International økonomi

Transkript

1 Interntionl økonomi Indhold Interntionl økonomi... 1 Bilg I1 Oversigt over smmenhæng mellem kompetencer og kernestof i 3 skriftlige eksmensopgver i Interntionl økonomi A Bilg I2 Genrer i IØ fr oplæg mrts 2011 v. fgkonsulent i IØ Jens Ditlev... 4 Bilg I3 Fglige for i Interntionl Økonomi - klip fr refert f møde den 12. Mj 2010 vedr. kompetencelomsten 5 Bilg I4. Eksempler på spørgsmål fr eksmensopgver i Interntionl Økonomi niv. A som er rene kompetence spørgsmål:... 6 Bilg I5. De fglige mål i Interntionl Økonomi A og kompetencer... 7 Bilg I6: Skrivedidktiske forslg... 9 Bilg I7. Hvordn edømmer 3-års elever på hhx skriftlig eksmen i Interntionl Økonomi? Side 1 f 11

2 Bilg I1 Oversigt over smmenhæng mellem kompetencer og kernestof i 3 skriftlige eksmensopgver i Interntionl økonomi A. Fget Interntionl Økonomi er et smfundsvidenskeligt fg, der hndler den smfundsøkonomiske udvikling set i et ntionlt, et europæisk og et glolt perspektiv. På HHx er fget oligtorisk på B-niveu, og kn vælges som studieretningsfg på A-niveu Kernestoffet er flg. ekendtgørelse 2010 og eksmensopgverne er ppirudgverne fr mj 2011, ugust 2011 og mj Økonomiske kompetencer Økono misk teori og metode Økono miens delsekt orer Økonom iske nøgletl Økonom iske lnceprolem er Økonom iske skoler Hndel og hndelst eori Interntio nlt smrej de Konjunk turforlø Velfær dsmodell er Udvikli ngsøkono mi Levevil kår og fordeli ng Tnkegngskompetence Prolemeh ndlingskompete nce Mj/1 Mj11/2 Mj12/2 Mj12/2 Mj11/3 Aug11/3 Mj11/3 Mj12/3 Modellerings - Kompetence Ræsonneme ntskompetence Dtehndli ngskompetence Kommunikti onskompetence Mj11/ 1c Aug11/ 1 Mj12/ 1c Mj12/ 2 Mj12/ 1 Mj12/ 1 Mj11/1 Aug11/1 c Mj12/1 Mj11/1 Aug11/1 c Mj12/1 Mj11/2 Mj12/2 Mj11/3 Aug11/3 Aug11/3 Aug11/3 Aug11/1 Aug11/2 Mj11/3 Aug11/2 Redskskompetence Side 2 f 11

3 Det ses, t især ræsonnements- og prolemehndlingskompetencen er i fokus. Herefter følger kommuniktionskompetencen og til sidst dtehndlingskompetencen. Det viser, t der i de 3 skriftlige eksmensopgver fokuseres på t identificere og løse økonomiske prolemstillinger, smt evnen til t følge, edømme og gennemføre et økonomisk ræsonnement. Fget Interntionl Økonomi er særligt derved, t prolemstillingerne ofte er komplekse, og eleverne skl evne t holde mnge olde i spil på smme tid. Fgligheden edømmes især på evnen til t fokusere på det væsentlige og præcisere relevnte løsningsmodeller. Tnkegngs- og redskskompetencen er ikke i spil i de 3 undersøgte eksmensopgver. Det smme gælder modelleringskompetencen. I kompetencelomsten defineres modelleringskompetencen som evnen til t kunne nvende økonomiske modeller, nlysere disse modellers grundlg og egensker smt opstille økonomiske modeller. Der er imidlertid ingen fglige mål i Interntionl økonomi A, hvor eleverne skl kunne nvende IT-serede mkroøkonomiske modeller som fx ADAM og SMEC (simultionsmodeller). I fget omtles modellerne, og eleverne skl hve kendsk hertil, og det er også muligt t ruge fx Vismndsspillet i undervisningen, men der indgår ingen selvstændig rug f ITserede økonomiske modeller i fget. Det sker først på videregående økonomiske uddnnelser. I det omfng eleverne skl ruge fgets teorier og ikke IT-serede modeller - som fx det økonomiske kredslø og Rostows fseteori - henvises til prolemehndlings- og ræsonnementskompetencerne. Side 3 f 11

