Afbud: Steffen Korsgaard, Ingo Kleindienst, Jessica Aschemann-Witzel

Transkript

1 LSU Møde den: 20. maj 2016 kl Institut for Virksomhedsledelse Lokale: Jacobs kontor Deltagere: Bjarne Rerup Schlichter, Jacob Kjær Eskildsen, Lone Larsen, Merete Elmann, Markus Laursen, Per Svejvig, Lene Hauschildt (HR) Afbud: Steffen Korsgaard, Ingo Kleindienst, Jessica Aschemann-Witzel Lene Haus c hildt D at o: 16. juni 2016 D ir ekt e t lf : Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. E -m ail: lhaus c au. dk 2. Budget - orientering Jacob orienterede kort om instituttets budget, som ser positivt ud. Summer University vil give instituttet en ekstra indtægt. Samtidig løses opgaven af gæsteforelæsere, hvorfor instituttets medarbejdere ikke belastes af opgaven. Jacob gav desuden udtryk for, at flere og flere studerende deltager i Summer University for at have mere tid til de øvrige fag i løbet af semestret. S ide 1/5 Jacob orienterede herefter om, at budgettet trods usikre vilkår i forhold til fremdriftsform ser fornuftigt ud. Per spurgte, hvorvidt den årlige 2% besparelse vil have en betydning for instituttet. Jacob svarede, at for at instituttet ikke bliver for sårbart i forhold til besparelser og andre ud fra kommende politiske initiativer, er det nødvendigt at få tiltrukket flere eksterne midler til instituttet. Indtægtsposten i forhold til eksterne midler er historisk lav på instituttet. Jacob supplerede dog, at han også her er positiv, da flere af de nyankommne medarbejdere allerede har søgt og fået eksterne midler. Bjarne spurgte herefter, om der er nogle indikationer på, hvordan søgning på kandidat-delen er. Det kunne Jacob dog ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. 3. APV Aarhus B S S HR & P.hd. T ås ingegade 1, 2. s al 8000 Aar hus C ht t p: //bs s. au. dk

2 Jacob indledte punktet med at konstatere, at det er meget glædeligt, at så mange på instituttet har besvaret APV spørgeskemaet. Ligeledes påpegede Jacob også, at det er glædeligt at se, at stort set alle medarbejdere på instituttet har haft MUS samtale i det forgangne år. Jacob redegjorde for, at det psykiske arbejdsmiljø har bevæget sig den rigtige vej, og det er positivt. LSU var enige om, at resultaterne bekræfter indtrykket fra dagligdagen, hvor medarbejderne er mere positive end for 3 år siden. Bjarne påpegede, at det faktum, at instituttet ikke er så økonomisk presset har haft en positiv betydning. Side 2/5 Jacob sagde endvidere, at arbejdsbyrden stadigvæk er et problem. Flere medarbejdere har i undersøgelsen givet udtryk for, at de føler sig stressede. Jacob nævnte, at det forhåbentlig kan løses gennem flere ansættelser og desuden at have fokus på at løse opgaverne med mindre ressourcetræk. Per sagde, at han især havde noteret sig, at mange medarbejdere på instituttet føler, at der er en hård omgangstone. Jacob tilkendegav, at det er helt uacceptabelt, og det skal der gøres noget ved. Der er flere på instituttet, som har tilkendegivet, at dette er et problem, og flere end på det øvrige Aarhus BSS. Jacob gjorde klart, at det er ikke godt nok. Det er vigtigt at få klarlagt, hvad der lægger til grund for denne hårde tone og få igangsat nogle initiativer, således dette kan undgås. Herefter blev det drøftet, hvorledes den videre proces skal være. Der var enighed om, at der både skal drøftes resultater på hele instituttet, i sektionerne og i LSU. Der var desuden enighed om, at LSU gerne have lavet en særkørsel på videnskabelige grupper. 4. Lønforhandling afslutning Jacob orienterede om, at der på instituttet er forhandlet lønforbedringer. Rammen for lønforbedringer på Aarhus Universitet lød på 0,4 % til varige lønforbedringer og 0,2% til midlertidige. Det har dog ikke været muligt helt at holde sig indenfor denne ramme. Jacob sagde endvidere, at han ikke har kunnet til gode se alle ansøgninger ej heller med et fuldt beløb. Men han har søgt at tilgodese de ansatte, som han har oplevet har haft et efterslæb i forhold til lønniveau. Steffen havde på grundet sit fravær til LSU mødet forinden sendt sin evaluering af lønforhandling Steffen gav udtryk for, at der i forbindelse med lønforhandling kom mange gode ansøgninger, som vidnede om hårdt arbejdende, dygtige og ambitiøse medarbejdere.

