Uddannelseprogram i Intern Medicin : Gastroenterologi og Hepatologi

Transkript

1 Uddannelseprram i Intern Medicin : Gastroenteroli Hepatoli For samlet uddannelseforløb på: Medicinsk afdeling, Viborg Sygehus Medicinsk afdeling M, Aalborg Universitetssygehus

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Specialebeskrivelse Specialets udbredning afgrænsning Uddannelsens opbygning Overordnede organisatoriske rammer for hoveduddannelsen i Region Nord Præsentation af uddannelsesstederne: HSE i uddannelsen er: Medicinsk afdeling M, Aalborg FBE i uddannelsen er: Medicinsk afd. Viborg Sygehus: Kompetenceudvikling/læringsstrategier/evalueringsstrategier Vejledning Målbeskrivelsens r Medicinsk Ekspert: de specielle intern medicinske (SIM) r i gastroenteroli hepatoli Medicinsk ekspert intern medicinske fællesr Endokrinoli Geriatri Infektionsmedicin Kardioli Lungemedicin Nefroli Reumatoli Øvrige fællesr Akademiker Kommunikator Leder / administrator Professionel Samr Sundhedsfremmer Kurser Obligatoriske tværfaglige kurser Obligatoriske specialespecifikke kurser Kurser i den medicinske fællesuddannelse Øvrige kurser i hoveduddannelsen Forskningstræningsmodul

3 1. Indledning Specialet Intern Medicin: Medicinsk Gastroenteroli Hepatoli omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling kontrol af medfødte erhvervede sygdomme i spiserør, mavetarmkanal, bugspytkirtel, lever- galdeveje. 1.1 Specialebeskrivelse Intern medicin: Gastroenteroli Hepatoli er et af 9 intern medicinske specialer. Disse speciallægeuddannelser indeholder alle en bred intern medicinsk uddannelse (de generelle intern medicinske r Common Trunk eller GIM r. Dette uddannelsesprram indeholder disse GIM r. Herudover indeholder uddannelsesprrammet specielle intern medicinske r (SIM r) for den speciale specifikke del af uddannelsen i Gastroenteroli Hepatoli. 1.2 Specialets udbredning afgrænsning Som et af de første specialer blev Intern Medicin oprettet i Specialet Medicinsk Gastroenteroli oprettedes i Ved videreuddannelses reformen i slutningen af 1970 erne (Speciallægekommissionens betænkning nr 815, 1977) blev specialet Hepatoli introduceret i lighed med Medicinsk Gastroenteroli gjort til et medicinsk grenspeciale. Ved den efterfølgende reform (Speciallægekomissionens betænkning 1384, 2000) blev begrebet grenspeciale afskaffet. Intern Medicin blev nedlagt der blev etableret 9 Intern Medicinske specialer med en betydelig fælles grunduddannelse. Ikke mindst for at tilnærme sig situationen i det øvrige Europa foresl kommissionen nedlæggelse af Hepatoli som speciale i konsekvens heraf besluttede Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse i 2001 at for et fælles speciale Intern Medicin: Gastroenteroli Hepatoli. Målbeskrivelsen opregner de r, speciallægen i Intern Medicin: Medicinsk Gastroenteroli Hepatoli skal besidde for at varetage de gastroenteroliske hepatoliske problemstillinger i denne forbindelse. To videnskabelige selskaber, Dansk Gastroenterolisk Selskab Dansk Selskab for Hepatoli dækker specialet. Specialet har høj forskningstradition med betydelig international status. Specialet råder over xx hoveduddannelsesstillinger fordelt på de tre uddannelses regioner. 2. Uddannelsens opbygning Der indgår følgende elementer i uddannelsen i Intern Medicin: Medicinsk Gastroenteroli Hepatoli: A) Turnusuddannelse 18 måneder omfatter medicin, kirurgi almen medicin. B) Intern Medicinsk Introduktionsuddannelse 12 mdr. Introduktionsuddannelsen er en forudsætning for at gå videre hoveduddannelsen indenfor et af de 9 intern medicinske specialer. Introduktions uddannelsen omfatter som regel ansættelse på en afdeling (men kan være på to afdelinger) C) Hoveduddannelsen: 60 måneder. For at kunne opnå parallel erhvervelse indenfor både common trunk (den fælles intern medicinske grunduddannelse generelle intern medicinske r) samt de specialespecifikke r specielle intern medicinske r) er 3

4 det nødvendigt med ansættelse på funktionsbærende enheder (FBE) med både generel intern medicin samt gastroenteroli hepatoli samt ansættelse ved højt specialiseret enhed (HSE), der har stor volumen af gastroenteroliske hepatoliske patientforløb (så med sjældne tilstande) men så med et vist indtag af patienter med generelle intern medicinsk problemer. Forløbsbeskrivelse for sammensætning af hoveduddannelsesforløb er angiviet nedenfor med i alt 60 måneders hoveduddannelse fordelt på 50% FBE 50% HSE. FBE (15 mdr) HSE (15 mdr) FBE (15 mdr) HSE (15 mdr) 2.1 Overordnede organisatoriske rammer for hoveduddannelsen i Region Nord Hoveduddannelsen finder sted på 5 funktionsbærende enheder (FBE): Medicinsk afdeling, Herning Sygehus, Medicinsk afdeling, Silkeborg Sygehus, Medicinsk afdeling, Randers Sygehus, Medicinsk afdeling Viborg Sygehus, Medicinsk afdeling, Hjørring Sygehus Samt på to højtspecialiserede enheder (HSE): Medicinsk afdeling V, Aarhus Universitetshospital, Medicinsk afdeling M, Ålborg Universitetshospital. Uddannelsen er sammensat af faser: F1: initialt 15 måneder på FBE F2: herefter 15 måneder på HSE F3: 15 måneder herefter på den initiale FBE F4: afsluttende 15 måneder på HSE hvor man havde F2 ophold Der begynder 4 hoveduddannelseforløb hver 15. måned gentagelse af uddannelsesforløb hver 60. måned. Fordelingsplan af de 4 hoveduddannelsesstillinger per år i intern medicin: gastroenterol/hepatol i i region Nord. Sgh 15 mdr 15 mdr 15 mdr 15 mdr. 15 mdr 15 mdr 15 mdr Hjørring I Hj1 Hj2 Hj1 Hj2 Randers I Ra1 Ra2 Ra1 Ra2 Randers II Ra3 Ra4 Ra3 Ra4 Herning I He1 He2 He1 He2 Herning II He3 He4 He3 He4 Viborg I Vi1 Vi2 Vi1 Vi2 Viborg II Vi3 Vi4 Vi3 Vi4 Silkeborg I Si1 Si2 Si1 Si2 Århus I Ra1 Vi2 Ra1 Vi2 Århus II He1 He2 He1 He2 Århus III Si1 Si2 Si1 Si2 Århus IV He3 He4 He3 He4 Ålborg I Vi1 Ra2 Vi1 Ra2 Ålborg II Hj1 Hj2 Hj1 Hj2 Ålborg III Ra3 Ra4 Ra3 Ra4 Ålborg IV Vi3 Vi4 Vi3 Vi4 4

5 Afdelinger nes stillingsforbrug (angivet i parentes) over 60 måneder vil være: Hjørring Sgh med. afd (1), Aalborg Sgh med. afd. M (4), Viborg Sgh med. afd. (2), Randers Sgh med. afd. (2), Århus Kommunehospital med. afd. V (4), Silkeborg Sgh, med. afd. (1) Herning Sgh, med. afd. (2). 3.0 Præsentation af uddannelsesstederne: Din hoveduddannelse vil finde sted på: Din uddannelse er altså sammensat af følgende faser: F1: initialt 15 måneder på FBE (Medicinsk afdeling, Viborg Sygehus) F2: herefter 15 måneder på HSE (Medicinsk afd. M, Aalborg Sygehus) F3: 15 måneder herefter på FBE(Medicinsk afdeling, Viborg Sygehus) F4: afsluttende 15 måneder på HSE (Medicinsk afd. M, Aalborg Sygehus) Præsentation af de involverede sygehuse afdelinger 3.1. HSE i uddannelsen er: Medicinsk afdeling M, Aalborg Ved hoveduddannelsens begyndelse på afdeling M modtager den uddannelsessøgende en uddannelsesmappe (uddannelseslb) med følgende: Udførlig beskrivelse af afdeling M Instruks for vagt visitation Uddannelsesprram (aktuelle aktstykke) for hele uddannelsesforløbet Afdelingens instruksb (på fil) Håndholdt computer (PDA) såfremt du ikke har en fra tidligere ansættelse. Navn på vejleder Aalborg Sygehus Aalborg Sygehus er hovedsygehus i Nordjyllands amt ( indbyggere) har landsdelfunktion for en række specialer, herunder medicinsk gastroenteroli/ hepatoli. Sygehuset er lokalsygehus for Aalborg ( indbyggere). Overordnet er Aalborg Sygehus en del af Århus Universitetshospital. Introduktionsprram Der vil blive gennemført et praktisk introduktionsprram af en uges varighed til Aalborg Sygehus, såfremt den uddannelsessøgende ikke har gennemgået dette tidligere. Separat prram vil blive udsendt fra Sygehusledelsen. 5

6 Såfremt introduktionskursus til Aalborg Sygehus er gennemgået vil der lokalt i afdelingerne blive holdt introduktion til afdelingen. Funktion opbygning af afdeling M: Afdelingen har speciale i intern medicin, samt grenspeciale i hepatoli gastroenteroli, hvor der er landsdelsfunktioner. Afdelingen har ca indlæggelser på årsbasis, hvor hovedparten er akutte indlæggelser. Ca. 40 procent af indlæggelserne er alment intern medicinske lidelser. Der er ca ambulante dagafsnitskontakter per år. Afdelingens læger udfører på årsbasis ca. 900 gastroskopier, 300 sigmoideoskopier 320 koloskopier. Afdelingsledelse: Overlæge dr.med Ulrik Tage-Jensen oversygeplejerske Susanne Svaneborg Inddeling af afdeling M: Medicinsk/gastroenterolisk sengeafsnit M1 med 26 senge-pladser. Lokalitet: ASS,rødstensbygning vinkelret på højhuset. Dagsafsnit på M1: Åbent Med pt. der ikke kræver indlæggelse, men d mere intensiv eller hurtigere udredning/vurdering end, hvad kan gøres i ambulant regi. Deles fysisk med pt. fra nefrolisk afd. C. Lokalitet: I forbindelse med afdeling M. AMA: Akut medicinsk modtageafsnit for afd. B (hæmatoli), afd. C (nefroli), F (infektionsmedicin) samt afd. M. Fungerer som modtageafsnit for akutte medicinske patienter. Rummer op til 17 pt. lokalitet: ASS, gul bygning, vilkelret på højhuset. Ambulatorie- undersøgelsesafsnit: Fælles med kirurgisk gastroenterolisk afdeling. Lokalitet: ASS, ved den nordlige del af forhallen. Lægekontorer, lægesekretariat konferencerum: Lokalitet: ASS, ved den sydlige del af forhallen. Lægelig normering: 6 overlæger: Overlæge, dr. med. Ulrik Tage-Jensen (administrerende), overlæge, dr. med. Jan Fallingborg, overlæge Bent Jacobsen (uddannelsesansvarlig), overlæge, PhD Henrik Højgaard Rasmussen, professor, dr.med, PhD, Asbjørn M. Drewes (forskningsansvarlig), Overlæge Jørn Møller (administrerende for AMA) 1 afdelingslæge, 5 1.reservelæger 3 medicinske kursister 3 reservelæger (heraf 2 i introduktionsstilling). Struktur klassifikation er under revision. Vagtstruktur: Der udleveres forud for ansættelsen detaljeret vagt- visitationsinstruks. Forvagten er 7-skiftet med 2 holds drift fra vagtværelse; bagvagt 8 skiftet med ét holdsdrift fra bolig. Udkast til arbejdsplan foreligger ca. 30 dage før ikrafttrædelse vil blive udsendt. Som uddannelsessøgende i hoveduddannelsesforløb vil du vagtmæssigt blive placeret i funktion svarende til dine r. Det forventes, at man under første ophold (F2) i HSE vil være overvejende tilknyttet forvagtslaget, mens man under andet ophold (F4) skal være tilknyttet bagvagtslaget. Universitets tilknytning: Afdeling M er universitetsafdeling under Århus Universitet. Til afdelingen er knyttet 1 professorer, 1 prægraduat lektor, 2 eksterne lektorer løbende 5-10 Ph.D.-studerende. Afdelingen deltager i undervisningen af såvel lægestuderende såvel som sundhedsteknolistuderende. Der er et tæt sam med Aalborg Universitet Center. Undervisning: Alle kliniske situationer problemstillinger indeholder en mulighed for undervisning der så vidt muligt skal udnyttes. Der foregår endvidere formaliseret undervisning tre gange om ugen (mandag, tirsdag torsdag morgen). Afdelingen deltager i studenterundervisning. 6

