Kulturhistorisk rapport KHM 2627 Tjærbyvang II etape 2

Transkript

1 Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK-8900 Randers - Telefon Hjemmeside: khm@khm.dk Kulturhistorisk rapport KHM 2627 Tjærbyvang II etape 2 Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Tjærby By, matr. nr. 3a, Gimming Sogn, Støvring Herred, tidligere Randers Amt Stednr sb.nr. 26 Kuas j.nr /KHM-0002

2 Indhold Indledning...3 Tidstavle...4 Administrative data...5 Udgravningens resultater...5 Undersøgelsens perspektiver...13 Baggrund og begrundelse for udgravningen...13 Landskabet...13 Andre fund og fortidsminder...14 Udgravnings data...15 Udgravningsmetode...15 Litteratur...16 Fremtidigt arbejde...17 Dato og underskrift...17 Forside Øverst til venstre: Solnedgang over udgravningsfeltet. Øverst til højre: Ca år gammel flinteøkse fra bondestenalderen. Nederst til venstre: Ca år gammel keramik fra tidlig førromersk jernalder. Nederst til højre: Udgravning af grube med trækul og sten i bunden. 2

3 KHM 2627 Tjærbyvang II etape 2 Indledning Kulturhistorisk Museum Randers foretog i perioden den 6. november til den 18. december 2008 en arkæologisk undersøgelse ved Tjærbyvang i Dronningborg vest for Randers. Ved undersøgelsen blev der fundet bebyggelsesspor fra sen bondestenalder til begyndelsen af ældre jernalder (2400 f.kr. til ca. 400 f.kr.) samt agerrener fra middelalderen. Der blev undersøgt tre mulige midtsulehuse det ene med forsænket østende, to treskibede langhuse, et udhus samt et større antal gruber, kogestens- og ildgruber. Lokaliteten er dateret på baggrund af keramik og flintredskaber fundet i stolpehuller, gruber og forsænkning samt husenes typologi. Bygherre/anlægsmyndighed Randers Kommune, Laksetorvet 1, 8900 Randers C Kontaktperson og ansvarlig: Kjeld Kristensen Udgravningsansvarlig Kulturhistorisk Museum Randers, Stemannsgade 2, 8900 Randers C Ansvarlig: Museumsinspektør Benita Clemmensen Øvrige samarbejdspartnere Kulturarvsstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Kontaktperson og ansvarlig: Birgit Andersen William Laursen Entreprenørforretning A/S, Industribakken 11, 8870 Langå Kontaktperson: Karsten Laursen Figur 1. Kortet viser det areal, som berøres af lokalplan 506. Etape 1 er vist med blåt, og etape 2 er markeret med rødt. Denne kulturhistoriske rapport handler om fortidsminder fundet i forbindelse med etape 2. 3

4 Tidstavle Nyere tid Historisk tid Middelalder 900 Yngre Vikingetid Forhistorisk tid 775 Ældre vikingetid 530 Yngre germansk jernalder Yngre jernalder 375 Ældre germansk jernalder 160 Yngre romersk jernalder 0 Ældre romersk jernalder Ældre jernalder 200 f.kr. Yngre førromersk jernalder 500 f.kr. Ældre førromersk jernalder f.kr. Yngre bronzealder Bronzealder f.kr. Ældre bronzealder f.kr. Dolktid / Senneolitikum Bondestenalder (neolitikum) f.kr. Enkeltgravskultur / Mellemneolitikum B f.kr. Tragtbægerkultur / Mellemneolitikum A f.kr. Tragtbægerkultur / Tidligneolitikum f.kr. Ertebøllekultur Jægerstenalder (mesolitikum) f.kr. Kongemosekultur f.kr. Maglemosekultur Ahrensburgkultur Jægerstenalder (palæolitikum) Brommekultur f.kr. Hamburgkultur Den ovenstående tidstavle viser de arkæologiske perioder og deres begyndelsesdatering i det danske område. Den skal læses sådan, at eksempelvis ældre romersk jernalder begynder omkring år 0 og skifter til yngre romersk jernalder omkring 160 e.kr. Perioden fra ældre førromersk jernalder til og med ældre romersk jernalder kaldes samlet for ældre jernalder. 4

