Feltaktiviteter i Grønland 2004
|
|
- Elias Frandsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Feltaktiviteter i Grønland 2004 Geocenter København fremlægger herved planerne for årets feltarbejde i Grønland. Områderne hvor der foregår feltarbejde er indtegnet på kortet. Både geologisk kortlægning, råstofundersøgelser og undersøgelser af miljø og klima er på programmet Er Nuuk-regionen en guldprovins? 2. Geologisk kortlægning, Kapisillit kortbladet i Godthåbsfjord 3. Seismiske undersøgelser ved Nuuk 4. Nuuk 5. Kangerlussusaq-Maniitsoq regionen 6. Nuuk-området og Kangerlussuaq/Maniitsoq området 7. Geologisk rekognosering i det centrale Vestgrønland 8. Monitering af Ilulissat områdets natur og kultur 9. Paakitsoq 10. En galoperende gletschers effekt på landskabet 11. Disko Nuussuaq 12. Nuussuaq 13. Upernavik 14. GreenICE 15. Kontinentalsokkelprojektet 16. GeoBasis 17. SCHAPPE 18. Ella Ø 19. Kap Stewart 20. Kangerlussuaq-området, sydlige Østgrønland 21. Sermilik 22. Tasiilaq 23. Geologisk ekskursion til Ketiliderne i Sydgrønland 24. Narsarsuaq 25. Grønnedal 26. Offshore Vestgrønland Til højre Topografisk kort over Grønland. Tal og markerede områder på kortet henviser til feltaktiviteter i 2004.
2 Er Nuuk-regionen en guldprovins? Der er i de senere år fundet en række lovende guldmineraliseringer i Nuuk regionen langs en strækning på over 100 km med en tydelig geografisk tilknytning til et strukturelt NØ-SV gående lineament. Følgende feltundersøgelser er planlagt for at kunne besvare spørgsmålet om, hvor stort et guldpotentiale der findes i Nuuk-regionen: Detaljeret geologisk kortlægning på dele af Storø, Bjørneøen, Sermitsiaq, Store Malene, Ivisaartoq og ved Qussuk-bugten. Indsamling af bjergartsprøver på disse lokaliteter til geokemiske undersøgelser. Regional strukturgeologisk undersøgelse af terrængrænser og forkastninger. Prøveindsamling til fastlæggelse af bjergarternes aldre og datering af de vigtigste geologiske hændelser. Undersøgelser af omdannelseszoner, deres udbredelse, kemi og mineralogi. Geokemiske og geofysiske undersøgelser langs terrængrænser samt større shearzoner og forkastninger. Hovedparten af arbejdsstyrken vil bestå af GEUS-personale, men desuden deltager forskere fra flere udenlandske institutioner. Kortlægningen og de geokemiske, strukturgeologiske, malmgeologiske og geokronologiske undersøgelser vil give en stærkt forbedret forståelse af guldmineraliseringerne i Nuukregionen. Feltaktiviteten finansieres primært af Råstofdirektoratet i Nuuk. Kontaktperson: Henrik Stendal, GEUS Arbejdsopgaver: Malmgeologi og geologisk kortlægning Periode: 23. juni august Antal deltagere: Antal deltagere: ca Geologisk kortlægning, Kapisillit kortbladet i Godthåbsfjord Regionen omkring Nuuk er kendt for nogle af verdens ældste bjergarter samt flere interessante guldmineraliseringer. Størstedelen af regionen blev kortlagt i årene omkring I 2004 påbegynder GEUS feltarbejdet til kortbladet Kapisillit, i samarbejde med Australian National University. Undersøgelserne i 2004 er skibsbaserede; men projektet fortsætter i med helikopterstøttede undersøgelser i indlandet. Kontaktperson: Adam A. Garde, GEUS Arbejdsopgaver: Geologisk kortlægning Periode: 23. juni - 7. juli Antal deltagere: Seismiske undersøgelser ved Nuuk Som en del af den overordnede planlægning for Nuup Kommunea undersøges mulighederne for at etablere en vejforbindelse fra Nuuk til øerne Taartunnguaq og Angisunnguaq sydvest for byen. I den forbindelse skal GEUS udføre seismiske undersøgelser for at kortlægge tykkelsen af postglaciale ler- og sandaflejringer i området. Det akustiske udstyr (sparker og side scan sonar) monteres på skibet 'Søkongen'. Projektet finansieres af Nuuk kommune. Kontaktperson: Jørgen Leth, GEUS Arbejdsopgaver: Maringeologi Periode: Juli 2004
