Huldstyring i praksis
|
|
- Victoria Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en nem parring samt at få født flest mulige livskraftige hvalpe. Mulighederne for at påvirke parringsperioden og avlsresultatet er store, da den arvelige del af minkens frugtbarhed kun er på ca. 10 procent. Vi ser da også, at huldstyring fra pelsning til fødsel kan resultere i store udslag fra et år til et andet. Det forudsættes i det følgende at foderet tilgodeser minkens behov. Desuden diskuteres kun hvordan minktævernes huld bør påvirkes for at få født flest mulige livskraftige hvalpe, ikke hannernes bidrag i form af huldets påvirkning på deres parringsvillighed og antal golde tæver. I det følgende beskrives hvordan ny viden har påvirket de praktiske anbefalinger vedrørende huldstyring fra pelsning til fødsel, fra 2004 til i dag, med det formål at få et godt avlsresultat. Det ses, at anbefalingerne bliver justeret som følge af nytilkommet viden. Der afsluttes med et forslag til anbefaling vedrørende den kommende avlssæson. Huldstyring fra pelsning til fødsel Minkene er blevet større de seneste år. Med en gennemsnitlig årlig øgning i kropsvægten på ca. 40 gram for tævernes vedkommende, har det resulteret i at tævernes pelsningsvægt er forøget med gram, således at en gennemsnitstæve i dag vejer 1400 til 1600 gram afhængig af farvetype, mod tidligere omkring 1000 gram. Dyrene er desuden blevet roligere og foderet udnyttes bedre. Disse forandringer skal fodermesteren tage højde for, når det ønskes, at tæverne skal bringes i et ønskværdigt huld i løbet af vinteren og drægtigheden. I mange år har vi slanket minktæverne fra pelsning i november til først i januar. Holdes huldet derefter nogenlunde konstant til 5 6 dage før parring, hvorefter der fodres efter ædelyst indtil dyrene selv siger stop, har det haft en positiv indflydelse på parringsforløbet og avlsresultatet. Undersøgelser og efterfølgende afprøvning i praksis har imidlertid vist, at det ikke er nødvendigt at slanke tæverne så hurtigt. En moderat slankning indtil i slutningen af januar, hvor der ikke fokuseres så meget på det enkelte dyr, efterfulgt af en mere systematisk, individuel huldvurdering og slankning indtil ca. 10 dage før parring, kan imidlertid give lige så gode resultater og så er det mindre arbejdskrævende, da tæverne kun i en kortere periode skal vurderes individuelt. Tæverne bør ca.10 dage før parring være i et huld, så det er forsvarligt at reducere huldet markant i 4 dage, efterfulgt af fodring efter ædelyst indtil lidt ind i første parringsrunde. En huldvurdering efter en tre-skala, for tynd, ønskværdig og for fed ser ud til at være tilstrækkeligt til at give en god effekt. To forskelligt farvede tøjklemmer, farvede registreringstavler eller en drejning af avlskortene hos de to slags uønskede huld, gør det nemt at få overblik over farmens huldstatus samt til hjælp ved udfodringen.
