Ekstra vandnippel til hvalpe og netruse i reden kan reducere hvalpetabet i diegivningsperioden
|
|
- Hilmar Bjerre
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ekstra vandnippel til hvalpe og netruse i reden kan reducere hvalpetabet i diegivningsperioden Britt I.F. Henriksen, Jens Malmkvist, Steen H. Møller Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet britt.henriksen@anis.au.dk Ekstra hvalpevand og netruse i redekasser af krydsfiner kan reducere hvalpetabet i diegivnigsperioden og give flere WelFur-point. Ved delvis fravænning af kuld ved 6 uger er det vigtig med vand i begge reder for at opnå god effekt af hvalpevand. Halm giver lavere hvalpetab end easystrø complete tidligt i hvalpeperioden. Indledning Standardiserede forsøg har givet ny viden om potentielle produkter og managementredskaber, som kan give bedre hvalpeoverlevelse og dyrevelfærd. I kommerciel produktion vil en avler typisk gøre mere for at hjælpe store kuld, tynde tæver eller kuld med ikke-trivelige eller små hvalpe, end man gør, når man tester enkelte pasningsrutiner på forsøgsfarmene. Avleren vil på den måde kunne reducere risici for produktionstab og dårlig velfærd. Farmafprøvning kan bruges til at se, hvilke produkter og managementredskaber der har stor nok effekt til at kunne genfindes under varierende managementforhold. I projektet Management til forbedret hvalpeoverlevelse, dyrevelfærd og effektivitet i dansk minkproduktion ( ) (Malmkvist, 2014) er forskellige produkter og managementredskaber testet og afprøvet på private farme over 2 år. I denne artikel præsenteres resultater fra farmafprøvning i Easy-strø-produkterne, som er testet i projektet, er udviklet som et supplement og/eller et alternativ til halm som strøelse og redemateriale (Easy-AgriCare/tidligere Dansk Dyrestimuli A/S). Materialet er trykbehandlet og skulle have god isoleringsevne og absorptionsevne og ikke indeholde skadelige bakterier eller svampesporer. Afprøvning af forskellige typer redemateriale viste ingen forskel med hensyn til tidlig hvalpedødelighed (Malmkvist, 2015). Der var derimod højere og mere lukkede reder (højere karakter for redens omfang) både før og efter fødsel med halm som redemateriale sammenlignet med easy-strø++. Lav temperatur i reden, sammen med højt stressniveau og høj huldkarakter, har vist sig at give større risiko for høj hvalpedødelighed (Malmkvist, 2015). En meget åben rede kan derfor forventes at være negativt for nyfødte hvalpe. God sammenhængskraft i reden vil øge muligheden for en lukket rede. Easy-strø complete er en videreudvikling af easy-strø og easy-strø++, som blev afprøvet på private farme i 2016, og har iblandet bl.a. halmstrå for at øge produktets strukturmæssige egenskaber og sammenhængskraft. Vi ville derfor undersøge, i hvilken udstrækning easy-strø complete kan udgøre redemateriale alene. Ved afprøvningen i 2016 blev der også peget på, at redekassens type muligvis kan påvirke redebygningen og hvalpenes overlevelse. Redekasser af krydsfiner eller plast kan blive meget fugtige, da vanddamp fra tæven kan kondensere på redekassens kolde overflader. En netruse kan
2 bidrage til ventilation og højere reder og vil hindre minkhvalpene i at blive afkølet af at ligge direkte ind imod redekassevæggen. Redekasser med og uden netruse blev derfor også inkluderet i afprøvningen i Formålet var at undersøge, i hvilken udstrækning en netruse kan afhjælpe udfordringerne med redekasser af hårdt krydsfiner, og ikke mindst om der er vekselvirkninger med typen af strøelse. Minkhvalpe begynder gradvist at æde fast føde, fra de er cirka 4 uger gamle. På samme tid har de stort behov for væske. Tidligere forsøg har vist positive effekter af at give hvalpe tilgang til ekstra vand ud over den almindelige drikkenippel for enden af buret i forhold til mindre spytslik fra tævens mundvig, færre sår og større tilvækst (Brink et al., 2004; Clausen, 2014; Hansen et al., 2015; Jespersen et al., 2013; Malmkvist et el., 2016; Møller 1991). Placeringen af det ekstra