7 Forskning: Afdeling M har tradition for prioritering af forskning på højt internationalt niveau. Afdelingen har en formuleret forskningsstrategi igennem snart mange år en forskningsansvarlig overlæge pr. 1. juli tildeltes denne et professorat som er samfinancieret mellem afdelingen samt Aalborg Universitet. De væsentligste indsatsområder er pt. visceral smerte, epidemioli/registerforskning samt klinisk gastroenteroli/hepatoli, men afdelingen deltager så aktivt på en del andre områder. Specielle interesseområder: Hjemmeparenteral ernæring (lands/landsdelsfunktion), inflammatorisk tarmsygdom, diagnostik behandling af Hepatitis B+C, smerteforskning. Samarbejdsparter: Forskningsmæssigt tæt sam med Aalborg Universitetscenter Klinisk Epidemiolisk afdeling Århus/Aalborg. Klinisk tæt sam med Kirurgisk afdeling A, Patolisk Institut Klinisk Mikrobiolisk afdeling med hvem der er fælles konferencer. 3.2 FBE i uddannelsen er: Medicinsk afd. Viborg Sygehus: Ved hoveduddannelsens begyndelse på medicinsk afdeling modtager den uddannelsessøgende en uddannelsesmappe med følgende: Afdelingsbeskrivelse Uddannelsesprram Introduktionsprram Navn på uddanelsesansvarlig overlæge, mentor, vejleder samt plan for vejledersamtaler Instruksb Vagtplan, rulleskema månedlig arbejdsplan Vagtinstruks Ved ansættelsens start uds for den enkelte uddannelsessøgende en uddannelsesplan mhp. erhvervelse af de i målbeskrivelsen uddannelsesprrammet beskrevne r. Den uddannelsessøgende vil som udgangspunkt være tilknyttet det gastroenteroliske afsnit, men vil i perioder være tilknyttet de øvrige afsnit på afdeling for at erhverve relevante r. Funktion opbygning af medicinsk afd.: Afdelingsledelse: Ledende overlæge Carsten Thordal oversygeplejerske Birthe Nielsen. Uddannelsesansvarlig overlæge: Kjeld Helleberg Ledende lægesekretær: Birtha Thorsager Medicinsk afdeling Sygehus Viborg består i dag af medicinske afdelinger på Viborg Skive Sygehus, men med fælles ledelse med et tæt sam på alle områder. På Skive Sygehus modtager man uselekterede medicinske patienter har amtsfunktion i lungesygdomme. Medicinsk afdeling på Viborg Sygehus modtager uselekterede medicinske patienter har amtsfunktion i hæmatoli, medicinsk onkoli, cardioli, gastroenteroli nefroli. Herudover er endokrinoli, infektionsmedicin dermatoli tilknyttet afdelingen. Medicinsk afdeling har på Viborg Sygehus 121 sengepladser fordelt på et medicinsk modtageafsnit samt 4 sengeafsnit, dialyseafsnit et medicinsk dagafsnit. Der er ambulatorium tilknyttet specialerne. På Skive Sygehus er der 72 sengepladser fordelt på et akut medicinsk modtageafsnit 3 sengeafsnit samt lunge-, endokrinolisk cardiolisk ambulatorium. I 2002 var der i alt indlæggelser på Viborg Sygehus på Skive Sygehus. I samme periode var der ambulante besøg på Viborg Sygehus på Skive Sygehus. I 2003 var der 2100 ambulante besøg i gastroenterolisk ambulatorium gastroenteroliske hepatoliske patienter - der blev udført 1002 endoskopier i form af gastroskopi, koloskopi, sigmoideoskopi samt ERCP. Fra 2004 udføres i ligeligt sam med organkirurgisk afdeling EUS konventionel ultralydsundersøgelse. 7

8 Der er på medicinsk afdeling, Viborg Sygehus i alt ansat 19 overlæger, 7 1. reservelæger, 7 introduktionslæger, 5 almen blok 7 turnuslæger. På Skive Sygehus er der ansat 6 overlæger, 2 1. reservelæger, 3 introduktionslæger, 5 almen blok 6 turnuslæger. Afdelingen deltager i den kliniske del af studenterundervisningen ved Århus Universitet. Der er til afdelingen knyttet 1 kliniske lektor. Der er i forbindelse med videreuddannelsen planlagt 19 hoveduddannelsesforløb på medicinsk afdeling. Der er på afdelingen i Viborg to PKL r. Vagtstruktur: Medicinsk afdeling, Viborg Sygehus har et tredelt vagtlag med en forvagt, en mellemvagt en bagvagt. Ud over dette er det planlagt at supplere vagtbemandingen frem til kl. 21 på hverdage. Forvagts- mellemvagtlaget har 7-skiftet vagt fra vagtværelse. Bagvagten har 6-skiftet vagt fra bolig. Overlægerne har beredskabsvagt enkelte deltager i bagvagterne. Yngre læger under hoveduddannelse vil som hovedregel være placeret som mellemvagt som bagvagt. Vagtstrukturen vagtt er nærmere beskrevet i uddannelsesmappen. Arbejdstilrettelæggelse generelt: Dagt: Kl Fælles morgenkonference Kl Undervisning mm. Kl Teamkonference Kl Stuegang, gennemgange, journalskrivning, stuelæge, tilsyn ambulatorium, endoskopi dagafsnit Fælles konference Kl Opfølgning mm. Hver onsdag er der fælles morgenundervisning fra kl til Gastroenterolisk afsnit: Overlæge Carsten Thordal (specialeansvarlig) Overlæge Vibeke Andersen Specialet varetager udredning behandling af de gastroenteroliske hepatoliske patienter. Afsnittet består af sengeafdeling M12-3 med 18 senge et mave-tarm ambulatorium. Endoskopifunktionen udføres på lige fod med organkirurgerne på sygehusets endoskopiafsnit. På sengeafdelingen udredes behandles så uselekterede intern medicinske patienter.. Arbejdstilrettelæggelse: Stuegang på sengeafdeling: hele ugen (i weekenden ved vagthold kun ved behov). Mave-tarm ambulatorium: tirsdag torsdag ( såvel speciallæge- som reservelæge ambulatorium ) Endoskopi: mandag, onsdag, torsdag fredag Konference med andre afdelinger: Kun ved behov efter aftale. Der er en gensidig tæt relation til organkirurgisk afdeling. 8

9 Yngre læger under hoveduddannelse vil blive involveret i alle funktioner på afdelingen. Detaljer aftales i forbindelse med udlse af individuel uddannelsesplan. 4. Kompetenceudvikling/læringsstrategier/evalueringsstrategier Mål Konkretisering Fase for Læringsstrategier Evalueringsstrategier Dette er det overordnede mål/n... Det er endvidere anført, indenfor hvilken af de lægelige roller, dette mål er placeret (vedrørende de forskellige lægeroller se målbeskrivelsen). Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt entydigt. Der kan så være tale om eksemplificeringer delmål. Her er angivet hvor hvornår n opnås: F1: opnås under første ophold på FBE F2: opnås under første ophold på HSE F1+F2: opnås enten under F1 eller F2 ophold F2+F3: opnås enten under F2 eller F3 ophold så fremdeles. Enkelte r forventes først muligt erhvervet efter F1-F4 pga eventuel sjælden tilstand. Beskriver, hvorledes n kan erhverves se nedenfor. Beskriver, hvorledes det skal afgøres, om n er erhvervet se nedenfor. Hvert mål skal attesteres af de kliniske vejledere på afdelingerne (liste med navnene på disse udleveres af den uddannelsesansvarlige overlæge). Læsevejledning til skemaet: Læringsstrategi: Den uddannelsesøgende læge den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en løbende erhvervelse af r under uddannelsen - gerne i form af læringskontrakt (se bilag). Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af n er sket i et tilstrækkeligt omfang, om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal så her tages stilling til, om det overhovedet kan forventes, at minimumsrne kan nås, stillingen kan godkendes. Det skal pointeres, at der er tale om minimumsr. Det forventes af introduktionslægen, at der opnås et væsentligt større læringsudbytte end blot erhvervelsen af minimumsrne. Ad læringsstrategier: De anførte læringsstrategier supplerer hinanden, i nle tilfælde kan den nødvendige minimums nås ved hjælp af en enkelt læringsstrategi, i andre tilfælde er det nødvendigt at kombinere strategier. Introduktionslægen afgør selv i sam med den formelle vejleder, hvilke læringsstrategier, der er nødvendige. 4.1 For hvert af de opstillede mål er angivet, hvordan målet kan nås med én eller oftest flere af læringsmetoder, herunder: 9

10 Kursus Opgave Fokuseret klinisk ophold Deltagelse i videnskabeligt projekt Læringsdagb/læringskontrakter Definition beskrivelse af læringsmetoder: : Er en form for adfærd hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer ressourcer læringsstrategier hertil, selv vurderer resultaterne. : Mesterlære i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: I afdelingen, skadestuen, ambulatorium, laboratorier, mv. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærling, herunder at den uddannelsessøgende får tilgang til belærende arbejdsopgaver som denne påtager sig, foregår over en længere periode. Den ældre læge den uddannelsessøgende r i fællesskab, giver hinanden tilbagemelding stimulerer til refleksion. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd.. : Er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer hvor der fremlægges drøftes videnskabelige problemer. Kursus: Er læringsramme for formaliseret teoretisk vidensformidling eller læring af praktiske færdigheder. Opgave: Er selvstændigt at indsamle data, vurdere syntetisere en problemstilling. Kan fx være i direkte relation til klinisk eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger andre kilder som fx internet, til belysning af et problem. Fokuseret klinisk ophold: Er korterevarende ophold på ansættelsessteder, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktionseller hoveduddannelse Deltagelse i videnskabeligt projekt: Er at aktivt deltage i formulering af problemstilling, hypotesedannelse, design af studie, indsamling belse af data skrive rapport Læringsdagb/læringskontrakt: Er at skrive notater til eget brug om et klinisk forløb der på en eller anden måde afviger fra det forventede, med det formål at analysere vurdere situationen til egen læring. Sådanne notater kan være udgangspunkt i en vejledersamtale (gennemgang af lb). 4.2 For hvert af de opstillede mål er beskrevet, hvordan målet kan evalueres. observation i vejledersamtale 10

11 Bedømmelse af opgave 360 graders evaluering Gennemgang af lb/læringskontrakt Definition beskrivelse af evalueringsmetoder: observation i : Er direkte at se hvordan en uddannelsessøgende læge udfører en færdighed udfra i forvejen opstillede kriterier vurdere dennes færdighedsniveau. vejledersamtale: Er en samtale mellem den uddannelsessøgende vejlederen der afhandler i forvejen definerede områder i henblik at afgøre om en er opnået eller ikke, men som ikke har præg af overhøring. : Er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af journaler mod i forvejen opstillede kriterier. Bedømmelse af opgave: Er en skriftlig udtalelse fra vejleder eller anden kompetent person om kvaliteten af en udført opgave. : Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at kursisten har opfyldt kursets mål. 360-graders-evaluering: Er en evaluering der bliver udført af flere sundhedsfaglige medre, mod i forvejen opstillede kriterier. Gennemgang af lb: Er en samtale mellem den uddannelsessøgende læge vejlederen med udgangspunkt i lben med henblik på at fastlægge hvor langt den uddannelsessøgende er kommet i uddannelsesforløbet planlægge det videre forløb. Disse metoder anvendes i forbindelse med afgørelsen om hvorvidt en given er erhvervet (målet nået). Herudover vil der naturligt ske en løbende vurdering af den uddannelsessøgende i det kliniske med vurdering af prressionen i erhvervelsen i forbindelse med dial med vejledere, hvor den uddannelsessøgende efter eget ønske kan medinddrage selvvurdering refleksioner over praksis samt andre forhold beskrevet i læringsdagben. Der er for mange mål foretaget en konkretisering, dvs. en eksemplificering af hvad det pågældende mål bland andet indeholder. Bemærk at det er målet som skal evalueres. Konkretiseringerne skal således kunnes, men et mål kan være opnået uden at samtlige punkter nævnt under konkretisering er særskilt evalueret. Evaluering af læringsrammerne Evalueringen skal til stadighed justere selve uddannelsen. Den er en integreret del af uddannelses læreprocessen, indeholder feedback til både den uddannelsessøgende læge uddannelsessystemet om styrker svagheder. Den er herved en hjælp til at afdække uddannelsesbehov til at justere rammerne for uddannelsen med samtidig mulighed for udvikling af den uddannelsessøgende læges r. Ud fra en vurdering af læringsrammerne skal der tages stilling til, om en justering af rammerne kan forbedre uddannelsesmiljøet -kulturen på uddannelsesstedet. Uddannelsesprrammet skal angive de nærmere retningslinier for evaluering af læringsrammerne. Denne vurdering kan foretages på baggrund af: 11

