Sortsforsøg spisekartofler

Transkript

1 217 Sortsforsøg spisekrtofler

2 Spisekrtofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro hr over flere år smmenlignet forskellige sortrepræsentnters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekrtoffelsorter til det dnske mrked. De fprøvede sorter er leveret f AKV-Lngholt, Dnespo, Krmrk, Scnx/soln, Soldn, og MYCO A/S. Formål Formålet med sortsforsøget er, t smmenligne de mest dyrkede og de mest lovende nye middeltidlige og sildige spisekrtoffelsorter, på det dnske mrked, under ensrtede dyrkningsbetingelser. Med ensrtede betingelser menes der dels, t læggemterilet er opformeret og lgret under smme forhold året før, og t selve sortssmmenligningen derefter sker i smme mrk med smme klimtiske og dyrkningsmæssige forhold. Krtoflerne er dyrket på en JB 1 med reltivt stort sygdomstryk f især rodfiltsvmp, skurv og rust, hvilket skl tges med i betrgtning når resultterne nlyseres. Forsøgspln De forskellige sorter indgår i rndomiserede prcelforsøg, hvor en prcel er 6,4 kvdrtmeter (4, m * 1,6 m). Der er lgt 62.5 plnter pr h. Der er 4 gentgelser i forsøget. I 217 indgik der 25 sorter i forsøget. Forsøget er lgt d. 4. mj. Forfrugt er vårbyg med miljøgræs som efterfgrøde. Der er plceret 95 kg og yderligere tilført 39 kg Ptentkli. Der er plceret 95 kg og yderligere tilført 35 kg Ptentkli (133 kg N 28 kg P og 23 kg K). Forsøget er sprøjtet med 1,5 l Fenix og 1,5 l Reglone. Mod skimmel er der sprøjtet forebyggende med Revus, Rnmn, og Amistr mod bldplet. Der hr været skimmel i forsøget og det blev bekæmpet med Proxnil. Hele forsøgsmrken er holdt fri for skdedyr med henholdsvis Mospiln, Teppeki og Krte. Forsøget er nedvisnet d. 2. ugust. I 217 indgik der 25 sorter i forsøget, hvor lle sorter på nær sorter mærket med *, er opformeret i egen mrk i 216. Resultter Forsøget er høstet med en forsøgsoptger, hvor hele målerækken (dvs. 3 m) er tget op til nærmere nlyse. Krtoflerne er blevet størrelsessorteret i frktionerne <28, 28-4, 4-6 og >6. Desuden er følgende kvlitetsprmetre undersøgt: grønne, deforme, rodfiltsvmp, skurv, rust og tørstof. Resultterne er ngivet som gennemsnittet f de 4 prceller med ngivelse f stndrdfvigelse. Side 1 f 8

3 Udbytte Spisekrtofler Sortsforsøg 217 Figur 1 viser bruttoudbytte for de forskellige sorter. Udbyttet hr i 217 ligget på middel niveu i gennemsnit og c 8 hkg højere end sidste år. Gennemsnittet for hele forsøget vr 581 hkg pr h. Helt i top ligger Mondeo med 698 hkg mens vi finder Ludmill i bunden med 444 hkg Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 217 Brutto udbytte hkg pr h FIGUR 1 BRUTTOUDBYTTE SOM GENNEMSNIT AF 4 PARCELLER. BJ-AGRO 217. Figur 2 viser nettoudbyttet dvs. smlet udbytte f 28-4 og 4-6 mm Sortsforsøg, BJ-Agro 217 Nettoudbytte 28-6 mm FIGUR 2 NETTOUDBYTTE AF 28-6 MM. BJ-AGRO 217. Det gennemsnitlige nettoudbytte er 481 hkg. I 217 vr nettoudbytte for Peel 621 hkg pr h, fulgt f Beln på 563 hkg. I forsøget indgår bl.. Sv som målesort som i 217 hvde et nettoudbytte på 462 hkg pr h. Tbel 1 viser top 5 over nettoudbytte for de sidste 5 år. Fkse hr ligget stbilt i top-5, hvor den i 2 år hr ligget bedst, men i 216 fldt den dog ned som 8. højeste. Tbel 1 De 5 sorter i de enkelte år med de højeste nettoudbytter Årstl Sorter Peel Queen Anne Fkse Fkse Vivi Beln Sunshine Frncisc Vivi Fkse Mondeo Alexndr Folv Gl VR Fkse Folv Finess Excellency Rfel Cmpin Hns Mrisk Frncisc Gennemsnit 481 hkg pr h 38 khg pr h 498 hkg pr h 537 hkg pr h 439 hkg pr h Side 2 f 8

