Forsvarskommandoen. Militærtjeneste. - et kompetenceløft til videreuddannelse

Transkript

1 Forsvarskommandoen Militærtjeneste - et kompetenceløft til videreuddannelse

2 Udgiver: Forsvarskommandoen November 2002 Layout: Tanja Weikop Foto: Leif Ernst Tryk: From & co Indledning Uddannelse og tjeneste i forsvaret Erhvervserfaring fra forsvaret Kort om soldatens dagligdag Forskellige typer af uddannelse og tjeneste a. Uddannelse og tjeneste som værnepligtig menig. b. Uddannelse og tjeneste som konstabel. c. Uddannelse og tjeneste som sergent d. Uddannelse og tjeneste som reserveofficer e. Uddannelse og tjeneste med henblik på udsendelse i internationale missioner (reaktionsstyrkekontrakt). f. I fredens tjeneste 7 Forsvarets bedømmelsessystem

3 Indledning Forsvaret er en af landets største arbejdspladser, hvis virksomhed bl.a. går på at bibringe unge mennesker viden og færdigheder i det at virke som enten værnepligtig eller fastansat soldat. Den omfattende uddannelse og praktiske opøvning af færdigheder, herunder et meget vekslende tjenestemønster, giver personalet en række faglige og menneskelige kompetencer, der kan nyttiggøres i forsvaret, i forbindelse med civil beskæftigelse, ved gennemgang af et civilt uddannelsesforløb osv. Der skal ikke herske tvivl om, at en uddannelse og et tjenesteforløb i forsvaret - hvad enten det drejer sig om aftjening af almindelig værnepligt eller tjeneste som fastansat - udgør et særdeles godt grundlag for et job i den civile sektor, hvilket også mange firmaer har fået øjnene op for. I Danmark er mulighederne for videreuddannelse mangfoldige. Udvælgelsen til respektive uddannelser sker enten direkte fra adgangsgivende uddannelsesforløb eller via kvote II som en kombination af kvalificerende uddannelse og erhvervserfaring i ind- og/eller udland. Udvælgelsen efter sidstnævnte beror på den enkelte uddannelsesinstitutions samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer og kompetencer, herunder erfaring fra studierelevant erhvervsarbejde. En stor del af især danske mænd har forrettet tjeneste i forsvaret, før de påbegynder en videreuddannelse. Det er derfor væsentligt, at uddannelsesinstitutionerne har kendskab til de særlige kompetencer, disse ansøgere har erhvervet under deres militærtjeneste. Formålet med denne pjece er at styrke de civile videregående uddannelsesinstitutioners kendskab til de kompetencer, hjemsendt personale, personale af reserven og personale med reaktionsstyrkekontrakt erhverver/besidder gennem uddannelse og tjeneste i forsvaret. Uddannelse og tjeneste i forsvaret Forsvarets egne uddannelser spænder vidt fra kortere grunduddannelser af værnepligtige, over mellemleder- og lederuddannelser, der hver især er inddelt i grund- og videreuddannelsesforløb til egentlige funktions- og lærlingeuddannelser. Det militære uddannelsessystem giver i kombination med et særdeles varieret tjenestemønster rige muligheder for kompetenceudvikling på alle niveauer, hvorved det sikres, at forsvarets opgaver under alle forhold løses på bedst mulig måde. Erhvervserfaring fra forsvaret Tjeneste i forsvaret tillægges merit, jf. almindelig gældende Kvote II-regler, således at man får point efter kategorierne: Studierelevant erhvervsarbejde. Anden uddannelse. Udlandsophold. 3

