Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Transkript

1 Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Center for / Videnscenter for

2 Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i. Dagindskrivninger på døgninstitutioner, weekend/aflastningsfamiliepleje for i forvejen døgnanbragte børn/unge samt refusionssager til andre kommuner er ikke inkluderet.

3 Anbringelsesmønster Fig. 3: Andelen af anbragte børn i Københavns Kommune pr. 1. nov Fig. 1: Andelen af anbragte børn i Københavns Kommune pr. 1. maj Amager Vest (N = 126) Amager Øst (N = 103) 41,3% 45,6% 32,5% 7,1% 19,1% 35,0% 3,9% 14,6% 0,9% Amager Vest (N = 118) 44,9% 28,8% 9,3% 16,1% 0,8% Bispebjerg (N = 145) 40,0% 42,1% 5,5% 12,4% Amager Øst (N = 99) 41,4% 33,3% 4,0% 20,2% 1,0% Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 176) 39,8% 41,5% 9,1% 9,7% Bispebjerg (N = 139) 36,7% 44,6% 5,0% 12,9% 0,7% City-Østerbro (N = 142) 41,6% 26,8% 12,7% 18,3% 0,7% Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 185) 39,5% 37,8% 11,4% 11,4% Nørrebro (N = 192) 49,0% 35,4% 3,7% 12,0% City-Østerbro (N = 128) 42,2% 25,0% 13,3% 18,8% 0,8% Valby (N = 123) 46,3% 34,2% 4,9% 14,6% Nørrebro (N = 179) 45,3% 36,9% 3,9% 13,4% 0,6% Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 117) 44,4% 37,6% 7,7% 10,3% Valby (N = 114) 46,5% 34,2% 6,1% 13,2% Hele København (N = 1134) 43,8% 35,7% 6,8% 13,6% 0,2% Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 107) 43,0% 37,4% 10,3% 9,3% Hele København (N = 1074) 42,6% 35,0% 7,9% 14,1% 0,5% Netværks-familiepleje Anbringelsestal fra BFCK er ikke vist i grafen. Det drejer sig om 5 børn i maj 2011, 4 børn i feb. 2011, 10 børn i nov Fig. 2: Andelen af anbragte børn i Københavns Kommune pr. 1. feb Amager Vest (N = 122) 44,3% Amager Øst (N = 100) 40,0% Bispebjerg (N = 143) 40,6% Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 181) 39,8% City-Østerbro (N = 142) 40,9% Nørrebro (N = 180) 47,8% Valby (N = 118) 45,8% Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 117) 42,7% Hele København (N = 1109) 43,1% 27,9% 34,0% 35,0% 36,4% 37,6% 34,7% 9,0% 18,0% 4,0% 21,0% 0,8% 1,0% 42,7% 4,2% 11,9% 0,7% 38,1% 12,2% 9,9% 26,1% 14,1% 18,3% 0,7% 3,9% 13,3% 5,1% 12,7% 9,4% 10,3% 7,8% 14,0% 0,4% Figur 1-3 illustrerer anbringelsesmønstret for alle bydele i Københavns Kommune pr. 1. maj 2011 samt 1. februar 2011 og 1. november Det ses af Figur 1, at 42,6 % af alle anbragte børn pr. 1. maj 2011 er anbragt på døgninstitution. Andelen af anbragte børn på døgninstitutioner spænder fra 46,5 % i Valby til 36,7 % i Bispebjerg. Mellem 37,3 % og 49,6 % af børnene er anbragt i familieplejen (generelt godkendt familiepleje og netværkspleje). Her er det Bispebjerg, der har anbragt den største andel og Amager Øst, der har den mindste andel. Derudover viser Figur 1, at Amager Øst har den største procentdel af unge på værelser, hybler, kollegier eller bofællesskaber (20,2 %), mens Vesterbro Kgs. Enghave har den mindste (9,3 %) Ses der samlet på Figur 1-3, fremgår det, at anbringelsesmønstret i Københavns Kommune ikke har ændret sig markant i perioden 1. november 2010 til 1. maj Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 1