12 - De uddannelsessøgendes lbs-optegnelser - Afdelingens selvevalueringsrapport inspektorrapport Vurderingen kan foregå kollektivt ved uddannelseskonferencer, ved samtaler mellem den uddannelsessøgende dennes vejleder, samt i forbindelse med inspektorbesøg. Eventuel diskrepans mellem data fra lbøger selvevalueringsrapport/inspektorrapport bør føre til en revurdering eventuel justering af afdelingens læringsrammer. 5. Vejledning Under ansættelsen skal der foretages vejledning evaluering ifølge reglerne i publikationen Vejledning evaluering af den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen, 1998 de autoriserede skemaer, der findes i den udleverede uddannelsemappe/lb udfyldes. I forbindelse med de formelle vejledersamtaler introduktionssamtale, midtvejssamtale slutsamtale udfyldes skemaerne (a, b c), den individuelle uddannelsesplan uds justeres. Introduktionssamtalen skal finde sted indenfor de første 14 dage af ansættelsen midtvejssamtalen efter 6 måneder slutsamtalen kan finde sted, når det samlede uddannelsesmål for perioden (de 15 måneder ) er nået inden ansættelsen er afsluttet. Det er et fælles ansvar for den uddannelsessøgende læge vejlederen, at samtalerne afholdes til tiden. Udover de formelle samtaler bør der løbende være kontakt mellem den uddannelsessøgende læge vejleder for at sikre, at der sker en løbende udvikling. Godkendelse af uddannelseselementet forudsætter, at samtalerne er afholdt. De ved samtalerne udfyldte skemaer (i uddannelsesben) den udde uddannelsesplan, skal efter samtalen afleveres til godkendelse hos den uddannelsesansvarlige overlæge. Ved utilfredsstillende uddannelsesforløb skal dette tilkendegives senest ved midtvejssamtalen, den uddannelsesansvarlige overlæge skal inddrages. Når uddannelsesforløbet er forløbet tilfredsstillende udfyldes ved slutsamtalen CS-skemaet, der tjener som dokumentation ved senere ansøgning om speciallægeanerkendelse til ansættelse i hoveduddannelsesstilling i interm medicin/speciale. Både den uddannelsessøgende læge den formelle vejlederunderskriver CS-bilaget som udtryk for, at begge godkender uddannelsen i den pågældende afdeling. Den uddannelsesansvarlige overlæge skal herefter have bilaget til underskrift kopiering sammen med evalueringsskemaerne. 6. Målbeskrivelsens r Målbeskrivelsen angiver minimums r, som alle speciallæger i Intern Medicin: Gastroenteroli Hepatoli skal erhverve sig vedligeholde. Den enkelte uddannelsessøgende bør uddanne sig på et højere niveau på ét eller flere områder. Målene er delt op i et antal numre eller scenarier, som kan danne rammen om indlæring evaluering. Hovedreglen er, at der tages udgangspunkt i hyppigt forekommende problemstillinger, som skal håndteres på en sådan måde, at sjældnere komplikationer differentialdiagnoser ikke overses 3.1 Medicinsk ekspert: Gastroenteroli Hepatoli 3.2 Medicinsk ekspert: Common Trunk Intern Medicin 3.3 Akademiker 3.4 Kommunikator 3.5 Leder/administrator 3.6 Professionel 3.7 Samr 3.8 Sundhedsfremmer 12

13 6.1 Medicinsk Ekspert: de specielle intern medicinske (SIM) r i gastroenteroli hepatoli Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, behandle Kunne redegøre for: visitere retningslinier for diagnostik behandling F1 + F2 patienten med gastroøsofageal indikationer kontraindikationer for behandling reflukssyg- andre former for øsofagit: dom refluksøsofagit o alkohol o infektiøs o medikamentel o sekundær ekstraøsofageal reflukssygdom behandling af eventuelle komplikationer Kunne gennemføre: iværksættelse af undersøgelser til afklaring af differentialdiagnoser placering i et nødvendigt tilstrækkeligt udredningsprram tolkning af undersøgelsessvar: o røntgenkontrastundersøgelse af oesophagus o øsofago-gastro-duodenoskopi o oesophagus ph-måling øsofago-gastro-duodenoskopi diagnosticering af komplikationer initiering af nødvendig behandling kontrol: o Barretts oesophagus o oesophagusstenose Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 13

14 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, medicinsk behandle henvise Kunne redegøre for: til kirurgisk behandling patienten med dysfagi årsager F1 + F2 diagnostik behandling af: o divertikler o motilitetsforstyrrelser o ring- klapdannelser indikationer, kontraindikationer, placering i et nødvendigt tilstrækkeligt udredningsprram, behandling af eventuelle komplikationer Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb Kunne gennemføre: umiddelbar udredning optimering af ernæringstilstand henvisning til kirurgisk behandling iværksættelse af undersøgelser til afklaring af differentialdiagnose tolkning af undersøgelsessvar: o oesophagusmanometri o røntgenkontrastundersøgelse af oesophagus o øsofago-gastro-duodenoskopi o øsofago-gastro-duodenoskopi 14

15 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede Kunne redegøre for: behandle årsager F1 + F2 evt. visitere retningslinier for diagnostik behandling patienten med indikationer kontraindikationer for behandling med ulcusmidler dyspepsi betydningen af Helicobacter pylori ulcussygdom symptomer, fund relevant diagnostik behandling hos patienter med dumpingsyndrom andre følgetilstande efter ventrikelkirurgi gastritis Ménétriers sygdom motilitetsforstyrrelser i ventriklen Zollinger-Ellisons syndrom indikationer, kontraindikationer placering i et nødvendigt tilstrækkeligt udredningsprram praktisk udførelse behandling af eventuelle komplikationer Kunne gennemføre: iværksættelse af undersøgelser til afklaring af årsagen, øsofago-gastro-duodenoskopi tolkning af undersøgelsessvar: syresekretionsundersøgelser undersøgelser med henblik på forekomst af Helicobacter pylori ventrikeltømningsundersøgelser diagnosticering, initiering af behandling nødvendig videre visitation af patienter med ulcuskomplikation øsofago-gastro-duodenoskopi Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 15

16 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, behandle Kunne redegøre for: visitere patienten med abdominal- inddeling i akutte/kroniske samt i F1 + F2 funktionelle/ikke-funktionelle former smerter relevante lidelser i tyndtarm, colon, lever/galdeveje, pancreas urenitale organer ekstraintestinale årsager indikationer for visitation til kirurgisk gastroenterol indikationer for radioliske, scintigrafiske, endoskopiske undersøgelser samt for funktionsundersøgelser Kunne gennemføre: korrekt håndtering visitation af patient med akut abdomen sigmoideoskopi koloskopi øsofago-gastro-duodenoskopi Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede visitere patienten Kunne redegøre for: med kvalme/ opkastning lidelser i oesophagus, ventrikel, tyndtarm, F1 + F2 pancreas, galdeveje, lever ekstraintestinale årsager herunder neuroliske metaboliske Kunne gennemføre: iværksættelse af diagnostisk udredningsprram øsofago-gastro-duodenoskopi Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 16

17 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, behandle Kunne redegøre for: visitere patienten med kronisk forskellen mellem colitis ulcerosa, Crohns F3 + F4 inflammatorisk tarm- sygdom, mikroskopisk kolit diversion kolit sygdom epidemioliske forhold mulig ætioli inkl. patolisk-anatomiske forhold symptomatoli kliniske fund malabsorptionstilstande ekstraintestinale manifestationer komplikationer differentialdiagnoser, herunder: o divertikulit o indeterminate kolit o infektiøse sygdomme o iskæmi o maligne sygdomme o NSAID o stråleskader o solitær rektal ulcus undersøgelsesmuligheder fund, herunder: o klinisk biokemi o røntgenundersøgelse o endoskopi o skanning klinisk-fysioliske (inkl. scintigrafi) behandlingsmuligheder, herunder: o glukokortikoider o mesalazin/sulfasalazin o azathioprin/6-mp o methotrexat o ciclosporin o avanceret immunmodulerende behandling med antistoffer o anti- eller probiotika o vitamin- mineraltilskud o behandling af malabsorptionstilstande o ernæringsterapi o behandling af pouchitis kirurgiske behandlingsmuligheder, herunder: o tarmresektion o stomi o kontinuitetsbevarende operation, Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 17

18 Mål Konkretisering af mål Fase for herunder ileoanalt reservoir o plastik o adhærenceløsning o fistelresektion o drænanlæggelse indikationer kontraindikationer samt bivirkninger til de medicinske kirurgiske behandlingsmuligheder betydning af tobaksrygning risiko for cancer alle ovennævnte forhold ved graviditet sygdom hos børn ældre indices for sygdomsaktivitet livskvalitet Kunne gennemføre: iværksættelse af udredningsprram fortolkning af undersøgelses- resultater diagnosticering af sygdommene komplikationer hertil øsofago-gastro-duodenoskopi sigmoideo-, kolo- ileoskopi skopi af stomi ileonanalt reservoir undersøgelse af fistel, stomi ileoanalt reservoir iværksættelse forestå kontrol af relevant medicinsk behandling af sygdommene iværksættelse af undersøgelses- behandlingskontrol af sygdommenes forløb komplikationer stille operationsindikation i sam med kirurg evt. henvise til HSE iværksættelse af visitation behandling af sygdommenes komplikationer sam med o andet plejepersonale o andre specialer o diætist o kirurg o socialrådgiver o stomisygeplejerske 18

19 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede behandle patienten med malabsorption Kunne redegøre for: retningslinier for diagnostik behandling: o cøliaki eksokrin pancreas insufficiens o laktosemalabsorption o følger efter kirurgiske indgreb; herunder resektioner o stråleenterit andre former for malabsorptioner: o abnorm bakterievækst i tyndtarm o agammaglobulinæmi o AIDS o amyloidosis o dermatomyositis o disakkaridmalabsorption, (iatren disakkaridmalabsorption) o endokrine sygdomme hyperparathyroidisme hyperthyreose diabetes mellitus Zollinger-Ellisons syndrom o fedtmalabsorption steatoré o mastocytose o monosakkaridmalabsorption o infestation o polymyositis o sklerodermi o trehalosemalabsorpion o tropisk sprue o Whipples sygdom o pancreasinsufficiens o betydningen af kostinstruktion ved klinisk diætist indikationer, kontraindikationer praktisk udførelse af relevante undersøgelser F3 + F4 Kunne gennemføre: undersøgelser til afklaring af differentialdiagnoser placering i et nødvendigt tilstrækkeligt Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 19

20 Mål Konkretisering af mål Fase for undersøgelsesprram. tolkning af undersøgelsessvar: o anæmi- sporstof blodprøver o laktosemalabsorptionstest o fæces for fedt o funktionelle pusteprøver (breath test) o røntgen af tyndtarmen o tyndtarmsbiopsi o ved cøliaki: antistofundersøgelse o tarmtransittidsbestemmelse o måltidstest o Schillingtest o galdesyremalabsorptionstest o visitation til HSE Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede behandle Kunne redegøre for: patienten med diagnostiske kriterier F1 + F2 colon irritabile retningslinier for behandling Kunne gennemføre: tilstrækkeligt udredningsprram information til patienten om lidelsens natur, herunder evt. psykosomatiske relationer Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 20

21 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne initialt udrede, Kunne redegøre for: initialt behandle visitere indikationer for isolation F1 + F2 patienten med akut diaré årsager, herunder: o infektiøse ikkeinfektiøse årsager indikationer for behandling med antibiotika obstipantia indikationer for sigmoideoskopi/ koloskopi hos patient med akut diaré Kunne gennemføre: modtagelse, påbegyndendelse af udredning initial behandling korrigering af væske- elektrolyttab lovpligtig anmeldelse Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 21