4 4 Efterfølgende beskrives centrale præmisser for tjenesten i forsvaret, som den enkelte uddannelsesinstitution ikke nødvendigvis på forhånd er bekendt med, men som bør indgå i vurderingsgrundlaget. Kort om soldatens dagligdag Udtrykket soldat er betegnelsen for en person, der har modtaget en militær uddannelse. En soldats dagligdag er ikke entydig og afhænger overordnet af, hvilket værn og hvilket arbejdsområde den enkelte har varetaget under sin tjeneste i forsvaret. Alligevel er der fællestræk. Soldaten uddannes og trænes til at færdes i et noget anderledes miljø end det, den "almindelige" dansker udsættes for. Hverdagen spænder fra rene fredstidsopgaver over mere kriseog katastrofeprægede opgaver til egentlige konflikts- og krigslignende opgaver. Derfor er kompetencer som troværdighed, ansvarsfølelse, samarbejdsevne og omstillingsparathed helt grundlæggende - og kan i yderste konsekvens - være forskellen mellem liv og død. Uanset den enkeltes baggrund fra forsvaret vil en ansøger fra forsvaret besidde kompetencer, som kan nyttiggøres i et studiemiljø. Forskellige typer af uddannelse og tjeneste Efterfølgende redegøres kortfattet for relevante overordnede uddannelses- og tjenesteforløb i forsvaret: Værnepligtige menige. Konstabler (fastansat menigt personale). Sergenter (værnepligtige eller fastansatte mellemledere). Reserveofficerer (værnepligtige ledere). Uddannelse og tjeneste med henblik på udsendelse i internationale missioner (hjemsendt personale af alle grader). International tjeneste i øvrigt (fastansat personale). Uddannelsen til officer af linjen er ikke medtaget her, idet der aktuelt af Danmarks Evalueringsinstitut er indledt et større evalueringsarbejde af forsvarets lederuddannelser med det formål at placere disse uddannelser i forhold til det civile uddannelsessystem. Det skal dog oplyses, at officersuddannelsen er en længerevarende, trinvis lederuddannelse af ca. 5 års varighed efterfulgt af to videreuddannelsestrin af hver ca. 1 års varighed. a. Uddannelse og tjeneste som værnepligtig menig. Værnepligtstiden varierer afhængig af værn og tjenestegren. Således er værnepligtstiden i hæren 8-12 måneder, i søværnet 4-9 måneder og i flyvevåbnet 4-8 måneder. Hovedparten af de værnepligtige har dog mellem 8 og 10 måneders værnepligtstjeneste. For de fleste er mødet med forsvaret en helt ny verden. Man er typisk langt hjemmefra, og

5 den enkelte er nødt til at finde sin plads i et løn under en nærmere fastsat periode på et ukendt og indledningsvis fremmed miljø. evt. studium. Det betyder, at flere får løn under uddannelsen, hvilket giver ro til at gen- Den grundlæggende militære uddannelse, som nemføre studiet. er fælles for alle værnepligtige, omfatter overvejende militære fag, herunder fysisk uddannelse og træning. Denne del af værnepligtsud c. Uddannelse og tjeneste som sergent dannelsen gennemføres inden for de første 2 Adgangskravet er Folkeskolens 10. klasses ud 3 måneder af værnepligtstiden. videde afgangseksamen. Uddannelsen til ser- I den resterende del af værnepligtstiden gen gent varer fra måneder afhængig af værn nemfører den værnepligtige praktisk tjeneste og tjenestegren. Sergenten kan også vælge at ved en enhed, fx som skytte i en kampvogn tegne en korttidskontrakt i lighed med konstaeller matros på et skib. Fælles for værnepligts blen. uddannelsen er, at det indlærte i stigende grad skal indgå i en større sammenhæng med fokus Sergentuddannelsen er en moderne, dynamisk på teamwork. mellemleder- og instruktøruddannelse, der stil 5 ler store krav til den enkelte, især på områder Enkelte værnepligtige vælger efterfølgende en som selvstændighed og ansvarsfølelse. fastansættelse som konstabel eller en befa- Uddannelsen sidestilles på det pædagogiske lingsmandsuddannelse, jf. nedenstående: og ledelsesmæssige område med "Alment Voksenpædagogisk Grundkursus". Uddannelsen er opbygget som en vekslen b. Uddannelse og tjeneste som konstabel mellem teori og praktik og kvalificerer den Adgangskravet er Folkeskolens 9. klasses af- enkelte til efter endt uddannelse at have angangseksamen med gode karakterer i dansk, svar for uddannelsen og den daglige ledelse af engelsk og matematik. en gruppe eller en sektion, typisk 5-12 mand. Tiden på sergentskolen sker i et studiemiljø, Konstablen er den professionelle soldat, der i hvor tilegnelse af viden og færdigheder prioriprincippet varetager de samme arbejdsopgaver teres højt. Uddannelsesforløbet afsluttes med som den værnepligtige, dog med den forskel mundtlige, skriftlige og praktiske eksamener. at der typisk forventes en væsentlig større grad af selvstændighed og initiativ. En stor del Sergenten kan i lighed med konstablen opspaaf forsvarets konstabler gennemfører tillige en re lønnet civiluddannelse efter en periode med lærlinge- eller erhvervsuddannelse på samme kontraktansættelse. niveau og vilkår som civile elever og har således "papir" på deres uddannelse. d. Uddannelse og tjeneste som reserveofficer Afhængig af, hvor lang tid den enkelte har Adgangskravet er primært Folkeskolens 10. været i forsvaret, opsparer han/hun civiluddan klasses udvidede afgangseksamen med gode nelse, som indebærer, at den pågældende får kundskaber i dansk, matematik og engelsk.