4 Spisekrtofler Sortsforsøg 217 Knoldntl Figur 3 viser ntl knolde pr plnte. Antllet er beregnet ud fr det totle ntl knolde delt med plntetllet ved 1 % fremspiring. Knoldsætningen i 217 hr været middel. 3, Sortsforsøg, BJ-Agro 217 Knolde pr plnte 25, 2, 15, 1, 5,, 1,3 18,3 12,5 18,3 11,1 13,8 16,9 11, 14,5 16,1 14,9 26,6 12,5 14,4 12,9 13, 9,8 17,1 12,6 14,2 12,5 1,6 2,4 12,5 18,6 14,6 FIGUR 3 ANTAL KNOLDE PR PLANTE. BJ-AGRO 217 Der er en stor vrition fr 9,8 knolde pr plnte i Ludmill op til 26,6 knolde i HZ Tbel 2 viser top 5 i knoldntl for de sidste 5 år. Gennemsnittet i 217 er 14,6 knolde pr plnte. Tbel 2 Top fem i knoldntl pr plnte for de sidste 5 år smt gennemsnitlig knoldntl for hele forsøget. Årstl Sorter HZD Folv Folv KWS VR Peel Hns Sv Gl Jzzy Sv Alexndr Regin Hns Abby Beln Bintje Queen Anne Bintje Penni Annbelle Mirge Gl Fkse Folv Gennemsnit 14,6 9,8 15,2 14,5 12,2 Side 3 f 8

5 Hkg 28-4 mm pr h % 28-4 mm Sortering Spisekrtofler Sortsforsøg 217 Figur 4 viser sorteringen for de forskellige sorter. I figuren viser hver søjle frktionerne f de forskellige sorteringer; <28 mm, 28-4 mm, 4-6 mm, >6 mm, grønne og deforme. Den procentvise fordeling er beregnet på bsis f vægt. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Alm ond *An nb elle Bll erin Bel n Belli nd Bintj e Sortsforsøg Spisekrtofler, BJ-Agro 217 Sortering Cm pin Cro lus Fks e Folv Gl FIGUR 4 SORTERING BEREGNET PÅ BASIS AF VÆGT AF DE FORSKELLIGE FRAKTIONER. BJ-AGRO 217. Flere f de højtydende sorter hr over 75 % f udbyttet er i frktionen 4-6 mm. Der er færre overstørrelser i 217, hvilke primært skyldes det højere knoldntl. Figur 5 viser udbyttet f små krtofler dvs. i størrelsen 28-4 mm. *HZ D Inov Ivett Lud Lu dine Lilly mill Md eir *Mo nde o Mo *No niqu bles e se Otol i Peel Que en Sv nn e % deforme % grønne 4 2, , % < % > % % Sortsforsøg BJ-Agro 217 Nettoudbytte og % f 28-4 mm 28-4 nettoudbytte. Pct. små FIGUR 5 NETTOUDBYTTE AF SMÅ (28-4 MM) I % OG HKG. BJ-AGRO 217. Side 4 f 8

6 Spisekrtofler Sortsforsøg 217 Grønne og Deforme I forsøgsmrken foretges der ikke senhypning i bestræbelserne på t forbygge grønne. Derfor kn figur 6 bruges til t vurdere tendensen for grønne i de forskellige sorter. Af figuren kn det ses t Sv, der som bekendt hr tendens til grønne, hr 7 % grønne. 2 Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 217 Grønne % f totl , , FIGUR 6 GRØNNE I % AF TOTAL. BJ-AGRO 217. Der er forholdsvis flere deforme i 217, hvor der i gennemsnit er 7 % deforme, se figur 7. Det er specielt Mdeir og Otoli som trækker gennemsnittet op. 25 Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 217 Deforme % f totl FIGUR 7 DEFORME I % AF TOTAL. BJ-AGRO 217. Tbel 3 viser top 5 for de sidste 5 år over sorter med flest deforme. Tbel 3 Top fem f flest deforme for de sidste 5 år smt gennemsnit for hele forsøget. Årstl Sorter Mdeir Romie Montn Folv Altesse Otoli Bintje Vivi KWS Finess Folv Folv Frncisc Inov Cprice Ludmill Hns Excellency Michelle VR Bintje Vivi Inov Christel Synergy Gennemsnit 7 % 7 % 3 % 3 % 1 % Sclerotier Side 5 f 8

