BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE

Transkript

1 BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 057 Med % benzoesyre i foder til smågrise er det muligt t nedbringe niveuet f kobber i foderet mrknt og smtidig bevre smme produktivitet hos grisene. Det viser en undersøgelse fr VSP. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING JESPER POULSEN, JENS VINTHER OG SØNKE MØLLER UDGIVET: 6. NOVEMBER 05 Dyregruppe: Fgområde: Smågrise Ernæring Smmendrg Et højt kobberindhold i foder til smågrise kn være et problem i forhold til ophobning f tungmetller i jorden efter spredning f gylle på mrkerne. VSP hr derfor undersøgt, om det er muligt t nedbringe ndelen f kobber i foder til smågrise ved t tilsætte benzoesyre Undersøgelsen viser, t smågrise, der blev tildelt foder med % benzoesyre hvde smme høje produktivitet som de grise, der fik foder med højt kobberindhold (50 mg Cu/kg) eller begge dele. De smågrise, der fik foder med lvt kobberindhold (0 mg Cu/kg), hvde derimod en sttistisk sikkert ringere produktivitet end de tre førstnævnte grupper. Dette gjldt i lle tre vækstperioder (7-9 kg, 7-0 kg og 7-30 kg).

2 Grise, der fik foder med lvt kobberindhold, fik desuden flere flokbehndlinger mod dirré og den gennemsnitlige behndlingslængde pr. gris vr højere i denne gruppe. Dette kn formentlig forklre den dårligere tilvækst ved foder, der hr lvt kobberindhold, og hvor der eks. ikke er tilst benzoesyre. Undersøgelsen viste desuden, t et højt zinkindhold i frvænningsfoderet ikke forhindrede fldet i produktivitet ved lvere indhold f kobber. Ved højt kobberindhold vr der ingen yderligere positiv effekt på produktiviteten ved t tilsætte % benzoesyre.. Afprøvningen blev gennemført på Forsøgssttion Grønhøj. Der indgik fire grupper i forsøget med vrierende indhold f kobber og benzoesyre. Bggrund Tilsætning f kobber i foderet i niveuet ppm øger tilvæksten og foderoptgelsen mrknt for smågrise fr 5 til 5 kg, mens foderudnyttelsen forbedres minimlt eller er uændret [], [4]. Nogle undersøgelser tyder dog på, t effekten f kobbertilsætning ophæves ved smtidig tildeling f.500 ppm zink i perioden efter frvænning []. I dg må der ifølge EU-lovgivningen være et totlindhold på 70 mg Cu/kg foder til grise indtil uger efter frvænning. Dyrlægen kn endvidere ordinere.500 ppm zink til foderet indtil 4 dge efter frvænning til behndling f frvænningsdirré. Både kobber og zink er tungmetller, og når de vi gylle spredes på mrkerne, kn det føre til en ophobning i jorden. Det er derfor ønskeligt t reducere nvendelsen f både kobber og zinkoxid i svinefoder ved t finde brugbre lterntiver. Kobber hr en ntibkteriel effekt i trmen på grisen, hvilket blndt ndet også menes t være årsg til den bedre foderudnyttelse og tilvækst hos grise, når der nvendes kobber fr omkring niveuet 90 ppm og opefter. []. Derfor kn ndre produkter, som orgniske syrer, der ligeledes hr en ntimikrobiel virkning, tænkes t være et lterntiv til brug f kobber i smågrisefoder. Benzoesyre er blevet testet i foder til slgtesvin i niveuerne 0,5 % og %. Disse doseringer gv en signifiknt øget produktionsværdi, d både tilvækst og foderudnyttelse blev forbedret [3]. Der er desuden påvist sikker produktivitetsøgende effekt f tilsætning f 0,5 % benzoesyre i et tidligere smågriseforsøg udført f Videncenter for svineproduktion [5]. Formålet med denne fprøvning vr t undersøge effekten på produktiviteten f t sænke indholdet f kobber fr 50 til 0 ppm i smågrisefoder i perioden 7 9 kg, når der smtidigt blev tilst enten.500 ppm zink eller både.500 ppm zink og % benzoesyre. Desuden blev effekten f t sænke indholdet f kobber fr 50 til 0 ppm i perioden 9-0 kg og smtidigt tilsætte % benzoesyre undersøgt.

