurgi, Ortopædkirurgi, Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Silkeborghttp:// gt+kirurgi+++(cpk) Ortopædkirurgisk snit modtager patienter elektiv behandling fra kommuner i hele Region Midtjylland og landets øvrige regioner. Til Akutklinikken modtages primært patienter fra Silkeborg og de omkringliggende kommuner. Ortopædkirurgien er indenfor de seneste år blevet opsplittet i 9 subspecialer. Ortopædkirurgisk snit har speciallæger inden for 7 ud de 9 ortopædkirurgiske subspecialer: Hånd- & fodkirurgi, skulder- og albuekirurgi, rygkirurgi lænderyggen, idrætstraumatologi, knæ og hoftealloplastik, og amputations- og infektionskirurgi. De 2 subspecialer, som ikke er repræsentereti delingen er ortopædkirurgiske maligne lidelser og børneortopædkirurgiske lidelser. Afsnittet modtager visiterede skader i Akutklinikken (mindre brud, forvridninger, sårskader etc.) samt ortopædkirurgiske patienter i ambulatoriet efter henvisning fra Almen praksis og speciallæge med henblik på ortopædkirurgisk behandling. Afsnittet har specialiseret sig inden for behandlingen degenerative lidelser i bevægeapparatet specielt hofte-, knæ-, ryg- og idrætsmedicinske lidelser. Afsnittet behandler også degenerative lidelser i hænder og fødder. Det daglige arbejde foregår i et velfungerende tværfagligt miljø med et godt samarbejde mellem faggrupperne. Der er i snittet mange personer i uddannelses- og videreuddannelsesforløb. Der er derfor lagt stor vægt og fokus på et godt og udviklende uddannelsesmiljø på alle niveauer. Der er i arbejdsrettelæggelsen lagt stor vægt på udnyttelse læringssituationerne, og der fokuseres løbende på optimering gode supervisionsmuligheder. Ud over mulighed for kompetenceegnelse i den kliniske hverdag, er der lagt vægt på udvikling undervisningskompetence og mulighed for forskning ud fra individuelle planer. Alle læger bidrager som undervisere i delingens daglige planlagte morgenundervisningsaktivitet, under supervision. Afdelingen har en uddannelsesansvarlig overlæge og en uddannelseskoordinerende yngre læge, der sammen løbende fastholder og optimerer uddannelsesmiljøet. 7

8 Afdelingens dagsrytme Kl (Torsdag kl ) Morgenkonference: Foregår i ortopædkirurgisk konferencerum bygning 8, med fremlæggelse indlagte patienter fra det sidste døgn med information om dagens planlægning ambulatorier og operationer og gennemgang patienter fra Skadeambulatoriet, hvis behov herfor Røntgenkonference: Gennemgang røntgen på indlagte patienter og skader med deltagelse reservelæge og en speciallæge. Førnævnte speciallæge har ansvaret for gennemgangen og er markeret med rtg. i vagtskemaet. Torsdag starter røntgen først kl pga. undervisning. Herefter går lægerne deres daglige funktion iht. Vagtplan Undervisning i delingen Røntgen: Såfremt det er muligt, opfordres der, at man går med røntgenkonference, da der her er god mulighed for læring ved, at de mange røntgenbilleder gennemgås. Tirsdag: 1-2 gange pr. semester arrangeres der forsknings-uddannelseseftermiddag, hvor der dels sker fremlæggelse de igangværende forskningsprojekter i delingen og dels gennemgås patientklagesager. Torsdag: Undervisning for yngre læger. Der planlægges semestervis et undervisningsprogram for yngre læger dels med undervisere fra delingen og dels med undervisere udefra. Tovholder for undervisningen er den uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL Fredag: Ugens case. Der tages udgangspunkt i lærerige episoder fra dagligdagen, som personen, der fremlægger ugens case, har fundet interessant og måske undret sig over evt. liste på tavle over hvem, der fremlægger, og hvad, der forventes. Kurser: Der er sat et årligt beløb hver enkelt yngre læge deltagelse. Hver enkelt har mulighed for at søge om at komme på kurser. Vær derfor opmærksom på, hvilke kurser, der udbydes, så du kan få nytte uddannelsespengene. Der findes en vejledning for nye yngre læger på intranettet, som bl.a. inkluderer vejledning i, hvordan man ansøger om at komme på. Kursusansøgning kan hentes på intranet. Forskning: I Center for Planlagt Kirurgi finder du også Forskningsenheden, og er man interesseret i forskning, er der her god mulighed for at få hjælp at komme i gang. 8