7 Sclerotie Pct. knolde og Index Spisekrtofler Sortsforsøg 217 Figur 8 viser %-knolde med sclerotier smt et Index, som er udtryk for, hvor mnge sclerotier der er på knolden. Indekset er beregnet på bsis f optælling f knolde, hvor de bliver delt i tre klsser lt efter, hvor mnge sclerotier der er på dem. Alle opgørelser er lvet på bsis f 3 knolde. I beregningen, tæller få sclerotier med krkteren 1 og mnge med krkteren 2. Formlen for beregningen er: ((Få knolde*1)+(mnge knolde*2))/(3*2)*1 = Index, dvs. et index på 1 opnås når kun 6 knolde hr få sclerotier. Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 217 Pct. knolde med sclerotier 8 7 % knolde med sclerotier Sclerotie Index FIGUR 8 SCLEROTIE-INDEKS OG %-KNOLDE MED SCLEROTIER. BJ-AGRO 217. Figur 8 viser tydeligt t der er sortsforskel på, hvor godt sclerotierne bider på knoldene. I 217 hr lle sorter et vist niveu f sclerotier, hvor specielt Fkse hr reltivt få sclerotier. Skurv pulver, lm. og net- 217 hr igen været præget f pulverskurv. Figur 9 viser index for pulverskurv. 7 Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 217 Pulverskurv Indeks ( ingen pulverskurv) FIGUR 9 INDEX FOR GRADEN AF PULVERSKURV. BJ-AGRO 217 Side 6 f 8

8 Spisekrtofler Sortsforsøg 217 Som nævnt ovenfor hr der været meget pulverskurv (igen) i år. Der er en tydelig forskel på de forskellige sorter, hvor eks. Cmpin, Fkse, Inov, Ivett, Peel, Queen Anne og Sv næsten ingen pulverskurv hr fået, hvorimod Almond er den værst ngrebne, med et index på 53. Pulverskurv hr helt overskygget lm.- og netskurv i 217. I opgørelsen f skurv er der ikke skelnet mellem lm.- og netskurv. Figur 1 viser index for lm.- og netskurv, der kun er fundet meget lidt skurv i 217. Men specielt Ludmill får net-skurv. 6, Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 217 Alm. skurv Indeks ( ingen lm. skurv) 5, 4, 3, 2, 1,, FIGUR 1 INDEX OVER ALM.- OG NETSKURV. BJ-AGRO 217 Rust En vigtig del f sortsforsøget er den rust screening vi kn lve i og med vi hr et højt infektionstryk f begge typer rust i jorden. Alle opgørelser er lvet på bsis f 3 knolde. I beregningen f rust index tæller prik (under 2 mm) med krkteren 1 og ring (over 2 mm) med krkteren 2 og plmge (over 1 cm 2 ) med krkteren 3. Formlen for beregningen er: ((Prik*1)+(Ring*2)+(Plmge*3))/(3*3)*1 = Index I 25 blev rustngrebne knolde nlyseret på Flkkebjerg, hvor det blev konstteret, t både TRV og PMTV (rttle og mop-top) virus vr til stede i knoldene. Derfor hr vi fr 26 nlgt prceller rundt i hele forsøget som rustindiktor, med Asprges og Sturn ved siden f hinnden, d disse sorter normlt kun viser symptomer for hver sin rust-type (Asprges = rttle, Sturn = mop-top). Side 7 f 8

9 % tørstof i knolde Spisekrtofler Sortsforsøg Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 217 % knolde med Rust % knolde med rust efterår % knolde med rust forår FIGUR 11 RUST SCREENING AF DE FORSKELLIGE SORTER. BJ-AGRO 217 Der er fundet mere rust i 217, og indiktorerne viser, t der er mest rust Asprges. Alle sorter hr fået rust i 217, på nær Bintje. Mnge f de sorter som er med i forsøget skl dyrkes på den lidt bedre jord, men forsøget skl bl.. også bruges til t undersøge, hvor rustfølsomme de er. Tbel 4 viser top 5 over modtgelighed for rust for de sidste 5 år. Tbel 4 Top fem over modtgelighed for rust for de sidste 5 år smt gennemsnit for hele forsøget. Årstl Sorter Mondeo Ivett Erik Mrisk Abby Ludine Ludine Corond Folv Jzzy HZD Vivi Finess Vivi Estrell Annbelle Sunshine Mrisk Riber Delphine Otoli Folv Folv KWS Mrisk Gennemsnit 15 % 7 % 24 % 11 % 14 % Tørstof-indhold Figur 12 viser tørstof-indhold i de forskellige sorter. 25, Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 217 % tørstof 2, 15, 1, 5,, 18, 17,1 18,2 19,2 19, 2,1 16,7 19,8 18,2 18,7 18,1 17,8 19,2 19,5 17,7 17,4 21,9 16,3 18,8 14,8 18,8 18,9 18,2 16,9 2,5 FIGUR 12 TØRSTOF-INDHOLD. BJ AGRO 217 Side 8 f 8