6 6 Hovedparten af ansøgerne har dog studentereksamen eller tilsvarende. Blandt ansøgerne udvælges ca. 5 % af den samlede ansøgermasse til at påbegynde uddannelsen. Reserveofficersuddannelsen er en lederuddannelse af måneders varighed. Uddannelsen stiller store krav til elevens ansvarsfølelse, overblik og evne til at samarbejde. Uddannelsen veksler mellem teori og praktik, idet elevens præstationer evalueres og bedømmes løbende. Efter bestået afsluttende eksamen udnævnes eleven til løjtnant af reserven, hvorefter den unge officer typisk forretter tjeneste som delingsfører i 6 måneder. I denne periode er løjtnanten som oftest ansvarlig for planlægning af længerevarende forløb for "sin" deling - ca. 30 værnepligtige. En del reserveofficerer tegner efterfølgende rådighedskontrakt med forsvaret og forretter dernæst tjeneste et begrænset antal uger i en række år efter endt uddannelse. e. Uddannelse og tjeneste med henblik på udsendelse i internationale missioner (reaktionsstyrkekontrakt) Denne gruppe består af hjemsendte værnepligtige på kontrakt eller af fast tjenestgørende. For værnepligtige og konstabler er adgangskravet, at de som minimum har Folkeskolens 9. klasses afgangseksamen. For øvrige som beskrevet under sergent og officer af reserven. Den enkelte tegner en reaktionsstyrkekontrakt, der i en 4-årig kontraktperiode forpligter ham/- hende til: At møde til vedligeholdende uddannelse m.v. i op til 14 uger inden for kontraktperioden og et antal udsendelser, hvis den pågældende persons enhed sendes ud i en international mission, f.eks. en fredsbevarende mission under FN. f. I fredens tjeneste Mange af forsvarets soldater har i lange perioder - typisk 6. måneder - været udsendt i fredsbevarende missioner. Dagligdagen som udsendt soldat - ofte i et af verdens brændpunkter - adskiller sig væsentligt fra dagligdagen som soldat i Danmark. Soldaten er ofte vidne til katastrofer, ødelæggelser, nødlidende mennesker og humanitær elendighed. Kendetegnende for de danske soldaters indsats er ansvarsfølelse, handlekraft og evne til at bevare roen. Følelsen af - som ganske ung - at gøre en forskel i fredens tjeneste må ikke undervurderes. Den erfaring på godt og ondt, som soldaten opnår ved sin tjeneste i et internationalt miljø, giver en afklarethed, som mange andre unge først oplever væsentligt senere i livet, og som senere er til gavn for den enkelte, næsten uanset hvilken levevej eller uddannelse han eller hun vælger. Soldaten har typisk en sund økonomi i forlængelse af en udsendelse, hvilket kan være en hjælp til et planlagt studium eller videreuddannelsesforløb.

7 Forsvarets bedømmelsessystem Alle, der har forrettet tjeneste i forsvaret, modtager en personlig bedømmelse af sin tjeneste. En detaljeret gennemgang af bedømmelsessystemet vil være for omfattende, men følgende kan siges generelt: En værnepligtig modtager en forholdsattest, der ved en bogstavs-/talkombination, f.eks. A1B, er et udtryk for den enkeltes færdigheder som soldat. Konstabler, sergenter og reserveofficerer modtager en egentlig bedømmelse som enkelt og overskueligt giver et solidt indtryk af ansøgerens menneskelige og faglige kompetencer. 7 Såfremt en ansøger vedlægger en bedømmelse fra forsvaret, bør den indgå i uddannelsesinstitutions vurdering, idet den giver et ærligt og upartisk billede af personen. Systemet benævnes forsvarets Personel Udviklings- og Bedømmelsessystem (FORPUBS) og tilsikrer, at alle bedømmes efter ensartede retningslinjer. Tilsvarende har forsvaret som en del af personalepolitikken en ligebehandlingspolitik, der søger at tilsikre, at der ikke skeles til, hvorvidt man er mand, kvinde, af anden etnisk herkomst eller i øvrigt tilhører en minoritetsgruppe. Der kan søges yderligere oplysninger om de enkelte uddannelser og tjenesteforløb på forsvarets hjemmeside:

8 Forsvarskommandoen Postboks Vedbæk Telefon