9 Det er muligt at søge om forskningsmidler via forskningspuljen se nærmere på intranet, Hospitalsenhed Midt, Forskning. 3. ansættelse: Ortopædkirurgisk deling, Aalborg Universitetshospital Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Ansættelsesstedet generelt Aalborg Universitetshospital varetager højtspecialiserede landsdelsfunktioner, regionsfunktioner samt basissygehusfunktioner bortset fra udvalgte elektive indgreb. Ortopædkirurgisk deling hører under Hoved-Orto-centret på Aalborg sygehus, mens der er et formelt samarbejde mellem alle ortopædkirurgiske delinger i Region Nordjylland (Aalborg sygehus, Sygehus Himmerland (Farsø) og Sygehus Vendsyssel (Hjørring og Frederikshavn) som alle danner en ortopædkirurgisk enhed. Ortopædkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital er en stor deling med ca. 60 ansatte læger, her overlæger, delingslæger, hoveduddannelses-, introduktions- og KBU-lægeslinger. Organisation specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse og læringsrammer) Afdelingen er opdelt i 8 r: Knæ- og Hoftealloplastik, Traumatologi, Skulderalbuekirurgi, Håndkirurgi, Fod-ankelkirurgi, Børne- og Rekonstruktionskirurgi, Rygkirurgi og Artroskopiskkirurgi/Idrætstraumatologi, hvor hvert har en specialeansvarlig overlæge, som har det overordnede kliniske ansvar. Desuden varetager delingen infektions- og tumorkirurgi (- udredning). Afdelingen har satellitfunktion på Farsø og Dronninglund sygehuse og en del den uddannelsen vil foregå der. Desuden er der i Aalborg en stor skadestue. Alle skadestuepatienter er være visiterede enten fra patientens egen læge eller lægevagten. Alligevel forekommer akutte henvendelser via 112 hyppigt. Aalborg sygehus er Trauma Level I center. Det første halve års ansættelse foregår som mellemvagt uden fast knytning, fordi vagtbelastningen er så stor/medfører så meget fravær, at andet har vist sig uigennemførligt. Man kan regne med ca. 2 dage ugentligt elektivt arbejde. Det godeser gengæld hurtig videreudvikling operative færdigheder og giver stor rutine. Man bliver god fx behandling hoftenære frakturer, osteosyntese ankel- og håndledsbrud og vurdering akutte problempatienter (septiske sår, ekstremitetsiskæmi o.l.). Bagvagten har stedeværelsesvagt, så der er god mulighed for supervision. Med i snit ca. 6 traumemodtagelser/uge er der mulighed for at følge bagvagten modtagelsen og se proceduren flere gange før man selv kommer i rollen som leder traumeteamet. Se instruks for mellemvagt. Mellemvagten er 2-delt på dagvagt og ten/nattevagt og er 12 skiftet. På 12 uger er der ca. 20 dagtjenester ( ), 7 skadestue dagvagter ( ), 6 skadestue tenvagter ( ), 2 weekend-dagvagter ( ) og 7 tennattevagter ( ). De vigtigste mellemvagtsfunktioner er således: 9

10 Stuegang på deling O1 0-2 gange ugentlig. Man indgår i et team 3 5 læger (altid en speciallæge med), som starter med et orienteringsmøde (for-stuegang) om de indlagte patienter. Arbejdsfordeling og supervision tales. Operationsgang 0-2 gange ugentligt. Ved operationstavlen taler man med hoved- eller klinisk vejleder, hvilke indgreb uddannelseslægen selv udfører og hvilke skal han/hun skal superviseres eller assistere. Det tales hvilke indgreb, der skal evalueres efter operation. Ambulatorium. Kontrol efter osteosyntese distal radius frakturer, ankelfrakturer, kontrol håndlæsioner, samt idrætsskader. Vagtfunktionen. Dagvagt og tenvagt i skadestuen: behandling patienter i skadestuen. Aftennattevagt: arbejdsfordeling tales med bagvagten. Man går tensstuegang på ortopædkirurgiske delinger, udfører uopsættelige operationer, superviserer forvagten i skadestuen efter kl.22, deltager i superviseret modtagelse multitraumatiserede patienter. Det sidste halvår som bagvagt fordeles med 2 måneder på hhv. børneortopædi, rygkirurgi og specialiceret traumatologi. Vagthyppigheden mindskes og arbejdsgang og dermed uddannelse planlægges med subspecialets læger. Også bagvagten er 2-delt på dagvagt og ten/nattevagt og 12 skiftet. Der vil i snit være ca. 3 dage med elektivt arbejde fordelt på operationsgang, i ambulatorium og på deling. Undervisning Konferencer Arbejdsdagen begynder med en fælles morgenkonference, som foregår i røntgenkonferencerum på 1. sal, og som har formål at slutte den forudgående vagt med rapport og planlægning dagens arbejde. Se instruks for morgenkonference. Her foregår meget uformel undervisning. Formaliseret undervisning: I semestermånederne er der undervisning for lægerne tirsdag, onsdag og torsdag morgen. Om tirsdagen foregår undervisningen før morgenkonferencen fra med deltagelse alle delingens læger. Om onsdagen er undervisningen, som typisk handler om undersøgelsesteknik, i ambulatoriet efter morgenkonferencen forestået den læge som har mellemvagtsambulatoriet, og om torsdagen finder den sted i samme mødelokale som tirsdag men efter morgenkonferencen med deltagelse alle læger, som ikke skal gå direkte operationsgang og lignende. Uddannelseskoordinerende yngre læge står for programmet i samarbejde med uddannelsesansvarlige overlæger og ledelse. Her får r og ledelse mulighed for at sætte fokus på specielle emner og der er også mulighed for at prøve og få feedback på foredrag. Programmet findes på delingens interne fælles K-drev. Kurser og kongresser Ud over frihed obligatoriske kurser søger delingen at støtte evt. andre kurser og kongresdeltagelse især hvis man selv optræder med foredrag eller posters. Forskning Forskningsopgaven, som er en del hoveduddannelsen, forventes at udgå fra og være påbegyndt (evt. sluttet) på det primære ansættelsessted, men vi kan byde dig flere forskningsmuligheder. Vi har flere års erfaring med kliniske studier og grundforskning indenfor kirurgisk stressrespons, smertebehandling, bevægeanalyse og knogleheling. 10