hvalpevand er vigtig. Et hovedresultat fra de standardiserede forsøg i projektet var, at minkhvalpe kan drikke op til 11 dage tidligere, når de tilbydes vand tæt på redekassen (prototype af drikkenippel fra Hedensted Gruppen A/S udviklet i i projektet). På forsøgsfarmen gav hvalpevand en bedre sundhed i form af færre tynde, flyttede eller døde tæver samt mindre forekomst af sår hos hunhvalpene i forsøget. Farmafprøvningen i 2016 tydede også på, at der er positive effekter af ekstra hvalpevand uden at kunne genfinde helt de samme effekter. Delvis fravænning af hvalpe fra store kuld ved 6 uger, som blev anvendt på en af gårdene i 2016, kan have betydning for effekten af drikkevand. Vi har derfor undersøgt samspillet mellem delvis fravænning af kuld ved 6 uger fra bure med ekstra hvalpevand til bure uden. Vi har undersøgt antagelserne: 1) Easy-strø complete giver lavere hvalpetab end halm som strøelse. 2) Netruse giver lavere hvalpetab i reder i krydsfinerkasser end i finerkasser uden netruse. 3) Der er lavere dødelighed og færre sår og skader hos kuld med tilgang til ekstra drikkevand i form af hvalpenippel placeret i buret ved redekassehullet. 4) En hvalpedrikkenippel reducerer forekomst af sår og skader og giver lavere dødelighed i en grad, så man ikke får nogen effekt af delvis fravænning af kuld på mindst seks hvalpe ved 6 uger til bure uden hvalpevand. Materiale og metode To private minkfarme var involveret i afprøvningen i På hver farm var der fire behandlinger (1. easy-strø complete (Easy-AgriCare), 2. netruse, 3. hvalpevand (drikkenippel fra Hedensted Gruppen A/S) og 4. delvis fravænning af kuld over fem hvalpe ved 6 uger) samt en kontrolgruppe (Figur 1). Behandling 1 og 2 undersøges i forhold til perioden fra fødsel til dag 28, mens behandling 3 og 4 undersøges fra dag 28 til fravænning. Der var i alt kuld med i forsøget, jævnt fordelt mellem de to farme, kontrolhold og de fire behandlinger. Halvdelen af kontrol- og easy-strø complete-holdene havde netruse, og halvdelen af kontrol- og ekstra hvalpevand-holdene blev delvist fravænnet ved 6 uger, hvis der var seks eller flere hvalpe i kuldet.
3 Kontrol easy-strø complet Netruse Hvalpevand Delvis fravænning (ved 6 uger store kuld) Fokus fødsel til dag 28 Fokus dag 28 til fravænning Figur 1. Forsøgsdesign ved afprøvning af produkter og management for bedre hvalpeoverlevelse, dyrevelfærd og effektivitet på to minkfarme i Dataindsamling Der blev indsamlet en række data, både som farmen selv noterede på kort ved de enkelte bure, og som projektgruppen selv samlede ved besøg på farmen. Farmdata Der blev indsamlet data om: 1. Tævens alder. 2. Fødedato og antal hvalpe ved fødsel (levende og døde) ved 7 dage, 28 dage og ved fravænning. 3. Antal flyttede og tilkomne hvalpe fra fødsel til fravænning. 4. Hændelser som døde tæver, behandling med mere. 5. Andet relevant management (kulddeling, hvalpevand og andet uden for forsøgsbehandlingen). WelFur I tillæg blev der lavet WelFur-registreringer på cirka 300 dyr per farm i 49 dage, hvor stereotypi, sår og skader hos tæve og de hvalpe, vi kunne se uden at åbne redekasselåget, og tævens huld blev registreret. Vejehold Der var også et vejehold på 56 kuld per gård, ligeligt fordelt på forsøgsholdene. Vægt af tæve og hvalpekuld (ved tæven og/eller delt) blev registreret ved 28 og 49 dage. Ved 49 dage blev sår og skader hos tæve og hvalpe registreret, både på WelFur-måde og ved håndteringen i forbindelse med vejning. Redevurdering Rederne blev bedømt ud fra redens placering (i redekasse, ude i buret eller begge dele) og omfang (højde og tykkelse, modificeret udgave af Malmkvist & Palmes (2008) originale fem kategorier). Alle reder blev vurderet inden for den samme uge og med 2 ugers mellemrum før og efter fødsel. Rederne blev ikke vurderet, hvis tæven havde født på dagen, dagen forinden, var blevet flyttet eller var død. Behandling af data Effekten af de fire behandlinger på hvalpetab, sår og skader blev analyseret ved general mixed model i R.