4 Bilg I2 Genrer i IØ fr oplæg mrts 2011 v. fgkonsulent i IØ Jens Ditlev Side 4 f 11

5 Bilg I3 Fglige for i Interntionl Økonomi - klip fr refert f møde den 12. Mj 2010 vedr. kompetencelomsten Deltgere: Alln Sørensen, Trine Nellemnn, Lene Johnsen, Jørgen Suer, Jens Ditlev Hnsen. Kompetencelomsten, dvs de økonomiske kompetencer findes eskrevet på IØ s område under emuen, lev diskuteret og lev fremhævet som et meget nyttigt redsk i forindelse med plnlægning f undervisningen. De fglige mål er en lnding f kompetencetænkning og fglig-stofområde-tænkning. Det fungerer meget tilfredsstillende, særligt ikke nu hvor IØ-fget hr fundet sine egne en og en kulturen omkring fget hr rodfæstet sig. Fgligt forum er dog åen overfor t fget med tiden kn orienterer sig mere i retning f kompetencerne som styrende for de fglige mål. Kompetence-tænkning er på visse ftger institutioner, f. eks. økonomistudiet på Århus Universitet styrende for undervisningen, hvilket giver nledning til t fgligt forum løende vil diskutere, på hvilken måde de økonomiske kompetencer kn indtænkes yderligere eksplicit i fget. Skriftligehdhedsilget, ilg 4 i den nye hhx-ekendtgørelse sætter yderligere fokus på skriftelighed på hhx. Det lev fremhævet som meget positivt, t der skes yderligere mulighed for t træne eleverne i sle rpporttekniske krv. Noget der ses med glæde på fr ftger institutioner. Også krvene fr studieområde i SRP klder på en målrettet skriveindst i IØ. Det lev diskuteret om den tildelte elevtid i fgene, generelt nvendes på en hensigtsmæssig måde. Der ør rejdes mere på t skriftligheden opgrdes i undervisningen også i IØ. Vejledningen i IØ vil uddye dette, l.. mht. synopsis- og nottgenren. Vejledningen vil også slå et slg for t skriftelighed kommer til t spille en mere ktiv rolle på IØ B, velvidende t kun gnske få skoler tildeler elevtid på IØ B. Smspillet mellem IØ og mtemtik ktegoriserer sig i to indstsområder. - De sle nvendelsesorientere mtemtiske redsker, procentregning, indeksering og forskellige typer tlehndling i forindelse med informtionssøgning. Dette finder sted i smspil med oligtorisk mt. C i første år. - Smspil med mt B/A og IØ A i studieretningen. Her kn mn tge fsæt i mere vncerede mtemtiske modeller, og nå et højere nlyseniveu. Der gennemføres for tiden FoU projekter på et pr skoler, der fprøver smspillet mellem mtemtik og økonomifgene. Fgligt forum ser frem til t disse erfringer kn spredes gennem konferencer og lignende. Den 2. Decemer 2010 gennemføres en konference (forud for FLIOEs 2-dges konference) om smspil mellem mtemtik og IØ.. Referent Jens Ditlev Hnsen, fgkonsulent. Side 5 f 11

6 Bilg I4. Eksempler på spørgsmål fr eksmensopgver i Interntionl Økonomi niv. A som er rene kompetence spørgsmål: 1) Ræsonnementskompetence: Opgve 3 og 3 fr eksmensopgven fr mj 2011 ( Kin i verdensøkonomien ) 3: Diskuter med udgngspunkt i ilgene om Kins økonomiske vækst vil kunne fortsætte på smme niveu som i de seneste 30 år 3: I ilg 6 nævnes, t USA lægger told på lndt ndet dæk og stålrør. Vurder konsekvenserne for den glole økonomi, hvis ulncen i hndlen mellem Kin og omverdenen fører til protektionisme 2) Prolemehndlingskompetence: Opgve 3 fr eksmensopgven fr mj 2012 ( Dnsk økonomi og vækst ) Vurder hvordn rejdsmrkedspolitikken kn nvendes til t ske økonomisk vækst. Inddrg ilg 10 3) Kommuniktionskompetence: Opgve 2 fr eksmensopgven fr mj 2011 ( Kin i verdensøkonomien ) Anlyser på ggrund f ilgene styrker og svgheder ved Kins konkurrenceevne Kommentr: Opgven kræver dog ikke, t eleverne udtrykker sig over for forskellige modtgere 4) Dtehndlingskompetence: Opgve 1 fr eksmensopgven fr mj 2012 ( Dnsk økonomi og vækst ) Beregn på ggrund f ilg 1 Dnmrks import. Forklr om mn på ggrund f tllene for import og eksport kn sige, om der er overskud eller underskud på etlingslncens løende poster Side 6 f 11