11 Dine muligheder er at gennemføre: ph.d. studie retrospektive og prospektive studier mindre delprojekter litteraturstudier Vi forsker på internationalt niveau, og vi har en stærk tradition for at anvende metoderne stereorøntgen, bevægeanalyse, smertemåling samt mikrodialyse for at øge vores forståelse for, hvordan sygdomme påvirker kroppen og hvordan vores behandling påvirker sygdommen. Du kan læse mere om forskningen i Ortopædkirurgien i Region Nordjylland på vores hjemmeside: +Hjertecenter/Afdelinger/Ortopaedkirurgiske+delinger/For+fagfolk/Forskning/ 11

12 3. Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse lærings- og kompetencevurderingsstrategier. Det forventes, at den uddannelsessøgende ved udgangen uddannelsen, udover at få godkendt at kompetencerne er erhvervet, mindst har gennemført de antal procedurer, der fremgår Bilag 1 i målbeskrivelsen Teoretisk viden Tilegnelsen den teoretiske viden i hoveduddannelsen foregår ved deltagelse i møder, konferencer, formaliseret undervisning, kurser og kongresser og ved relevante tidsskrifter, faglitteratur og IT baseret materiale inklusive internettet. Referenceliste vedrørende litteratur og web-sites, der forventes bekendt og anvendt i hoveduddannelsen, fremgår bilag 1 i målbeskrivelsen. I dette program findes anvisning på i hvilke delansættelser og hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og kompetencevurderingsmetoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet: CHECKLISTE Målnummer og kompetencemål Konkretisering mål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode 12 Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse (mdr.) (her indsættes antal kolonner efter hvor mange delansættelser der er i forløbet, og hver kan evt. underinddeles i søjler a 3-6 mdr. s perioder, hængig uddannelsens varighed) 1. ansættelse Viborg 2. ansættelse Silkeborg 3. ansættelse Aalborg 4. ansættelse Silkeborg 5. ansættelse Viborg Måned Måned Måned Måned Måned

13 Medicinsk ekspert Generelt 1 Skal kunne vurdere patientens somatiske, sociale og psykiske stand og veje disse faktorer i forbindelse med indikationssling, herunder lovgivning om informeret samtykke 2 Skal kunne modtage og vurdere patienten herunder vurdere og handle på parakliniske undersøgelser med henblik på intervention inden anæstesiologisk syn før operation 3 Skal kunne redegøre for indikation for billeddiagnostik (røntgen CT, UL- og MR scanning) ved traumer og andre lidelser 4 Skal kunne diagnosticere, behandle og/eller visitere almindeligt forekommende, posttraumatiske-, neuromuskulære-, degenerative- og reumatiske lidelser samt osteonekroser i bevægeapparatet Traumatologi 5 Skal kunne modtage, foretage triage, primært behandle og visitere den multitraumatiserede eller svært skadekomne patient specialespecifikke kurser specialespecifikke kurser, specialespecifikke kurser, konference, specialespecifikke kurser, konference, specialespecifikt, simulations-træning Kompetencekort H1: Den svært skadekomne patient knytning 48 13

14 6 Skal kunne vurdere akut abdomen inklusive abdominaltraumer og postoperative abdominale komplikationer, samt indlede initial behandling disse 7 Skal kunne modtage, foretage primær behandling, udføre diagnostik, visitation og transport patienter med kranie- eller columnatraumer (specielt hos den bevidsthedssvækkede patient) 8 Skal kunne diagnosticere, behandle eller visitere almindeligt forekommende distorsioner, ligamentskader, ledskred, muskel- og senelæsioner 9 Skal kunne diagnosticere og visitere senfølger efter: frakturer (herunder pseudartrose), luksationer og ligamentlæsioner samt redegøre for indikationsområdet for behandlingen knogledefekter og kronisk ledinstabilitet 10 Skal kunne diagnosticere, behandle/visitere kar- og nervelæsioner samt nervekompressionssyndromer speciale-specifikt speciale-specifikt specialespecifikt. Kompetencekort (over patientforløb) Kompetencekort (over patientforløb) 14 knytning knytning knytning knytning specialeføljeoptegnelsegang Dialog over porte- Ved ud- knytning specifikt 11 Skal kunne foretage diagnostik, spe- Ved ud-