3 Steffen gav i sit indlæg udtryk for, at han var ærgerlig over, at institutlederen ikke var i stand til at imødekomme alle disse berettigede ansøgning og pointerede derfor, at der må derfor forventes en betydelig mængde ansøgninger ved næste lønforhandling med endog meget legitime fordringer. Side 3/5 Steffen gav desuden udtryk for, at den udmeldte lønramme fra Universitetets side var for lav, omend det naturligvis også har været forståelse for at universitetet har visse økonomiske udfordringer. Steffen mente dog, at givet dette instituts økonomiske forfatning burde institutlederen have overskredet den dikterede lønramme yderligere. Ikke mindst med tanke på den ekstraordinære indsats hele instituttet har leveret i forbindelse med tidligere økonomiske udfordringer og det efterslæb der stadig er fra den ikke afviklede lønforhandling i Steffen konkluderede i sit indlæg, at han gerne erklære sig tilfreds med de principper og argumentationer, der blev fremført af institutlederen i forbindelse med lønforhandlinger, selvom han ikke altid var enig i udfaldet. Lønforhandlingen gav således ikke TR anledning til bekymring om det principielle ved fremtidige forhandlinger, omend rammen selvfølgelig bør udvides. Medarbejdersiden var enig med Steffen i disse betragtninger. 5. Opfølgning på MUS Alle medarbejdere på instituttet har afholdt MUS samtale med deres nærmeste leder. Jacob har oplevet, at MUS har fungeret godt. Jacob har afviklet samtaler med sektionslederne. Jacob nævnte, at han i forbindelse med MUS samtalerne også her er blevet opmærksom på, at den grove tone er et problem i nogle områder på instituttet. Ligesom der også har vist sig at være gnidninger blandt nogle medarbejdere. Jacob understregede, at det skal der gøres noget ved. I forbindelse med flytning til Fuglesangs Alle, vil det være muligt at se på, om der skal ændres lidt i forhold til placering af medarbejdere. LSU var enige om, at sektionerne er kommet godt i gang, og at LSU er positive i forhold til fremtiden. Jacob orienterede herefter om, at Michael Dahl er i gang med et projekt til tydeliggørelse af karriereudvikling på instituttet. Flere har givet udtryk for, at de er i tvivl om, hvilke krav der stilles i forbindelse med at gøre sig lektorabel og professorabel. 6. Sabbatical Jacob fortalte indledningsvist, at der før sammenlægning af institutterne har været forskellige løsninger/krav til en sabbatical.