22 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, behandle Kunne redegøre for: evt. visitere pati- de almindeligste årsager, herunder: F3 + F4 enten med kronisk o alkoholoverforbrug diaré o cøliaki o diabetes o inflammatorisk tarmsygdom o laktoseintolerans o medicinbivirkning, herunder laksantiamisbrug o pancreasinsufficiens o thyreotoksikose andre årsager, herunder: o bakteriel overvækst o binyrebarkinsufficiens o galdesyremalabsorption o hormonproducerende GItumorer o hypoparathyreoidisme o infestationer o mikroskopisk kolit o stråleenterit indikationer kontraindikationer for behandling Kunne gennemføre: planlægning af initialt udredningsprram planlægning af udvidet udredningsprram endoskopiske undersøgelser Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 22

23 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede Kunne redegøre for: behandle patienten akutte kroniske årsager, herunder: F1 + F2 med obstipation o dehydrering o diverticulitis o Hirschsprungs sygdom o lavt fiberindhold i kosten o manglende motion o medikamentelle årsager o metaboliske abnormiteter o neuroliske lidelser o sklerodermi o smertende anale lidelser o tumorer indikationer kontraindikationer for behandling med laksantia indikationer for sigmoideoskopi koloskopi indikationer for røntgen af colon, colon transittidsbestemmelse, defækrafi Kunne gennemføre: iværksættelse af undersøgelse til afklaring af differentialdiagnose rektal eksploration sigmoideoskopi koloskopi henvisning af relevante patienter til analfysioliske undersøgelser iværksættelse af supplerende undersøgelsesprram, herunder evt. motilitetsundersøgelser Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 23

24 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, initialt behandle Kunne redegøre for: visitere patienten årsager (benigne/maligne, F1 + F2 med gastrointestinal blødning livstruende/ikke livstruende, medicinsk/kirurgisk) indikationer for endoskopiske, radioliske scintigrafiske undersøgelser Kunne gennemføre: relevant diagnostik, herunder endoskopiske, radioliske scintigrafiske undersøgelser rektal eksploration anorektoskopi korrekt visitation til kirurg øsofago-gastro-duodenoskopi sigmoideoskopi koloskopi Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 24

25 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede Kunne redegøre for: behanle patienten med relevante ekstraintestinale lidelser F1+F2+F3 vægttab malnutrition inflammatoriske maligne lidelser i gastrointestinalkanalen malabsorptionstilstande indikationer for o endoskopi o fæcesvolumen- fedtudskillelsesundersøgelse o mikrobiolisk undersøgelse af fæces o måling af eksokrin pancreasfunktion o røntgen o scanning af abdomen o tyndtarmsbiopsi o tyndtarmspassage Kunne gennemføre: diagnostik udregne behov planlægge gennemføre ernæringsterapi, herunder viderevisitere til HSE efterfølgende kontrol vejledning i ambulant regi sam med diætist Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 25

26 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, behandle Kunne redegøre for: visitere Klinik, undersøgelsesmuligheder samt F2 + F3 patienten med behandlingsprincipper ved pankreatit akut pankreatit kronisk pankreatit Kunne gennemføre: udredningsprram behandling, herunder inddrage andre specialer, specielt mhp. smerter ernæring Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 26

27 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede Kunne redegøre for: visitere patienten med almindeligste årsager til icterus : F1+F2+F3+F4 icterus/ kolestase o hæmolyse o intra- ekstrahepatisk kolestase o konjugeringsdefekt (Gilbert) o medikamenter o parenkymatøse leversygdomme strategier ved udredning af icterus kolestatiske tilstande Kunne gennemføre: planlægning af indledende udredningsprram viderehenvisning til relevant speciale udredning af o icterus (præhepatisk, intrahepatisk ekstrahepatisk) rationel anvendelse af o billeddiagnostik o endoskopisk diagnostik o leverbiopsi o klinisk biokemi fortolkning af leverbiopsi selvstændigt udføre simple ultralydundersøgelser behandling af kolestatisk kløe Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 27

28 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede Kunne redegøre for: behandle patienten hyppigste årsager til steatose F1+F2+F3+F4 med vedvarende andre almindelige årsager til transaminaseforhøjelse transaminaseforhøjelse differentialdiagnoser med særlig henblik på o ætioliske forhold o prnose o behandlingsmuligheder for ikke-alkoholisk fedtleversygdom mht. o årsager o aktivitetsgrader o makro/ mikrovesikulær steatose o prnose Kunne gennemføre: udredning af de almindeligste årsager til transaminaseforhøjelse viderehenvisning af uafklarede tilfælde udredning af transaminaseforhøjelse med rationel anvendelse af o klinisk biokemi o billeddiagnostik o leverbiopsi simple UL-undersøgelser fortolkning af leverbiopsi vejledning af patienten vedrørende prnose behandlingsmuligheder Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 28

29 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, behandle Kunne redegøre for: visitere patienten med oesophagusvaricer, komplikationer til portal F2+ F2+F3 gastriske hypertension varicer portal hypertensiv o ascites gastropati o oesophagusvaricer o gastriske varicer o portal hypertensiv gastropati o hæmodynamiske forstyrrelser brug af Sengstaken-Blakemore sonde prnosen ved o oesophagusvaricer o gastriske varicer o portal hypertensiv gastropati betydningen af infektioner ved portal hypertension hepatopulmonalt syndrom Kunne gennemføre: diagnostik af komplikationer til portal hypertension visitation af patient med portal hypertension til andre specialer akut diagnostik initial behandling af variceblødning anlægge Sengstaken- Blakemore sonde behandling endoskopisk/medikamentelt mhp.: o primær blødningsprofylakse o akut blødning o sekundær blødningsprofylakse Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 29

30 Mål Konkretisering af mål Fase for påvisning karakteristik af o levervene trombose o portalvene trombose o miltvene trombose udredning behandling af infektioner ved portal hypertension visitere komplicerede patienter til HSE 30

31 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, Kunne redegøre for: behandle visitere hepatiske ekstrahepatiske årsager F1 + F2 patienten med prnosen ved ascites med uden ascites bakteriel peritonit indikationer, kontraindikationer komplikationer til diagnostisk terapeutisk ascitespunktur principperne for diagnosticering af hepatisk nefropati Kunne gennemføre: diagnostik af ascites akut diagnostik aflastende punktur ved spændt ascites med hæmodynamisk respiratorisk betydning eller risiko for ruptur udredning af ascites mhp hepatisk eller anden ætioli stille indikation for gennemføre o diuretisk ascitesbehandling o terapeutisk ascitestømning o erkende diuretikaresistent ascites diagnosticering behandling af o hydrothorax o herniering o peritonitis rådgivning af patienten vedrørende prnose leveregler viderehenvise patienter med kompliceret forløb til HSE Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 31

32 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, behandle Paracetamolforgiftning: visitere patienten Kunne redegøre for: F1+F2+F3+F4 med akut subakut forløb prnose af paracetamol leverpåvirkning forgiftning mulige differentialdiagnoser tegn på dårlig prnose kriterier for akut kontakt med HSE Kunne gennemføre: akut diagnostik behandling med antidot akut kontakt til HSE ved dårlig prnose Anden leverpåvirkning Kunne redegøre for: årsager differentialdiagnoser, herunder medikamentelle reaktioner inkl. naturmedicin virale infektioner hepatisk iskæmi hyppige typer af hepatisk lægemiddelreaktion prnostiske forhold indikation for leverbiopsi leverens reaktion på o parenteral ernæring o tarmoperationer o operation/anæstesi o infektion o cirkulatoriske forstyrrelser o autoimmune systemsygdomme ved graviditet redegøre særskilt for prnosen for moderen fosteret Kunne gennemføre: ekspositionsanamnese anmeldelser iht. lovgivningen Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 32

33 diagnostik, initial behandling viderevisitation af patienter med o hepatisk encefalopati o hyplykæmi o koagulopati o dehydrering o elektrolytforstyrrelser o uafklaret leverpåvirkning vejledning af andre specialer vedrørende: o risiko ved kirurgi anæstesi hos leversyge o behandling af kroniske leversygdomme under graviditet i sam med HSE kunne diagnosticere evt. viderehenvise o viral hepatitis i graviditeteten o graviditetsbetinget intrahepatisk kolestase o leverpåvirkning ved eklampsi o akut gul fedtlever i graviditeten o HELLP-syndrom rådgivning mhp. forløsningstidspunkt ved graviditet 33

34 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, behandle Kunne redegøre for: visitere den prnostiske betydning af om F1 + F2 patienten med hepatisk hepatisk encefalopati er opstået ved akut encefalopati leversygdom eller som komplikation til kronisk leversygdom. Kunne gennemføre: initial akut diagnostik identifikation samt behandling af udløsende faktorer o infektion o dehydrering o obstipation o blødning behandling af patienter med hepatisk encefalopati opstået som komplikation til kronisk leversygdom ernæringsterapi ambulant kontrol vejledning overflytning til HSE o umiddelbart ved akut leversvigt mhp. transplantationsvurdering o ved kronisk leversygdom mhp. videre behandling Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 34

35 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne diagnosticere Kunne redegøre for: behandle patienten med årsager F1 + F2 hepatisk malnutrition prnostisk betydning Kunne gennemføre: diagnostik af hepatisk malnutrition, udregne behov planlægge vejlede om hyperalimentation farmakolisk ernæring ambulant kontrol vejledning Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, behandle, Kunne redegøre for: visitere rådgive patienten de enkelte virale hepatitisformer : F1+F2+F3+F4 med infektiøse tilstan- o smitteveje de i leveren o inkubationstider o prnose o forebyggelse o forholdsregler ved stikuheld prnose behandlingsmuligheder ved viral hepatitis de hyppigste bakterielle parasitære leverinfektioner leverens reaktion på bakteriæmi sepsis Kunne gennemføre: diagnostik af akut eller kronisk viral hepatitis type A, B, C relevant anmeldelse initial diagnostik planlægning af behandling af leverabsces viderehenvisning til specialist Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 35

36 Mål Konkretisering af mål Fase for diagnostik af sjældnere virale hepatitistyper rådgivning vedrørende graviditet fødsel ved kronisk hepatitis B eller C antiviral behandling eller henvisning hertil diagnostik evt viderehenvisning af patient med o leverabsces o leptospirose o echinokokcyster o schistosomiasis o septisk leverpåvirkning 36

37 Mål Konkretisering af mål Fase for For hver af de autoimmune leversygdomme, autoimmun hepatit (AIH), primær biliær cirrose (PBC), primær F2 + F4 skleroserende kolangit (PSC): Kunne udrede, behandle visitere patienten med autoimmune leversygdomme Kunne redegøre for: differentialdiagnoser sygdomsforløb prnose hyppigt forekommende ledsagesygdomme, herunder maligne risikoen for osteoporose ved forskellige typer af leversygdom det diagnostiske spektrum ved granulomatøs hepatitis Kunne gennemføre et undersøgelsesprram, der diagnosticerer o autoimmun hepatit o overlapssyndromer o ledsagesygdomme fortolkning af leverbiopsi behandling af ukomplicerede tilfælde behandle hyppigt forekommende ledsagesygdomme, herunder osteoporose viderehenvisning behandlingsresistente eller på anden måde komplicerede tilfælde af autoimmune leversygdomme Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 37

38 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, behandle, Kunne redegøre for : visitere rådgive patienten symptomer fund ved alkoholisk fedtlever, F1 + F2 med alkoholisk leversygdom hepatitis cirrose principper for viderehenvisning forhold, der forstærker alkohols skadevirkning på leveren Kunne gennemføre: initial diagnostik rådgivning af patienten viderehenvisning af komplicerede tilfælde udredning af differential diagnoser individuel prnostisk vurdering starte behandling viderehenvise patienter med dårlig prnose Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, behandle Kunne redegøre for: visitere patienten med arvelige Vedr. hæmokromatose: F2 + F4 leversyg-domme arvelige/erhvervede årsager organskader/symptomer diagnose behandlingsprincipper arvegang screening af familiemedlemmer symptomkompleks prnose behandlingsprincipper for sygdom følgetilstande Kunne redegøre for: Intra- ekstrahepatiske manifestationer diagnostiske principper ved: polycystisk leversygdom alfa-1-antitrypsin mangel med leversygdom Wilsons sygdom porfyria cutanea tarda akut porfyri cystisk fibrose Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 38

39 Mål Konkretisering af mål Fase for arvelige kolestaser Kunne gennemføre: diagnosticering behandling viderehenvisning til relevant speciale konferere med HSE om diagnose viderehenvise 39