4 Resultaterne er præsenteret som odds ratio (OR). Odds angiver forholdet mellem sandsynligheden for, at noget sker (dyret har et sår), og sandsynligheden for, at det ikke sker (dyret har ingen sår). Odds ratio angiver forholdet mellem to odds. For eksempel kan man sammenligne oddsene for sår ved en type redemateriale med en anden type redemateriale. Hvis OR=1, er der ingen forskel i oddsene mellem de to typer redemateriale, mens en OR over eller under 1 betyder, at der er en forskel i oddsene for sår mellem de to typer redemateriale. Der var taget højde for kuldstørrelse ved dag 28 ved analyse af effekter på forekomsten af sår og skader. Effekten af behandlingerne på dyrenes tilvækst blev analyseret ved lineær regression i R, og effekten af easy-strø complete og redeindsats på redens omfang blev analyseret i SAS. Resultater Easy-strø complete I reder med netruse var der signifikant højere odds for tidlig hvalpetab (dag 1 til dag 28) med easy-strø complete som redemateriale sammenlignet med halm (Figur 2). På den ene af farmene var dette også tilfældet i reder både med og uden netruse, men kun hos unge tæver (P<0,05, OR=1,34). På den anden farm var der højere tidligt hvalpetab, uafhængig af ruse og tævens alder, med easy-strø complete i forhold til halm som redemateriale (P=0,06, OR=1,26), men dog ikke signifikant. Alle tæver byggede rede i redekassen uanset type af redemateriale. Der var højere og mere lukkede reder (højere redekarakter for redens omfang) før fødsel med halm sammenlignet med easy-strø complete som redemateriale inden fødsel (P<0,0001), mens der ingen forskel var efter fødsel. Sidst i perioden blev easy-strø++ brugt i stedet for easy-strø complete. Fra dag 28 til fravænning var der lavere hvalpetab med easy-strø i reden på den ene af farmene (P<0,05, OR=0,57). Der var ingen effekt på tilvækst hos hvalpe eller vægttab hos tæverne. Netruse En af de to farme havde problemer med kondens i redekasserne uden netruse og skiftede til nyt redemateriale i alle forsøgshold. Der var ingen effekt af netruse på tidligt hvalpetab på denne farm, men signifikant lavere odds for sår og skader ved 7 uger (Figur 3). På den anden farm var der lavere odds for hvalpetab fra dag 1 til 28 med netruse sammen med halm i reden sammenlignet med uden netruse (Figur 4). Der var derimod modsat effekt med højere dødelighed med easy-strø complete som strøelse sammenlignet med halm sammen med netruse (OR=1,53). Der var ingen signifikant effekt af netruse på redens omfang, hverken før eller efter fødsel. Der var ingen signifikant effekt på tilvækst hos hvalpe eller vægttab hos tæver.
5 14 Tidligt hvalpetab i reder med netruse 12 Hvalpetab (% hvalpe) Halm Easy-strø complete Figur 2. Procent hvalpe døde mellem dag 1 og dag 28 (tidligt hvalpetab) i reder med netruse med easy-strø complete som redemateriale sammenlignet med halm. Der var signifikant forskel (P<0,05) med 1,51 gange højere odds for tab af hvalpe med easy-strø complete i reden end med halm. 8 Sår og skader hos hvalpe, farm 1 % hvalpe med sår og skader Uden netruse Med netruse Figur 3. Procent hvalpe med sår og skader ved 7 uger, ved farm 1, i reder med eller uden netruse. Der var signifikant forskel (P<0,005) med 0,53 gange lavere odds med netruse (OR=0,53).