15 klassifikation, reponering, og behandling med bandager, traktion og ortoser hovedparten frakturer 12 Skal kunne redegøre for indikationer for og kunne udføre relevant osteosyntese ved almindeligt forekommende frakturer Overekstremitet: Olecranon, antebrachium, distal radius, metacarp- og fingerfrakturer Underekstremitet: Hoftenære frakturer, femur, crus, ankel og metatarsfrakturer 13 Skal kunne erkende specielle frakturer og foretage relevant diagnostik og visitation disse 14 Skal kunne modtage, diagnosticere, primær behandle og visitere patienter med thoraxtraumer 15 Skal kunne anlægge pleuradrænage 16 Skal kunne foretage (nød-) tracheostomi cialespecifikt specialespecifikt konference, Færdigheds specialespecifikt klinisk arbejde Færdigheds klinisk arbejde Færdigheds Kompetencekort H2 Struktureret kollegial bedømmelse. gang knytning knytning knytning knytning knytning knytning 15

16 Skulder-/albuekirurgi 17 Skal kunne diagnosticere traumatisk rotatorcufflæsion 18 Skal kunne diagnosticere impingement og redegøre for behandling 19 Skal kunne foretage deltopectoral adgang skulderen 20 Skal kunne diagnosticere og visitere kronisk instabilitet i skulder-, acromioklavikulærled og albueled og kunne redegøre for behandlingsmuligheder 21 Skal kunne diagnosticere degenerativ skulder- albuelidelse og redegøre for indikation for alloplastik 22 Skal under supervision kunne foretage diagnostisk artroskopi skulderled Håndkirurgi 23 Skal kunne diagnosticere og behandle akutte ekstensorsenelæsioner 24 Skal kunne diagnosticere og primær behandle akutte flek-, specialespecifikt, specialespecifikt, specialespecifikt, specialespecifikt, specialespecifikt færdighedslaboratorium , Kompetencekort H4 42 Kompetencekort H4. Kompetencekort H3 42 Kompetencekort (kirurgisk). Godkendt, færdigheds-laboratorium, specialespecifikt, færdigkompetencekort H5 fleksorsenelæsion knytning knyt

17 sorsenelæsioner 25 Skal kunne diagnosticere og primær behandle akutte mindre nervelæsioner, samt redegøre for principperne i behandling større akutte nervelæsioner 26 Skal kunne diagnosticere og behandle traumatiske amputationer på hånden og skal redegøre for principper for visitation replantationscenter 27 Skal kunne redegøre for indikation for nervetransplantation og neurombehandling 28 Skal kunne foretage konservativ behandling og redegøre for indikation for operation scaphoideum frakturer og pseudartroser 29 Skal kunne diagnosticere og visitere akutte luksationer og instabilitet i håndled og håndrod 30 Skal kunne redegøre for ergoterapeutiske behandlingsprincipper og metoder heds-laboratorium, specialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt Selvstudier, specialespecifikt, specialespecifikt, specialespecifikt, specialespecifikt. Kompetencekort (kirurgisk). Dialog over porteføljeoptegnelser, Godkendt,,, ning knytning knytning knytning knytning knytning knytning 17

18 31 Skal kunne redegøre for indikation for og kunne foretage følgende operationer: artrodese på finger, ganglier, tenosynovitis de Quervain, karpaltunnelsyndrom, springfinger, panaritier, primære enstrengede Dupuytrens kontrakturer Rygkirurgi 32 Skal kunne diagnosticere og behandle stabile columnrakturer. Skal kunne redegøre for og visitere ustabile columnrakturer 33 Skal kunne diagnosticere og redegøre for indikationer for behandling skoliose, og andre rygdeformiteter 34 Skal kunne diagnosticere og redegøre for behandling degenerative lidelser i lænderyggen. Skal kunne udrede og diagnosticere akut nervekompression og tværsnitssyndrom samt viderevisitere relevant deling 35 Skal kunne diagnosticere og redegøre for indikationer for konservativ og operativ be-, specialespecifikt, specialespecifikt.... Kompetencekort (kirurgisk) Kompetencekort H6 knytning knytning Kompetencekort H6 knytning knytning knytning 18

19 37 Skal kunne diagnosticere og visitere patienter med rodkompressionssyndromer, herunder spinalstenose og caudaequina syndrom 38 Skal have assisteret ti såvel instrumenterede som uinstrumenterede spondylodeser, med og uden dekompression Hofte- og knækirurgi 39 Skal kunne redegøre for indikation for primær total hoftealloplastik 40 Skal under supervision kunne udføre primær total hoftealloplastik 41 Skal kunne diagnosticere og redegøre for tidlige og sene komplikationer efter primær total hoftealloplastik, specialespecifikt Vagtarbejde, ambulatorium, stuegang,, Assistance på operationsgang, specialespecifikt færdigheds/laboratorium specialespecifikt Kompetencekort H6. Dialog over portefølgeoptegnelser Kompetencekort H8 6 Primær total hoftealloplastik, Godkendt Dialog over porteføljeoptegnelser Kompetencekort H Skal kunne redegøre for indika- kon- Dialog over porte- 6 handling infektiøse ryglidelser 36 Skal kunne diagnosticere og redegøre for indikationer for operativ behandling tumorer i det aksiale skelet knytning knytning knytning 19