40 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, behandle Kunne redegøre for: visitere patienten med galdesten kolecystit kolangit F1+f2 galde-obstruktion o disponerende faktorer o differentialdiagnoser o mulig relation til diagnostiske procedurer o akalkuløs kolecystit behandling af symptomgivende galdeblæresten årsager, symptomer, komplikationer til galdestenssygdom indikationer for typer af operation samt tidlige sene operationskomplikationer ved galdestenssygdom galdevejsanomalier med debut i barne- voksenalder asymptomatiske galdesten Kunne gennemføre: akut diagnostik av kolecystit kolangit forebyggelse af kolangit ved diagnostiske procedurer behandling af komplicerende sepsis udredning af galdevejs obstruktion planlægning af videre forløb i sam med relevante specialer henvisning af komplicerede tilfælde til HSE Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 40

41 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udrede, visitere til Kunne redegøre for: kurerende behandling patienten epidemioliske forhold, mulig ætioli, klinik, F2+F3+F4 med mistænkt eller erkendt patoanatomi, undersøgelsesmuligheder fund, neoplasi i mave-tarm-kanalen prnose samt generelle behandlingsprincipper, leveren, palliativt behandle herunder: o kirurgisk behandling o kemoterapi o strålebehandling o andre behandlingsformer primære sekundære tumorer i: o oesophagus o ventrikel o tyndtarm o colon rectum o pancreas o lever o galdeveje mave-tarmkanalens endokrine tumorer, herunder karcinoid tumor differentialdiagnostisk vigtige benigne tumorer principper for metastasering de hyppigste lokalisationer for primærtumor at behandling af metastaser i visse tilfælde er mulig paraneoplastiske fænomener evt. arvelig disposition eller ekstern årsag til sygdommen Kunne gennemføre: planlægning iværksættelse af udredningsprram sam med andre specialer i forbindelse med udredning behandling varetagelse af pallierende behandling, herunder så optimering af ernæringstilstand information, rådgivning krisehjælp til patient pårørende i alle faser af kræftsygdommen forestå kontrolprram tolkning af foreliggende symptomer mhp. fokus for mest sandsynlige primær tumor diagnostik evt. behandling af paraneoplastiske syndromer samt komplikationer til malign sygdom ved behov sikre inddragelse af andre specialer diagnostisk terapeutisk øsofago-gastroduodenoskopi (rekto)/sigmoideoskopi Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 41

42 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udføre øsofago-gastroduodenoskopi Kunne redegøre for: indikationer F1+F2 kontraindikationer komplikationer sedation efterfølgende observation Kunne gennemføre: diagnostisk øsofago-gastro-duodenoskopi korrekt fortolkning af fund biopsitagning endoskopisk hæmostase fortolkning af histoliske beskrivelser Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb Kunne udføre nedre endoskopi Kunne redegøre for: indikationer kontraindikationer komplikationer sedation efterfølgende observation Kunne gennemføre: koloskopi sigmoideoskopi/ano-rektoskopi korrekt fortolkning af fund biopsitagning polypektomi endoskopisk hæmostase fortolkning af histoliske beskrivelser F2+F3+F4 Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udføre ultralydundersøgelse Kunne redegøre for: principperne i F2+ F3+F42 ultralydundersøgelse diagnostisk værdi vejledersamtale observation i 42

43 Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne gennemføre: ultralydsundersøgelse mhp: o tilstedeværelse af ascites o leverens størrelse o miltens størrelse o fokale processer i leveren o dilaterede galdeveje o galdesten Kurser Læringsdagb Gennemgang af lb Mål Konkretisering af mål Fase for Kunne udføre leverbiopsi Kunne redegøre for: indikationer F2 + F4 kontraindikationer komplikationer efterfølgende observation indikationer for UL- vejledt biopsi Kunne gennemføre: perkutan, blind leverbiopsi UL-vejledt biopsi fortolkning af histoliske beskrivelser Kurser Læringsdagb vejledersamtale observation i Gennemgang af lb 43

44 6.2 Medicinsk ekspert intern medicinske fællesr Endokrinoli Mål Iværksætte initial diagnostik behandling ved adipositas/metabolisk syndrom samt visitere ud fra sværhedsgrad evt. komplikationer Iværksætte initial diagnostik behandling ved hyperglycæmi (diabetes mellitus (DM)) Konkretisering af mål Herunder kunne: udrede for risikofaktorer komplikationer vejlede om vægttab opstille behandlingsplan for vægttab kontrol inkl. ketoacidose/hyperosmolær nonketotisk (HONK) akut behandle udløsende årsag komplikationer diagnosticere diabetes enkelt justere igangværende behandling vurdere diabetespatienters behov for tilsyn ved diabetesteam Fase for F1 + F3 F1 Læringsdagb Teoretisk kursus Læringsdagb Teoretisk kursus observation i Gennemgang af læringsdagb observation i Gennemgang af læringsdagb Iværksætte initial diagnostik behandling, herunder behandle akutte hypokalkæmiske kramper, samt visitere til endokrinol ved hypokalkæmi F1+F2+F3 Læringsdagb observation i Gennemgang af læringsdagb 44

45 Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: Fase for Teoretisk kursus Iværksætte initial diagnostik, akut behandle hyperkalkæmi visitere ved svær hyperkalkæmi Udrede behandle osteoporose Ved malign/non-malign hyperkalkæmi visitere til videre diagnostik behandling hos endokrinol, onkol eller hæmatol risikovurdere behandle medicinsk med: forebyggende tiltag, farmaka, relevante livsstilsændringer smertebehandle akutte kroniske osteoporotiske smerter vurdere behov for henvisning til speciallæge for postmenopausal steroidinduceret osteoporose F1+F2+F3 F1+F2+F3 Læringsdagb Teoretisk kursus Læringsdagb Teoretisk kursus observation i Gennemgang af læringsdagb observation i Gennemgang af læringsdagb Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til endokrinol ved hypothyreose Udføre start af behandling enkel justering af igangværende behandling F1+F2+F3 Læringsdagb Teoretisk kursus observation i Gennemgang af læringsdagb Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til endokrinol ved thyreotoxicose F1+F2+F3 Læringsdagb observation i Gennemgang af læringsdagb 45

46 Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: Fase for Teoretisk kursus Geriatri Mål Udrede behandle ved fald svimmelhed hos den ældre patient Konkretisering af mål Herunder kunne: udrede årsager behandle, herunder: o iværksætte tværfagligt sam omkring udredning behandling o iværksætte sekundær tertiær profylakse overfor patient miljø Fase for F1 Teoretisk kursus observation i Udrede, behandle visitere den ældre patient med funktionstab angive årsager til fysisk funktionstab o sygdomspræsentation hos ældre med multimorbiditet aldersforandringer o aldersbetinget funktionstab angive årsager til knitiv dysfunktion o i forbindelse med sygdom o symptomer ved delirium o symptomer ved demens o symptomer ved depression o symptomer ved subduralt hæmatom iværksætte initial diagnostik behandling, herunder o forebyggelse behandling af delirium o iværksættelse af behandling ved fysisk funktions tab o forebyggelse af funktionstab i forbindelse med sygdom o udredning ved mistanke om subduralt hæmatom F1 Teoretisk kursus observation i 46

47 Diagnosticere behandle infektioner hos den ældre patient o visitation ved mistanke om depression/demens o diagnosticere behandle o de hyppigste infektioner hos ældre o asymptomatisk bakteriuri iværksætte relevant vaccination F1 Teoretisk kursus observation i Hæmatoli Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: Udrede, initialt behandle visitere ved anæmi angive indikationer for risici ved blodtransfusion differentiere imellem de hyppigste anæmiformer, starte behandling samt visitere til hæmatol o mangelanæmier, (jern-, folinsyre vitamin B12 mangel), o anæmi ved kronisk sygdom o marvfortrængning o hæmolyse o marvhypoplasi Fase for F1 + F2 observation i Udrede behandle ved polycytæmi, herunder visitere ved polycytæmia vera differentiere mellem polycytæmia vera sekundær polycytæmi udrede årsager starte behandling både symptomatisk mhp. grundlidelsen af sekundær polycytæmi henvise polycytæmia vera til hæmatol F1+F2+F3 observation i interview Gennemføre akut diagnostik ved livstruende blødningstendens F1+F2+F3+F4 observation i 47

48 Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: Fase for Udrede abnormt blodbillede initialt behandle livstruende komplikationer samt visitere til relevant specialist udrede behandle årsag til o reaktiv neutrocytose/leukæmoid reaktion diagnosticere o leukopeni - især neutropeni o akut leukæmi o kronisk lymfatisk leukæmi få mistanke om kronisk myeloid leukæmi myelodysplasi mikroskopere perifert blod med genkendelse af et leukæmisk blodbillede gennemføre knlemarvsundersøgelse initialt behandle livstruende komplikationer til hæmatolisk sygdom (infektion, blødning, svær anæmi, urat nefropati) visitere til relevant specialist F1+F2+F3 Fokuseret klinisk ophold Kursus observation i Udrede, behandle eller visitere til relevant afdeling ved lymfadenopati o o o reaktiv/infektiøs lymfadenopati malignt lymfom anden malign sygdom F1+F2+F3 observation i Udrede splenomegali visitere til relevant behandling gennemføre initial diagnostik af: o hæmatolisk sygdom (lymfoid, myeloid, myelofibrose) o infektiøse/andre årsager F1+F2 observation i Gennemføre initial diagnostik visitere ved paraproteinæmi gennemføre initial diagnostik af: o moklonal gammapati af ukendt signifikans (MGUS) o myelomatose o malignt lymfom gennemføre klinisk laboratoriemæssig kontrol af MGUS visitere til relevant specialist F1+F2+F3+F4 observation i 48

49 6.2.4 Infektionsmedicin Mål Diagnosticere behandle sepsis, herunder visitere til infektionsmedicinsk afdeling ved svær sepsis Konkretisering af mål Herunder kunne: Fase for opspore focus rekvirere undersøgelserne til F1 mikrobiolisk diagnostisk tolke mikrobioli svar som sandsynlig årsag eller kontamination iværksætte relevant antibiotisk behandling organunderstøttende terapi udføre relevant monitorering vurdere behov for invasiv sanering af focus Læringsdagb observation i Gennemgang af læringsdagb Diagnosticere behandle akutte cerebrale infektioner (meningit/encefalit) opspore focus rekvirere undersøgelser til mikrobiolisk diagnostisk tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling organunderstøttende terapi iværksætte relevant antiviral behandling ved encefalit udføre relevant monitorering foranstalte relevant isolation iværksætte relevant forebyggende behandling kontakte infektionsmedicinsk specialafdeling ved kompliceret meningit F1+F3 Læringsdagb observation i Gennemgang af læringsdagb Diagnosticere, initialt behandle visitere ved importeret febersygdom rekvirere undersøgelse til mikrobiolisk diagnostik, herunder for malaria tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling udføre relevant monitorering iværksætte relevant understøttende behandling visitere til infektionsmedicinsk F1+F2+F3+F4 Læringsdagb observation i Gennemgang af læringsdagb 49

50 Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: specialafdeling Fase for Diagnosticere behandle systemiske virusinfektioner Diagnosticere, behandle visitere ved infektioner i led, knler hud rekvirere undersøgelse til mikrobiolisk diagnostik, heriblandt for herpes, HIV EBV tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling iværksætte relevant understøttende behandling udføre primær sekundær forebyggelse, især af HIV infektion rekvirere undersøgelser til mikrobiolisk diagnostik tolke svar iværksætte relevant behandling, så af sekundære bakterielle infektioner iværksætte relevant understøttende behandling tolke billeddiagnostiske fund henvise til infektionsmedicinsk specialafdeling ved svære infektioner, især hos HIV-positive patienter F1+F2+F3 F1+F2+F3 Læringsdagb Læringsdagb observation i Gennemgang af læringsdagb observation i Gennemgang af læringsdagb Kardioli Mål Diagnosticere behandle hjertestop, herunder vurdere behov for DC-konvertering eller behov for anlæggelse af transkutan pacing (Zoll) Konkretisering af mål Herunder kunne: udføre differential diagnostik akut behandling udføre akut DC-konvertering anlægge Zoll-pacing Fase for F1 Færdighedskursus observation i 50