6 14 Tidligt hvalpetab, farm 2 med halm 12 Hvalpetab (% hvalpe) Uden netruse Med netruse Figur 4. Procent hvalpe døde mellem dag 1 og dag 28 (tidligt hvalpetab) i reder med halm, ved farm 2, med eller uden netruse. Der var signifikant forskel (P<0,0001) med 0,59 gange lavere odds for hvalpetab, sammenlignet med uden netruse (OR=0,59). Hvalpevand Der var generelt lavere odds for hvalpetab mellem dag 28 til fravænning ved kuld med flere end fem hvalpe ved ekstra hvalpevand (P<0,05, OR=0,62). Der var højere odds for sår og skader ved 7 uger hos kuld med flere end fem hvalpe (P<0,05), og dette var mest tydeligt ved tilgang til vand. På farm 2 var der en vekselvirkning mellem hvalpevand og delvis fravænning på sår og skader med højere odds for sår og skader hos hvalpe ved kulddeling dér, hvor der var hvalpevand, end dér, hvor der ikke var hvalpevand (Figur 5). Der var en vekselvirkning mellem effekt af vand og delvis fravænning på tævens vægttab med signifikant højere vægttab hos tæver i gruppen med hvalpevand, men kun i holdet, der ikke blev delvist fravænnet (P<0,05). Der var ingen effekt af ekstra hvalpevand på tilvækst hos hvalpe.
7 Sår og skader ved delvist fravænnede kuld, farm 2 % hvalpe med sår og skader Ingen hvalpevand Ekstra hvalpevand Figur 5. Procent hvalpe med sår og skader ved 7 uger per rede ved delvist fravænnede kuld, ved farm 2, i kuld, der inden fravænning har haft tilgang til ekstra hvalpevand eller ej. Der var signifikant forskel (P<0,001) med højere odds for sår og skader ved kulddeling dér, hvor der var hvalpevand, end dér, hvor der ikke var hvalpevand (OR=1,79). Delvis fravænning Der var ingen signifikante effekter ud over den nævnte vekselvirkning mellem hvalpevand og delvis fravænning på antal sår og skader og tævens vægtreduktion. Diskussion Resultaterne fra farmafprøvningen tyder på, at det tidligt i hvalpeperioden er bedre med halm end easystrø complete i reder med krydsfiner, og særligt i kombination med netruse. Måske har det en sammenhæng med højere og mere lukkede reder inden fødsel, men det er svært at konkludere ud fra resultaterne. Alle tæver byggede rede i redekassen, uanset netruse og type af redemateriale, og der var ingen forskel i redevurderingen efter fødsel. Sidst i perioden, inden fravænning, så der derimod ud til at være positiv effekt af easy-strø complete med lavere hvalpetab. Tidligere undersøgelser har vist, at easystrø complete giver lavere fugtighed. Måske giver easy-strø complete et bedre miljø i reden for større hvalpe. Resultatet kan også have en sammenhæng med, at der er færre hvalpe tilbage i reder med easystrø sidst i perioden. Netruse sammen med halm i reden ser ud til at have en positiv virkning i form af lavere risiko både for tidligt hvalpetab og for sår, skader og hvalpetab senere i hvalpeperioden. Der var modsat effekt af netruse sammen med easy-strø complete i reden. Denne vekselvirkning kommer af en negativ virkning af easy-strø complete på tidlig dødelighed. En af de to farme havde problemer med kondens i redekasserne og skiftede til nyt redemateriale i alle forsøgshold. Dette kan være årsag til, at vi ikke ser nogen effekter af netruse på tidlig hvalpetab på denne farm.