7 Bilg I5. De fglige mål i Interntionl Økonomi A og kompetencer Fglige mål nvende viden om økonomisk teori og metode til nlyse f smfundsøkonomiske smmenhænge og f smspillet mellem de økonomiske delsektorer Kompetencer hovedsgelig ræsonnementskompetence og i mindre grd prolemehndlingskompetence fokus på teoretisk nlyse ud fr økonomiske nøgletl nlysere og vurdere økonomiske lnceprolemer smt nlysere og vurdere de smfundsøkonomiske virkninger f økonomisk-politiske indgre og egivenheder overvejende prolemehndlingskompetence og i mindre grd ræsonnementskompetence fokus på nlyse f økonomiske smmenhænge, herunder økonomisk politik nlysere, perspektivere og vurdere ntionle og glole smfundsøkonomiske prolemstillinger hovedsgelig prolemehndlingskompetence fokus på t identificere og løse økonomiske prolemer demonstrere kendsk til centrle mkroøkonomiske skoler nvende viden om hndelsteorier og det interntionle økonomiske smrejde til t nlysere og vurdere udviklingen i Dnmrks udenrigshndel, den glole hndel og den interntionle rejdsdeling lene ræsonnementskompetence d kendsk kræver t kunne følge og edømme ligheder og forskelle overvejende ræsonnementskompetence fokus på t nvende relevnte teorier i konkrete smmenhænge, og i mindre grd prolemløsning nlysere, vurdere og smmenligne forskellige grder f økonomisk integrtion, herunder redegør for det økonomiske smrejde i EU overvejende ræsonnementskompetence fokus på t følge og edømme grden f økonomisk integrtion Side 7 f 11

8 nvende viden om økonomisk vækst og glole vækstcentre til t nlysere konjunkturudviklingen i Dnmrk og den glole økonomi nlysere, diskutere og vurdere forskellige velfærdsmodeller overvejende ræsonnementskompetence fokus på t følge og gennemføre økonomiske smmenhænge delvis prolemehndlingskompetence og delvis kommuniktionskompetence nlysere og vurdere forskelle i levevilkår smt gøre rede for forskellige udviklingsteorier og former for udviklingsistnd overvejende ræsonnementskompetence fokus på t følge og edømme levevilkår i reltion til udviklingsteorier og -istnd redegøre for, smmenligne, nlysere og vurdere informtioner vedrørende erhvervsstruktur, levevilkår, demogrfi og økonomisk udvikling i forskellige lnde og regioner overvejende ræsonnementskompetence fokus på t håndtere informtion i reltion til konkrete lnde/regioner og forfølge økonomiske smmenhænge foretge dtehndling, herunder søge og vurdere smfundsøkonomisk informtion dtehndlingskompetence fokus på t udvælge og erejde relevnt informtion/dtmterile opstille teller og tegne digrmmer til t illustrere smfundsøkonomiske dt og foretge simple eregninger i forindelse med smfundsøkonomiske nlyser dtehndlingskompetence fokus på t kunne opstille, ehndle og eregne relevnt dt på en overskuelig måde strukturere og formidle fgligt stof kommuniktionskompetence fokus på forstå og fortolke fgligt stof på en forståelig måde Side 8 f 11

9 Bilg I6: Skrivedidktiske forslg Hurtigskrivning om finnspolitik: Brug 3 min. på t skrive lt du hr lært om finnspolitik indtil nu Skriv i hele sætninger Skriv i lle 3 min. Du må ikke rette eller ændre i det skrevne Du skl være klr til t læse op for klssen om 3 min. Hvd hr jeg lært om finnspolitik? Side 9 f 11