20 tion for revision hoftealloplastik 43 Skal kunne diagnosticere og redegøre for ekstern og intern spring-hofte 44 Skal kunne diagnosticere og redegøre for hoftedysplasi hos voksne 45 Skal kunne diagnosticere og redegøre for patienter med følger efter børne- hofte sygdomme (Calvé Legg Perthes sygdom samt epifysiolysis capitis femoris) 46 Skal kunne diagnosticere og redegøre for patienter med femoro-acetabular impingement 47 Skal kunne redegøre for indikation for primær total og unicompartmental knæalloplastik, synovectomi og knænære osteotomier 48 Skal under supervision kunne foretage total knæalloplastik 49 Skal kunne diagnosticere og redegøre for tidlige og sene komplikationer efter primær total knæalloplastik ference, specialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt, specialespecifikt færdighedslaboratorium specialespecifikt føljeoptegnelser-,.. Kompetencekort H7 Kompetencekort H7,

21 50 Skal kunne redegøre for indikation for revision knæalloplastik Idrætstraumatologi 51 Skal kunne diagnosticere de hyppigste overbelastningsskader i bevægeapparatet samt instituere behandling, rehabilitering og instruere i forebyggelse (tendinitis, bursitis, periostitis stressfraktur og kronisk kompartmentsyndrom) 52 Skal kunne udføre diagnostisk artroskopi knæled samt behandling menisklæsioner (resektion samt reinsertion), brusklæsioner samt fjerne frie mus 53 Skal kunne diagnosticere årsager forreste knæsmerter og kende differentieret behandlingsstrategi 54 Skal kunne diagnosticere kronisk instabilitet i knæleddet og kende indikationer for stabiliserende operation samt have assisteret forreste korsbåndsrekonstruktion specialespecifikt specialespecifikt færdighedslaboratorium specialespecifikt specialespecifikt,, kompetencekorth9 Menisk læsion knytning knytning knytning knytning Fod- og ankelkirurgi 55 Skal kunne diagnosticere, be- spe- Dialog over porte- Ved ud-

22 handle eller visitere følgestande efter ankeldistorsion, herunder ligamentinstabilitet og osteokondrale læsioner. 56 Skal kunne diagnosticere og behandle de almindeligt forekommende deformiteter og degenerative stande i forfoden (hallux valgus, hammertæer, hallux rigidus, metatarsalgi) 57 Skal kunne udrede og visitere posttraumatiske og degenerative lidelser i mellem, bagfod og ankel, herunder artrose, platfod, hulfod, 58 Skal kunne redegøre for indikation for anvendelse ortoser, herunder eks.ved metatarsalgi, fascitis plantaris og simpel platfod Børne ortopædi Skal kunne diagnosticere og visitere skoliose og kyfose. 2. Skal kunne diagnosticere og visitere kongenitte underekstremitetsmisdannelser 60 Skal kunne diagnosticere og behandle de almindeligt forekommende børnefrakturer og luksationer. Skal kunne diagnosticere og fo- cialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt føljeoptegnelse Kompetencekort H10 Hallux valgus.. Dialog over porteføljeoptegnelse,,. gang knytning knytning knytning knytning knytning knytning 22

23 retage den akutte behandling osteomyelit samt septisk og aseptisk artrit 61 Skal kunne rejse mistanke om og visitere battered child syndrom 62 Skal kunne redegøre for, diagnosticere og visitere patienter med anisomeli 63 Skal kunne diagnosticere og visitere tidligt og sent erkendt kongenit hofteskred og redegøre for behandlingsprincipperne 64 Skal kunne diagnosticere morbus Calvé-Legg-Perthes og epifysiolysis capitis femoris 65 Skal kunne diagnosticere og visitere obstetriske ekstremitetsskader samt de hyppigste kongenitte overekstremitetsmisdannelser 66 Skal kunne redegøre for indikation for ortopædisk behandling patienter med cerebrale pareser og andre neuromuskulæ- specialespecifikt specialespecifikt Specialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt specialespecifikt, Kompetencekort H11: Kongenit hofteluksation knytning knytning knytning knytning knytning knytning fagområ- 23

24 re lidelser Tumorkirurgi og amputationer og infektioner 67 Skal kunne sle indikation for og foretage de hyppigst forekommende amputationer på underekstremiteterne samt varetage proteseforsyning i samarbejde med bandagist 68 Skal kunne diagnosticere og visitere knogle- og bløddelstumorer 69 Skal kunne foretage den akutte behandling infektioner i bløddele, seneskeder, knogler og led, herunder den diabetiske fod 70 Skal kunne diagnosticere og visitere akut og kronisk arteriel insufficiens og akut og kronisk venøs insufficiens Kommunikator 71 Skal kunne etablere kontakt med patienter så de føler lid, respekt, fortrolighed og informere med en detaljeringsgrad som er passet den enkelte patient 72 Skal kunne informere patienter og pårørende om behandlings- specialespecifikt Klinisk arbejde Færdigheds klinisk arbejde Kompetencekort H12Underekstremit ets-amputation., godkendt de knytning knytning knytning knytning Klinisk arbejde 360 grader grader 48 24