8 Vi kunne ikke eftervise tidligere effekter af hvalpevand på hvalpenes vægt eller forekomsten af sår og skader på de udvalgte forsøgsgårde. Farmafprøvningen i 2016 viste lavere hvalpetab hos unge tæver i bure med hvalpevand både før og efter dag 28. Vi kunne ikke genfinde dette i 2017, muligvis fordi det kun var én farm, som både havde unge og gamle tæver. Det var derimod generelt positivt med hvalpevand for kuld med flere end fem hvalpe på hvalpeoverlevelsen sidst i perioden. Dette stemmer godt overens med tidligere resultater. Delvis fravænning af kuld med flere end fem hvalpe ved 6 uger påvirkede effekten af hvalpevand med flere sår og skader ved kulddeling dér, hvor der var hvalpevand, end dér, hvor der ikke var hvalpevand. I tillæg var der flere sår og skader ved kuld med flere end fem hvalpe, og effekten var ekstra tydelig med hvalpevand. Lavere hvalpetab i bure med hvalpevand vil også give flere hvalpe, hvilket er en velkendt risikofaktor for sår og skader og baggrunden for, at man deler store kuld. Kuldstørrelsen er derimod med i analysen af data. Dette kan derfor være et resultat af, at hvalpe, som var vokset op med ekstra hvalpevand uden for reden, blev flyttet til et bur uden hvalpevand; noget, som måske kan være en større belastning, fordi hvalpevandet mistes. Betydning for WelFur-score Et redemateriale, som hjælper tæven til at bygge en god rede, vil være positivt i en WelFur-vurdering af kriteriet Temperaturmæssig komfort, som er en del af princippet God indhusning. Resultaterne tyder på, at halm vil kunne give en højere WelFur-score end easy-strø complete, da de bedre kan bygge en lukket rede. Adgang til redemateriale, både halm og easy-strø complete, tæller også positivt som berigelse for minkene. En netruse er generelt positivt i en WelFur-vurdering, fordi den bidrager til højere velfærdspoint i kriteriet Temperaturmæssig komfort. Det gælder også for ekstra vand til hvalpene nær redekassen, som vil give flere velfærdspoint for kriteriet Fravær af længerevarende tørst. I projektet kunne både hvalpevand og netruse påvirke forekomsten af sår og skader og antal tabte hvalpe. Færre sår og skader vil give flere velfærdspoint til kriteriet Fravær af skader. En reduktion i antal døde hvalpe vil give flere velfærdspoint for kriteriet Fravær af sygdom, idet lavere hvalpetab vil resultere i lavere dødelighed registreret for perioden. Delvis fravænning af store kuld ved 6 uger vil give færre velfærdspoint for kriteriet Udfoldelse af social adfærd, som er en del af princippet Passende adfærd, hvor lang afstand mellem tæve og hvalpe efter fravænning er bedre end kort, og fravænning ved 8 uger er bedre end tidligere fravænning. Dette vil eventuelt kunne opvejes ved færre sår og skader og/eller lavere dødelighed. Konklusion 1) Easy-strø complete giver ikke lavere hvalpetab end halm som strøelse tidligt i hvalpeperioden, men giver højere hvalpetab.
9 2) I krydsfinerkasser giver netruse lavere hvalpetab, både tidligt og sent i hvalpeperioden. 3) Der er lavere hvalpetab hos kuld med ekstra drikkevand placeret i buret ved redekassehullet fra uge 28 til fravænning. 4) Delvis fravænning af kuld med flere end fem hvalpe ved 6 uger påvirker effekten af hvalpevand, idet hvalpe fra kuld med hvalpevand bliver flyttet til bure uden hvalpevand. Anerkendelse Projektet har modtaget økonomiske midler fra Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP), NaturErhvervstyrelsen. Vi vil gerne takke de to avlere for at lade os gennemføre et forsøg i deres besætning i en af de travleste perioder på farmene. Tak til avlere og medarbejdere for en stor indsats i forbindelse med forsøgsopsætningen og dataregistreringer. Derudover vil vi gerne takke alle de personer fra projektgruppen, som har deltaget i dataindsamlingen og indtastning, Kopenhagen Fur og Aarhus Universitet. Supplerende litteratur Brink, A. L., Jeppesen, L. L., & Heller, K. E. (2004). Behaviour in suckling mink kits under farm conditions: effects of accessibility of drinking water. Applied Animal Behaviour Science, 89(1 2), doi: Clausen, T.N. & Larsen, P.F., Effekt af ekstra vand i dieperioden. Faglig Årsberetning 2013, Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Danmark. Hansen, S.W. Schou, T.M. Møller, S.H. Bouyssie, P. & Malmkvist, J Sårskorper kan forekomme, når hvalpene er 6-7 uger gamle uden forudgående åbne sår. I S.H. Møller & J. Malmkvist (eds) Temadag om aktuel minkforskning. DCA rapport nr. 66. September Jespersen, A., Hammer, A.S., Agger, J.F. & Jensen, H.E., Effekten af vandtildeling i redekassen på forekomsten af sår og dødeligheden hos farmmink (Neovison vison). Faglig Årsberetning 2013, Kopenhagen Forskning, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N, Denmark Malmkvist, J., Kan vi få flere hvalpe til at overleve? Temadag om aktuel minkforskning: DCA Nationalt center for fødevarer og landbrug, 45,6-12. Malmkvist, J., Hvordan får vi flere minkhvalpe til at overleve? Temadag om aktuel minkforskning: DCA Nationalt center for fødevarer og landbrug, 66,13-22.