2 2004 anbefaling Artiklen, "Flere hvalpe og bedre diegivning ved at fodre efter ædelyst i drægtigheden" i Dansk Pelsdyravl, marts 2004, forsøgte at opsummere den viden vi havde på det tidspunkt, rettet mod praktisk brug på farmen. Se desuden figur 1,kommentar: bemærk hvordan den såkaldte gode kurve afveg fra den normale. I det følgende citeres fra artiklen: Fodring i drægtighedsperioden ---- resultater fra Farmpanel ved Sole Minkfoder, Dansk Pelsdyravl marts I opgørelsen indgik brune mink fra 62 til 99 farme i årene 1994 til Den fjerdedel med de højeste kuldstørrelser fik hvert år ca. 1. hvalp mere end den fjerdedel med de laveste kuldstørrelser. Farme med et højt hvalperesultat havde en markant højere foderoptagelse omkring 1. marts. Desuden fik de mere foder igennem tæverne i perioden 20. marts til 10. april. Merforbruget varierede fra 3,2 til 7,4 % i gennemsnit pr. år Tæver, der senere viser sig at få store kuld, har behov for mere foder i drægtigheden end tæver med små kuld eller golde tæver. For at dække alle tævers behov, bør der fodres efter ædelyst. Fodres for svagt reduceres kuldstørrelsen og goldprocenten stiger. En måde at fodre efter ædelyst er ved at fordele foderet to gange dagligt. Jeg mener, at vi bør give tæverne lidt længere tomgangstid midt i april, hvis vi skal have tæverne til at æde tilstrækkelig med foder i starten såvel som i slutningen af drægtigheden. I slutningen, hvor størstedelen af fosterudviklingen og mælkekirtelvæksten foregår. Mit bud er at farme, der anvender lys, giver tæverne 4 til 6 timers tomgangstid fra 6 8 april, mens øvrige kan vente et par dage. Målet er at undgå at ædelysten falder markant april De bør ikke komme ret meget under behovet på ca. 200 Kcal pr. tæve pr dag. En måde at styre det på er at skrabe af ved de tæver, der har foder om morgenen og give det til dem der er tomme, om nødvendigt supplere med friskt foder og så sørge for dagens udfodring først på eftermiddagen. Det ser ud til, at tæver fodret efter ædelyst i drægtigheden, frem for restriktivt, er bedre til at passe deres hvalpe, idet de har haft færre døde hvalpe i løbet af maj. Desuden er hvalpene tungere i slutningen af maj. Dette fortæller os, at mælkeproduktion har været bedre hos disse tæver. Endelig er der undersøgelser, der peger i retning af at restriktiv fodring i drægtigheden afkorter diegivningsperioden. Tævernes kapacitet for mælkeproduktion i begyndelsen af diegivningen, målt som mængden af mælkekirtelvæv var upåvirket af fodringen under drægtighed, men tæver fodret svagt i april havde markant mindre kirtelvæv, 25 % mindre, 42 dage efter fødslen, end de tæver der blev fodret efter ædelyst. Mens tæver fodret restriktiv i drægtigheden tilsyneladende var ved at nedtrappe mælkeproduktionen, opretholdt tæver fodret efter ædelyst stadig fuld produktion 42 dage efter fødslen.
3 Foderkurver for avlstæver Kcal / dyr / dag normal god 0 1. Jan. 1. Febr. 1. Mar. 1. Apr. 1. maj Figur 1. Den gode foderkurve er medvirkende til at sikre et godt avlsresultat samt en god diegivningsperiode. Dansk Pelsdyravl marts anbefaling I 2004 blev det nyudviklede individuel fodring anvendt til at se hvor meget minktæverne ville have tildelt af foder i drægtigheden, hvis de selv fik lov til at bestemme. Resultatet blev blandt andet offentliggjort i Dansk Pelsdyravl, marts 2005 i artiklen "Fodringens indflydelse på avlsresultatet og tidlig hvalpedød." Artiklen forsøger desuden at inddrage den tilgængelige, praktisk rettede viden på dette tidspunkt. I det følgende citeres fra artiklen: Figur 2. Gennemsnitlig foderoptagelse pr dyr pr dag samt standardafvigelse hos tæver, der senere blev registreret som golde henholdsvis fik hvalpe gram golde fødende