51 Mål Diagnosticere, initialt behandle visitere den akutte hjertepatient Diagnosticere, initialt behandle visitere endocarditis, myocarditis, pericarditis Konkretisering af mål Herunder kunne: iværksætte relevante undersøgelser, herunder: o af årsager, risikofaktorer, symptomer differentialdiagnoser ved brystsmerter, dyspnø, taky-arytmi, bradyarytmi, hjertetamponade, hæmodynamisk instabilitet, kardient shock o anvende indikationer for transthorakal transesofageal ekkokardirafi o anvende indikationer for intensiv monitorering eller overflytning til HSE, fx mhp. aortaballonpumpe eller assist device o anvende indikationer, kontraindikationer komplikationer ved koronarangirafi primær PTCA o anvende indikationer for thoraxrøntgen, CT-skanning, MRskanning o af årsager symptomer på hjertetamponade indikationer for perikardiocentese o anvende indikationer for temporær permanent pacemaker, ICDenhed, elektrofysiolisk undersøgelse udføre akut ekg-diagnostik, herunder kunne erkende exitblok ved pacemakersvigt inaktivere ICD-enhed med magnet bestille fortolke relevante blodprøver iværksætte akut kardiovaskulær farmakoterapi henvise overflytte til intensivafdeling eller HSE mhp. akut invasiv behandling differentiere årsager iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant Fase for F1 F1 + F3 Fokuseret klinisk ophold Færdighedskursus Teoretisk kursus observation i 360-graders evaluering observation i 51

52 Mål Diagnosticere, initialt behandle visitere aortadissektion perifer karsygdom Konkretisering af mål Herunder kunne: diagnostik, observation behandling differentiere årsager iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik behandling Fase for F1+F3 Teoretisk kursus observation i Diagnosticere, initialt behandle visitere ved kronisk iskæmisk hjertesygdom angive årsager risikofaktorer udføre arbejds-ekg iværksætte sekundærprofylakse farmakoterapi henvise til vurdering mhp. koronarangirafi invasiv revaskularisering F1 Opgaver Teoretisk kursus observation i Bedømmelse af opgave Diagnosticere, initialt behandle visitere ved dyslipidæmi Udrede årsager til behandle kronisk hjerteinsufficiens angive symptomer, risikofaktorer, følgesygdomme indikationer for lipidsænkende behandling iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til behandling ved andre specialer F1 F1+F2 Opgaver Teoretisk kursus observation i observation i Bedømmelse af opgave 52

53 Mål Udrede årsager til kroniske klapsygdomme, iværksætte behandling visitere til kardiol Konkretisering af mål Herunder kunne: differentiere årsager (valvulopatier, kardiomyopatier (dilateret), hypertrofisk, restriktiv. Fase for F1 observation i Udrede årsager til behandle hypotensio arterialis, ortostatisk hypotension, kardial synkope udføre ortostatisk blodtryksmåling F1 observation i Udrede årsager til behandle pulmonal hypertension henvise til trykmåling F1+F3 observation i Varetage præventiv kardioli rådgive vedr. ændring af livsstilsfaktorer udføre risikoreducerende medicinsk behandling F1 Teoretisk kursus observation i Varetage den hjerteopererede patient angive kardioliske problemstillinger efter thoraxkirurgi henvise til relevant diagnostik behandling Varetage hjerterehabilitering angive betydningen af rehabilitering efter akut myokardieinfarkt, hjerteoperation ved hjerteinsufficiens anvise anvende et adekvat rehabiliteringsprram Udføre præoperativ hjerterisikovurdering angive risikofaktorer for kardiale komplikationer ved ekstrakardial operation optimere medikamentel behandling præoperativt risikovurdere henvise til relevant diagnostik behandling F1 + F3 F1 F1 observation i observation i observation i 53

54 Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: Fase for Lungemedicin Mål Udrede behandle kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL Konkretisering af mål Herunder kunne: udrede behandle alle akut dårlige patienter ambulante stabile patienter med KOL i let til moderat grad, herunder udføre o akut behandling med bl.a. ilt farmaka o bedømmelse af A-punktur klinisk tilstand mhp. evt. visitering til intensiv terapi o tolkning af spirometri/pefr måling o udredning for risikofaktorer o komplikationer vejledning om livsstilsændringer for bevarelse af lungefunktion (rygestop) opstilling af konkret plan for rygestop Fase for F1 Kursus observation i eller interview Diagnosticere behandle pneumoni, herunder visitere ved svær eller uafklaret pneumoni udføre diagnostik, herunder rtg af thorax, ekspektorat-undersøgelser (incl TB) undersøgelser for atypiske bakterier, Mantoux vurdere tilstødende komplikationer (akutte sene) anvende overordnede principper for antibiotisk behandling visitere ved svær eller uafklaret pneumoni, evt visitere til videre diagnostik behandling hos lungemedicinsk speciallæge/afdeling visitere til intensiv terapi F1 Kursus observation i eller interview Diagnosticere visitere ved lungeinfiltrat/pleuraeffusion iværksætte initial differentialdiagnostik (malign/benign) behandling, samt F1 observation i 54

55 Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: visitere til lungemediciner udføre pleuracentese Fase for Kursus eller interview Diagnosticere, behandle visitere ved restriktiv lungelidelse iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til lungemediciner F1 Kursus observation i eller interview Nefroli Mål Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved elektrolyt- syre/baseforstyrrelser Konkretisering af mål Herunder kunne: o o o o o o hyper- hypokaliæmi hyper- hyponatriæmi hyper- hypokalkæmi hyper- hypofosfatæmi hypomagnesiæmi metabolisk acidose alkalose Fase for F1 + F2 Kursus observation i interview Iværksætte diagnostik initial behandling samt visitere ved akut kronisk nyreinsufficiens iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved akut nyreisufficiens, herunder udføre o væske/elektrolytbehandling o behandling af udløsende årsag o o dosisjustering af medicin relevant visitation til akut dialyse plasmaseparation udrede behandle akut ved let kronisk nyreinsufficiens samt henvise til nefrolisk afdeling F1+F2 Kursus observation i interview 55

56 Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere patienten i kronisk dialyse med akutte komplikationer til dialysebehandling, herunder o infektioner (peritonitis hos patienter i peritonealdialyse) o o svær overhydrering dialyseadgangsrelaterede problemer Fase for Udrede behandle ved hypertension udrede behandle specielt ved o essentiel hypertension o sekundær hypertension o hypertensiv krise o hypertension i forbindelse med graviditet forebygge komplikationer F1+F3 Kursus observation i interview Udrede visitere ved proteinuri herunder ved o nefrotisk syndrom o samtidig hæmaturi anvende indikationer for akut nyrebiopsi F1+F2+F3 Kursus observation i interview Differentialdiagnosticere, iværksætte initial behandling samt visitere til relevant specialist ved infektiøse tilstande i nyre urinveje F1 Kursus observation i interview 56

57 6.2.8 Reumatoli Mål Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til relevant specialist ved smertetilstande i bevægeapparatet Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til relevant specialist ved osteoartrose Konkretisering af mål Herunder kunne: herunder af patient med o discusprolaps/cauda equina syndrom o bløddelsreumatisme iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til relevant specialist Fase for F1 + F3 F1 Kursus Kursus observation i observation i Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til reumatol ved artrit (ikkeinfektiøs) iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til reumatol identificere multiorgan involvering anvende indikationer for akut ledpunktur F1+F3 Kursus observation i Udrede, behandle i forekommende tilfælde visitere ved systemisk bindevævssygdom udrede behandle ukompliceret polymyalgia reumatica/arteritis temporalis iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til reumatol ved øvrige bindevævssygdomme, herunder vaskulitter F1+F2 Kursus observation i 57

58 6.2.9 Øvrige fællesr Mål Varetage alkoholrelaterede tilstande Udrede akut behandle anafylaktisk reaktion/akut urticaria/angioneurotisk ødem Konkretisering af mål Herunder kunne: vejlede om forebyggelse behandling af alkoholoverforbrug forudse udløsende faktorer risici for alkoholabstinens diagnosticere komplikationer herunder alkoholabstinens/delir samt relevante differentialdiagnoser forebygge Wernickes encefalopati diagnosticere alkoholisk fedtlever, hepatit cirrose udføre abstinensbehandling korrigere vitaminmangeltilstande iværksætte ernæringsterapi vurdere behovet for henvisning til psykiater angive mekanismer (allergi/ikke allergi) vurdere behovet for visitation til specialist i rolig fase Fase for F1+ F2 F1 observation i observation i Udrede akut behandle insektstiksreaktioner angive mekanismer (allergi/ikke allergi) informere om prnose forsigtighedsregler visitere til specialist i rolig fase F1 +F3 Opgaver Gennemgang af opgaver Udrede behandle trombosetendens, lungeemboli dyb venetrombose arterielle embolier iværksætte akut/subakut udredningsforløb iværksætte initial elektiv udredning af tilgrundliggende årsager, herunder skelne mellem hyppigste årsager til trombose o arvelige/erhvervede o cellulære/humorale diagnosticere hæmodynamisk betydende LE: visitation til trombolyse øvrige LE/DVT: starte AK-behandling på klinisk mistanke videre behandle kontrollere tromboemboliske tilstande informere om tromboseprofylakse F1+F2 observation i 58

59 Udrede, behandle visitere infektion hos den immuninkompetente patient angive årsager til immunin (neutropeni, immunsuppressiv behandling (fx hos den organtransplanterede), HIV-infektion) iværksætte initial bredspektret antibiotisk behandling sideløbende med mikrobiolisk udredning visitere til specialafdeling ved behov F1+F2 observation i Udrede visitere patient med malign sygdom Varetage rationel lægemiddelterapi bivirkninger Diagnosticere, akut behandle visitere patient med forgiftninger tilrettelægge et udredningsprram efter hvad der vil have terapeutisk konsekvens for patienten visitere til kurativ eller specifik palliativ terapi (kirurgisk, onkolisk, hæmatolisk) varetage den palliative behandling til patienter, som ikke kan tilbydes specifik terapi udføre farmakoterapi efter gældende rekommandationer, herunder anvende viden vedrørende o o indikationer kontraindikationer for ethvert lægemiddel man som læge ordinerer eller administrerer de særlige problemer, der knytter sig til lægemiddelterapi hos patienter med specifik organpåvirkning eller hos ældre relevant afveje effekt mod risiko for bivirkninger anvende viden vedr. lægemiddelbivirkninger, herunder om o o o o o o forebyggelse, hvor dette er muligt differentialdiagnoser mekanismer (allergi/ikke allergi) varetagelse af monitorering information om prnose forsigtighedsregler behov for supplerende diagnostik i rolig fase vælge billigste behandling blandt flere ligeværdige informere patienten om fordele risici anvende specifikke antidoter (mod paracetamol, morfica, benzodiazepiner m.fl.) udrede, herunder opspore o toksinets art F1+F2 F1 F1 Teoretisk kursus Kursus Fokuseret klinisk observation i observation i observation i 59

60 o toksicitet mængde o tidspunkt for indtagelse o miljø hvori forgiftningen er foregået iværksætte relevant undersøgelsesprram for toksikoliske analyser visitere til observationsseng, evt. monitorering visitere til specialafdeling (gastroenteroli/hepatoli, nefroli, hæmatoli) ved behov ophold Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb Varetage patient med manifest eller truende svigt af vitale organfunktioner vurdere behov for overflytning til intensivafdeling varetage fornøden kommunikation med intensivafdeling vedrørende overflytning, herunder journalføring af den medicinske behandlingsplan i koordination med intensivafdelingens behandlende læge formidle fornøden kontakt til relevante intern medicinske specialer F1+F2 observation i Udrede, behandle visitere patient med bevidsthedspåvirkning gradere bevidsthedspåvirkning opstille prioriteret udredningsprram iværksætte initial behandling samt visitere ud fra afklarede eller tentative diagnoser F1+F2 observation i Udrede, behandle visitere krampeanfald skelne funktionelle epileptiske (generaliserede fokale) krampeanfald opstille prioriteret udredningsprram behandle akutte krampeanfald samt evt. udløsende årsag igangsætte behandling ved status epilepticus samt visitere rådgive om forholdsregler F1+F2+F3 observation i Diagnosticere hjernedød iværksætte udredningsprram tage initiativer i forbindelse med mistanke om hjernedød mhp. mulig organdonation F1+F2+F3+F4 observation i 60

61 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt kunne visitere ved akutte neuroliske udfald neuromuskulær svækkelse Varetage patient med følgetilstande til apoplexia cerebri angive risikofaktorer for udvikling af cerebrovaskulær sygdom udrede behandle, herunder udføre o relevant udredning af årsag o sekundær profylaktisk behandling o behandling af følgetilstande til apopleksi o planlægge ernæring genoptræning o prnosticere svær invaliditet uden genoptræningspotentiale F1 F1+F3 observation i observation i 61