10 Malmkvist, J. og Palme, P., Periparturient nest building: Implications for parturition, kit survival, maternal stress and behaviour in farmed mink (Mustela vison). Applied Animal Behaviour Science 114: Malmkvist, J., Schou, T., Møller, S. & Hansen, S.W., Mink behaviour, reproduction and welfare is influenced by nest box material and access to additional drinking nipples in the maternity unit. In: Proceedings of the XI th International Scientific Congress in Fur Animal production. Scientifur 40(3/4): Møller, S Drinking behaviour of mink in relation to watering system and water temperature. NJF seminar no Drinking water for farm animals. Uppsala, Sweden. March 6-7. pp. 12.
Steen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Positive forsøgseffekter af ekstra hvalpevand og rigeligt med foder til minktæver efter fødsel ses også i praksis, men der er forskel på forsøg og praksis Steen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut
Læs mereFodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber
Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Christina Dahlin, cand.scient i Husdyrvidenskab Specialeprojekt Hovedvejleder: Anne Sofie
Læs mereFlytningstidspunkt for drægtige tæver
PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale for forbedring Redemateriale og tævens redebygning hvad er bedst? Det optimale tidspunkt for flytning af drægtige tæver WEL-mink forskning, afprøvning og
Læs mereMinks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITY Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet Mink skal have permanent adgang til halm Bekendtgørelse 1553 20 Minks miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse.
Læs mereOptimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen
AARHUS UNIVERSITY Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet - Foulum PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Justitsministeriet Vedrørende spm. 369-374 fra Fødevareudvalget Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereDisposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg
Disposition Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg WelFur - sætter tal på dyrevelfærd og omsætter forskning til praktisk værktøj Systematisk måling
Læs mere11. Beskrivelse af ansøger
11. Beskrivelse af ansøger CV for ansøger Seniorforsker, PhD Jens Malmkvist se http://pure.au.dk/portal/da/persons/id(f0d53a3e-1749-42b4-8cfc-2c09864d0b3e).html 12. Status for projektet, hvis der er tale
Læs mereHvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen
Hvalpedød i dieperioden Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen Dødsårsager fra fødsel til 1. august Døde hvalpe i % af total fødte hvalpe Percent of borne kits 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10
Læs mereVELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID
VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID LIGE NU Vejehold? Fokus på hannernes huld og humør! Fokus på styring af tævernes vægttab Vores lille dropbox-program EKSEMPEL - HANKURVE EKSEMPEL
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereDYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME
DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske
Læs merePelsdyrungdom Hvalpens første 10 dage
Pelsdyrungdom 2018 Hvalpens første 10 dage Hvalpens første 10 dage Det er vigtigt at tæven har den rigtige huld ved fødsel Fodring i drægtigheden er vigtig for at fødsler forløber let Dilemmaet mellem
Læs mereForsøg med ENERGY WATER til mink.
NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter
Læs mereFodring i hvalpeperioden
Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede
Læs mereHvilken temperatur foretrækker mink ved fødslen?