3 Antal deltagere: Nuuk I 2003 blev der installeret et massebalanceprofil i Vestgrønland for at monitere ændringer i højdeforholdene omkring hele den sydlige del af Indlandsisen. I 2004 skal der foretages vedligeholdelsesarbejder, og en ny ablationsstation skal installeres på en gletscher nær Nuuk. Projektet finansieres af Miljøministeriet via programmet for miljøstøtte til Arktis. Kontaktperson: Carl E. Bøggild, GEUS Arbejdsopgaver: Klima- og milijøundersøgelser Periode: Maj Antal deltagere: Kangerlussusaq-Maniitsoq regionen I juli og august fortsætter diamantundersøgelserne i Vestgrønland. Arbejdet er koncentreret i området omkring Kangerlussusaq/ Søndre Strømfjord og Maniitsoq, og det er en opfølgning på mineselskabernes tidligere diamantefterforskning. Til trods for selskabernes omfattende aktiviteter er der stadig områder, som ikke er blevet nærmere undersøgt. Geologerne kigger specielt efter de såkaldte kimberlitter - bjergarter der kan være diamantførende. Arbejdet foregår med helikopterstøtte ud fra Nuuk Lufthavn, og det finansieres af Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre. Kontaktperson: Sven Monrad Jensen, GEUS Arbejdsopgaver: Råstofundersøgelser Periode: Juli - august Antal deltagere: Nuuk-området og Kangerlussuaq/Maniitsoq området GEUS har indledt et arbejde, hvor nye statistiske metoder til klassifikation af forskellige former for data benyttes i tolkningen af geologien i Grønland. De grundlæggende principper for metoderne er, at hver type mineralisering afspejles på en bestemt måde. Herudfra kan områder af speciel interesse udpeges, og en mere målrettet indsats i feltarbejdet opnås. Resultaterne fra det efterfølgende feltarbejde vil senere indgå i en fornyet analyse af mineralpotentialet. Foruden undersøgelser i Nuuk området med henblik på mineraliseringer vil metoden blive anvendt ved lokalisering af kimberlitter i området mellem Kangerlussuaq og Maniitsoq. Projektet finansieres af Råstofdirektoratet under Grønlands Hjemmestyre. Kontaktperson: Bo Møller Nielsen, GEUS Arbejdsopgaver: Indsamling af geologiske og geofysisk data, samt undersøgelser af mineraliseringer Periode: Juli-august Antal deltagere: 2
4 Geologisk rekognosering i det centrale Vestgrønland GEUS fandt i 2001 spor af en meget gammel (dvs. mere end 2 milliarder år) karbonatit lige nord for Attu i det centrale Vestgrønland, og der vil i 2004 blive fulgt op på dette fund, samt recognosceret for kimberlitter og tilsvarende bjergarter i Evighedsfjorden. En karbonatit er en magmatisk kalkstensbjergart med højt indhold af bl.a. strontium, barium, fosfor og de såkaldte 'sjældne jordartsmetaller' (f.eks. lanthan, cerium og neodymium). Kontaktperson: Christian Knudsen, GEUS Arbejdsopgaver: Råstofundersøgelser Periode: Juli Antal deltagere: Monitering af Ilulissat områdets natur og kultur Som led i de nordiske landes opfyldelse af UNESCO's konvention om bevarelse af verdens kultur- og naturarv blev området omkring Ilulissat Isfjord i 2003 foreslået optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Bliver Ilulissat Isfjord optaget på verdensarvlisten, kan tilstrømningen af turister til Ilulissat forventes at stige, hvilket kan få markante effekter på såvel kultur som natur i Ilulissat området. UNESCO er opmærksom på dette forhold og kræver derfor, at der med mellemrum indsendes statusredegørelser til UNESCO om tilstanden i det udpegede område. Formålet med nærværende projekt er at udarbejde en enkel og brugervenlig moniteringsplan for Iulissat Isfjord og foretage det første 'base-line' moniteringsstudium. Efterfølgende vil Ilulissat Kommune/Grønlands Hjemmestyre selv forestå moniteringsprogrammet. Projektet finansieres af Miljøministeriet via programmet for miljøstøtte til Arktis. Kontaktperson: Naja Mikkelsen, GEUS Arbejdsopgaver: Opstilling af moniteringsplan og 'base-line' studie Periode: August Antal deltagere: Paakitsoq I april måned foretages radaropmålinger af randen af Indlandsisen ved Paakitsoq nordøst for Ilulissat. Arbejdet har til formål at kortlægge lagdelingen i isen med henblik på en mere sikker datering af de lag, der er blottet på isens overflade. Opmålingen understøtter igangværende amerikanske klimaundersøgelser, hvor store isprøver fra overfladen skæres fri og underkastes kemiske analyser. Målingerne foretages af Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med GEUS, og arbejdet finansieres af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd. Kontaktperson: Henrik Højmark Thomsen, GEUS Arbejdsopgaver: Klimaundersøgelser Periode: April Antal deltagere: En galoperende gletschers effekt på landskabet Projektet går ud på at monitere den såkald galopperende (surging) gletscher på Disko og dens effekt på landskabet. I 2004 vil der blive foretaget et statusbesøg, hvorunder tre digitale kameraer bliver tømt for data. Projektet finansieres af Arktisk Station.