3 Endeligt ønskedes der svr på, om tilsætning f % benzoesyre i en blnding med højt kobberindhold ville give en yderligere fremgng i produktiviteten. Mterile og metode Foder og fodring Afprøvningen blev gennemført på Forsøgssttion Grønhøj, hvortil der blev indkøbt smågrise. Grisene blev st i forsøg ved en vægt på cirk 7 kg. Stierne vr indrettet som to-klimstier og i hver sti vr der én foderutomt og én drikkekop. Der indgik tre foderblndinger i opvækstperioden fr 7 til 30 kg (tbel ). I foderet i de fire grupper blev tilst forskellig dosering f benzoesyre og kobber fr frvænning til 0 kg ( tbel ). Det blev i denne fprøvning vlgt t slutte tildeling f benzoesyreholdigt foder ved 0 kg og ikke 30 kg, d den reltivt høje pris på denne syre gør det sndsynligt, t dette vil være måden, det ville blive gjort i prksis. I vækstperioden 0-30 kg vr foderet ens i de fire grupper og indholdet f tilst kobber og zink vr henholdsvis 50 ppm og 00 ppm. Grisene blev frem til første mellemvejning ved cirk 9 kg tildelt frvænningsfoder tilst.500 ppm zink fr vægtvogn. Herefter blev foderutomterne mnuelt hlvfyldt med frvænningsfoder, hvorefter det utomtiske doseringsnlæg (Spotmix) blev ktiveret. Derved overgik grisene grdvist fr frvænningsfoder til den første smågriseblnding. Efter den nden mellemvejning ved omkring 0 kg blev grisene tildelt et mix f de to smågriseblndinger fodret efter kurve som skitseret i tbel. Tbel. Beskrivelse f grdvis overgng fr smågriseblnding til smågriseblnding Dg efter nden mellemvejning Andel f smågriseblnding 9-0 kg Andel f smågriseblnding 0-30 kg Dg 33 % 67 % Dg 50 % 50 % Dg 3 67 % 33 % Dg 4 0 % 00 % Indholdet f kobber og benzoesyre i de enkelte gruppers foderblndinger fremgår f tbel Foderblndingerne blev smmenst efter gældende næringsstofnormer for smågrise i perioderne 7-9 kg, 9-5 kg og 5-30 kg med det mål, t næringsstofindholdet skulle være ens i foderet i de fire grupper bortset fr indholdet f kobber og benzoesyre. Der blev fodret med pelleteret foder produceret på Dnish Agros foderfbrik i Sjølund. 3