Hvilken temperatur foretrækker mink ved fødslen? Toke M. Schou, Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet E-mail: tokem.schou@anis.au.dk Vi undersøgte, om temperaturen påvirker mink
Læs mereLVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015
LVK årsmøde Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 VELKOMST Præsentation af LVK MINK s hjemmeside med sygdoms leksikon og illustrative videoer - ved dyrlæge Peder Elbek, LVK Året 2014 - Hvor
Læs mereTemperament hos mink målt i praksis
Temperament hos mink målt i praksis Steen H. Møller & Steffen W. Hansen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Blichers Allé 20, Postboks
Læs mereAnsøgning om tilskud i 2009 fra Pelsdyrafgiftsfonden
Ansøgning om tilskud i 2009 fra Pelsdyrafgiftsfonden 1. Samarbejdsaftale mellem PFC og KU 2. Projektets hovedformål Det er projektets formål at udbygge og formalisere samarbejdet om adfærdsstudier af dansk
Læs mereTEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING
TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG JENS MALMKVIST (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 066 SEPTEMBER 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereKan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse
Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning
Læs mereErhvervsøkonomiske konsekvenser vedr. forbud mod gruppeindhusning af mink Hansen, Henning Otte
university of copenhagen Københavns Universitet Erhvervsøkonomiske konsekvenser vedr. forbud mod gruppeindhusning af mink Hansen, Henning Otte Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereHuldstyring i praksis
Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en
Læs mereHuldstyrring økonomisk gevinst
Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team 01.11.2016 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere
Læs mereHvad data viser om fodring op til fødsel
Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereHåndtering af sår 2015
Håndtering af sår 2015 LVK Årsmøde 2015 Af Karin Mundbjerg Baggrund Ny viden Ny sårsygdom Nyt om sårheling I behandler mange sår Hvad er det optimale? Fur animal epidemic necrotic pyoderma Ansigts- og
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereTEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING
TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG STEFFEN W. HANSEN (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 045 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Læs mereMethioninindholdet i et lavproteinfoder påvirker forekomsten af fedtlever hos mink Matthiesen, Connie Frank; Tauson, Anne-Helene
university of copenhagen Københavns Universitet Methioninindholdet i et lavproteinfoder påvirker forekomsten af fedtlever hos mink Matthiesen, Connie Frank; Tauson, Anne-Helene Published in: Temadag om
Læs mereAnvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet
Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen
Læs mereIntern rapport. Forskning for fremtidens minkavl. Bente Krogh Hansen (red.)
Intern rapport Forskning for fremtidens minkavl Bente Krogh Hansen (red.) Nr. 227 September 2005 Intern rapport nr. 227 September 2005 Forskning for fremtidens minkavl Temamøde den 22. september 2005,
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)
Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke
Læs mereMÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER
MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer
Læs mereVeterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse
Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche
Læs mereMange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere
1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet
Læs mereEr der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereVedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd Hermed
Læs mereEr der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed?
Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed? Maria Fredberg 1,2,3, Peer Berg 2 og Bente Krogh Hansen 2 1 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter 2 Afd. for Genetik
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereAnmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen.
Justitsministeriet Bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 424-428 om minks velfærd fra Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereLopper. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting
Lopper Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper på minkfarme 1. Hvilke lopper finder man på mink? 2. Hvorledes påvirker lopper mink? 3. Hvordan bekæmper man lopper? Loppeproblemerne skyldes egernloppen
Læs mereBoksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne
Læs mereHvad dør mink af? Et feltstudie
Hvad dør mink af? Et feltstudie LVK Årsmøde 2017 Baggrund LVK minkdyrlægerne Ved vi egentlig, hvad mink dør af? Eller er det noget, som vi tror, at vi ved? Som praktiserende dyrlæger laver vi obduktioner
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd & Veterinærmedicin /ANSG Sagsnr.: 2014-15-161-00003 Dato: maj 2014 Faglige, økonomiske og juridiske
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereUpdate på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin
Update på brok Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Brok = navlebule/navlehævelse Hvad skal vi nå? Betydning af brok
Læs mereFLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
Læs mereKALVES BEHOV FOR VAND
KALVES BEHOV FOR VAND Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver SAGRO & DLBR Slagtekalve Tlf: 2311 8618 Email: tja@sagro.dk Mogens Vestergaard Seniorforsker & Chefkonsulent AU & DLBR Slagtekalve
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereTemperament hos mink målt i praksis
Temperament hos mink målt i praksis Steen H. Møller & Steffen W. Hansen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Blichers Allé 20, Postboks
Læs mereLyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin
Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin af: Merete Studnitz, SEGES Økologi og Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening Lyngflis er et affaldsprodukt fra hedepleje, som kan anvendes som rode-
Læs mereGruppeindhusning er hverken godt for minken eller for minkproduktionen.