62 6.3 Akademiker Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Identificere manglende viden opstille en klinisk problemstilling Opstille relevant hypotese på basis heraf ud en projektbeskrivelse stå fort afvikling af projektet Foretage litteratursøgning Kritisk vurdere videnskabelig litteratur lærebøger uddrage essensen heraf Anvende den basale medicinske statistik klinisk epidemioli Fase for F1+F2+F3+F4 Opgaver Deltagelse i videnskabelige projekter Læringsdagb Bedømmelse av opgave observation i Gennemgang af læringsdagb Ved ikke almindelige kliniske problemstillinger kunne fremkomme med løsningsforslag ved gennemgang af relevant litteratur, implementere løsningen i praksis, evaluere resultatet revurdere løsningen Ud en projektbeskrivelse/protokol stå for afvikling af projektet Formidle et videnskabeligt budskab til kolleger andet personale, herunder forberede holde et videnskabeligt foredrag Undervise studenter, kolleger andet personale 62

63 6.4 Kommunikator Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering af mål Fase for Varetage kommunikation med patienter pårørende Varetage kommunikation i afdelingen optage en specialespecifik anamnese, der afklarer patientens problemer på de biomedicinske, sociale psykoliske områder med respekt for patienten, dennes forståelse af sygdommen eller problemstillingen i alment forståeligt spr kunne redegøre for rationalet i et udredningsforløb, den diagnostiske afklaring forventet forløb på basis af diagnosen den valgte behandling gennemføre svære samtaler, fx information om alvorlige tilstande, pludselig død, patientklager o.l. i relation til god lægelig praksis egen udvise empati i samtaler med patienter pårørende, herunder i patientens ønsker om information medinddragelse i undersøgelses- behandlingsplaner vejlede patienter pårørende i beslutning om valg af behandling om klageveje varetage den initiale samtale med den utilfredse patient/pårørende kunne vejlede patient vedr. klageveje klagemuligheder iht. afdelingens rutiner deltage i diskussioner om lovmæssige problemstillinger udføre en etisk analyse af et medicinsk problem varetage sikre en effektiv korrekt information i relation til læger, sygeplejerske andet personale varetage en effektiv korrekt skriftlig dokumentation journalføring, herunder medicinskemaer epikriser skriftligt mundtligt forelægge problemstillinger vedrørende patient for kolleger andet sundhedspersonale på en sådan måde, der kan danne baggrund for beslutning anvende hospitalets regler for kommunikation med offentligheden F3+F4 Mesterlære Mesterlære observation i observation i 63

64 6.5 Leder / administrator Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: Lede en stuegang planlægge stuegang med øvrige personale (fx afklare organisatoriske forhold af betydning for beslutninger på stuegangen, forstuegang etc.) afvikle stuegang med gennemgang af status for alle patienter hensigtsmæssigt planlæggelse af yderligere forløb sammenfatte evaluere stuegangen, herunder følge op på lagte planer (ex. hvad skal gøres nu, hvad kan vente, hvad skal diskuteres ved konference) Lede en tværfaglig konference prioritere hvilke emner der skal diskuteres (sammen med andet personale) summere beslutninger sørge for at disse kommer til udførelse Fase for F1+F2+F3+F4 Mesterlære i klinisk Kursus Mesterlære i klinisk Kursus observation i 360-graders evaluering observation i Lede et vagthold ved modtagelse af akut patient skabe overblik uddelegere opgaver tilkalde fornøden hjælp Mesterlære i klinisk Kursus observation i 360-graders evaluering Fungere effektivt i sundhedsorganisationen, lige fra individuel klinisk praksis til organisationer på lokalt, regionalt nationalt niveau Herunder: tillempe lovgivningen for lægevirksomhed korrespondere med andre kolleger myndigheder, inkl. klageinstanser indtage en lederrolle i relevante situationer, herunder administrere egne ressourcer Mesterlære i klinisk Kursus observation i 360-graders evaluering Forstå struktur, finansiering funktion af det danske sundhedssystem dets faciliteter Herunder: redegøre for principperne for observation i 64

65 kvalitetssikring udvikling medicinsk teknolivurdering fungere effektivt indenfor systemet være i stand til at spille en aktiv rolle i dets forandringer planlægge lede det daglige, fx en teamfunktion vagt udforme instrukser for arbejdsgange, vagttilrettelæggelser behandlingsrutiner udnytte prioritere afdelingens/teamets styresystemer ressourcer Mesterlære i klinisk Kursus 360-graders evaluering 65

66 6.6 Professionel Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: Varetage faglig udvikling tage initiativ til egen faglig udvikling identificere mål midler, anvende hensigtsmæssige metoder for at opretholde udvikle faglig herunder anvende informationsteknol, samt dokumentere egen læring vurdere egen faglig formåen åbent tilkendegive grænser for samme opsøge assistance ved behov Varetage personlig udvikling bidrage til et frugtbart læringsmiljø, herunder oplæring af andre reflektere kritisk over egne handlinger, kunne håndtere situationer, hvor der er begået fejl eller utilsigtede hændelser. anvende afdelingens politik rutine vedr. ulykkelige hændelser alvorlige fejl håndtere situationer, hvor samarbejdspartnere har begået fejl eller utilsigtede hændelser, med respekt, forståelse empati i etisk overensstemmelse med afdelingens politik rutiner kravet til professionen Fase for F1+F2+F3+F4 Læringsdagb Evaluering Gennemgan læringsdagb Udvise organisatorisk etisk indsigt Varetage en professionel rolle i forhold til patienter/pårørende udvise kendskab i den daglige funktion til afdelingens politik rutine i forhold til patientbehandlingen i almindelighed, specielt vedr. utilsigtede hændelser fejl udvise respekt for kravet om effektivitet i patientbehandling kunne diskutere håndtere etiske organisatoriske dilemmaer vedr. prioritering ressourcefordeling forklare specialets placering i sundhedsorganisationen diskutere afgrænsningen til samspillet med andre specialer, sundhedsprofessioner primærsektoren etablere, fastholde afslutte en professionel relation til patienter pårørende tage ansvar for egen virksomhed redegøre for tillempe det faglige, lovgivningsmæssige etiske kodeks, som læger er bundet af erkende, analysere forsøge at løse etiske problemer, som optræder i det kliniske, så som at: fortælle sandheden, indhente samtykke, overholdelse af tavshedspligt, oplysning om overgang til terminal pleje, håndtere interessekonflikter udøve relevant palliativ behandling ved uhelbredelig sygdom, ophøre med behandling i forbindelse med livets afslutning 66

67 6.6.5 Varetage en professionel rolle i forhold til samarbejdspartner(e) udvise passende personlig interpersonel adfærd udvise holdninger adfærd, som almindeligvis tages som udtryk for professionalisme 67

68 6.7 Samr Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Indgå i medvirke til udvikling af tværfaglige teams Sam med patient pårørende i fastlæggelse af undersøgelses- behandlingsplaner Sam på tværs af specialer afdelinger Konkretisering af mål Herunder kunne: etablere udvikle mono- tværfaglige samarbejdsrelationer med forståelse for andres rolle i samt samtidig bidrage med egen specialespecifikke ekspertise, herunder socialmedicinsk sam i forhold til ældre ved intern medicinsk patient indlagt på intensiv afdeling redegøre for teorier om gruppedynamik, konfliktløsninger rollefordeling i grupper redegøre for formelle samarbejdsregler organisation af samarbejds-, miljømæssige lignende opgaver erkende konflikter opstille handlingsplaner for løsning af konflikt i samnde team åbent medinddrage patient pårørende i problemløsning planer etablere kontakt til samnde specialer afdelinger udvikle vedligeholde kontakt til samnde specialer afdelinger søge råd vejledning hos kolleger andre i organisationen etablere samarbejdsrelationer til primærsektoren (læger, fysioterapeuter, socialrådgivere, hjemmeplejen etc.) Fase for F1+F2+F3+F4 Mesterlære Kursus Mesterlære Kursus Mesterlære Kursus Vejledersamtale observation i 360-graders evaluering observation i 360-graders evaluering observation i 360-graders evaluering 68

69 6.8 Sundhedsfremmer Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Identificere væsentlige faktorer for sundhed Konkretisering af mål Herunder kunne: identificere væsentlige faktorer for sundhed, herunder identificere de samfundsmæssige, kulturelle subjektive betingelser for patientens aktuelle livs- sygdomssituation kunne reagere på de forhold, hvor rådgivning er påkrævet Rådgive om øget sundhed for rådgive om øget sundhed hos patienten i lokalsamfundet, ud fra evidensbaseret viden om væsentlige risikofaktorer effekten af forebyggelse Fase for F1+F2+F3+F4 Mesterlære Opgave Evaluerin Strukturer Bedømme Sam med andre om sundhed sam med de relevante videnskabelige selskaber andre foreninger eller myndigheder, om at identificere rådgive risikrupper i specialets patientpopulation, anvende den tilgængelige viden om forebyggelse i disse grupper Undervise om sundhed rådgive/undervise andre personalegrupper, myndigheder, medier, patientforeninger o.l. om generelle risikofaktorer af betydning for visse sygdomme Anvende love regler om anmeldelsespligt Anvende relevant sociallovgivning anvende reglerne for anmeldelse af mistænkte medicinbivirkninger, venera andre smitsomme sygdomme anvende sociallovgivningen sociale hjælpeforanstaltninger i den enkelte patients tilfælde 69

70

71 7. Kurser 7.1 Obligatoriske tværfaglige kurser De tværfaglige kurser sikrer minimumsr inden for kommunikation, pædagik, ledelse, administration sam. De tværfaglige kurser er inddelt i: Kursus i kommunikation informationsteknoli Kursus i pædagik/læreprocesser Kursus i ledelse, administration sam. Kurset i kommunikation har en samlet varighed af 1 uge er tidsmæssigt placeret i turnusuddannelsen. Formålet er at understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede r i kommunikation. Kurset i pædagik har til formål at understøtte de uddannelsessøgende lægers muligheder for at erhverve sig de nødvendige pædagiske minimumsr har en samlet varighed på 1 uge, bestående af et kursus i læring i turnusuddannelsen et kursus i vejledning i introduktionsuddannelsen. Kurset i ledelse, administration sam har en samlet varighed på 2 uger med et modul i introduktionsuddannelsen to moduler i hoveduddannelsen. Det overordnede formål med dette kursus er at understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede r inden for områderne ledelse, administration sam. Det overordnede ansvar for de tværfaglige kurser ligger hos Sundhedsstyrelsen, mens de tre regionale råd for lægers videreuddannelse (Region Øst, Region Syd, Region Nord) står for den praktiske tilrettelæggelse gennemførelse af kurserne. 7.2 Obligatoriske specialespecifikke kurser Kurser i den medicinske fællesuddannelse Kursus i rationel klinisk beslutningsteori Kursus i rationel farmakoterapi medikamentel iatrenese Kursus i psykiatri neuroli for intern mediciner Kursus i den ældre patient Kursus i akut medicin intensiv terapi Kursus i onkoli for intern mediciner Varighed af de 6 fælleskurser er i alt 14 kursus dage (a 7 timer). Der henvises til Målbeskrivelse for den fælles intern medicinske grunduddannelse Øvrige kurser i hoveduddannelsen I alt 17,5 dage à 7 timer Kursus i gastroenteroli hepatoli (del 1) (4 dage) Kursus i gastroenteroli hepatoli (del 2) (4 dage) Kursus i klinisk ernæring (2 dage) Kursus i gastrointestinal cancer (2 dage) Kursus i gastrointestinal endoskopi (2 dage) 71

72 Kursus i gastrointestinal billeddiagnostik (1,5 dage) Kursus i ultralydsdiagnostik (2 dage) Kursernes formål er at give eller understøtte erhvervelsen af de teoretiske kliniske r tekniske færdigheder beskrevet i afsnit , hvor kursus indgår som obligatorisk læringsmetode ud fra det tilsvarende mål. Desuagtet værdien af kursusdeltagelsen først viser sig senere i det daglige kliniske, evalueres den uddannelsessøgendes kursusdeltagelse af kursuslederen efter kriterier fastsat af denne eller specialets videreuddannelsesudvalg. Der henvises til bilag 1: kursuskatal. 72

