Sortsforsøg spisekartofler
|
|
|
- Pia Kjær
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 215 Sortsforsøg spisekartofler
2 Spisekartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Danespo, Karmark, Scanax, Unipatatas, Danpotato, KWS, SemAgri og MYCO A/S. Formål Formålet med sortsforsøget er, at sammenligne de mest dyrkede og de mest lovende nye middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter, på det danske marked, under ensartede dyrkningsbetingelser. Med ensartede betingelser menes der dels, at læggematerialet er opformeret og lagret under samme forhold året før, og at selve sortssammenligningen derefter sker i samme mark med samme klimatiske og dyrkningsmæssige forhold. Kartoflerne er dyrket på en JB 1 med relativt stort sygdomstryk af især rodfiltsvamp, skurv og rust, hvilket skal tages med i betragtning når resultaterne analyseres. Forsøgsplan De forskellige sorter indgår i randomiserede parcelforsøg, hvor en parcel er 6,4 kvadratmeter (4, m * 1,6 m). Der er lagt 62.5 planter pr ha. Der er 4 gentagelser i forsøget. I 215 indgik der 25 sorter i forsøget. Forsøget er lagt d. 28. april. Forfrugt er vårbyg med miljøgræs som efterafgrøde. Der er placeret 95 kg og yderligere tilført 35 kg Patentkali. Der er udført en test af følsomhed over for Flex-N18, hvor der er eftergødet i høj solskin og omkring 3 graders varme med 75 kg N-18 d. 2 juli. Forsøget er sprøjtet med 1,5 kg Novitron Dam og 1,2 l Reglone. Mod skimmel er der sprøjtet forebyggende med Revus, Ranman, Dithane, Ridomil og Amistar mod bladplet. Hele forsøgsmarken er holdt fri for skadedyr med henholdsvis Mospilan, Teppeki og Karate. Forsøget er nedvisnet d. 5 august. I 215 indgik der 25 sorter i forsøget, hvor alle sorter, er opformeret i egen mark i 214. Resultater Forsøget er høstet med en forsøgsoptager, hvor hele målerækken (dvs. 3 m) er taget op til nærmere analyse. Kartoflerne er blevet størrelsessorteret i fraktionerne <28, 28-4, 4-6 og >6. Desuden er følgende kvalitetsparametre undersøgt: grønne, deforme, rodfiltsvamp, skurv, rust og tørstof. Resultaterne er angivet som gennemsnittet af de 4 parceller med angivelse af standardafvigelse. Side 1 af 9
3 Udbytte Spisekartofler Sortsforsøg 215 Figur 1 viser bruttoudbytte for de forskellige sorter. Udbyttet har i 215 ligget højt i gennemsnit og på højde med sidste år. Gennemsnittet for hele forsøget var 576 hkg pr ha. Helt i top ligger Francisca med 745 hkg mens vi finder Musica i bunden med 479 hkg Sortsforsøg spisekartofler, BJ-Agro 215 Brutto udbytte hkg pr ha FIGUR 1 BRUTTOUDBYTTE SOM GENNEMSNIT AF 4 PARCELLER. BJ-AGRO 215. Figur 2 viser nettoudbyttet dvs. samlet udbytte af 28-4 og 4-6 mm Sortsforsøg, BJ-Agro 215 Nettoudbytte 28-6 mm FIGUR 2 NETTOUDBYTTE AF 28-6 MM. BJ-AGRO 215. Det gennemsnitlige nettoudbytte er 498 hkg. Fakse viser igen i 215 sit potentiale som en højproduktiv sort med et højt nettoudbytte. I 215 var nettoudbytte for Fakse 68 hkg pr ha, fulgt af Francisca med 616 hkg pr ha. Finessa og Folva markerer sig også som højtydende med nettoudbytter lige under 6 hkg pr ha. I forsøget indgår bl.a. Sava som målesort som i 215 havde et nettoudbytte på 428 hkg pr ha. Tabel 1 viser top 5 over nettoudbytte for de sidste 5 år. Fakse ligger stabilt i toppen, hvor den i 4 år har ligget bedst og kun i 213 overgået af Vivi. Side 2 af 9