4 Ved produktion f foder blev der udtget prøver med fbrikkens prøvetgningsudstyr. For t opnå en repræsenttiv prøve blev der udtget en prøve f hver blndingschrge. Disse chrgeprøver blev smlet i én smleprøve for hver ønsket blnding. Der indgik i lt ni foderblndinger i de fire grupper i fprøvningen. Blndingen fr 0-30 kg i lle fire grupper hvde smme indhold f næringsstoffer og blev derfor smlet i én smleprøve. Af hver smleprøve blev der neddelt et ntl prøver efter TOS-princippet og prøverne blev efterfølgende sendt til nlyse hos Eurofins Steins Lbortorium. Foderblndingerne blev nlyseret for kobber, benzoesyre, zink og fytse for t sikre, t niveuet vr som plnlgt. Desuden blev foderblndingerne nlyseret for energi, lysin, methionin, threonin, tryptofn, vlin, clcium og fosfor for t sikre, t der ikke vr forskelle i indholdet f disse næringsstoffer, der kunne påvirke resulttet (Appendiks ). Der blev tilst frvede microgrits til lle blndinger, for visuel kontrol f t den enkelte gruppe blev tildelt den rigtige foderblnding. Tbel. Indhold f kobber, zink smt benzoesyre i de grupper der indgik i forsøget. Desuden er ngivet reduktionen i kobberudslip til omgivelserne ved lvt kobberindhold Gruppe Gruppe Gruppe 3 Gruppe kg 50 Cu.500 Zn 0 Cu.500 Zn 50 Cu.500 Zn % benzoesyre 0 Cu.500 Zn % benzoesyre 9-0 kg 50 Cu 00 Zn 0 Cu 00 Zn 50 Cu 00 Zn % benzoesyre 0 Cu 00 Zn % benzoesyre 0-30 kg 50 Cu 00 Zn 50 Cu 00 Zn 50 Cu 00 Zn 50 Cu 00 Zn Kobberreduktion totlt, 30 mio. grise - 96 tons - 96 tons Kobberudledning totlt, 30 mio. grise - 9 tons - 9 tons Registreringer Der indgik omkring 670 gris i hver f de fire grupper fordelt på 58 gentgelser. Alle registreringer blev foretget på stiniveu. Følgende registreringer blev udført: indgngs- og fgngsvægt til beregning f tilvækst foderoptgelse 4

5 sygdomsbehndlinger ntl døde og udtgne grise. Beregninger og sttistik Grisenes produktionsresultter blev beregnet smlet i en produktionsværdi, PV, beregnet ud fr: tilvækstværdi foderomkostninger foderdge. Ved beregning f foderomkostninger indgik et 5-års prissæt på foder smt værdien f et kg tilvækst. Forsøget vr et -fktorforsøg, hvor de to fktorer benzoesyre med niveuer; Med eller Uden og Kobber, med to niveuer; Høj eller Lv. Foderudnyttelse, foderoptgelse og dglig tilvækst bruges til beregning f en produktionsværdi. Disse tre nøgletl er lle primære forsøgsprmetre. For vriblene: foderoptgelse pr. dg, foderforbrug pr. kg tilvækst, dglig tilvækst, produktionsværdi pr. gris og produktionsværdi pr. sti blev dt nlyseret som et -fktorforsøg, hvor fktoren benzoesyre og kobber, vr på to niveuer. Der vr vekselvirkning mellem de to fktorer. Ovenstående vrible er nlyseret ved hjælp f proc mixed i SAS. For vriblene døde, sti behndlet og behndlingsdge er der foretget logistisk regression ved hjælp f proc glimmixed i SAS. Der blev foretget seks prvise smmenligninger mellem de fire grupper. Der blev foretget Bon Ferroni korrektion på resulttet. Ni stier blev udelukket fr t indgå i dtbehndlingen på grund f registreringsfejl. Resultter og diskussion Anlyse f næringsstoffer Resultterne f fodernlyserne ses i Appendiks. Anlyserne viste, t det nlyserede indhold f kobber stemte rimeligt overens med det deklrerede indhold. I foderet fr 7-9 kg vr der et generelt lvere indhold f protein, minosyrer og fosfor i foderblndingen til gruppe. Indholdet f lysin i foderet fr gruppe vr 6,5 % lvere end gennemsnittet f de ndre tre foderblndingers lysinindhold. I foderet fr 9-0 kg vr der et lvere indhold f lysin og protein i 5