73 Specialespecifikke kurser Kursus i medicinsk kirurgisk gastroenteroli (del 1) Kursusnavn Gastroenteroli hepatoli (del 1) Varighed 4 dage à 7 timer Organisation/form Internatkursus Landsdækkende Fælleskursus for kirurgi intern medicin: gastroenteroli hepatoli Rationale Behandling af en række gastroenteroliske/hepatoliske tilstande foregår i sam mellem specialerne kirurgi intern medicin: gastroenteroli hepatoli. Formålet er at styrke dette sam ved fælles uddannelse i de almindeligst forekommende tilstande. Kurset giver mulighed for at gennemgå emnerne med vægt på systematikken andre forhold, der anses for vigtige, men som ikke nødvendigvis indlæres ved den kliniske praksis Mål At kursisterne opnår det nødvendige teoretiske værktøj til at erhverve målbeskrivelsernes r indenfor fællesområderne Indhold metode Ulcus sygdommens patofysioli Medicinsk kirurgisk ulcusbehandling Oesophagussygdomme, reflukssyndromet diagnose behandling Barretts oesophagus behandling kontrol Øvre gastrointestinal non-variceal blødning Funktionelle tarmsygdomme Cirrhosis hepatis forløb prnose Ascites komplikationer, patenese, diagnostik behandling Oesophagusvariceblødning, behandling resultater Vaskulær leversygdom Praktisk comabehandling Leversygdom kirurgi Icterusudredning Leveren på intensivafdeling Galdestenssygdomme Differentialdiagnose ved akut inflammatorisk tarmsygdom Farmakolisk behandling af kronisk inflammatorisk tarmsygdom Kirurgisk behandling af colitis ulcerosa Kirurgisk behandling af Crohns sygdom Behandlingsstrategier ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom Forløb prnose ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom Følger efter tarmresektion Akut pankreatit Kronisk pankreatit Diaré Obstipation Akutte abdominale tilstande Kronisk gastrointestinal blødning Katedrale indlæg case-præsentationer som oplæg til diskussion Evaluering Postkursus evaluering (test) af opnået viden 73

74 Kursus i medicinsk kirurgisk gastroenteroli (del 2) Kursusnavn Gastroenteroli hepatoli (del 2) Varighed 4 dage Organisation/form Eksternatkursus Landsdækkende Fælleskursus for kirurgi intern medicin: gastroenteroli hepatoli Rationale Kurset giver mulighed for at gennemgå gastroenteroliske hepatoliske problemstillinger, der anses for vigtige, men som ikke nødvendigvis vil indlæres ved den kliniske praksis Mål At give kursisten teoretiske værktøjer til brug ved den videre indlæring af de i målbeskrivelsen angivne kliniske mål Indhold metode Leverrelaterede emner (2½ dage) Leveren dens funktioner Lever biopsi - teknik fortolkning Kolestasens patofysioli Alkoholisk leversygdom Non-alkoholisk leversygdom Udredning af hypertransaminasæmi Valg af medikamenter dosering ved leversygdom Medikamentel leverpåvirkning Portal hypertension - del 2: esophagus varicer, ascites, hepatisk nefropati, hepatopulmonalt syndrom, hæmodynamiske forhold Hepatisk malnutrition Infektion ved leversygdom Hepatisk encefalopati Subakut akut leversvigt Leversygdom hos gravide Autoimmune leversygdomme Arvelige leversygdomme Viral hepatit Levertransplantation Gastroenteroliske emner (1½ dage) Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (specielle problemstillinger) Infektiøs enterit Malabsorption Funktionelle tarmlidelser Obstipation Stråleenteropati Intestinal pseudoobstruktion Kronisk pankreatit Katedrale indlæg case-præsentationer som oplæg til diskussion Evaluering Postkursus evaluering (test) af opnået viden 74

75 Kursus i klinisk ernæring Kursusnavn Varighed Organisation/form Rationale Mål Indhold metode Evaluering Klinisk ernæring 2 dage a 7 timer Eksternatkursus Landsdækkende Ernæringsterapi er en integreret behandlingsmodalitet af såvel den medicinske som kirurgiske patient. Korrekt ernæringsterapi vil ofte kunne påvirke sygdomsprocessen gunstigt derved have betydning for såvel morbiditet som mortalitet Bibringe kursusdeltagerne teoretisk praktisk viden om: Ernæringsmæssig risikovurdering monitorering, ernæringsterapiformer, herunder ernæringsterapi til patienter med specifikke gastroenteroliske hepatoliske lidelser Efter endt kursus vil deltagerne være bibragt værktøjer mhp at kunne erkende iværksætte behandling af ernæringstruede patienter Kurset vil gennemgå følgende elementer indenfor klinisk ernæring: Ernæringsfysioli Ernæringsmæssig risikovurdering, behandling monitorering Energi proteinbehov hos syge Forekomst behandling af underernærede Ernæringsterapiformer Ernæring til specifikke gastroenteroliske hepatoliske sygdomme Ernæring af kirurgiske patienter Ernæring af kræftpatienten Mavetarmkanalens sygdomme ernæring Ernæring ved leversygdomme leverinsufficiens Ernæring af den svært syge patient (sepsis multiorgan svigt) Metoderne vil være katedrale indlæg vekslende med patient-cases samt gruppe Postkursus evaluering (test) af opnået viden 75

76 Kursus i gastrointestinal cancer Kursusnavn Varighed Organisation/form Rationale Mål Indhold metode Evaluering Gastrointestinal cancer 2 dage a 7 timer Eksternatkursus Landsdækkende Fælleskursus for medicinsk gastroenteroli hepatoli samt kirurgi Cancer i mavetarmkanalen hepar er hyppigt forekommende. Diagnostik samt kurativ palliativ behandling af disse tilstande er ofte multimodale ressourcekrævende, hvorfor viden om færdigheder med håndtering af disse tilstande er af stor vigtighed Deltagerne i kurset skal dels erhverve en generel viden om cancer bioli forløb dels en specifik viden færdighed mhp at håndtere udredning, behandling, palliation kommunikation med patienter med specifikke gastroenteroliske hepatoliske cancerformer Målet er at den enkelte læge efter kurset har værktøjer til: Planlægning iværksættelse af udredningsprram Sam med andre specialer i forbindelse med udredning behandling Varetagelse af pallierende behandling, herunder så optimering af ernæringstilstand Information, rådgivning sikring af krisehjælp til patient pårørende i alle kræftsygdommens faser Forestå et evt. kontrolprram Tolkning af symptomer mhp fokus for mest sandsynlige primærtumor Diagnostik evt. behandling af paraneoplastiske syndromer samt komplikationer til malign sygdom ved behov sikre inddragelse af andre specialer Kurset indeholder følgende elementer: Epidemioliske forhold Mulig ætioli evt. arvelig disposition eller ekstern årsag til sygdommen, Klinik, patoanatomi, undersøgelsesmuligheder -fund, Prnose samt generelle behandlingsprincipper, herunder: o kirurgisk behandling o kemoterapi o strålebehandling o andre behandlingsformer Primære sekundære tumorer i: o oesophagus o ventrikel o tyndtarm o colon, rectum anus o pancreas o lever o galdeveje Mave-tarmkanalens endokrine tumorer, herunder karcinoid tumor Principper for metastasering de hyppigste lokalisationer for primærtumor Behandling af metastaser Paraneoplastiske fænomener Kommunikation med cancerpatienter pårørende Metoderne vil være katedrale indlæg vekslende med gruppe cases samt interaktiv e-learning af patientforløb (udredning med forskellige billeddiagnostiske metoder samt behandlingsmetoder kommunikation) Postkursus evaluering (test) af opnået viden 76

77 Kursus i gastrointestinal endoskopi Kursusnavn Gastrointestinal endoskopi Varighed 2 dage à 7 timer Organisation/form Eksternatkursus Landsdækkende Fælleskursus for kirurgi intern medicin: gastroenteroli hepatoli Rationale Endoskopiske procedurer er tæt forbundet med det kliniske er i høj grad grundlaget for diagnostiske terapeutiske beslutninger Mål Kursisten skal erhverve viden om de endoskopiske teknolier, indikationer for teknik ved øsofagastroduodenoskopi, sigmoideoskopi koloskopi, de endoskopiske procedurers styrke svagheder, forebyggelse behandling af komplikationer samt viden om endoskopiske teknikker til hæmostase polypektomi. Endvidere skal kursisten have kendskab til endoskopisk-retrrad-choledocho-pancreaticrafi, perkutan endoskopisk gastrostomi, endoskopisk ultralydskanning udvikling indenfor områderne Indhold metode Katedrale indlæg, live-endoskopi, video fremvisning Evaluering Multiple choice spørgsmål baseret på endoskopiske billeder videoklip 77

78 Kursus i gastrointestinal billeddiagnostik Kursusnavn Gastrointestinal billeddiagnostik Varighed 1½ dage a 7 timer Organisation/form Eksternatkursus Landsdækkende Fælleskursus for medicinsk gastroenteroli hepatoli samt kirurgi Rationale Kendskab til korrekt anvendelse af billeddiagnostik er en hjørnesten i udredning af patienter med kirurgiske medicinske gastroenteroliske hepatoliske sygdomme Mål At bibringe kursusdeltageren teoretisk praktisk viden om billeddiagnostiske modaliteter anvendt i gastrointestinal diagnostik terapi. Herunder indikation eventuel kontraindikation for undersøgelsen, enkeltundersøgelsers styrke/svaghed samt mulige fordele ved kombination af billeddiagnostiske undersøgelser herunder andre undersøgelsesmetoder Indhold metode Konventionelle radioliske undersøgelsesmetoder, diagnostiske/funktionelle CT scanning MR scanning (Ultralydskanning: diagnostisk/terapeutisk/endoskopisk) Flouroskopi Nuklearmedicinske undersøgelser, diagnostiske/funktionelle Virtuel kolo-enteroskopi PET scanning Organspecifik billeddiagnostik Sygdomsspecifik billeddiagnostik Den gode henvisning / det dynamiske sam Katedral undervisning, opgaveløsning praktiske øvelser Undervisningen forestås af billeddiagnostikere med særlig viden indenfor gastrointestinal diagnostik terapi i samspil med klinikere indenfor kirurgi medicinsk gastroenteroli hepatoli Evaluering Postkursus evaluering (test) af opnået viden 78

79 Kursus i ultralyddiagnostik Kursusnavn Varighed Organisation/form Rationale Mål Indhold metode Evaluering Ultralyddiagnostik 2 dage a 7 timer Eksternatkursus Landsdækkende Fælleskursus for kirurgi intern medicin: gastroenteroli hepatoli Ultralydsundersøgelse udføres i tiltagende grad ved sygesengen eller under operation derfor ofte af stor betydning for valg af undersøgelsesstrategi terapi. Endoskopisk ultralydskanning (EUS) samt laparoskopisk intraoperativ ultralydskanning har stor diagnostisk, behandlingsmæssig prnostisk værdi ved gastroenteroliske hepatoliske sygdomme samt kendskab til disse undersøgelsers muligheder er nødvendig for at sikre hensigtsmæssige patientforløb Deltagerne i kurset skal erhverve dels en generel viden om ultralyd ultralydskanning samt en specifik viden hands-on færdighed mhp at erkende: Ascites Leverens størrelse Miltens størrelse Fokale processer i leveren Dilaterede galdeveje/galdesten Samt bruge FAST (Focused Assesment Sonraphy in Trauma) ved abdominal traumer Hydronefrose Residualurin Ektatisk aorta/aortaaneurisme Subkutan ansamling/fremmedlegeme Deltagerne skal kunne vurdere hvornår i den diagnostiske terapeutiske proces at EUS samt laparoskopisk/intraoperativ ultralydskanning anvendes Kurset skal indeholde følgende elementer: Gennemgang af ultralydteori samt praktisk betjening af ultralydapparatet Teoretisk gennemgang af abdominal ultralydskanning mhp de enkelte organer samt Doppler teknik artefakt Hands-on træning ved forskellige stationer med fokus på hele eller dele af abdominale ultralyddiagnostik Metoderne vil være katedrale indlæg vekslende med interaktiv e-learning af patient-cases gentagne hands-on sessioner med raske personer patienter Postkursus evaluering (test) af opnået viden 79

80 7.3 Forskningstræningsmodul Der er afsat 12 uger til forskningstræning, der hensigtsmæssigt fordeles over udannelsesforløbet, fortrinsvis på hoveduddannelsen. Under uddannelsen gennemføres et gastroenterolisk eller hepatolisk orienteret forskningsprojekt. For at sikre kvaliteten i forskningstræningen kan den uddannelsessøgende eventuelt tilbydes deltagelse i kurser som kan have en støttende funktion for den planlagte forskningsaktivitet. Efter forskningstræningsmodulet er afsluttet, skal projektet afrapporteres skriftligt mundtligt, eksempelvis som en videnskabelig artikel som et foredrag præsenteret ved et nationalt eller internationalt møde. Ved opnået ph.d. grad eller dr. med. grad kan forskningstræningsmodulet alternativt omfatte videnskabelig vejledningsfunktion for andre indenfor emner med gastroenterolisk eller hepatolisk relevans, eller gennemførelse af kvalitetssikrings- eller kvalitetsudviklingsprojekt inden for gastroenteroli eller hepatoli. 80