25 procedurer vedrørende forventet effekt, forløb, mulige bivirkninger/komplikationer/ risici og sikre at patienten har forstået og accepteret behandlingen. 73 Skal kunne inddrage patienten i beslutninger vedrørende behandling i den udstrækning de ønsker og magter det. 74 Skal kunne etablere kontakt med kolleger, sundhedspersonale, øvrige samarbejdspartnere og fungere i et team 75 Skal kunne undervise kolleger, andre personalegrupper og medicinstuderende 76 Skal kunne håndtere vanskelige samtaler 77 Skal kunne udtrykke sig fagligt forståeligt på dansk Samarbejder 78 Skal kunne samarbejde med patient med henblik på udfærdigelse og effektuering behandlingsplaner / patientkompliance 79 Skal kunne samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale/praktiserende læger med henblik på udfærdigelse 360 grader 48 tværfaglige projekter, 360 grader 48 Daglig klinisk vejledning, mundtlig præsentation og konferencer. 360 grader grader 48 selvstudie ambulatorium. tværfaglig team/konference 360 grader graders evaluering 360 graders evaluering. Dialog over porteføljeoptegnelser

26 og effektuering behandlingsplaner 80 Skal kunne erkende og udnytte de personlige og faglige ressourcer og begrænsninger hos deltagere i tværfaglige teams 81 Skal kunne acceptere og respektere tværfaglige teammedlemmers udsagn og selv bidrage med relevant ortopædkirurgisk ekspertise Leder og administra-tor 82 Skal kunne prioritere egen tid og egne ressourcer i forhold at balancere patientbehandling, økonomiske aspekter andre aktiviteter 83 Skal kunne varetage lederrollen i behandlingsteams (operationshold, traumemodtagelsesteam, etc.) 84 Skal kunne redegøre for organisation, funktion og finansiering det danske sundhedssystem på lokalt, regionalt og nationalt plan. 85 Skal kunne prioritere og administrere egen uddannelse, herunder udfærdige personlige uddannelses-plan 86 Skal kunne vejlede patienter i henhold patient-forsikringen tværfagligt team tværfagligt team i ledelse, administration og samarbejde i ledelse, administration og samarbejde Kursus i ledelse, administration og samarbejde i ledelse, administration og samarbejde Kursus i ledelse, administration og 360 graders evaluering 360 graders evaluering 360 graders evaluering (kompetencekort) 360 graders evaluering (kompetencekort)

27 og sagsgang ved patient-klager samarbejde, Speciale-specifikt 87 Skal kende principper for udfærdigelse erklæringer og redegøre for lovgrundlaget herfor Sundhedsfremmer 88 Skal kunne identificere og redegøre for den videnskabelige evidens for faktorer betydning for ortopædkirurgiske lidelser (belastningssygdomme, arbejdsskader, idræts- og trikulykker, tobak, alkohol, osteoporose, faldudredning) og kunne anvende denne viden forebyggelse 89 Skal kunne anvende regler vedrørende anmeldelse bivirkninger, usigtede hændelser, og kende hovedtrækkene i den danske kvalitetsmodel 90 Skal kunne henvise og samarbejde med sociale myndigheder og institutioner ud fra gældende sociallovgivning, herunder tavshedspligt og skærpet anmeldelsespligt. Akademiker 91 Skal kritisk kunne vurdere medicinsk litteratur og lægelig praksis i henhold evidens ba- Litteraturstudier, fremlægge resultater kliniske studier, udarbejdelse informationsmateriale, patientinformation. Kursus i ledelse, administration og samarbejde, Artikel og case præsentation på baggrund review, 48 Dialog over portefølje-optegnelse, Dialog over portefølje-optegnelse

28 seret medicin 92 Skal selvstændigt kunne formulere videnskabelig baseret hypotese og skal kende indholdet en projekt-protokol 93 Skal være fortrolig med almindelige statistiske metoder, kunne udføre simple beregninger og vurdere p-værdi og confidens-interval 94 Skal kunne formulere en problemsling med udgangspunkt i aktuel klinisk praksis inden for sit speciale og påvise stedeværende og manglende viden omkring problemslingen 95 Skal kunne formulere en plan for at revidere aktuel viden gennem en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen 96 Skal kunne sammenfatte resultaterne og formidle disse og problemslingerne kolleger og samarbejdspartnere 97 Skal kunne vurdere de organisatoriske, økonomiske og etiske konsekvenser at ændre praksis gennem udnyttelse forskningstrænings Forskningstrænings fremlæggelse mundtlig eller skriftlig form Forskningstrænings Forskningstræning, Forskningstræning, 48 Forskningstræning Fremlæggelse projekt i forum. * Forskningstræning,. forskningsresultaterne Professionel 98 Skal kunne praktisere lægelig 360 graders kompe