5 Administrative data Den arkæologiske undersøgelse blev finansieret af Randers Kommune, der som bygherre i henhold til Museumslovens 27, stk. 4 skal afholde udgifterne til den arkæologiske undersøgelse. Budgettet for den arkæologiske undersøgelse var på ,13 kr. inkl. moms. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen (KUAS) den 20. oktober 2008 og bygherre den 29. oktober Udgravningen kostede ,86 kr. inkl. moms. Kulturhistorisk Museum Randers var ansvarlig for den arkæologiske undersøgelse. I museets arkiv under sagsnummer KHM 2627 opbevares sagsgang, brevveksling, originaldokumentation og oldsager. På KHM s server er elektroniske dokumenter arkiveret under sagsnummer KHM 2627 etape 2. Udgravningens resultater Den arkæologiske undersøgelse omfattede et areal på knap 5000 m 2 fordelt på to udgravningfelter på henholdsvis 3955 m 2 og 979 m 2. Figur 2. De to udgravningsfelter er markeret med røde optrukne streger. Der blev registreret og udgravet seks komplekse konstruktioner i form af to midtsulehuse (A501 og A502), hvoraf det ene var med forsænkning (A502) og et muligt midtsulehus eller hegn (A505). De skal formodentlig dateres til senneolitikum ( f.kr.), men kan godt være fra ældre bronzealder ( f.kr.). 5

6 Endvidere blev der registreret to treskibede langhuse og et udhus. Der er ingen daterende materiale fra dem, men på baggrund af deres udformning skal de formodentlig dateres til yngre bronzealder/ældre jernalder (1000 f.kr. år 0). Derudover blev der registreret bopladsspor i form af gruber, kogestens- og ildgruber fra yngre bronzealder/ældre jernalder. Figur 3. Kortet viser de registrerede huse. Huse og oldsager fra bondestenalderen I slutningen af bondestenalderen var landskabet præget af sammenhængende skovarealer, men også med store åbne strækninger, hvor gårde lå enkeltvis omgivet af vidtstrakte overdrev med græssende kvæg. I den pågældende udgravning blev der registreret en sådan gård i form af to midtsulehuse fra slutningen af bondestenalderen. Midtsulehuse er en hustype med én række stolper midt i huset til at bære huset tag. I det ene af midtsulehusene (A502) var den østlige ende af gulvet forsænket (let nedgravet), hvilket ikke er usædvanligt for huse fra denne periode. Det forsænkede areal har måske været stalddelen af huset (se figur 4). Umiddelbart er der tale om et lille hus på godt 11 meters længde og en bredde på knap 5 meter ved forsænkningen. Andre stede i Danmark er der udgravet tilsvarende huse med en længde på op til 20 meter. I den forsænkede del blev der fundet groft magret keramik. Et af skårene er et randskår med en fure et par cm under randen. 6

7 Figur 4. Midtsulehus A502 med forsænkning i østenden. Forsænkningen er skraveret med grønt. Det andet midtsulehus (A501) har en længde på mindst 10 meter og en bredde på ca. 5 meter. Ved dette hus var der ud over spor efter de tagbærende stolpehuller bevaret spor af de huller, som blev gravet, hvor vægstolperne har stået (se figur 5). På baggrunde af husenes udformning og størrelse samt keramikken fundet i og i nærheden af husene, skal de dateres til senneolitikum evt. ældre bronzealder. Det kan ikke afgøres om de to huse er samtidige eller, om de har afløst hinanden. Det mest sandsynlige er, at de har afløst hinanden. Figur 5. I midtsulehus A501 blev der erkendt tre midtsuler samt to mulige udskiftning-/støttestolper (lyseblå). Der er fire stolpehuller i sydvæggen og tre stolpehuller i nordvæggen. I vestgavlen var ét stolpehul udover den vestligste midtsule, som også har stået i gavlen. Den er sandsynligvis blevet udskiftet. Huset er vist med blåt. 7

8 Figur 6. Tyknakket neolitisk flintøkse (x79) med sekundære knusemærker på nakke og æg. Den har sporadiske slibninger på alle fire sider. Øksen er fundet i langhus A500 og må tolkes som et husoffer, eller den kan være havnet i stolpehuller mere eller mindre ved en tilfældighed. Øksen er meget ældre end huset. Figur 7. Bund af lille senneolitisk skål (x68) fundet i grube A417. 8