4 Spisekartofler Sortsforsøg 215 Tabel 1 De 5 sorter i de enkelte år med de højeste nettoudbytter Årstal Sorter Fakse Fakse Vivi Fakse Fakse Francisca Vivi Fakse VR 314 Francisca Folva Gala VR Francisca Michelle Finessa Excellency Rafaela Finessa Finessa Mariska Francisca Toscana Mirage Gennemsnit 498 hkg pr ha 537 hkg pr ha 439 hkg pr ha 52 hkg pr ha 471 hkg pr ha Knoldantal Figur 3 viser antal knolde pr plante. Antallet er beregnet ud fra det totale antal knolde delt med plantetallet ved 1 % fremspiring. 25, Sortsforsøg, BJ-Agro 215 Knolde pr plante 2, 15, 1, 5,, 11,8 14,1 1,7 17,1 17,3 9,2 13,6 13,7 16,9 19, 15,3 21,5 16,7 17,4 14,6 12,8 14,8 15,1 11,1 14,8 18,3 18,5 12,7 18,6 17,4 12,1 15,2 FIGUR 3 ANTAL KNOLDE PR PLANTE. BJ-AGRO 215 Der er en stor variation fra 9,2 knolde pr plante i Coronada op til 21,5 knolde i Folva. Tabel 2 viser top 5 i knoldantal for de sidste 5 år. Der er ansat flere knolde i 215 sammenlignet med de foregående år. Gennemsnittet i 215 er 15,2 knolde pr plante. Tabel 2 Top fem i knoldantal pr plante for de sidste 5 år samt gennemsnitlig knoldantal for hele forsøget. Årstal Sorter Folva KWS VR Hansa G. Nugget Sava Gala Jazzy Venezia Sava Regina Hansa Abby Fakse Ballerina Queen Anne Bintje Penni Sava Hansa Gala Fakse Folva Allians Perline Gennemsnit 15,2 14,5 12,2 13,6 12,6 Side 3 af 9
5 Hkg 28-4 mm pr ha % 28-4 mm Sortering Spisekartofler Sortsforsøg 215 Figur 4 viser sorteringen for de forskellige sorter. I figuren viser hver søjle fraktionerne af de forskellige sorteringer; <28 mm, 28-4 mm, 4-6 mm, >6 mm, grønne og deforme. Den procentvise fordeling er beregnet på basis af vægt. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Aliz ee Alm ond a Ball erin a Bint je Cor Cam ona pina da Sortsforsøg Spisekartofler, BJ-Agro 215 Sortering Erik a Exc elle ncy Faks e Figa ro (Chi ps) Fra Fine Folv Gal ncis ssa a a 1 ca FIGUR 4 SORTERING BEREGNET PÅ BASIS AF VÆGT AF DE FORSKELLIGE FRAKTIONER. BJ-AGRO 215. Flere sorter har en andel i nettoudbytte (28-6 mm) på over 9 %. Flere af de højtydende sorter som Almonda, Ballerina og Fakse har over 75 % af udbyttet er i fraktionen 4-6 mm. Der er ikke mange overstørrelser i 215, hvilke primært skyldes det høje knoldantal. Hvis man ser på potentialet for små kartofler skiller specielt Campina, Queen Anne, Regina, Sava og Sunshine sig ud, hvor udbytte af små, ligger på over 3 % af totaludbyttet. Figur 5 viser udbyttet af små kartofler dvs. i størrelsen 28-4 mm. Inov a Lilly Mar iska Mo Mir nta age na Mus ica Que en Ann e Sun Regi Ribe Sav shin Vivi na ra a e % deforme % grønne 11 2, , % < % > % % nettoudbytte. Pct. små Sortsforsøg BJ-Agro 215 Nettoudbytte og % af 28-4 mm Side 4 af 9