4 Jacob fortalte, at han har ønsket at lave den nuværende ordning om, da den har været sammensat på en måde, hvor det har været de samme medarbejdere, som har søgt og fået sabbatical, men hvor alle undervisere har skullet betale for det. Det synes Jacob ikke er rimeligt. Side 4/5 Jacob gjorde rede for, at sabbatical er et gode, som underviserne kan spare op til gennem semestre, hvor der undervises mere end den fastsatte norm. Jacob understregede dog, at det skal være muligt at låne, det vil sige tage af sted, inden den enkelte har optjent alle timerne. Sidstnævnte vil have den fordel, at det bliver muligt for for eksempel adjunkter at benytte denne ordning. Herudover sagde Jacob, at traditionelt har en sabbatical haft varighed af 6 måneder, dette er dog ikke nødvendigt, den kan også være af kortere varighed. Per gav udtryk for, at han er enig i, at det kan give god mening at revidere måden hvorpå sabbatical optjenes på instituttet. Han var dog af den holdning, at måden hvorpå denne nye model er blevet introduceret har virket uheldigt, og han føler sig overbevist om, at en del af kritikken af ordningen har skyldtes, at der ikke har været en drøftelse af, hvordan en mulig model kunne se ud, og hvordan en sådan kunne implementeres i forhold til en overgangsmodel. Per understregede, at det er nødvendigt at lave en form for overgangsordning, da der vil være medarbejdere, som vil have en berettiget forventning om at kunne tage på undervisningsfri sabbatical. Steffen havde ligeledes til dette punkt givet skriftligt input til drøftelserne for inden mødet. Steffen gav i sit indlæg udtryk for, at de igangværende drøftelser har vist sig, at der ikke har været klarhed over reglerne og deres implementering. Ligeledes har Steffen også hæftet sig ved, at der vil være medarbejdere som haft en berettiget forståelse af at der sker en opsparing til mulig sabbat hver niende semester, og at denne ret er blevet brugt af en del medarbejdere gennem de seneste år. Steffen vil derfor opfordre til, at instituttet tænker sig rigtigt godt om i forbindelse med indførelse af et eventuelt nyt system for sabbat. Steffen konkluderede, at hans indtryk er, at det skaber et meget ringe incitament til at afholde sabbat for medarbejderne sammenholdt med den nuv æ- rende ordning. For det første vil en sabbat afkræve medarbejderen en betydeligt ekstra arbejdsbyrde før og eventuelt efter sabbaten. Der ud over bliver det i det nye forslag alene medarbejderens ansvar at foretage de praktiske opgaver i forbindelse med afdækning af undervisningsopgaverne. Det samlede billede i det nye forslag er således at institutledelsen "tåler" sabbat, men ikke vil understøtte det, og skabe incitamenter til det. Steffen understregede, at det er ikke hans indtryk fra de øvrige samtaler om det, at det egentlig er institutledelsens ønske.

5 Jacob gjorde klart, at han ikke kan lade den eksisterende sabbitical fortsætte, da den belaster de medarbejdere som ikke tager på sabbitical for meget. Det vil betyde, at kolleger skal løbe hurtigere. Jacob gav desuden udtryk for, at en overgangsordning vil være for langvarig. Side 5/5 Jacob gav dog udtryk for, at han gerne vil efterkomme ønsket fra LSU om endnu en drøftelse af sabbatical. Hvorfor det blev aftalt at inddrage Steffen i denne drøftelse. 7. Eventuelt Jacob orienterede kort om den kommende flytning til Fuglesangs Alle i Sektionsledere vil få tildelt et område på Fuglesangsalle, hvor de får ansvaret for at fordele pladserne til deres medarbejdere. Der vil blive udpeget en administrativ koordinerings medarbejder, som skal drive processen. Jacob understregede, at medarbejderne skal drøfte ønsker og problemer med egen sektionsleder eller alternativt Jacob. Jacob gav udtryk for, at han gerne ser, at der omkring efterårsferien forelægger en plan. Selve flytningen starter i januar Sektionslederne vil få mulighed for at komme ned og se faciliteterne. Det blev præciseret, at ph.d.erne skal være placeret sammen med den sektion, som de tilhører. Der vil også blive indrettet specialepladser, og det er en mulighed, at det bliver fælles pladser mellem ECON og MGMT. Der vil blive lavet en mailboks, hvor der kan stilles praktiske spørgsmål om flytningen. LSU gav udtryk for, at de er glade for, at det bliver lagt ud til sektionerne. Bjarne spørger til, om der er på nuværende tidspunkt er overvejet fællesområder, lounges. Jacob fortæller, at han har talt kort med Eigil (Funktionschef for bygninger), men der er ikke noget konkret endnu.