4 En farm med 2500 minktæver anvendte individuel fodring i drægtigheden og diegivningen sidste år. Se figur 2. Den praktiserede fodermåde må have tilgodeset de fleste tævers behov, da avlsresultatet lå på 6,8 hvalp pr parret Wildminktæve, 6,5 hos Mahogany, 5,3 hos Standard og der var ikke nævneværdige problemer omkring fødslen. Læg mærke til det øgede foderbehov når æggene sætter sig fast i slutningen af marts og i den tidlige drægtighed. Det er det behov vi skal dække for at sikre et højt hvalperesultat. Jeg tror ikke, vi skal lægge så meget i toppenes højde samt det lavere foderbehov omkring 1. april, da de kan være resultater af de daglige justeringer. Det lavere behov for energi i sidste halvdel af drægtigheden modsvares af, at tæven bliver mindre aktiv og dermed bruger mindre energi på at bevæge sig. En alt for restriktiv fodring i drægtigheden er imod minkens natur og strider mod behovet for energi til udviklingen af foster og mælkekirtler sidst i drægtigheden og det er set, at det kan bevirke en afkortning af diegivningsperioden På den anden side har det hos andre dyr vist sig, at en alt for kraftig fodring og dermed opfedning, ligeledes har resulteret i en reduktion i mængden af mælkekirtelvæv. Desuden er der set svagt fødte afkom og dermed større dødelighed. Hos mink ser vi også et større hvalpetab hos nogle af de store tæver og tævernes vægt øges år for år. Mon ikke en medvirkende årsag er, at disse tæver er blevet for fede som følge af en alt for kraftig fodring i drægtigheden? Jeg vil foreslå, at tomgangstiden forlænges fra 10. april, så tæverne vægt kun øges svagt i den resterende del af drægtigheden. Ny information og viden i 2004 og 2005 I 2004 og 2005 blev der foretaget landsdækkende spørgeskemaundersøgelser vedrørende forekomsten af tidlig hvalpedød hos minken. Fænomenet har været kendt længe, men det så ud som om det var et stigende problem på nogle farme. Undersøgelsen kunne bekræfte dette og det blev konstateret at i gennemsnit godt 3 procent af tæverne i 2004 mistede hele kuldet indenfor de første få dage efter fødsel. I tilknytning til spørgeskemaundersøgelsen i 2005 blev obduceret hvalpe og tæver fra kuld med tidlig hvalpedød. Kun tæver uden synlige ydre tegn på fødselsvanskeligheder blev obduceret, alligevel fandt man forholdsvis mange tæver, der havde havde haft vanskeligheder ved fødslen. Konklusionen på undersøgelsen var, at flere af tæverne havde haft en lang/besværlig fødsel og dette havde påvirket hvalpene direkte gennem nedsat vitalitet som følge af bl.a. iltmangel og indirekte ved at påvirke tæven. En tæve, der har haft en besværlig og langstrakt fødsel må formodes at yde mindre yngelpleje umiddelbart efter fødsel. I 2005 blev der ved hjælp af individuel fodring set, at der er en positiv sammenhæng mellem tævernes vægt i november og den fodermængde de beder om i drægtigheden. Tunge tæver vil således æde mere i drægtigheden end lette tæver, hvis de får lov til det. Feltundersøgelse i 2006 vedrørende huldets indflydelse på tidlig hvalpedød og antallet af livskraftige hvalpe Praktiske observationer og undersøgelser har vist, at tævernes huld kan være en medvirkende årsag til besværlige fødsler og derved forringe hvalpenes chance for overlevelse. Desuden er der vist en god sammenhæng mellem dyrenes fedtprocent og deres huld. Dette har blandt an-
5 det resulteret i en større praktisk undersøgelse tidligere i år, hvor der blev set på sammenhængen mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel. Formålet med denne feltundersøgelse var at undersøge sammenhængen mellem tidlig hvalpedød og tævernes huld og foderforbrug i perioden fra januar til fødsel. 12 farme indgik i undersøgelsen med i alt års tæver, som var fordelt mellem wildmink, pearl og hvide. Tævernes huld blev vurderet på en 5 skala, med 5 som fedest, 1 som tyndest og 3 som det ønskværdige huld. Dyrene blev vurderet en gang i hver af perioderne, januar, februar, marts og som højdrægtige tæver april. Derudover blev nogle tæver også vurderet umiddelbart efter fødsel. Døde hvalpe blev så vidt muligt opgjort indenfor de tre første levedøgn. Fodertildelingen blev registreret vha. individuel fodring og inddelt i to perioder som blev kaldt implantationsperioden (25 marts- 6 april) og drægtighedsperioden (7 april- 24 april). Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem tævernes foderforbrug og antallet af hvalpe uanset periode. Så den sammenhæng mellem kraftig udfodring i implantationsperioden og antallet af hvalpe, som indledningsvis blev omtalt, kunne ikke genfindes. Det bekræftes af andre analyser. Der blev fundet en god sammenhæng mellem tævernes huld og antallet af både levende og døde hvalpe. Huldet i februar, marts, april og lige efter fødsel havde en signifikant betydning for antallet af hvalpe. Tævernes huld i januar havde ikke signifikant betydning. Tæver der er i middel huld klarer sig generelt bedst. Tæver de der er for fede i marts og april fik flere døde og færre levende hvalpe. Som forventet tager de fleste tæver på fra februar til marts. De tæver der bliver på samme huld eller stiger en huldkarakter får flere levende hvalpe end der stiger 2 eller mere i huld karakter. Et fald i huld fra marts til april giver færre levende hvalpe og et fald i huld på 2 eller mere giver derudover flere døde hvalpe. Det konkluderes, at en huldstyring af tæver i februar, marts og april ser ud til at kunne hjælpe til at få flere levende og færre døde hvalpe pr tæve. Undersøgelsen blev udført af PFC og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenter Pelsdyr. Da der var tale om en feltundersøgelse har der ved hvert besøg været en diskussion med avleren om tævernes huld. Det har betydet, at avleren i de fleste tilfælde aktiv har forsøgt at opnå et ønsket huld hos tæverne. Undersøgelsen, Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel, vil blive offentliggjort i Faglig Årsberetning 2006 fra PFC som udkommer i begyndelsen af Her vil der kunne ses diverse opgørelser og statistiske beregninger. Tabellerne 1 til 4 er udarbejdet på grundlag af de indsamlede feltdata. Ovenfor er beskrevet de fundne, statistisk sikre sammenhænge. Her vises blot simple gennemsnit. Antal tæver, der indgår i opgørelserne varierer, da der i hver tabel er medtaget så mange egnede observationer som muligt. Huld 5 blev tildelt de fedeste tæver og huld 3 tæver, der havde, hvad der menes at være det ønskværdige huld. Døde hvalpe blev optalt indenfor de første to døgn efter fødslen. Huld 3 tæver er slanke i nakken og omkring forbenene og lidt tykkere ned over kroppen, svagt pæreformet. I tabel 1 ses en faldende kuldstørrelse og stigende dødelighed med stigende fedningsgrad i slutningen af marts. I Tabel 2 ses, at tæver med huld 3 i slutningen af april, fik flest levende fødte hvalpe og færrest dødfødte. Tabel 3 viser, at tæver, som forventet, hellere må komme sig end tabe sig fra slutningen af februar, inden fodring efter ædelyst, til slutningen marts. Der blev også fundet en markant stigende antal døde hvalpe i rederne med stigende fedningsgrad. Den stigende antal døde med stigende fedningsgrad indikerer måske, at der er en hårfin balance mellem pæne kuldstørrelser og for stor tidlig hvalpedød. Sammenlignes tabel 1, 2 og 4, ser
6 det ud til at tævernes huld bør holdes omtrent uændret igennem drægtigheden, omkring middel huld (Huld 3). Tabel 1. Brown/Glow tævers huld i slutningen af marts, pr parret tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Huld Levende fødte Døde hvalpe I alt fedest 6,31 6,19 5,80 4,46 0,31 0,64 0,80 0,94 6,62 6,83 6,60 5,40 Tabel 2. Brown/Glow tævers huld i slutningen af april, pr parret tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Huld Levende fødte Døde hvalpe I alt fedest 5,45 6,17 5,76 5,49 0,71 0,59 0,85 1,14 6,16 6,76 6,61 6,63 Tabel 3. Huldvurdering, forskel februar til marts pr fødende Brown/Glow tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Forskel i huld Levende fødte Døde hvalpe I alt ,95 6,66 7,02 7,21 7,07 0,04 0,56 0,91 1,37 1,81 6,99 7,22 7,93 8,58 8,88 Tabel 4. Huldvurdering, forskel fra marts til april pr fødende Brown/Glow tæve. Levende fødte og dødfødte hvalpe pr kuld, i gennemsnit. Antal tæver Forskel i huld Levende fødte Døde hvalpe I alt ,50 6,96 7,11 6,92 6,76 1,81 0,88 1,01 1,25 2,19 8,31 7,84 8,12 8,17 8,95
7 Forslag til anbefaling vedrørende fodring og huldstyring fra pelsning 2006 til fødselsperioden 2007 Observationer fra praksis samt diverse undersøgelser kunne udmønte sig i følgende praktiske anbefaling: Det bør overvejes at pelse de fedeste tæver ved pelsning f.eks. de 5 % fedeste alternativt de tungeste, som oftest også vil være de fedeste. Vi ønsker lange, slanke mink. Indtil slutningen af januar trækkes tævernes huld langsomt ned, uden anden individuel vurdering end normal omsorg. Fra slutningen af januar indtil 10 dage før fødsel foretages en huldvurdering 1-2 gange ugentligt, afhængigt af vejret, Mål: et huld så tæverne fodertildeling kan halveres i 4 dage. En huldvurdering efter en tre-skala, for tynd, ønskværdig og for fed ser ud til at være tilstrækkeligt til at give en god effekt. Tæver, der var svære at få ned i ønskværdigt huld i løbet af februar, markeres. Disse tæver bør allerede under første parringsrunde tildeles en fodermængde så de ikke kommer sig ret meget indtil fødsel. 