6 Spisekartofler Sortsforsøg 215 FIGUR 5 NETTOUDBYTTE AF SMÅ (28-4 MM) I % OG HKG. BJ-AGRO 215. Grønne og Deforme I forsøgsmarken foretages der ikke senhypning i bestræbelserne på at forbygge grønne. Derfor kan figur 6 bruges til at vurdere tendensen for grønne i de forskellige sorter. Af figuren kan det ses at Sava, der som bekendt har tendens til grønne, har 11 % grønne. Specielt Alizee, Mirage og Montana har mange grønne. Nogle sorter har meget få grønne heriblandt Almonda, Bintje, Excellency, Finessa, Lilly, Mariska og Musica med under 3 % Sortsforsøg spisekartofler, BJ-Agro 215 Grønne % af total 11 2, , FIGUR 6 GRØNNE I % AF TOTAL. BJ-AGRO 215. Der er forholdsvis få deforme i 215, hvor der i gennemsnit er 3 % deforme, se figur 7. Det er specielt Montana med over 14 % som trækker gennemsnittet op. Enkelte sorter viste symptomer på Yntn, blandt andet Vivi. 25 Sortsforsøg spisekartofler, BJ-Agro 215 Deforme % af total FIGUR 7 DEFORME I % AF TOTAL. BJ-AGRO 215. Side 5 af 9
7 Sclerotie Pct. knolde og Index Spisekartofler Sortsforsøg 215 Tabel 3 viser top 5 for de sidste 5 år over sorter med flest deforme. Tabel 3 Top fem af flest deforme for de sidste 5 år samt gennemsnit for hele forsøget. Årstal Sorter Montana Folva Altesse Ditta Ditta Vivi KWS Finessa Rosagold Inova Francisca Inova Caprice Bintje Ballerina Excellency Michelle VR Merida Piccolo Star Inova Christel Synergy Bellinda Agata Gennemsnit 3 % 3 % 1 % 3% 4 % Sclerotier Figur 8 viser %-knolde med sclerotier samt et Index, som er udtryk for, hvor mange sclerotier der er på knolden. Indekset er beregnet på basis af optælling af knolde, hvor de bliver delt i tre klasser alt efter, hvor mange sclerotier der er på dem. Alle opgørelser er lavet på basis af 3 knolde. I beregningen, tæller få sclerotier med karakteren 1 og mange med karakteren 2. Formlen for beregningen er: ((Få knolde*1)+(mange knolde*2))/(3*2)*1 = Index, dvs. et index på 1 opnås når kun 6 knolde har få sclerotier. 9 8 Sortsforsøg spisekartofler, BJ-Agro 215 Pct. knolde med sclerotier % knolde med sclerotier Sclerotie Index FIGUR 8 SCLEROTIE-INDEKS OG %-KNOLDE MED SCLEROTIER. BJ-AGRO 215. Figur 8 viser tydeligt at der er sortsforskel på, hvor godt sclerotierne bider på knoldene. I 215 har alle sorter et vist niveau af sclerotier, hvor Inova og Lilly har relativt få sclerotier. Skurv pulver, alm. og net- 215 har igen været præget af pulverskurv, hvor det våde vejr i slutningen af juli og begyndelsen af august, satte skub i udviklingen. Figur 9 viser index for pulverskurv. Side 6 af 9
8 Spisekartofler Sortsforsøg Sortsforsøg spisekartofler, BJ-Agro 215 Pulverskurv Indeks ( ingen pulverskurv) FIGUR 9 INDEX FOR GRADEN AF PULVERSKURV. BJ-AGRO 215 Som nævnt ovenfor har der været meget pulverskurv (igen) i år. Der er en tydelig forskel på de forskellige sorter, hvor eks. Fakse, Finessa, Mariska, Mirage, Misica, Queen Anne og Sava næsten ingen pulverskurv har fået, hvorimod Excellency er den værst angrebne, med et index på 44. Pulverskurv har helt overskygget alm.- og netskurv i 215. I opgørelsen af skurv er der ikke skelnet mellem alm.- og netskurv. Figur 1 viser index for alm.- og netskurv, bemærk skalaen, der kun er fundet meget lidt skurv i , Sortsforsøg spisekartofler, BJ-Agro 215 Alm. skurv Indeks ( ingen alm. skurv) 12, 1, 8, 6, 4, 2,, FIGUR 1 INDEX OVER ALM.- OG NETSKURV. BJ-AGRO 215 Rust En vigtig del af sortsforsøget er den rust screening vi kan lave i og med vi har et højt infektionstryk af begge typer rust i jorden. Alle opgørelser er lavet på basis af 3 knolde. I beregningen af rust index tæller prik (under 2 mm) med karakteren 1 og ring (over 2 mm) med karakteren 2 og plamage (over Side 7 af 9