4 Anbringelsesmønster i plejefamilieanbragte Fig. 5: Andelen af familieplejeanbragte børn i Københavns Kommune pr. 1. feb Fig. 4: Andelen af familieplejeanbragte børn i Københavns Kommune pr. 1. maj 2011 City-Østerbro (N = 57) Amager Vest (N = 45) 35,1% 24,4% 64,9% 75,6% City-Østerbro (N = 49) 34,7% 65,3% Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 91) 24,2% 75,8% Amager Vest (N = 45) 24,4% 75,6% Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 55) 20,0% 80,0% Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 91) 23,1% 76,9% Valby (N = 49) 12,2% 87,8% Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 51) 21,6% 78,4% Amager Øst (N = 38) 10,5% 89,5% Valby (N = 46) Amager Øst (N = 37) Bispebjerg (N = 69) Nørrebro (N = 73) 15,2% 10,8% 10,1% 9,6% 84,8% 89,2% 89,9% 90,4% Bispebjerg (N = 67) 9,0% 91,0% Nørrebro (N = 70) 10,0% 90,0% Hele København (N = 472) 18,4% 81,6% Hele København (N = 461) 18,4% 81,6% Figurerne 4-6 viser hvor stor en andel af de familieplejeanbragte børn i Københavns Kommune, der er anbragt i netværket. Af samtlige figurer fremgår det, at Børnefamilieenheden City-Østerbro har den største andel netværksplejeanbragte. Pr. 1. maj 2011 ligger denne andel på 34,7 %. Til sammenligning er andelen af netværksplejeanbragte i Børnefamilieenhed Nørrebro på 9,6 %. Overordnet set går udviklingen for hele København i retning af, at forholdsmæssigt flere børn og unge anbringes i netværket. I november 2010 drejer det sig om 16,0 % af alle familieplejeanbragte. Pr. 1. Maj 2011 er denne andel oppe på 18,4 %. Det fremgår dog også af figurerne, at den stigning vi ser, er sket i perioden november 2010 til februar Fig. 6: Andelen af familieplejeanbragte børn i Københavns Kommune pr. 1. nov City-Østerbro (n = 56) Amager Vest (N = 50) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 89) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 53) Valby (N = 48) Amager Øst (N = 40) Bispebjerg (N = 69) Nørrebro (N = 75) Hele København (N = 482) 18,0% 18,0% 17,0% 12,5% 10,0% 11,6% 9,3% 16,0% 32,1% 82,0% 82,0% 83,0% 87,5% 90,0% 88,4% 90,7% 84,0% 67,9% Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 2

5 Fig. 7: Udvikling i andelen af netværksplejeanbragte i Københavns Kommune nov maj % City-Østerbro Fig. 8: Til- og afgang 1. kvartal 2011 i Københavns Kommune fordelt på anbringelsestype. Tallene angiver antallet af igangsatte og afsluttede anbringelser i perioden. 35% 30% 25% 20% Amager Vest Brønshøj- Husum-Vanløse Vesterbro- Kgs. Enghave Valby % 10% Amager Øst Nørrebro Værelser, hybler, kollegier eller bofællesskaber % Bispebjerg % nov 2010 feb 2011 maj 2011 Hele København I alt Figur 7 viser den ovennævnte udvikling ved hjælp af kurver. Generelt ses det, at flere kurver knækker på midten. Det illustrerer den allerede nævnte tendens til, at udviklingen i andelen af børn og unge anbragt i netværket er stagneret siden sidste kvartalsmåling i februar Som eneste børnefamilieenhed har Bispebjerg generelt set oplevet en lille nedgang i andelen af netværksanbragte. Den blå kurve øverst er ikke overraskende City-Østerbro. Afgang Tilgang Fig. 9: Til- og afgang 1. kvartal 2011 i Københavns Kommune fordelt på anbringelsestype. Tallene angiver den procentvise fordeling af igangsatte og afsluttede anbringelser i perioden. -52,2% 47,8% Til- og afgang Figur 8 og 9 viser til- og afgang i perioden 1. februar maj 2011 fordelt på anbringelsestype. Figurerne giver et overblik over det samlede antal samt den procentvis fordeling af igangsatte og afsluttede anbringelsessager i Københavns Kommune. Samlet set er der registreret et større antal afsluttede anbringelsessager (n=167) end igangsatte anbringelsessager (n=134). Denne fordeling gælder for alle anbringelsestyper på nær akutplejefamilie, hvor der er igangsat 8 sager, mens 5 er afsluttet. Figur 9 viser udviklingen inden for hvert anbringelsesområde i procent. Værelser, hybler, kollegier eller bofællesskaber I alt Afgang -68,3% 31,7% -58,8% -57,7% -55,5% -38,5% 41,2% 42,3% 44,5% 61,5% -100% -75% -50% -25% 0% 25% 50% 75% 100% Tilgang Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 3