5-6 dage før parring startes fodringen efter ædelyst. Starter parringerne godt reduceres fodertildelingen til en mængde der hindre opfedning i løbet af parringsperioden. Fra parringens start og indtil fødsel fordeles der ikke foder. Tunge og i gennemsnit federe tæver ved pelsning efterspørger mest foder i drægtigheden. Ved ikke at fordele, holdes disse dyr slankere end hvis der fordeles. Tæver der er federe end gennemsnittet, når de tages i handsken i forbindelse med omparringen, markeres og foderklatten reduceres. Efter omparring og indtil fødsel foretages jævnlig en huldvurdering, for eksempel en gang ugentlig. Formålet er at holde tæverne i en svag positiv energibalance uden at de tager væsentlig på i vægt fra parringens slut til fødsel. Der skal dog være plads til gram foster vægt og fostervand. Tæverne fodres således ikke efter ædelyst i implantationsperioden, fra parringens slutning til i begyndelsen af april, men fodres efter deres huld. Tæver, der alligevel måtte være blevet for fede den april, reduceres i foder efter behov, indtil fødsel. Behov for ny viden Vi er kommet et stykke videre med hensyn til styring af minkens huld med det formål at få en nem parring samt at få født flest mulige livskraftige hvalpe, men der er fortsat uafklarede spørgsmål som for eksempel: For det første bør det undersøges om den ovenfor anbefalede driftvejledning er driftssikker nok til, at de fleste avlere får et tilfredsstillende fødselsforløb og avlsresultat.
8 Hvor kraftig flushing umiddelbart før parring er nødvendigt. Hvis vi kan nøjes med en lidt mindre flushing, blot tæverne er i det rette huld, kan vi reducere opfedningen før parring. Er det korrekt at energitildelingen i implantations- og drægtighedsperioden ingen betydning har for avlsresultatet og forekomsten af tidlig hvalpedød. Hvor lille energitildeling skal der i slutningen af drægtigheden til for at påvirke mælkekirtel- og fosterudviklingen negativt. Referencer Bækgaard, H et al., (2006). Sammenhæng mellem tidlig hvalpedød og minktævers huld og foderforbrug i perioden januar til fødsel. Publiceres primo 2007 i Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgscenter, Bækgaard, H & Sønderup, M., (2005). Individual feeding of mink, a powerful tool for evaluating the influence of feed uptake on the mink health. NJF Seminar no. 377, NJF s subsection for Fur Animals. Uppsala, Sweden 5 7 October Børsting, E. og Hedegård, E. (1998). Fodring i drægtighedsperioden, Resultater fra farmpanel ved Sole minkfoder. Dansk Pelsdyravl 61 nr. 3 s Clausen, T. N., (2005). Huldvurdering af mink. Faglig Årsberetning 2005 s ,Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsknings Center, Holstebro, Danmark. Gade,M. & Malmkvist,,J., (2004). Nyt om minkfødslen. Intern Rapport 208, Danmarks Jordbrugsforskning, Hansen, M.U., (2004). Tidlig hvalpedød. Dansk Pelsdyravl nr. 8. s Hansen, M.U., (2005). Mistede kuld spørgeundersøgelse. Dansk Pelsdyravl nr. 8. s Malmkvist, J., (2005). Hvordan tilgodeser vi bedst minks redebygning? Intern Rapport 227, Danmarks Jordbrugsforskning, Malmkvist, J. og Hansen, S.W. (1999). Betydning af minktævens yngelplejeadfærd for den tidlige hvalpedødelighed. Danmarks jordbrugsforskning intern rapport nr. 123 s Møller, S.H. og Chriél, M. (2001). Undgå fedtede hvalpe. Dansk Pelsdyravl nr. 4 s Møller S., H. og Klaas, I. C. (2005). Fodring i flushing - og drægtighedsperioden - effekt på kuldstørrelse og sundhed. Intern Rapport, Danmarks jordbrugsforskning nr. 227 s Sønderup,M (2004). Flere hvalpe og bedre diegivning ved at fodre efter ædelyst i drægtigheden. Dansk Pelsdyravl nr. 3. Sønderup, M (2005). Fodringens indflydelse på avlsresultatet og tidlig hvalpedød. Dansk Pelsdyravl nr. 3. Sønderup, M. & Clausen, T.N., (2005). Individuel foderregistrering i drægtighedsperioden, som middel til at frasortere ikke drægtige minktæver (Mustela vision) indledende undersøgelser. Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgscenter, 2004, s Tauson, A.H., (1988). Foderstyring har stor indflydelse på tidlig minkhvalpe-dødelighed. Dansk Pelsdyravl, nr. 4, s
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereFodring i hvalpeperioden
Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede
Læs mereHuldstyrring økonomisk gevinst
Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team 01.11.2016 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere
Læs merePelsdyrungdom Hvalpens første 10 dage
Pelsdyrungdom 2018 Hvalpens første 10 dage Hvalpens første 10 dage Det er vigtigt at tæven har den rigtige huld ved fødsel Fodring i drægtigheden er vigtig for at fødsler forløber let Dilemmaet mellem
Læs mereSunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK
Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK Oversigt Ensartet huld En mere robust besætning Alderssammensætning Udsætning til hvalpning Krydningsavl FENP BMI sundhed Den 13-21/12 Den 6-13/1
Læs mereHvad data viser om fodring op til fødsel
Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet
Læs mereAnvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet
Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen
Læs mereMange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere
1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet
Læs mereSteen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Positive forsøgseffekter af ekstra hvalpevand og rigeligt med foder til minktæver efter fødsel ses også i praksis, men der er forskel på forsøg og praksis Steen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut
Læs mereKan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse
Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning
Læs mereForsøg med ENERGY WATER til mink.
NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter
Læs mereVELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID
VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID LIGE NU Vejehold? Fokus på hannernes huld og humør! Fokus på styring af tævernes vægttab Vores lille dropbox-program EKSEMPEL - HANKURVE EKSEMPEL
Læs mereFodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber
Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Christina Dahlin, cand.scient i Husdyrvidenskab Specialeprojekt Hovedvejleder: Anne Sofie
Læs mereRygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereMinks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITY Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet Mink skal have permanent adgang til halm Bekendtgørelse 1553 20 Minks miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse.
Læs mereHvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen
Hvalpedød i dieperioden Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen Dødsårsager fra fødsel til 1. august Døde hvalpe i % af total fødte hvalpe Percent of borne kits 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Læs mereFARMMAPPEN FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20
GEFION - 10 OKTOBER 2016 FARMMAPPEN 2016 - FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20 MICHAEL SØNDERUP KOPENHAGEN RÅDGIVNING KOPENHAGEN FUR 11-10-2016 Formålet med Farmmappen 2016 At den skal
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereFlytningstidspunkt for drægtige tæver
PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale for forbedring Redemateriale og tævens redebygning hvad er bedst? Det optimale tidspunkt for flytning af drægtige tæver WEL-mink forskning, afprøvning og
Læs mereFodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg
Fodring under drægtighed og diegivning Ø vet. 14.03.2116 Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring - sundhed økonomi Skabe debat om brug af foderdata Kan vi koble oplysninger om fodring til sundhed, reproduktion
Læs mereOptimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen
AARHUS UNIVERSITY Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet - Foulum PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale
Læs mereLVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015
LVK årsmøde Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 VELKOMST Præsentation af LVK MINK s hjemmeside med sygdoms leksikon og illustrative videoer - ved dyrlæge Peder Elbek, LVK Året 2014 - Hvor
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereReproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet
Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereDen Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen
Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereEr der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed?
Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed? Maria Fredberg 1,2,3, Peer Berg 2 og Bente Krogh Hansen 2 1 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter 2 Afd. for Genetik
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereHvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Læs mereEkstra vandnippel til hvalpe og netruse i reden kan reducere hvalpetabet i diegivningsperioden
Ekstra vandnippel til hvalpe og netruse i reden kan reducere hvalpetabet i diegivningsperioden Britt I.F. Henriksen, Jens Malmkvist, Steen H. Møller Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet E-mail:
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereVeterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse
Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs mereSkuldersår En gave i en grim indpakning?
Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mereTemperament hos mink målt i praksis
Temperament hos mink målt i praksis Steen H. Møller & Steffen W. Hansen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Blichers Allé 20, Postboks
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereSucces grundlægges i drægtighedsstalden
Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige
Læs mereSEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereFodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
Læs mereDrægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen
Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereGuidelines til bedre bedømmelse af fårets huld
Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet
Læs mereUDVÆLGELSE AF AVLSDYR RENI H. NIELSEN, RÅDGIVER KOPENHAGEN FUR RÅDGIVNING SKEJBY
UDVÆLGELSE AF AVLSDYR RENI H. NIELSEN, RÅDGIVER KOPENHAGEN FUR RÅDGIVNING SKEJBY KF s rådgivning i Skejby https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/avler/avl/vejledninger/farmdrift / Avlsmål De danske avlsmål
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereSKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver
Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....
Læs mereDyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets
Læs mereKan vi fodre søerne til en toppræstation
Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereHvad dør mink af? Et feltstudie
Hvad dør mink af? Et feltstudie LVK Årsmøde 2017 Baggrund LVK minkdyrlægerne Ved vi egentlig, hvad mink dør af? Eller er det noget, som vi tror, at vi ved? Som praktiserende dyrlæger laver vi obduktioner
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereVådfoder - Udnyt potentialet
Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling
Læs mereVådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber
Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)
Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereAKTUEL PELSDYRFORSKNING
AKTUEL PELSDYRFORSKNING - TEMADAG PÅ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 2009 INTERN RAPPORT HUSDYRBRUG NR.17 SEPTEMBER 2009 DET JORDBRUGSVIDEN - SKABELIGE FAKULTET INSTITUT
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereDJF-PFC rammeaftale for forskningssamarbejde Projektdeltagere: Bente K. Hansen, Steffen W. Hansen, Jens Malmkvist
Projekttitel: Mink, slanke avlsdyr med god reproduktion og velfærd Projekt F 2009 Projektansvarlig: Seniorforsker Steen H. Møller Projektdeltagere: Bente K. Hansen, Steffen W. Hansen, Jens Malmkvist Problemstilling
Læs mereALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER
FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Justitsministeriet Vedrørende spm. 369-374 fra Fødevareudvalget Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereOptimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereMilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Læs mereSvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
Læs mereAnsvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.
Forsøgsrapport Ansvarlig AK Projekt: Oprettet 21/11 2014 Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Side 1 af 38 I denne rapport præsenteres de
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereFODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart
FODRING AF SUPERSOEN Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart INDHOLD Foderkurver til diegivende søer Fodring og efterfølgende reproduktion
Læs mereFarefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereSorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004.
Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004. Historie: Salg af pels har længe været i "danskerne" blod, de første kilder om salg stammer fra biskop Krag i 1294! Senere indgår pelshandel i Erik
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereFoderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Læs mereFodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat
Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?
Læs mere