5 Kontaktperson: Niels Nielsen, Geografisk Institut Arbejdsopgaver: Geomorfologi/glaciologi Periode: juni Antal deltagere: Disko-Nuussuaq I juli og august fortsætter de olierelaterede feltaktiviter på Disko og Nuussuaq fra tidligere år. Der fokuseres på studier af olieudsivninger. På Disko vil det være en række lokaliteter fra Asuk til Kuugannguaq, der skal undersøges for at verificere og afgrænse udbredelsen af mulige Jurasiske olieforekomster. Også lokaliteter på Nuussuaq og Hareøen vil eventuelt blive undersøgt. Der er ligeledes planlagt opfølgende fotogrammetriske undersøgelser af nordkysten af Disko samt af udvalgte lokaliteter på Nuussuaq for at forbedre forståelsen af forkastningssystemerne. Desuden vil der blive foretaget sedimentologiske og strukturelle studier. På Nuussuaq ved Ikorfat vil arbejdet være fokuseret på yderligere studier af Ikorfat forkastningen, specielt med henblik på sedimenterne lige under basalterne. Lokaliteter i både den nordlige og sydlige del af Itilli dalen vil blive besøgt for at indsamle sedimentologiske og strukturelle data for at opnå en bedre forståelse af enhedernes stratigrafi, thermale modenhed og eventuelle reservoiregenskaber, samt forøge forståelsen af forkastningssystemerne i Vaigat. Kontaktperson: Finn Dalhoff, GEUS Arbejdsopgaver: Sedimentologi, strukturgeologi og oliegeologi Periode: Medio juli til medio august Antal deltagere: Nuussuaq I perioden 21. juli til 7. august gennemføres på Nuussuaq det afsluttende feltarbejde til det geologiske kortblad 1: Paatuut. Der vil blive gennemført omfattende helikopterbaseret stereofotografering til supplement af allerede eksisterende geologisk information. I feltarbejdet og i kompilationen af kortbladet deltager en række medarbejdere fra Geologisk Museum, Geologisk Institut og GEUS. Kortbladet dækker et stykke af den østlige del af Nuussuaq Bassinet og geologien omfatter prækambriske gnejser, sedimenter fra Kridt og Paleocæn samt to Paleogene vulkanske formationer og beslægtede intrusiver. Kontaktpersoner: Asger Ken Pedersen, Geologisk Museum, Gunver Krarup Pedersen, Geologisk Institut Arbejdsopgaver: Geologisk kortlægning, oliegeologi Periode: 21. juli til 7. august Antal deltagere: Upernavik En station til at måle afsmeltningen på isen er blevet installeret på Indlandsisen i Melville Bugt hvor NASA resultater viser kraftig udtynding af Indlandsisen. Projektet CryoGreen er et samarbejdsprojekt med Danmarks Tekniske Universitet og Kort- og Matrikelstyrelsen og forløber over 3 år fra 2004 med finansiering fra Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd. Projektets hovedformål er at foretage 'ground truth' studier i forbindelse med opsendelsen af CryoSat satellitten i 2004 fra den Europæiske Rumfartsorganisation. Kontaktperson: Carl E. Bøggild, GEUS
6 Arbejdsopgaver: Klima- og milijøundersøgelser Periode: April Antal deltagere: GreenICE Projektet er et forskningsprojekt under EU's 5. rammeprogram. Det har til formål at undersøge ændringer i havisen nord for Grønland. Der vil blive etableret en lejr på havisen ved ca. 85 nord, hvorfra en lang række undersøgelser af isen vil blive foretaget. Hertil kommer analyser af data indsamlet fra fly og fra satellitter. Disse informationer vil blive sammenholdt med data fra sedimentkerner, der optages fra havbunden. Kontaktperson: Naja Mikkelsen, GEUS Arbejdsopgaver: Videnskabelige undersøgelser af havis og sedimenter. Periode: maj Antal deltagere: Kontinentalsokkelprojektet I forbindelse med Kontinentalsokkelprojektet er det vigtigt for Rigsfællesskabet at indhente viden om undergrunden i det nordligste Grønland. Ved at supplere de nuværende seismografer ved Alert og Station Nord med yderligere tre seismografer i Nordgrønland, kan forskerne om nogle år beregne tykkelsen af jordskorpen i dette område. Der er tale om uhyre fintfølende instrumenter, som skal placeres på stabilt underlag og forsynes med strøm året rundt. Projektet finansieres af Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling. Kontaktperson: Trine Dahl-Jensen, GEUS