6 Første anbringelsessted Fig. 10: Første anbringelsessted for børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. maj 2011 (Alder ved første anbringelse: 0-21 år) Drenge (N = 516) Piger (N = 558) plejefamilie 69,0% 65,4% 20,0% 6,2% 4,1% 0,8% 21,5% 6,5% 6,1% 0,5% I Figur 10 ses fordelingen af drenge og piger på deres første anbringelsessted. Figuren viser, at døgninstitutioner oftest benyttes som første anbringelsessted for begge køn, idet fordelingen er 69,0 % for drengene og 65,4 % for pigerne. Sammenlignet med, hvor mange børn og unge, der i dag er anbragt på institution (Fig. 1: 42,6 %), tyder det på, at en del af de børn/unge, der på nuværende tidspunkt er anbragt i familieplejen, på eget værelse eller lignende, indledningsvist har været på døgninstitution. Figur 11 viser en oversigt over 0-6-årige børns første anbringelsessted i Københavns Kommune. Endnu en gang ser vi, at flest børn bliver førstegangsanbragt på døgninstitutioner. Den samlede procentdel for familie- og netværkspleje er 37,1 % for drengene og 34,3 % for pigerne. Det er interessant at bemærke, at der blandt denne aldersgruppe er flest piger, der førstegangsanbringes på døgninstitution. Fig. 12: Første anbringelsessted for teenagere i Københavns Kommune pr. 1. maj 2011 (Alder ved første anbringelse: år) Drenge (N = 147) Piger (N = 178) 74,8% 68,0% 4,8% 6,1% 13,6% 0,7% 5,6% 6,2% 19,1% plejefamilie 1,1% Fig. 11: Første anbringelsessted for børn i Københavns Kommune pr. 1. maj 2011 (Alder ved første anbringelse: 0-6 år) Drenge (N = 232) Piger (N = 277) 61.6% 65.3% 31.5% 28.2% 5.6% 0.9% 6.1% plejefamilie 0,4% 0,4 Figur 12 viser anbringelsesmønstret for førstegangsanbringelser for unge drenge og piger i alderen år. Figuren illustrerer, at teenagedrenge i højere grad end piger anbringes på døgninstitution første gang, de anbringes. Andelen af unge drenge og piger, der anbringes i familiepleje og netværkspleje er nogenlunde ens, mens flere piger (19,1 %) førstegangsanbringes på værelser, hybler, kollegier eller bofællesskaber end drenge (13,6 %). Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 4

7 Gennemsnitsalder ved første anbringelse Skift Fig. 13: Gennemsnitsalder ved første anbringelse i forhold til barnets første anbringelsessted Bofællesskaber (N=4) Værelser, hybler, kollegier (N=50) Skibsprojekter (=1) Efterskole (N=10) Socialpædagogisk opholdssted (N=53) Kostskole (N=28) (N=69) plejefamilie (N=7) Døgninstitution (N=619) (N=224) I alt (N=1065) Tal fra BFCK er ikke medtaget i Fig. 13 og 14. Det drejer sig om 5 anbringelser. I Figur 13 illustreres gennemsnitsalderen ved første anbringelse fordelt på foranstaltningstype ved første anbringelse. Bofællesskaber har den højeste gennemsnitsalder på 16,8 år, efterfulgt af værelser, hybler, kollegier og skibsprojekter (16 år). Førstegangsanbragte i familiepleje har den laveste gennemsnitsalder (4,5 år) , År Fig. 14: Skift 0 skift (N=402) 1 skift (N=262) 2 skift (N=165) 3-5 skift (N=194) 6 eller flere skift (N=51) 4,8% 15,4% 24,4% 18,1% 37,4% Figur 14 er en oversigt over, hvor mange skift 1 de anbragte børn og unge i Københavns Kommune har oplevet. Omtrent 4 ud af 10 anbragte børn og unge i Københavns Kommune har ikke oplevet skift i omsorgsmiljøet. Disse børn bor altså fortsat det sted, de blev anbragt første gang. Grafen viser også, at omkring en fjerdedel af alle børn har oplevet ét skift. En stor del af disse skift er givetvis et udtryk for, at børnene indledningsvist er anbragt til observation på døgninstitution, for derefter eksempelvis at komme i familiepleje. Op mod 23 % har oplevet 3 eller flere skift. Det betyder, at disse børn har været anbragt (og/eller hjemgivet) minimum 4 forskellige steder på nuværende tidspunkt. I februar drejede det sig om godt og vel 22 % af alle anbragte børn og unge. Denne andel er altså steget knapt ét procentpoint. 1 Skift er defineret som det antal gange, et barn skifter mellem forskellige anbringelsessteder og/eller hjemgivelse. En hjemgivelse er her defineret som en periode på minimum 90 dage uden registreret anbringelse. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 5