9 Spisekartofler Sortsforsøg cm 2 ) med karakteren 3. Formlen for beregningen er: ((Prik*1)+(Ring*2)+(Plamage*3))/(3*3)*1 = Index I 25 blev rustangrebne knolde analyseret på Flakkebjerg, hvor det blev konstateret, at både TRV og PMTV (rattle og mop-top) virus var til stede i knoldene. Derfor har vi fra 26 anlagt parceller rundt i hele forsøget som rustindikator, med Asparges og Saturna ved siden af hinanden, da disse sorter normalt kun viser symptomer for hver sin rust-type (Asparges = rattle, Saturna = mop-top). Som det fremgår af figur 11 er der lige meget rust i Saturna og Asparges. 7 Sortsforsøg spisekartofler, BJ-Agro 215 % knolde med Rust % knolde med rust efterår , 36, FIGUR 11 RUST SCREENING AF DE FORSKELLIGE SORTER. BJ-AGRO 215 Der er fundet mere rust i 215, og indikatorerne viser, at der lige meget rust i Saturna og Asparges. Alle sorter har fået rust i 215. Mange af de sorter som er med i forsøget skal dyrkes på den lidt bedre jord, men forsøget skal bl.a. også bruges til at undersøge hvor rustfølsomme de er. Tabel 4 viser top 5 over modtagelighed for rust for de sidste 5 år. Tabel 4 Top fem over modtagelighed for rust for de sidste 5 år samt gennemsnit for hele forsøget. Årstal Sorter Erika Mariska Abby Suzan Suzan Coronada Folva Jazzy Everest Erika Finessa Vivi Estrella Bellinda Ditta Mariska Ribera Delphine Erika Mariska Folva KWS Mariska Flavia Ballerina Gennemsnit 24 % 11 % 14 % 7 % 1 % Side 8 af 9
10 % tørstof i knolde Spisekartofler Sortsforsøg 215 Tørstof Vi har igen 215 målt tørstof i vores spisekartofler. Figur 12 viser tørstofindholdet i knoldene, 25, Sortsforsøg spisekartofler, BJ-Agro 215 % tørstof 2, 15, 1, 5,, 17,2 19,5 17,5 21,3 16, 14,8 17,7 16,4 18,4 23,6 18,7 19,5 17,8 18, 19,5 17,4 19,8 17,6 16,9 17, 16,3 18,2 19,8 2,1 16,4 18,4 FIGUR 12 TØRSTOFINDHOLD I DE FORSKELLIGE SORTER, BJ-AGR 215. Opsummering Forsøget blev lagt sidst i april i en stabil periode, efterfulgt af en kold peroide med en langsom fremspiring. Vi fik lavet en god ukrudtsbekæmpelse og marken er holdt fri for skadedyr med henholdsvis Mospilan, Teppeki og Karate. Udbyttet i 215 var højt, primært på grund af et højere knoldantal og færre deforme i de fleste sorter og dermed højere brutto- og nettoudbytter. På kvalitetssiden har der været gode forhold for pulverskurv. Næsten alle sorter fik pulverskurv men specielt enkelte skilte sig ud, både positivt og negativt. Sorternes tilbøjelighed til sclerotier varierer meget, hvor specielt enkelte sorter næsten ingen sclerotier har. Niveauet af rust er i 215 over middel og ligeligt fordelt mellem Rattlevirus og MopTop. Side 9 af 9
Sortsforsøg spisekartofler
218 Sortsforsøg spisekartofler Spisekartofler Sortsforsøg 218 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til
Sortsforsøg spisekartofler
212 Sortsforsøg spisekartofler Spisekartofler Sortsforsøg 212 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til
Sortsforsøg Baby/salatkartofler
213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Sortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Chips/Pulver/Pommes Frites sorter
214 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Knolde pr plante Chips/Pulver/Pommes Frites sorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning.