9 Endvidere blev der fundet en øst-vest orienteret række af fem stolpehuller med en længde på godt 17 meter. Denne konstruktion A505 kan være resterne efter endnu et midtsulehus fra senneolitikum/ ældre bronzealder. Men det kan ikke udelukkes, at der er tale om et hegn fra førromersk jernalder. I en nærliggende grube A380 er der nemlig fundet keramik (x80 og x81) fra yngre bronzealder/tidlig førromersk jernalder. Figur 8. Midtsulehus eller hegn A505. Stolpehullerne er vist med gult. Huse og keramik fra yngre bronzealder og førromersk jernalder I løbet af bronzealderen forandrede landskabet sig pga. landbrugets udvikling og bebyggelsens stedbundethed. Det flere tusinde år gamle skovlandskab forsvandt, og det åbne kulturlandskab med store græsningsoverdrev vandt frem. I forbindelse med denne arkæologiske undersøgelse blev der fundet to treskibede langhuse og et udhus fra denne periode. Med et treskibet langhus menes, at der har været to rækker af tagbærende stolper i huset. Hus A500 er et øst-vest orienteret treskibet langhus med en længde på mindst 22 meter. Syd for huset er et aktivitetsområde med adskillige gruber og kogestensgruber se forklaring nedenfor. Keramik fundet i disse anlæg skal antageligt dateres til førromersk jernalder. Det er oplagt at tolke dette aktivitetsområde i tilknytning til langhuset A500 (se figur 9). 9

10 Figur 9. Udgravningsfelt med det treskibede langhus A500 mod nord markeret med røde stolpehuller. Mod syd ses aktivitetområdet med gruber og kogestensgruber. Det andet treskibede langhus A503 havde enkelte bevarede vægstolpehuller. Der var ligeledes tale om et øst-vest orienteret langhus med en længde på 20 meter og en bredde på ca. 4 meter (se figur 10). I nordvæggen var et 50 cm dybt stenpakket stolpehul A348. Der er sandsynligvis tale om en dørstolpe i forbindelse med en nordlig indgang i huset. Figur 10. Treskibet langhus A503. De tagbærende stolpehuller er markeret med rødt, og vægstolperneer vist med pink. 10

11 Endvidere blev der i udgravningen registreret et mindre udhus med en længde på mindst 7,6 meter og en bredde på ca. 3,5 meter (se figur 11). Figur11. Udhus A504 med tre sæt tagbærende stolper. Det er ikke umiddelbart muligt at datere udhuset, men i en nærliggende grube er fundet keramik fra yngre bronzealder/førromersk jernalder. I grube A380 er fundet to randskår (x81), der passer sammen, og tre ornamenterede sideskår (x80), som passer sammen. Den skødesløse ornamentik og randens udformning med læbe indikerer en datering til tidlig førromersk jernalder, men det kan også være yngre bronzealder, hvilket karprofilen indikerer. Figur 12. Randskår (x81) og ornamenterede sideskår (x80) fra grube A380. Keramikken skal dateres til yngre bronzealder eller tidlig førromersk jernalder. 11

12 Gruber og ildsteder I begge udgravningsfelter blev der registreret adskillige gruber, kogestens- og ildgruber, som lå spredt i og omkring de komplekse konstruktioner. Gruberne lå mere eller mindre i tydelige klynger, og de skal derfor formodentlig tolkes som samtidige, og de er udtryk for mindre aktivitetsområder. Der kan være tale om mange former for aktiviteter. Gruberne kan være gravet i forbindelse med indsamling af råmaterialer i form af ler eller sand til byggeri og keramikfremstilling. Kogestensgruber er en form for jordovn, der fungerer ved, at man i det gravede hul laver et bål, hvori man opvarmer granitsten. Ovenpå de varme sten lægges maden, og det hele dækkes med græstørv. Ildgruber anvendes også i forbindelse med madlavning. Her er blot tale om et bål i et hul. Under to anlæg (A400 og A424) var undergrunden rødbrændt af varme fra bålet. Der er tale om nedgravede ildsteder med pænt lagte sten i bunden. Agerrener fra middelalderen I store dele af udgravningen blev iagttaget tilnærmelsesvist parallelt løbende agerrener orienteret vestsydvest-østnordøst. Der var tale om spor efter højryggede agersystemer fra middelalder til efterreformatorisk tid. Agerrenerne fremstod som 1,5-3 meter brede let muldede render, der var meget vanskelige at erkende, da fylden lignede undergrunden meget men det virkede som om de modnedes lidt, hvorved de kom til at fremstå lidt mørkere end undergrunden. Deres indbyrdes afstand var generelt på 8-10 meter. Agerrener har sandsynligvis fjernet de stolpehuller, der mangler i husene A500 og A503 (se figur 13). Figur 13. I de to udgravningsfelter blev der registreret parallelle højryggede agre fra middelalderen. 12