6 foderblndingen til gruppe (lysinindhold 3 % lvere end gennemsnit f de øvrige tre foderblndinger), mens der for ndre f minosyrerne vr det højeste indhold i gruppe -foderet. Ved hjælp f de forsøgsbestemte funktioner, der ligger bg fstsættelsen f minosyrenormerne er det beregnet, t dette underindhold f minosyre vil kunne betyde et tb f cirk 5 grm dglig tilvækst og en ringere foderudnyttelse på cirk 0,0 FEsv/kg tilvækst i perioden 7-0 kg. For hele perioden 7-30 kg vil effekten være lidt mindre. Smlet set er konklusionerne i denne meddelelse derfor upåvirket f de nævnte forskelle i næringsstofindhold mellem grupperne i fprøvningen. I foderet fr de to grupper, hvor der blev tilst benzoesyre, blev der udført kemisk nlyse, for t kontrollere indholdet f benzoesyre. Indholdet f benzoesyre i blndingerne stemte overens med det forventede. Produktionsresultter Produktionsresultterne fremgår f tbel 3 smt figur og figur. I vækstperioden 7 9 kg gv et lvt niveu f kobber på 0 ppm (gruppe ) en sttistisk sikker lvere tilvækst og en ringere fodereffektivitet end højt kobberindhold på 50 ppm Gruppen med lv tilsætning f kobber, og tilsætning f % benzoesyre (gruppe 4) resulterede i tilvækst, der svrede til effekt f højt kobberindhold. I gruppen, der fik både % benzoesyre og højt kobberindhold (gruppe 3), vr produktiviteten på niveu med kontrolgruppen med højt kobberindhold. Smmenfttende viser resultterne, t et højt kobberniveu kn erstttes f tilsætning f % benzoesyre. Ifølge denne fprøvnings resultter opnås forbedrede produktionsresultter ved tilsætning f 50 ppm kobber smmenlignet med 0 ppm kobber, unset t der i forvejen er tilst.500 ppm zink. Dette er i modstrid med tendenser set i visse udenlndske undersøgelser [], men helt på linje med en tidligere fprøvning fr Videncenter for Svineproduktion [4]. Tilsætning f % benzoesyre til foder, med et i forvejen højt kobberindhold viste ikke yderligere effekt på tilvæksten. I perioden 7-0 kg og 7-30 kg vr effekten på tilvækst og fodereffektivitet den smme som i perioden 7-9 kg for lle grupperne. 6

7 Produktionsværdien (PV) for den smlede vækstperiode 7 30 kg fremgår f tbel 3 og figur 3. Som det ses, er der en sttistisk sikkert lvere PV med gruppe -foder (lvt kobber og ingen benzoesyre) end ved brug f foder fr de tre ndre grupper. Tbel 3. Produktionsresultter, Produktionsværdi og dødelighed Gruppe 3 4 P-værdi Benzoesyre, % 0 0 Kobber, ppm Periode 7-9 kg: Døde, % 0,6,,5,4 0,34 Dglig tilvækst, g 68 5 b <0,000 Foderoptgelse, FEsv pr. 0,7 b 0,4 c 0,6 b 0,9 <0,000 gris pr. dg Foderforbrug pr. kg tilvækst,64,97 b,6,7 0,0006 Periode 7-0 kg: Døde, % 3,4 3,5 4,5,9 0,4 Dglig tilvækst, g 356 b 98 c <0,000 Foderoptgelse, FEsv pr. 0,58 b 0,5 c 0,6 0,6 <0,000 gris pr. dg Foderforbrug pr. kg tilvækst,63,73 b,63,65 <0,000 Periode 7-30 kg: Døde, % 4, 4,7 6,3 4,5 0,9 Dglig tilvækst, g b <0,000 Foderoptgelse, FEsv pr. 0,78 b 0,7 c 0,80 b 0,80 <0,000 gris pr. dg Foderforbrug pr. kg tilvækst,68,73 b,69,69 0,007 Økonomi: PV 7-9 kg 0, 0,03 b 0, 0,9 <0,000 PV 7-0 kg,0 b 0,78 c,06,0 b <0,000 PV 7-30 kg,33,9 b,38,35 0,000 7

8 480 Dglig tilvækst, g b Lv kobber 3 Lv kobber 4 Gruppe Figur. Dglig tilvækst i perioden 7 30 kg,74 Foderforbrug pr. kg tilvækst,73,7,7,7,69,68,67,66,68 b,73,69,69,65 Lv kobber 3 Lv kobber 4 Gruppe Figur. Fodereffektiviteten i perioden 7-30 kg 8