1 Gruppeindhusning er hverken godt for minken eller for minkproduktionen. Af Steffen W. Hansen & Steen H. Møller, Institut for husdyrbiologi og Sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet,
Læs mereOpsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer
Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer 2012 vfl.dk Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Høringssvar over delrapport om Avl af svin afgivet af arbejdsgruppen om avl af dyr Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 16. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereUDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug
Læs mereForekomst af MRSA i mink og miljø på danske minkgårde
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 22, 2019 Forekomst af MRSA i mink og miljø på danske minkgårde Fertner, Mette Ely; Jensen, Vibeke Frøkjær; Larsen, Gitte; Lindegaard, Mikkel; Hansen, Julie Elvekjær;
Læs mereTEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING
TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG JENS MALMKVIST (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 129 SEPTEMBER 2018 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Læs mereHøj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Læs mereÅrsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens
Test af Presuin fodringskonceptet til pattegrise Kan vi øge produktiviteten i både farestald og klimastald ved vådfodring af pattegrise? Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens Test af Presuin fodringskonceptet
Læs mereEffekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.
Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereLopper og flæskeklanner. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting
Lopper og flæskeklanner Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper på minkfarme 1. Hvilke lopper finder man på mink? 2. Hvorledes påvirker lopper mink? 3. Hvordan bekæmper man lopper? Loppeproblemerne
Læs merePattegrisedødelighed i DK
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,
Læs mereVedrørende udtalelse om hold af mink
Fødevarestyrelsen Vedrørende udtalelse om hold af mink DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 6. marts 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: 31119103
Læs mereSokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013
Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier
Læs mereFaktorer koblet til den tidlige hvalpedød
Faktorer koblet til den tidlige hvalpedød Anna Castella * & Jens Malmkvist ** * Aarhus Universitet, Biologisk Institut 8000 Aarhus C E-mail: casannasac@hotmail.com **Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereKun 20% virksomheds beskatning
Kun 3 timer til København Kun 20% virksomheds beskatning Gennemsnits høj og Lav temperatur PUBLISHED BY PROMOTE ICELAND Borgartun 35 105 Reykjavík Iceland Tel +354 511 4000 E-mail info@invest.is www.invest.is
Læs mereALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER
FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereTjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010
Tjek på farmen Kampagne 2010 Medlemsmøder, januar 2010 Dagsorden i dag Aktuel politisk status Præsentation af regeringens og erhvervets egne initiativer Faglig gennemgang af Tjeklisten 2010 - v/ Hans Henrik
Læs mereAmmekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Læs mereForsøg med Easy-Strø
Forsøg med Easy-Strø Afprøvning af Easy-Strø, træspåner og halm som strøelsesmateriale til slagtekyllinger Easy Strø Træspåner Halm November 2009 v/ Karen Margrethe Balle Sammendrag Formålet med dette
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereNotat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Vidensyntese om chinchillaers behov for plads. Med venlig hilsen. Klaus Horsted
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vidensyntese om chinchillaers behov for plads Hermed fremsendes vidensyntese om chinchillaers behov for plads i
Læs mereSamrådstale Det talte ord gælder Til brug ved samråd den 15. december 2005 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 179 Offentligt KONTOR FOR DYREVELFÆRD, KVALITET OG MARKEDSFØRING J.nr.: 2005-20-26-01012/SKL 06.12.2005 Samrådstale Det talte ord gælder
Læs mereLøse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Læs mereTEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING
TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEFFEN W. HANSEN OG BIRTHE M. DAMGAARD (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 010 SEPTEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Læs merePelsdyrbekendtgørelsen: Begreber og Forsøgsresultater i relation til velfærd hos mink
Pelsdyrbekendtgørelsen: Begreber og Forsøgsresultater i relation til velfærd hos mink Steffen W. Hansen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereOBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE
OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE Lena Rangstrup-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Juul Pedersen PROJEKTET Hvad?
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 61 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-151-0054 Dok.: CAG40415 Endelig
Læs mereKen Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Læs mereFravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereSygdom, velfærd og etik
Sygdom, velfærd og etik Mickey Gjerris FØI, SCIENCE, KU Oversigt Etikkens bidrag Hammer eller lygte Sygdom Årsager og virkninger Velfærd Hvornår har dyr det godt? Ideal og kompromis Hvad er vigtigt og
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereRISIKOBASERET UDPEGNING AF SOBESÆTNINGER MED DYREVELFÆRDSPROBLEMER
RISIKOBASERET UDPEGNING AF SOBESÆTNINGER MED DYREVELFÆRDSPROBLEMER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB VERSITET UNI PROJEKTGRUPPE Hans Houe KU-LIFE Tina Birk Jensen ViD-Fødevarestyrelsen Tine Rousing, Jan Tind
Læs mere