13 Undersøgelsens perspektiver Der er tale om en lokalitet med bebyggelsesspor fra sen bondestenalder til ældre jernalder. Disse bebyggelsesspor skal ses og forstås i forhold til, hvad der tidligere er udgravet i området. Lige nordvest for på den anden side af Torup Dal er der på et næs fundet bopladsspor i form af gruber, kogestensgruber og enkelte stolpehuller fra ældre jernalder - nr. 17 på kortet figur 14 (KHM 1226) samt to grave ligeledes fra ældre jernalder (KHM 1216). Der er endvidere tale om et område med mange gravhøje, der sandsynligvis skal dateres til bondestenalder og/eller bronzealder. I forbindelse med Tjærbyvang II etape 1 blev der udgravet to midtsulehuse samt to mulige midtsulehuse fra overgangen sen bondestenalder/ældre bronzealder. Der er blevet undersøgt flere gruber, hvor flere af dem indeholder keramik, der kan dateres til ældre bronzealder. Derudover er der fundet en lavtemperaturovn dateret til yngre bronzealder, en staklade samt bopladsspor fra ældre jernalder. Endvidere blev gravhøjen Hermannshøj undersøgt. Den indeholdt seks grave fra tidsrummet sen bondestenalder til yngre bronzealder gravene er altså samtidige med den tæt ved liggende bebyggelse. Resultaterne fra udgravningerne ved Tjærbyvang er vigtige for vores samlede forståelse af samfundets organisering i slutningen af bondestenalderen og bronzealderen, og de kan sættes ind i en større sammenhæng og giver dermed en mere nuanceret viden om fortidens samfund generelt. Baggrund og begrundelse for udgravningen Arealet blev undersøgt forud for byggemodning af parcelhusgrunde. Ved forundersøgelsen blev fundet bebyggelsesspor i form af stolpehuller, gruber og kogestensgruber samt ét gravlignende anlæg. Det blev derfor vurderet fra museets side, at der skulle foretages en arkæologisk undersøgelse af to udvalgte områder i den sydvestlige del af det ved forundersøgelsen undersøgte areal. Randers Kommune anmodede Kulturhistorisk Museum om at udføre udgravningerne, der ligger på det areal, som er anden etape af lokalplan nr. 506 Tjærbyvang II. Lokalplanen dækker i alt et areal på 24 ha. Landskabet Lokaliteten var beliggende på toppen af et bakkedrag, der mod nord og vest skrånede ned mod Torup Dal. Bakkedragets højeste punkt var 31 meter over havets overflade herfra var der mod syd en enestående udsigt udover Randers Fjord. Muldlaget på lokaliteten havde en normal tykkelse på omkring 30 cm. Undergrunden bestod primært af let gruset sandet ler i brunlige og grågule nuancer. Mod nordvest, hvor terrænet 13

14 skrånede ned mod Torup Dal, var undergrunden mere gruset. Her var der også områder med vådbundsaflejringer. Andre fund og fortidsminder Som det fremgår af kortet på figur 14, er der forskellige typer markeringer. En markerer bebyggelse, en O placerer en gravhøj og et + er en grav. Ved siden af de forskellige markeringer står et tal, som henfører til sognebeskrivelsen. Sognebeskrivelsen er et omfattende materiale, der befinder sig på Nationalmuseet. Materialet består af både tekster og kort. Sognebeskrivelsen blev grundlagt i 1873, hvor man begyndte de såkaldte "herredsrejser". Resultatet blev en systematisk og landsdækkende optegnelse af de kendte danske fund og fortidsminder. Med grøn streg er vist det areal, der er undersøgt i forbindelse med Tjærbyvang II etape 2. Figur 14. Etape 2 er markeret med grønt, mens hele lokalplansområdet er markeret med rødt. Gravhøjen, Hermannshøj, er markeret med cirkel og nr. 21. Derudover markere en bebyggelse, en O placerer en gravhøj og et + er en grav. I området er der fundet fortidsminder fra stenalderen og op til historisk tid. 14