9 Produktionsværdi i kr pr. gris pr. dg,4,35,3,5,,5,,05,33 b,9 Lv kobber Gruppe,38,35 3 Lv kobber 4 Figur 3. Produktionsværdien i perioden 7-30 kg Sundhed Der vr ikke forskel på dødeligheden i de fire grupper. I de stier, hvor smågrisene fik foder med både højt kobberindhold og % benzoesyre, vr der færrest flokbehndlinger set i forhold til de øvrige grupper. Foderet uden benzoesyre og ekstr kobber hvde sttistisk sikkert flere flokbehndlinger end de øvrige grupper (figur 4). En nden måde t vurdere forskellige foderblndingers effekt på sundheden er t smmenligne, hvor stor en procentdel f dgene det vr nødvendigt t behndle i hver f de fire grupper. Gruppen med lvt kobberindhold og uden benzoesyre hvde -3 gnge så lng en behndlingsperiode, som de øvrige grupper. Forskellen er sttistisk sikker (figur 5). 9

10 80 Stier der hr fået flokbehndling b 6, c 74,4 Lv kobber 38,7 3 b 54, Lv kobber 4 Gruppe Figur 4. Stier med flokbehndling 7-30 kg, %. 3,5 % dge der er behndlet 3,5,5 0,5 0 b,9 Lv kobber,4 3, Lv kobber 4 Gruppe Figur 5. Procent dg grisene i gruppen er behndlet (Behndlingsdge 7-30 kg) Konklusion Smågrise, der blev tildelt foder med et lvt kobberindhold (0 mg Cu/kg) og uden benzoesyre, hvde en lvere tilvækst og en ringere foderudnyttelse end hvis de blev tildelt foder med enten højt kobberindhold (50 mg Cu/kg), % benzoesyre eller begge. Dette gjldt i lle tre vækstperioder (7-9 kg, 7-0 kg og 7-30 kg). Indhold f både % benzoesyre og 50 ppm kobber gv ikke bedre produktivitet end én f tilsætningsstofferne lene. 0

11 Højt zinkindhold i frvænningsfoderet forhindrede ikke fldet i produktivitet ved lvere indhold f kobber Referencer [] Jongbloed, A.W., Bikker, P., Thissen, J.T.N.M. (0): Dose-response reltionships between dietry copper level nd growth performnce in piglets nd growing-finishing pigs nd effect of withdrwel of high copper level on subsequent growth performnce. Report 483. Livestock Reserch Wgeningen. [] Hill, G.M., Cromwell, G.L., Crenshw, T.D., Dove, C. R., Ewn, R.X., Knbe, D.A., Lewis, A.J., Libl, G.W., Mhn, D.C., Shurson, G.C., Southern, L.L., Veum, T.L. (000): Growth promotion effects nd plsm chnges from feeding high dietry concentrtions of zinc nd copper to wenling pigs. (Regionl study).j. Animl Sci. 78, [3] Holm, M. og Andersson, M.L. (0): Benzoesyre gv højere produktivitet hos slgtesvin. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [4] Mribo, H. og Poulsen, H. D. (999): Tilsætning f uorgnisk og orgnisk kobber til smågrise. Meddelelse nr Lndsudvlget for Svin. [5] Mribo, H. (003): Firmprodukter til smågrise: Pioneer Feed Add S, Benzoesyre smt Ropdir lene og i kombintion med Greencid LBF. Meddelelse nr Lndsudvlget for Svin. Deltgere Tekniker: Henry Kousgrd Albæk, VSP Andre deltgere: Volontør Josefine Øksnebjerg Lindegrd, VSP Afprøvning nr.30 Aktivitetsnr.: //LISH//