8 Fig. 15: Skift for henholdsvis piger og drenge Fig. 16: Gennemsnitlig antal skift set i forhold til barnets første anbringelsessted 0 skift 1 skift 26,0% 22,7% 37,5% 37,4% Døgninstitutioner (N = 624) Kostskole (N = 28) (N=225) 2 skift 3-5 skift 14,3% 16,5% 17,6% 18,6% Socialpædagogisk opholdssted (N = 53) Efterskole (N = 10) 6 eller flere skift 4,7% 4,8% Piger (N = 558) Drenge (N = 516) Skibsprojekt (N = 1) (N = 69) Værelser, hybler, kollegier, bofællesskaber (N = 54) Gennemsnit (N = 164) plejefamilier er ikke vist i grafen. Af Figur 15 ses det, at der ikke er den store forskel mellem kønnene, når det gælder antallet af skift. Dog kan der spores en beskeden tendens til at drenge oftere oplever skift end piger. Figur 16 viser i gennemsnit, hvor mange skift et barn har oplevet fordelt på barnets første anbringelsessted. Kategorien Værelse, hybel, kollegier og bofællesskaber skiller sig ud, da det kun er ældre børn/unge, der anbringes her, hvilket også må vurderes at være årsagen til, at det er børn/unge inden for denne anbringelsestype, der oplever færrest skift, idet de ikke har været anbragt så længe som børn, der anbringes i en yngre alder. Børn, der er førstegangsanbragt på døgninstitution, oplever flest skift et, hvilket kan skyldes det førnævnte faktum, at nogle af børnene indledningsvist er anbragt til observation på døgninstitution. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 6

9 Fig. 17: Skift set i forhold til barnets første anbringelsessted Fig. 18: Skift set i forhold til alder ved første anbringelse Døgninstitutioner* (N = 721) 23,0% 31,5% 17,9% 21,9% 5,7% 0-3 år (N=393) 24,7% 28,5% 14,8% 24,4% 7,6% (N = 223) 55,6% 13,0% 13,5% 13,9% 4,0% 4-7 år (N=163) 32,5% 26,4% 19,6% 16,6% 4,9% (N = 68) 85,3% 4,5% 7,4% 2,9% 8-12 år (N=193) 38,9% 25,9% 15,5% 16,1% 3,6% Værelse, hybel, kollegier og bofællesskaber (N = 55) 90,9% 3,6% 3,6% 0,0% 13 år eller derover (N=325) 54,5% 17,5% 13,8% 12,3% 1,8% 0 skift 1 skift 2 skift 3-5 skift 6 eller flere skift 0 skift 1 skift 2 skift 3-5 skift 6 eller flere skift plejefamilier er ikke vist i grafen. Figur 17 fremstiller andelen af skift fordelt på første anbringelsessted. Her fremgår det, at 85,3 % af børn/unge anbragt første gang i netværket stadig er anbragt hos samme familie. Det samme gælder for lidt over halvdelen af de børn og unge, der førstegangsanbringes i familiepleje. Blandt børnene anbragt første gange på døgninstitution gælder det, at kun 23,0 % er anbragt samme sted i dag. Når anbragte børn i netværket oplever så relativt få skift i deres plejeforløb sammenlignet med anbragte på døgninstitution, skyldes det delvist, at netværkspleje som anbringelsesform kun er registreret siden Anbragte i netværket har derfor generelt set været anbragt kortere tid end børn/unge i familiepleje og har derfor ikke haft så lang tid til at opleve skift. Figur 18 viser, at jo yngre børnene er, når de anbringes for første gang, jo større er sandsynligheden/risikoen for, at de skifter anbringelsessted i løbet af deres anbringelsestid. Denne tendens er ikke overraskende, idet børn, der anbringes tidligt i livet, højst sandsynlig har været anbragt en større del af deres liv, sammenlignet med dem, der anbringes senere i livet, og derfor har haft længere tid til at opleve forskellige anbringelser. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 7