Chips/Pulver/Pommes Frites sorter
17 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Hkg pr ha Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Thorsen
Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
214 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Stivelsessorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter
Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
2015 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret af KMC, Karmark,
Sortsforsøg spisekartofler
217 Sortsforsøg spisekrtofler Spisekrtofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro hr over flere år smmenlignet forskellige sortrepræsentnters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekrtoffelsorter til det dnske
Bage/Chips/Pulver/Pommes Frites sorter
18 Bge/Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Hkg pr h Indledning BJ-Agro hr som tidligere år lvet en sortssmmenligning f krtofler til forrbejdning. De fprøvede sorter er leveret f AKV-Lngholt, Thorsen Chips,
Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011
Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.
Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler
Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: [email protected]
De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.
De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. Lars Bødker TOPKVALITET I ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER, Gram Slot den 16. august 2018 Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler
Kartoffelforsøg v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Kartoffelforsøg 2017 v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Hvad er på programmet Resultater fra BJ-Agros forsøgsmark Landsforsøg med fosforgødning Afprøvninger med gødningssystemer Stub-Set mm Sådan gør vi
Optimering af kartoffelavlen. V. Benny Jensen. BJ-Agro ApS, Hovborg
Optimering af kartoffelavlen V. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg www.bj-agro.dk Agenda Lidt om optimering Spise- / læggekartofler Stivelseskartofler Optimering Optimering Optimering er en matematisk metode
Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning
Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 213 Projektansvarlig. LMO Samsø v/knud Ravn Nielsen: [email protected] Resume På Samsø er der udført ni forsøg med
Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Dagens tekst 20 T forsøg i stivelseskartofler Hvordan er det
Udvikling i skimmelstrategier
Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,
Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af læggekartofler til eksport
Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af læggekartofler til eksport Af Ole Munk Truelsen BJ-Agro Fremtidsudsigter for dansk avl af kvalitets læggekartofler Disposition Kan vi producere kvalitets
Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING
Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN
Best practise så n gør vi!
1 Temadag om økologiske spisekartofler Gram Slot, 16. august 2018 Best practise så n gør vi! Kjeld Forsom og Anne Eriksen, Økologirådgivning Danmark Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler gennemføres
Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler
Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler Af Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Der er nok at tage fat på Cystenematoder af racen Pallida Resultater af BJ-Agros sortsforsøg 2012
Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009
Produktionsøkonomi i kartofler Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Kartoffelavlen i dag Færre avlere Større arealer Specialister Større krav til omkostningsstyring Større krav til administration
Læggekartofler 2015. Så begynder det at nærme sig hvor vi skal begynde at sætte kartofler i vore køkkenhaver.