29 adfærd i overensstemmelse med lægelovens faglige regelsæt (informeret samtykke, tavshedspligt) 99 Skal kunne handle etisk redeligt i forbindelse med palliativ behandling uhelbredeligt syge samt ved ophør behandling ved livets slutning 100 Skal kunne anvende hensigtsmæssig strategi for kontinuerlig fastholdelse og udvikling egen faglige kompetence 101 Skal kunne erkende egen personlige og faglige styrke og begrænsning, og kunne inddrage andre kompetente kræfter inden for såvel eget som grænsende specialer 102 Skal kunne bidrage med eksempler for kvalitetsudvikling tværfagligt tværfagligt tværfagligt løbende justering personlig uddannelsesplan tværfagligt tværfagligt tencekort, Godkendt., 360 graders kompetencekort, Godkendt. Struktureret kollegial bedømmelse * Emner for forskningsårsprojektet kan eksempelvis være at: udarbejde eller opdatere delingens eller almen praksis kliniske retningslinier eller procedurebeskrivelse gennemføre en litteratursøgning med henblik på vidensformidling gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt gennemføre en audit på baggrund en aktivitetsregistrering udarbejde en projektbeskrivelse som baggrund for en videnskabelig artikel gennemføre et pilotprojekt med henblik på et egentligt forskningsprojekt 29

30 3.2 Kort beskrivelse læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Metoderne er fælles for begge ansættende delinger. Læringsmetoder herunder vagtarbejde, ambulatorium, tværfagligt team og assistance på operationsgang. Læring sker der, hvor patienten er, i de kliniske situationer og igennem det samarbejde, der er på delingen mellem alle faggrupper i delingen. Ved oplæring i de diagnostiske og tekniske procedurer er der oplæring og supervision fra mere erfarne kolleger. Det er vigtigt, at hoveduddannelseslægen er opsøgende og udnytter de mange læringssituationer bl.a. ved at efterspørge feedback. Selvstudier og færdigheds/laboratorium Det er nødvendigt at hoveduddannelseslægen ved egner sig den teoretiske viden samt selv træner de tekniske og operative færdigheder. Kursus. Der er såvel generelle som specialespecifikke og forskningstrænings kurser, hvor uddannelseslægen skal deltage. Læringsudbyttet løftes ved god forberedelse og når indhold passer med de aktuelle læringsmål for lægen. Desværre er optimal rettelæggelse tidspunktet for deltagelse ikke altid mulig i praksis. Simulations-træning anvendes, når det hensigtsmæssigt og muligt at træne færdigheder uden patientinvolvering. Herved højnes patientsikkerheden. Konferencen giver mulighed for struktureret fremlæggelse cases, kollegial sparring og dermed god mulighed for egnelse klinisk og radiologisk viden. Litteraturstudier, herunder kunne fremlægge resultater kliniske studier eller mundtlig præsentation eller artikelskrivning og case præsentation på baggrund review eller udarbejdelse informationsmateriale og patientinformation er alle metoder at styrke den vigtige akademiske rolle i arbejdet som læge. Endvidere kan der være mulighed for deltagelse i journal club. Der er god mulighed for at i samarbejde med vejleder at tale hvilke emner, der kan arbejdes mere i dybden med og rapporteringsform. Det gælder både forskningstræningsprojekter og emner, der egner sig fremlæggelse ved morgenundervisning for delingens øvrige læger. Her trænes foruden den akademiske rolle også kommunikation, sundhedsfremmer og lederrollen. 30

31 Kompetencevurderingsmetoder Kompetencekort anvendes løbende i det kliniske arbejde. Uddannelseslæger tager selv initiativ, at den kliniske vejleder kan udfylde kortene og opbevarer dem efterfølgende brug ved vejledersamtaler. Af skema 3.1 fremgår hvilke kompetencekort, der forventes anvendt hvornår. Alle kurser skal gennemføres og godkendes iht beskrivelse. Struktureret kollegial bedømmelse er en bedømmelse, hvor den uddannelsesgivende læge direkte observerer den uddannelsessøgende i dennes udøvelse praksis og giver feedback. Oftest vil der være tale om en klinisk situation eller konferencesituation, hvor efterfølgende feedback har været talt med senior læge. Journalaudit, skadekortaudit, rtg. billede audit og klagesagsaudit er andre eksempler på muligheder for udførelse struktureret kollegial bedømmelse. Fremlæggelse projekt i forum Bedømmes vejleder og der gives efterfølgende feedback på de relevante roller, oftest kommunikator- og akademikerrollen. Der anvendes en bred vifte kompetencevurderingsmetoder og dokumentationer i logbogen som baggrund for såvel den formative som den summative kompetencevurdering ved hovedvejleder og godkendelse mål. Godkendelse de fleste delmål under medicinsk ekspert rolle kræver, at man kan fremvise godkendt kompetencekort, operationsliste, litteraturliste, aktiv brug kørekortsordning, cases og dokumenteret funktion i skadestue, ambulatorium og operationsgang. 360 graders feedback holdes når ca. ½ et delforløb er gennemført. I forbindelse med 360 feedbacksamtalen grænses 3-4 indsatsområder og der udarbejdes en skriftlig plan for opfølgning som indgår i de efterfølgende samtaler med hovedvejlederen samt kan efterspørges i det videre uddannelsesforløb. Der kan efter tale med den uddannelsessøgende læge gennemføres 360 feedback tidligere i forløbet. Uddannelseslægen har ansvar for og tager initiativ løbende kompetencevurdering og dokumentation i logbogen i samarbejde med de kliniske vejledere, således at den daglige feedback/evaluering ved de kliniske vejledere og samtalerne med hovedvejleder anvendes formativt. De kliniske vejledere med en højere charge end uddannelseslægen kan underskrive delmål og er ansvarlig for godkendelse delmål i forbindelse med det kliniske arbejde. Strukturerede vejledersamtaler gennemføres med hovedvejlederen. Den uddannelsesansvarlige overlæge skal ved slutning ansættelsen kontrasignere alle de opnåede kompetencer i logbogen. Der henvises også snit 4. om uddannelsesvejledning for en detaljeret beskrivelse. 3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning Specialespecifikke kurser Disse er nationale og er beskrevet i målbeskrivelsen. De specialespecifikke kurser organiseres via specialeselskabet, Dansk ortopædisk Selskab. For yderligere information henvises det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside og Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 31