Arbejdsopgaver: Opsætning af seismografer Periode: August Antal deltagere: GeoBasis GeoBasis er et moniteringsprogram, der blev påbegyndt i 1995 ved Zackenberg i Nordøstgrønland. GeoBasis omfatter blandt andet hydrometriske målinger i Zackenbergelven, monitering af det aktive lag, det vil sige det øverste jordlag som tør op om sommeren. Desuden skal der foretages monitering af en række landskabsformer og geomorfologiske processer. Moniteringen gennemføres i samarbejde mellem Geografisk Institut, Københavns Universitet, Dansk Polarcenter og Danmarks Miljøundersøgelser. Projektet finansieres af Miljøstyrelsen Kontaktperson: Birger Ulf Hansen, Geografisk Institut Arbejdsopgaver: Geomorfologisk monitering Periode: Juli - august Antal deltagere: 3
7 SCHAPPE Formålet med dette projekt er at forsøge at måle primærproduktion i højarktiske vegetationstyper ved brug af spektrale analyser. Metoden er non-destruktiv, således at primærproduktionen løbende kan estimeres i udvalgte områder. Projektet begyndte i Primærproduktionen er en væsentlig parameter for terrestriske økosystemer, og den er stærkt afhængig af klimaet. Derfor vil fremtidige klimaændringer påvirke primærproduktionen. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Biologisk Institut og Geografisk Institut, Københavns Universitet, samt Danmarks Miljøundersøgelser. Projektet finansieres af Miljøstyrelsen, Statens Naturvidenskabeluge Forskningsråd og Åge V. Jensens fonde Kontaktperson: Birger Ulf Hansen, Geografisk Institut Arbejdsopgaver: Monitering og modellering Periode: Juli - august Antal deltagere: Ella Ø I Nordøstgrønland findes tykke og velblottede lagserier med en alder på 545 til 420 millioner år, svarende til tidsperioderne Kambrium og Ordovicium. Disse lagserier vil blive underkastet grundige undersøgelser og opmålinger i 2004, idet der fokuseres på revdannelser og på analyser af makrofossiler og sporfossiler. Der vil desuden blive indsamlet prøver, der skal analyseres for deres mikrofossilindhold, stabile isotoper og for palæomagnetisme. Udover Ella Ø vil feltarbejdet involvere undersøgelser på Albert Heim Bjerge og måske Kap Weber. Projektet støttes af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd. Kontaktpersoner: Dave Harper og Svend Stouge, Geologisk Museum Arbejdsopgaver: Stratigrafiske, palæogeografiske og palæontologiske undersøgelser Periode: Juli og august Antal deltagere: ca Kap Stewart Kap Stewart Formationen i Jameson Land rummer en rig flora fra grænsen mellem de geologiske perioder Trias og Jura, svarende til en alder på ca. 210 millioner år. På grænsen mellem Trias og Jura skete der en dramatisk masseuddøen af planter og dyr. De miljømæssige ændringer vil blive studeret i detaljer. Projektet er en fortsættelse af arbejde i 2002, og det finansieres af NASA. Kontaktperson: Finn Surlyk, Geologisk Institut Arbejdsopgaver: Palæobotanik, sedimentologi Periode: 14. juli til 8. august Antal deltagere: Kangerlussuaq-området, sydlige Østgrønland Feltarbejdet i Kangerlussuaq området i det sydlige Østgrønland har til formål at etablere en sammenhængende stratigrafi for aflejringer i de sub-basaltiske bassiner i det sydlige Østgrønland - Færøerne - UK. Arbejdet baseres på GEUS' mangeårige indsats i det nordatlantiske område, herunder feltarbejde udført i Kangerlussuaq i 1995 og 2000 samt ved Kap Dalton og Savoia Halvø i Feltarbejdet er planlagt til tre uger i august og omfatter beskrivelse og korrelering af sedimentologiske profiler, samt indsamling af materiale til biostratigrafiske analyser baserede på mikrofossiler og makrofossiler (ammoniter og muslinger). Arbejdet udføres i