12 Appendiks Anlyseret indhold f næringsstoffer i de nvendte foderblndinger. Foder fr 7 til 9 kg Gruppe nr. Egenskb 3 4 Råprotein, % 8,3 7,6 8,5 7,9 Råfedt, % 4,7 4,7 4,7 4,7 Aske, % 4,9 4,6 4,9 4,8 Vnd, % 0,6 0,9 0,6, EFOS, % 9,3 9,0 9,4 9, EFOSi, % 87,9 87,7 88, 88,4 FEsv, pr. 00 kg,9,9,5, Fytsektivitet, FTU kg ,5 Clcium, g/kg 8,08 7,96 8,8 8,09 Fosfor, g/kg 6,00 5,47 5,56 6,9 Kobber, mg/kg 8,5 5,5 36,0 7,00 Zink, mg/kg Lysin, g/kg 4,35 3,63 4,73 4,65 Methionin, g/kg 4,78 4,37 4,7 4,70 Cystin, g/kg 3,8 3, 3,8 3,8 Met + cys, g/kg 7,96 7,49 7,89 7,88 Threonin, g/kg 9,50 8,76 9,55 9,36 Tryptofn, g/kg 3,0,65 3,00,79 Vlin, g/kg 9,59 9,6 9,6 9,46 4 Benzoesyre, g/kg ) Gennemsnit f 4 nlyser. ) Gennemsnit f 3 nlyser. 3) Gennemsnit f nlyser. 4) En nlyse

13 Foder fr 9 til 0 kg Gruppe nr. Egenskb 3 4 Råprotein, % 8,3 8, 8,3 8,5 Råfedt, % 4,3 4,4 4,3 4,4 Aske, % 5, 4,9 5, 5,0 Vnd, %,,,, EFOS, % 90,7 90,5 90,6 90,6 EFOSi, % 83,9 8,5 8,8 8,3 FEsv, pr. 00 kg 3,0,9,7,5 Fytsektivitet, FTU kg Clcium, g/kg 8,4 7,90 8,4 8,5 Fosfor, g/kg 5,4 5,37 5,68 5,48 Kobber, mg/kg 7,0 4,75 40,3 9,5 Zink, mg/kg 73,8 84,8 63,0 7,0 Lysin, g/kg 3,3,65,95,93 Methionin, g/kg 3,9 3,86 3,83 3,88 Cystin, g/kg 3,7 3,0 3,3 3,0 Met + cys, g/kg 7,08 7,06 6,96 7,08 Threonin, g/kg 8,4 8,4 8,8 8,36 Tryptofn, g/kg,74,75,65,7 Vlin, g/kg 8,87 8,55 8,67 8,7 Benzoesyre, g/kg Gennemsnit f 4 nlyser, undtgen tryptofn og benzoesyre som er gennemsnit f nlyser. 3

14 Foder fr 0 til 30 kg Det viste gennemsnitlige indhold er på tværs f lle fire grupper, d indholdet f næringsstoffer vr det smme i de fire grupper i perioden 0-30 kg. Egenskb Resultt Råprotein, % 9,3 Råfedt, % 4,4 Aske, % 5,4 Vnd, %,4 EFOS, % 90,4 EFOSi, % 8,9 FEsv, pr. 00 kg 0,0 Fytsektivitet, FTU kg.9 Clcium, g/kg 8,3 Fosfor, g/kg 5,38 Kobber, mg/kg 37,9 Zink, mg/kg 89,8 Lysin, g/kg 3,37 Methionin, g/kg 4,07 Cystin, g/kg 3,5 Met + cys, g/kg 7,3 Threonin, g/kg 8,38 Tryptofn, g/kg,64 Vlin, g/kg 8,83 Gennemsnit f 0 nlyser, undtgen fytsektivitet smt vlin som er gennemsnit f 6 nlyser og tryptofn som er gennemsnit f 4 nlyser. Tlf.: Fx: vsp-info@seges.dk Ophvsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informtionerne fr denne hjemmeside må nvendes i nden smmenhæng med kildengivelse. Ansvr: Informtionerne på denne side er f generel krkter og søger ikke t løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde nsvrlig for tb, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved t nvende de indlgte informtioner. 4