15 Udgravnings data Den arkæologiske undersøgelse blev påbegyndt den 6. november 2008 og afsluttet den 18. december Udgravningsansvarlig var museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen (BC), der har udfærdiget denne kulturhistoriske rapport. I udgravningen deltog arkæolog Trine Fristed Jensen (TFJ) og arkæologistuderende Marika Graae Palitsch (MGP). Daglig udgravningsleder var Marika Graae Palitzsch. Marika Graae Palitzsch fik i januar 2009 sygeorlov i forbindelse med sygdom i den nærmeste familie. Benita Clemmensen overtog derfor beretnings- og rapportskrivningen. Denne rapport er skrevet på baggrund af Marikas iagttagelser i felten. Marika har indtastet udgravningsoplysningerne i museets sagsstyringssystem DSI samt vasket og nummereret genstandene. De to udgravningsfelter og anlæg blev opmålt med GPS system DK-UTM 32 (ED50) af museumsinspektør Christoph Briese fra Kulturhistorisk Museum Randers. Muldafrømningen blev foretaget med gravemaskine på larvefødder af Lars Pedersen fra William Laursen Entreprenørforretning A/S. Vejret i udgravningsperioden var meget vekslende med en del regn og blæst. Enkelte dage blev udgravningen indstillet pga. frost, som gjorde det umuligt at grave i den vandmættede jord. Men arbejdet blev ikke forringet eller forsinket af vejret. Oldsager, original dokumentation, videnskabelige prøver mv. opbevares på Kulturhistorisk Museum Randers. Her vaskes og nummereres fund inden de stilles på museets magasin. Kun et udvalg af de genstande, museet hvert år finder ved udgravning, bliver udstillet. De fleste udgravningsresultater bruges først og fremmest i videnskabelige rapporter i sammenhæng med de øvrige fund, der gøres i museets ansvarsområde Randers Kommune. Udgravningsmetode Mulden blev afrømmet med en gravemaskine på larvefødder med en 2 meter bred skovl. Det blev forsøgt at køre den afrømmede muld lidt væk, men det var så blødt, at traktoren med vogn kørte fast. Det blev derfor besluttet at flytte jorden med gravemaskinen, og lægge mulden ved siden af felterne. Tiden blev dog udnyttet effektivt, da maskinføreren kunne flytte jorden om morgenen, hvor det endnu var for mørkt til at kunne se de arkæologiske anlæg, og det derfor ikke var optimalt at tage jord af. Fladen blev skovlet ren i nødvendigt omfang, og anlæggene blev ridset ind med skovl og markeret med gule træpinde. Udgravningens udstrækning blev afgrænset på baggrund af en vurdering af anlægsintensiteten. I den sydlige del af felt D4 syd for hus A501 kunne der godt have været taget lidt mere muld af, men det blev vurderet, at huset var frilagt, og da der skulle flyttes en del jord blev 15

16 afrømningen stoppet knap tre meter fra husets sydvæg. Forundersøgelsens søgegrøfter viste et klart fald i anlægsintensiteten syd for hus A501. De afrømmede felter og de fremkomne anlæg blev opmålt med GPS. Oversigtsplanerne blev herefter nøje gransket og eventuelle komplekse konstruktioner blev udpeget. Med udgangspunkt i disse overvejelser blev udvalgte anlæg undersøgt. Kun de stolpehuller, hvor det umiddelbart var sandsynligt, at de indgik i system med andre anlæg, blev snittet. Anlæggene blev snittet og gravet med skovl og ske. De snittede anlæg blev skitseret i målestoksforhold 1:20 (T60-65) målt fra den afrømmede overfladen og fylden beskrevet. Flere af de snittede gruber samt forsænkningen i A502 blev endvidere fotodokumenteret. Den endelige tolkning af de komplekse konstruktioner blev baseret på en kombination af stolpernes fyld, form og kontekst hvor konteksten oftest fik lov at veje tungest. I og omkring de komplekse konstruktioner var der mange gruber og kogestensgruber. For at optimere undersøgelsen af disse blev udvalgte anlæg snittet med minigraver, og profilen blev skitseret og fotodokumenteret. Litteratur Becker, C. J Førromersk jernalder i Syd- og Midtjylland. Nationalmuseet Bertelsen, John Brinch Bronzealderens bopladser i Midt- og Nordvestjylland. Skive Museum Ethelberg, Per, Erik Jørgensen, Dirk Meier & David Robinson Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Sten- og bronzealder. Haderslev Jensen, Jørgen Danmark Oldtid. Stenalder f.kr. Gyldendal Jensen, Jørgen Danmark Oldtid. Bronzealder f.kr. Gyldendal Rasmussen, Marianne Bopladskeramik i ældre bronzealder. Jysk Arkæologisk Selskab 16

17 Fremtidigt arbejde På baggrund af de allerede kendte arkæologiske lokaliteter og qua beliggenheden ved Torup Dal og Randers Fjord vurderes det, at der er tale om et område med potentiale for fremtidige arkæologiske undersøgelser. Fremtidige jordarbejder bør derfor kun udføres efter at arkæologiske undersøgelser er gennemført. Undersøgelse af det pågældende areal anses for afsluttet og er frigivet til byggemodning. Dato og underskrift Randers den 22. december 2009 Mag.art. Benita Clemmensen 17