8 samarbejde med Cambridge Artic Shelf Programme (CASP), som har været aktive i området siden Feltarbejdet er finansieret af en forskningsfond kaldet SINDRI, som støtter forskningsprojekter, der kan forøge den geologiske viden om det Nordatlantiske område med henblik på fremtidig olieefterforskning. Kontaktperson: Michael Larsen, GEUS Arbejdsopgaver: Geologiske undersøgelser Periode: August Antal deltagere: Sermilik Sermilik feltstationen bruges ved studier af Mittvakkat Gletscher og dens omgivelser. Stationen blev indviet i 1970, og der er siden indsamlet data, der findes på Geografisk Institut. I 2004 starter et treårigt projekt, støttet af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, med det formål at modellere gletscherdynamik, hydrologi og sedimenttransport i et arktisk nedbørsområde. Deltagere er Geografisk Institut ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet, GEUS, Colorado State University og Washington State University. Der er fire personer i området i april og syv folk fra universiteterne i København og Aarhus i august. Kontaktperson: Bent Hasholt, Geografisk Institut Arbejdsopgaver: Geomonitering, massebalancemålinger Periode: Marts/april og august Antal deltagere: Tasiilaq Ved Tasiilaq vil en række lokaliteter blive besøgt i foråret En undersøgelse i oplandet til en sø nær Tasiilaq by fokuserer på at bestemme fordelingen af sne i området og analysere tegn på afstrømning om vinteren i forbindelse med vandkraftpotentialet. I nærheden af søens opland arbejdes der på at kombinere data og modelberegninger for Mittvakkat gletscher. Der foretages kontinuerlige registreringer af temperatur og flydehastighed gennem perioden med afsmeltning. I forbindelse med ICEMON projektet er et profil nær Isortoq blevet besøgt og nye automatiske massebalance stationer (AMS) er blevet installerede for at monitere massebalancen hen over Indlandsisens ablationszone. Projektet finansieres af Miljøministeriet via programmet for miljøstøtte til Arktis. Kontaktpersoner: Carl E. Bøggild og Christoph Mayer, GEUS Arbejdsopgaver: Klima- og milijøundersøgelser Periode: April Antal deltagere: Geologisk ekskursion til Ketiliderne i Sydgrønland Den Ketilidiske bjergkædedannelse er et skoleeksempel på, hvordan neddykning af et ocean under et kontinent kan medføre dannelse af ny kontinental jordskorpe ved hjælp af smelteprocesser i dybet. Med støtte fra Nordisk Forskeruddannelsesakademi gennemfører 22 nordiske og baltiske forskere og ph.d. studerende en skibsbaseret rejse gennem bjergkædedannelsen. Der vil blandt andet blive fokuseret på sene magmabjergarter som rapakivigranitter. Ekskursionen er ledet af Åbo Universitet samt guider fra University of Toronto og GEUS. Kontaktperson: Adam A. Garde, GEUS
9 Arbejdsopgaver: Geologisk ekskursion Periode: 24. august - 3. september Antal deltagere: Narsarsuaq Rapporter om en betydelig udtynding i randområder af Indlandsisen i Sydgrønland har ført til, at der er iværksat undersøgelser af massebalancen og klimaforhold på overfladen af Indlandsisen. I 2004 vil disse undersøgelser blive fortsat, idet et massebalanceprofil der blev etableret i 2001 vil blive vedligeholdt. Desuden vil der ske en forbedring af de allerede installerede AMS stationer, idet der skal tilføjes nyligt udviklede ablationssensorer, og dataoverførsel via satellit. Dette arbejde er en del af ICEMON projektet, som modtager støtte fra Miljøstyrelsen. Kontaktperson: Christoph Mayer, GEUS Arbejdsopgaver: Klima- og milijøundersøgelser Periode: Maj Antal deltagere: Grønnedal En lavine af våd sne forårsagede i 1981 tre dødsfald i flådestation Grønnedal. Siden da har hotellet ikke været anvendt om vinteren. Men indkvarteringsmangel har dog ført til, at bygninger i det lavinetruede område er blevet anvendt. Der foretages undersøgelser over de næste år med henblik på en mere sikker anvendelse af bygningen. Konsulentarbejdet betales af Forsvarets Bygningstjeneste. Kontaktperson: Carl E. Bøggild, GEUS Arbejdsopgaver: Klima- og milijøundersøgelser Periode: Februar Antal deltagere: Offshore Vestgrønland Havbunden ud for Vestgrønland mellem ca ' N og 67 30' N vil i september blive undersøgt, primært for at indsamle sedimenter af palæozoisk eller mesozoisk alder, men også for at undersøge mulige olieudsivninger. Der vil også blive taget prøver fra en række sea-mounts af ukendt - men formodet vulkansk oprindelse. Undersøgelserne vil primært finde sted i canyon systemerne øst og vest for Fyllas Banke samt