32 Hoveduddannelseslægen skal huske at søge delingsledelsen om fri, refusion evt. transportudgifter og overnatning via e-blanket. Generelle kurser De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes og planlægges hovedsageligt regionalt, det regionale videreuddannelsessekretariat og Sundhedsstyrelsen. Der er derfor forskel på kursernes opbygning og varighed samt meldingsprocedure. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for melding. For yderligere information henvises det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside og Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Forskningstræning De regionale uddannelsesudvalg udarbejder i samarbejde med den postgraduate lektor en oversigt over forskningstræning, som findes på det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside. Der udpeges en vejleder forskningstræningen i delingen. Husk udfærdigelse standardtale og sikring bevis for gennemført forskningstræning. Emner for forskningstræningssprojektet kan eksempelvis være at: udarbejde eller opdatere delingens kliniske retningslinjer eller procedurebeskrivelse gennemføre en litteratursøgning med henblik på vidensformidling gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt gennemføre en audit på baggrund en aktivitetsregistrering udarbejde en projektbeskrivelse som baggrund for en videnskabelig artikel gennemføre et pilotprojekt med henblik på et egentligt forskningsprojekt 32

33 4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen Der skal efter behov bydes karrierevejledning og hjælp specialevalg. 1. og 5. ansættelse: Ortopædkirurgisk deling, Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Viborg Organisering den lægelige videreuddannelse Helt overordnet er det sygehusledelsen, der har ansvaret for den lægelige videreuddannelse. På Regionshospitalet Viborg er denne opgave uddelegeret 2 overlæger uddannelseskoordinerende overlæger (UKO). På Hospitalsenheden Midt (Silkeborg og Viborg) er der et lægeligt videreuddannelsesråd, som arbejder for at fremme, monitorere og koordinere lægelig uddannelse, og som består alle Uddannelsesansvarlige overlæger (UAO) og, Uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL) fra de to regionshospitaler. På ortopædkirurgisk deling er den ledende overlæge, den uddannelsesansvarlige overlæge (UAO) og den uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL) ansvarlig for den lægelige videreuddannelse. UAO har det overordnede ansvar for introduktions- og hoveduddannelsen og KBU i samarbejde med delingens UKYL Rammer for uddannelsesvejledning HU-lægen får knyttet en hovedvejleder, som er den samme igennem hele ansættelsen. Vejledningssamtalerne holdes med hovedvejlederen. Introduktionssamtale holdes indenfor de første 4 uger ansættelsen, hvorefter der holdes justeringssamtaler ved behov. Afsluttende vejledersamtale skal holdes i god tid inden slutningen ca. 1 måned før. Hovedvejlederen er også ansvarlig for karrierevejledning. For at sikre, at vejledningssamtalerne kan vikles i arbejdstiden kan vejleder booke tid dette i ambulatoriet - f.eks. anvendes de to sidste ambulatorietider vejledningssamtale. Udarbejdelse uddannelsesplan Ved introduktionssamtalen udarbejdes en uddannelsesplan sammen med vejlederen. Denne plan evalueres løbende. Det er vigtigt, at planen er konkret med beskrivelse delkompetencer. Underskrifter på delkompetencer i logbogen skal løbende fås hos kliniske vejledere. Ved problemer kan UKYL eller UAO altid kontaktes introduktionslægen eller vejledere. UAO skal altid have uddannelsesplanen efter introduktionssamtalen gennemsyn m.h.p. feedback og underskrift, og efter slutsamtalen skal referat slutsamtalen og logbogen endelig godkendelse og underskrift. UAO behøver ikke at få referat justeringerne i uddannelsesplanen gennemsyn med mindre, der er problemer eller spørgsmål. Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle læger med højere charge end en selv fungerer som kliniske vejledere. Kliniske vejledere kan og skal give direkte eller indirekte supervision i dagligdagen og skal også godkende/underskrive delkompetencer i logbogen. F.eks. skal en klinisk vejleder supervisere under et indgreb i skadestuen og i den forbindelse give vejledning omkring skadestuepatienten og give relevant feedback. Det er vigtigt, at denne vejledning og feedback gives i den konkrete situation, og at det bliver registreret i logbogen. Hovedvejlederens opgave er efterfølgende at holde de egentlige vejledersamta- 33