Kartoffelbog 2015 Læggekartofler 2015 Så begynder det at nærme sig hvor vi skal begynde at sætte kartofler i vore køkkenhaver. Gode råd til kartoffelfolket. 1.Brug ikke læggekartofler fra husholdningen,
KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7
KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler
Forsøgsresultater 2013
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med
IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der
PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017
PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 KARTOFLER Bejdsning og ukrudt Bejdsning Rodfiltsvamp Bejdsemetoder Middelvalg Ukrudt Midler og anvendelse Sort natskygge Middelvalg RODFILTSVAMP AKS 10. marts
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove
Kartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark
Bayer Magasinet forår 2013 Kartoffeldyrkning Nem og enkel bejdsning Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp En ren kartoffelmark bayercropscience.dk / 2 Bejdsning med / 3 Nem og enkel beskyttelse
23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler
23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: [email protected]
Kartoffelbog 2016. L-H foder Skjoldhøjvej 38 Lading 8471 Sabro 86949277 [email protected] www.lhfoder.dk
Kartoffelbog 2016 L-H foder Skjoldhøjvej 38 Lading 8471 Sabro 86949277 [email protected] www.lhfoder.dk Indholdsfortegnelse LÆGGEKARTOFLER 2016 4 KARTOFFEL GUIDE 4 FORSPIRING 5 LÆGNING 5 VELFORBEREDT JORD
IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)
Pesticidafprøvning 7 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 7 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden
Fremtid for DK kartofler
Fremtid for DK kartofler Kartoffelkursus 2013 Muligheder ved avl af spisekartofler i Danmark v. Benny Jensen BJ-Agro Overskrifter Hvorfor ikke bare fortsætte som nu? Alternativer? Fortsat avl af bulkvare-kartofler
III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2007 III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 2007 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer.
Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019
Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019 BJ-Agro Kartoffelkursus Hovborg Kro, 7. januar 2019 Benny Jensen, BJ-Agro Uden Prestige hvad så? Hvordan kontrollerer vi cikader? Lidt om Cikader Bekæmpelse
Sortsliste over resistente kartoffelsorter
Sortsliste over resistente kartoffelsorter Sortsliste over kartoffelsorter med resistent mod kartoffelcystenematoder godkendt til brug i EU. I listen er kartoffelsorternes resistensniveau overfor patotyper
Oversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011
& Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler
Oversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Placering af gødning betaler sig
sorter, gødskning og etablering Placering af gødning betaler sig Tidlige sorter Sorten Solist har igen i 2008 vist sig som en stabil og højtydende sort blandt de meget tidlige og tidlige sorter, når den
Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele
sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og
HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent
Ny dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!
LÆRERVEJLEDNING: FREMTIDENS KARTOFFELRETTER Et undervisningsmateriale til MELLEMTRINNET Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! Fremtidens kartoffelretter side 2 af
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Økologisk landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg
Lav ultra lav input Afsluttende rapport
Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad
Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker
Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker Skrevet af: Henrik Pedersen, Claus Nielsen, Niels Jørgen Kristensen og Svend Bøgh Larsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold
KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017
KARUP KARTOFFELMELSFABRIK 13.- 2. december 216 og 24. januar 217 5 1 15 2 25 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus
Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper
Sortsliste over resistente kartoffelsorter
Sortsliste over resistente kartoffelsorter Sortsliste over kartoffelsorter med resistent mod kartoffelcystenematoder godkendt til brug i EU. I listen er kartoffelsorternes resistensniveau overfor patotyper
FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
GRØN VIDEN MOP-TOP OG PULVERSKURV DJF MARKBRUG NR. 332 APRIL 2009
GRØN VIDEN MOP-TOP OG PULVERSKURV DJF MARKBRUG NR. 332 APRIL 2009 2 DET JORDBRUGSVIDEN - MOP-TOP OG PULVERSKURV Rust i kartofler Infektion med kartoffelmop-topvirus ses som rust i knolde. Tobakrattlevirus
Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Formler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig
Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler
Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...
Oversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