på Davis Strait High. Oplysninger fra seismiske og andre geofysiske undersøgelser samt havbundsprøveindsamling i somrene 2002 og 2003 har vist muligheden for, at der kan opnås mere detaljerede oplysninger om disse ældre lag, heriblandt tilstedeværelsen af oliekildebjergarter. Aktiviteterne vil omfatte kortlægning af havbunden og sedimenterne umiddelbart under med sparker seismik samt efterfølgende prøveindsamling med dredging og gravity coring. Materialet vil blive undersøgt stratigrafisk og geokemisk. Der vil også blive indsamlet og analyseret materiale til miljømæssige studier. Arbejdet udføres med det danske forskningsskib Dana. Aktiviteten finansieres af Råstofdirektoratet. Kontaktperson: Finn Dalhoff, GEUS Arbejdsopgaver: Oliegeologiske Undersøgelser Periode: September til primo oktober
10 Antal deltagere: 6
FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2006 GEOCENTER
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2006 Information fra GEOCENTER KØBENHAVN Geocenter København fremlægger herved planerne for årets feltarbejde i Grønland. Områderne hvor der foregår feltarbejde er indtegnet
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2007 GEOCENTER
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2007 Information fra GEOCENTER KØBENHAVN Geocenter København fremlægger herved planerne for årets feltarbejde i Grønland. Områderne hvor der foregår feltarbejde er indtegnet
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2010
Feltaktivitet 2010_Feltaktivitet 2003 15/06/10 16.25 Side 1 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2010 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland.
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2014
FELTAKTVTETER i GRØNLAND i 04 nformation fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i Information fra GEOCENTER DANMARK
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2019 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereFELTAKTIVITETER I GRØNLAND I 1999 INFORMATION FRA DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE (GEUS)
FELTAKTIVITETER I GRØNLAND I 1999 INFORMATION FRA DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE (GEUS) 1 10 11 2 13 9 3 5 6 4 6 14 7,12 14 8 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET
Læs mereFeltaktivitet 2011_Feltaktivitet 2003 30/05/11 14.29 Side 1. i GRØNLAND i 2011
Feltaktivitet 20_Feltaktivitet 2003 30/05/ 4.29 Side FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 20 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder,
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2012
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2012 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2013
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 203 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2018
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2018 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereProjekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014
Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereGeologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS
Læs mereFELTAKTIVITETER. Information fra GEOCENTER DANMARK
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2008 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2016
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2016 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereKAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN
KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2010
Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereKontinentalsokkelprojektet
Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Kopi af PowerPoint præsentationerne ved Kai Sørensen, Trine Dahl-Jensen
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2017
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 017 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs mereJordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereFeltaktiviteter i Grønland De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet.