10 Bilg I7. Hvordn edømmer 3-års elever på hhx skriftlig eksmen i Interntionl Økonomi? I mj måned vr der skriftlig eksmen i Interntionl Økonomi niv. A, og emnet vr dnsk økonomi og økonomisk vækst. Denne opgve gv jeg min nuværende hh3-klsse, og de fleverede den skriftlige eksmensopgve primo septemer i år. Inden klssen fik deres opgve tilge med kommentrer og en krkter, fik de en kopi f 2 esvrelser f opgve 2 fr smme eksmensopgve. Nvnene på de 2 elever lev ikke offentliggjort, men vi kldte dem for nemheds skyld Nikols og Mikkel. De 2 esvrelser vr meget forskellige, og fik henholdsvis 00 (Nikols) og 12 (Mikkel) ved den endelige krkterfstsættelse i Odense d Opgve 2 er dels et nlysespørgsmål og dels et diskussionsspørgsmål, og lyder således: 2) Anlyser med udgngspunkt i ilgene hvordn efterspørgselssiden i forsyningslncen påvirker den økonomiske vækst i Dnmrk 2) Diskuter med udgngspunkt i ilgene 8, 9 og 10 nvendelsen f finnspolitik i Dnmrk i den nuværende økonomiske sitution Kendetegnende vr, t 00-esvrelsen vr meget eskrivende og meget lidt rug f økonomisk teori, stort set uden rug f ilgene, næsten uden fgegreer og meget kort. Det modstte vr gældende for 12-esvrelsen. Jeg d mine elever om t give dels en krkter lene på ggrund f opgve 2, dels give en egrundet forklring på deres krkter. Nedenfor følger en række f elevernes krkterer og forklringer: Elev 1: Nicols I spørgsmål A liver lle ogstver på højre side f forsyningslncen inddrget, undtgen G. Der kunne også godt være fsnit for t vise, t mn egynder en nlyse f et nyt ogstv. Til gengæld for hn inddrget politik og de forskellige fgifter, og kommer ind på grunden til det fldne forrug. I spørgsmål B modsiger hn sig selv, d hn først gør rede for t en ekspnsiv finnspolitik (lempelig) vil øge eskæftigelsen, men til sidst siger t eskæftigelsen ikke er levet edre f etydning og det kn skyldes den meget ekspnsive finnspolitik. 4-7 Mikkel I spørgsmål A fslutter hn godt sine fsnit med t konkludere. Får lle ogstver med. Megen eskrivelse 7 Elev 2: Nickols: Jeg mener, t denne esvrelse vil give et 4-tl. Besvrelsen mngler fglige rgumenter og fglige egreer. Der liver rugt mnge hverdgsord, hvilket viser t personen måske mngler nogle fgegreer, til t forklre hvd hn mener. Smtidig henviser hn heller ikke til ilgene i opgve 2, hvilket ikke giver hm elæg for hvd hn skriver. Side 10 f 11

11 Hn svrer også lidt løst på spørgsmålet og diskuterer ikke spørgsmålet og smtidig mngler hn, t komme frem til en konklusion Mikkel: Jeg mener, t denne esvrelse vil give et 10-tl. Besvrelsen rummer mnge fglige rgumenter og egreer. Hn henviser til ilgene og hr derfor elæg for det hn siger, men jeg synes dog t hn mngler en konklusion på opgve. Hn skriver som om hn hr et stor forståelse for fget, pg. hns rug f fg-egreer og rgumenttioner Elev 3: Nickolss : 4 pil ned Mngelfuld. Næsten ingen inddrgelse f ilgene, mngler modeller. Sproget er fint, dog utrolig lnge sætninger med mngelfuld tegnsætning (Gør det uoverskueligt). Mngler t enytte sig f fx forsyningslncen Y + M = C + I + G + X eller udud/efterspørgsels kurver. Fejl i opgve, misforståelse f lempelig finnspolitik - modsiger sig selv. Opgve er mngelfuld, og utrolig kort Mikkel: 7 Fint sprog med mnge egreer fr fget. God inddrgelse f ilg, og detljeret eskrevet. Mngler modeller såsom forsyningslncen. Små fejl rundt omkring. Lngtrukkent, gentger sig selv ofte Elev 4: Nickols: Krkter: 02 Forklring: Det er meget redegørende fr ilgene, men henviser ikke til dem! Mngler modeller eller teorier ved nlyse spørgsmål. Kunne sgtens enytte flere termer Ved diskussionsspørgsmål ør mn ntge fordele såvel som ulemper, enyttes ikke i denne opgve. Igen er det meget redegørende og ikke specielt oppe på nlyserende eller diskussionspræget niveu Mikkel: Krkter: 7-10 Forklring: Benytter fglige egreer, iø termer, refererer til ilgene (står i opgven), nlyserende niveu. En smule gentgelse ind i mellem og ved nlyserende spørgsmål skl mn jo helst enytte modeller eller teorier (mngler forsyningslncen) Konklusionen er, t mine elever gv mellem 02 og 4 til 00-opgven og 7 10 til 12-opgven. Generelt hvde 3- årseleverne vnskeligt ved t skelne mellem eskrivende på den ene side og nlyse/diskussion på den nden side. Det smelter noget smmen for dem, og giver for mnge point for Nikols s meget eskrivende opgve. De kn godt se, t Mikkels opgve er edre, d hn ruger mere teori og inddrger ilgene meget mere, men elønner hm ikke tilstrækkeligt. Det etyder, t eleverne hr en god fornemmelse for, t såvel prolemehndlings- og ræsonnementskompetencerne er vigtige, men giver for mnge point for kommuniktionskompetencen. Side 11 f 11