Feltaktiviteter i Grønland 2009 De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet. 1. Geologisk kortlægning mellem Grædefjord og Sermiligaarsuk I 2009 gennemfører GEUS regional geologisk
Læs merePlaner for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS
Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2017
Klimaprojekter i Arktis 2017 Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2017. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater
Læs mereSupplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko
Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereKontinentalsokkelprojektet
Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Fakta-ark om Et multidiciplinært togt sydvest for Færøerne Pilotprojektet
Læs mereKvartalsrapport for 3. kvartal
30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereGeologisk baggrund for skifergas i Danmark
Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013
Læs mereDanmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet. Faglige resultater 2004
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet Faglige resultater 2004 Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljøministeriet, marts 2005. Faglige resultater 2004
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereFossiler i Danmark. 24. November 2014
Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereGrønland. INDHOLD Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
1 Råstofferne i Grønland 7 Dette kapitel giver en kort oversigt over den geologiske baggrund for råstofefterforskningen i Grønland. Det fortæller om, hvordan mineraler og olie er blevet eftersøgt og udvundet,
Læs mereskifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog
Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske
Læs mereCityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard
Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereRapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne
Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop
Læs mereGEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN
GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereDiverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17
Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereFN s havretskonventionens A76:
FN s havretskonventionens A76: Mulighed for krav ud over 200 sømil i Polhavet Hvilke datatyper skal indsamles og hvordan? Ved Seniorrådgiver Christian Marcussen, GEUS Kontinentalsokkelprojektets indsatsområder
Læs mereBasis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland
Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereDiverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i
Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016 18 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereVest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering
Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne
Læs mereSkolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi
Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi 1 Der undervises i geografi og geologi i 4.-6.klasse 4. klasse Målet med geografi undervisningen er at opbygge bevidstheden om det
Læs mereGeofysik og geologisk kortlægning.
Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder
Læs mereGEUS: logistik og uddannelse i forbindelse med feltarbejde i Grønland
GEUS: logistik og uddannelse i forbindelse med feltarbejde i Grønland Workshop om feltaktiviteter og logistiksamarbejde i polaregnene 2016-2017 DTU, 29. oktober 2015 Jørgen A. Bojesen-Koefoed, Marianne
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereGreenland Ecosystem Monitoring: Sekretariat og remote sensing
Klimaprojekter i Arktis 2018 Herunder findes en oversigt over projekter, som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2018. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater
Læs mereDe ældste sten det ældste liv
De ældste sten det ældste liv Peter W. U. Appel Figur 2a. Støv og sten samledes og dannede jorden. De ældste sten, der blev dannet på jordens overflade, findes i Isukasia ca. 150 km nordøst for Nuuk i
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereTre højtomter langs Ledreborg Allé
Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved Tre højtomter langs Ledreborg Allé ROM 3071 Stednr. 02.04.10 og 02.04.13 LEDREBORG ALLÉ Højtomter Oldtid Matr.nr. 17i Engmarken, 13a og 14s Svogerslev By Roskilde
Læs mereERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE
ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik
Læs mereTurismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020
Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL
Læs mereSlutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen
Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Baggrund Ved vedtagelse af B48 (2003) gav folketinget samtykke til at regeringen
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereSammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model
Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereGEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING
GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs merePolar DTU Center for polare aktiviteter
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Polar DTU Center for polare aktiviteter Pedersen, Jens Olaf Pepke Publication date: 2014 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereAnvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereFælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning
Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.
Læs mereDCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet
Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:
Læs mereARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN
ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af
Læs mereTEMANUMMER IS OG ENERGI
N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER IS OG ENERGI N R. 5 D E C E M B E R 1 9 9 6 Vandkraft og historie Henrik Højmark Thomsen Udnyttelsen af vandkraft er af gammel dato i Danmark. Langt tilbage
Læs mereNUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND
Nuuk, Greenland 2. March 2011 Meddelelse nr. 02/2011 Side 1 af 5 NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Resumé NunaMinerals kan med glæde meddele fundet af 14 kobber-guld-efterforskningsmål
Læs mereFællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars
Fællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars Et flerfagligt undervisningsforløb med geografi, biologi og fysik/kemi. Læringsmål i forhold til læseplanerne for geografi, biologi og fysik/kemi (vejledende):
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereGrønlandsudvalget GRU alm. del Svar på Spørgsmål 3 Offentligt
Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Grønlandsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar
Læs mereLOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE
LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs mere