Klimaprojekter i Arktis 2011
|
|
- Tobias Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte til Arktis DANCEA. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater vil kunne fås ved henvendelse til de projektansvarlige. Projekttitel Undervisningmateriale baseret på SWIPA-rapportens indhold J.nr Beskrivelse Resultaterne af arbejdet med SWIPA-rapporten ønskes formidlet til forskellige publikummer gennem en række forskellige produkter, herunder undervisningsmateriale til grundskolens udskolingstrin ( klasse) i Grønland og Danmark. Materialet skal kunne anvendes i såvel klasse-undervisning som i deciderede projekt-forløb, til brug for undervisning primært i fagene fysik, kemi, geografi, biologi og samfundsfag. Materialet udarbejdes på grønlandsk og dansk. Projektansvarlig Swift & Gelinde Projektstøtte Kr ,00 Projekttitel Målinger af CO 2 flukse og kulstofbalancen ved Arktisk Station. J.nr Beskrivelse Klimabetingede ændringer i det arktiske kulstofkredsløb vil kunne være afgørende for det globale kulstofkredsløb og dermed for atmosfærens indhold af drivhusgasser. Københavns Universitet, der siden 1994 har drevet Arktisk Station på Disko-øen, er i færd med at starte et samlet klimaeffektovervågnignsprogram på stationen og projektet støtter indkøb af en automatisk CO 2 klimamast, der i udsrustning svarer til de master, der er opstillet ved Zackenberg og ved Kobbefjord. Hovedformålet er at sikre en dataindsamling der kan bidrage til en regional opskalering af kulstofbudgetteet for Grønland og at komplimentere måleprogrammerne ved Zackenberg og ved Kobbefjord. Projektansvarlig Københavns Universitet, Institut for Geografi og Geologi Projektstøtte Kr ,00 Projekttitel Sermilik Ecosystem Research and Monitoring Activities, J.nr Beskrivelse Projektet vil tilvejebringe årsdækkende data vedrørende klima (nedbør, temperatur, solindståling, luftfugtighed, vind) og klimagradienter (data fra 3 klimastationer i en transekt hhv. 20 m.o.h., 20m.o.h. og 515 m.o.h.) vandbalance/massebalance, afstrømning, og sedimenttransport og data over udviklingen i udvalgte geomorfologiske elementer, med fokus på det estaurine områdes og kystens materialeomsætning og balance. Derudover indsamles data om temperatur, ledningsevne, iltindhold og turbiditet fra udvalgte vandløb og søer. Projektansvarlig Københavns Universitet, institut for Geografi og Geologi Projektstøtte Kr ,00 1
2 PROMICE Det overordnede formål med PROMICE (Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet) er at etablere en løbende overvågning af isranden af den Grønlandske Indlandsis, som sammenholdt med data for indlandsisens højde og udbredelse vil kunne medvirke til at give mere sikker viden om indlandsisens massebalance. Dette er afgørende i forhold til globale ændringer i havspejlet som følge af menneskeskabte klimaændringer. Projekttitel Tillægsbevilling til PROMICE, overvågning af Grønlands Indlandsis, J.nr Beskrivelse PROMICE søger en tillægsbevilling for at kunne foretage service på de stationer hvor styresystemet til overvågningen af afsmeltningen er holdt op med at virke. Stationerne udgør et væsentligt element i projektets overvågning og uden disse vil der opstå store huller i dataserien. Projektstøtte Kr ,00 Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2012 J.nr Beskrivelse Projektet har til formål at overvåge ramdområdet af den Grønlandske Indlandsis, som sammenholdt med data for indlandsisens højde og udbredelse vil kunne medvirke til at give mere sikker viden om indlandsisens massebalance. Dette er afgørende i forhold til globale ændringer i havspejlet som følge af menneskeskabte klimaændringer. Projektet er baseret på et netværk af automatiserede målestationer, der kan følge temperaturforhold, afsmeltning og bevægelser i udvalgte og repræsentative områder ved isranden. Herudover gennemføres der satellitbilledanalyser og flybårne målinger af indlandsisens ishøjde og tykkelse. Indlandsisens flydehastighed beregnes via satellitbåren radar. Der er etableret et fagdatacenter og en database til opsamling og distribution af projektets indsamlede data. Projektstøtte Kr ,00 2
3 Nuuk Basis Gennem Nuuk Basisprogrammet indsamles længerevarende dataserier, der kan kvantificere sæsonmæssige og år til år variationer og beskrive ændringer i geofysiske og biologiske forhold i terrestriske, ferskvands og marine økosystemer i forhold til lokale, regionale og globale klimavariationer og ændringer. Programmet tilvejebringer en grundig beskrivelse og analyse af klimatiske effekter på lavarktiske økosystemers struktur, funktion og feed-back mekanismer og vil sammen med Zackenberg Basisprogrammet sikre en bedre dækning af samspillet mellem klima og økosystemer i Arktis. Projekttitel KlimaBasis Nuuk, 2012 J.nr Beskrivelse Det konkrete projekt leverer meteorologiske og hydrologiske data og modelleringer til programmets øvrige komponenter. I 2012 gennemføres der i regi af projektet energibalancemålinger ved Qaanaaq ved Nasaq, og der gennemføres massebalancemålinger på gletsjere i Kobbefjord-oplandet. Projektansvarlig ASIAQ (Grønlands Forundersøgelser) Projektstøtte Kr Projekttitel Geobasis Nuuk, 2012 J.nr Beskrivelse Projektet omfatter hovedparten af programmets sne- og ismoniteringsaktiviteter, monitering af hydrologiske forhold (i samarbejde med klimabasis-programmet) monitering af jordbundsforhold og vegetationsdække og målinger af kulstofudvekslingen i de terrestriske dele af undersøgelsesområdet. Sidstnævnte aktivitet er særdeles væsentlig for forståelsen af feed-back mekanismer mellem klimaforhold og terrestriske arktiske økosystemer, fordi det endnu er uafklaret om arktiske økosystemer netto vil optage eller afgive klimagasser i forbindelse med klimaændringerne. Måleprogrammet vedr. drivhusgas og energifluxe styrkes i 2012 og projektet støtter indkøb af en klima- og CO 2 - fluxmålemast, der stilles op i et tørbundsområde. Projektansvarlig Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet Projektstøtte Kr Projekttitel MarinBasis Nuuk, 2012 J.nr Beskrivelse Målet med det marine overvågningsprogram MarinBasis Nuuk er at etablere lange stabile måleserier af nøgleparametre. Dataserierne kan afklare, hvordan de igangværende klimaforandringer påvirker udbredelse, sammensætning og produktion hos marine planter og dyr i det arktiske område. Projektet er koblet til det øvrige Basisprogram i Nuuk og Zackenberg og skal ses i sammenhæng hermed. Projektstøtte Kr ,00 Projekttitel NuukBasis Logistik, 2012 J.nr Beskrivelse Projektet omfatter logistisk support til NuukBasis programmet, herunder transport af forskere og udstyr mellem Naturinstituttet og landbaserede faciliteter i Nuuk-området inklusiv vedligehold af transportudstyr og bygninger. Projektstøtte Kr ,00 3
4 Zackenberg Basis Det overordnede formål for Zackenberg Basisprogrammet er at indsamle længerevarende dataserier, der kan kvantificere sæsonmæssige og år til år variationer og beskrive ændringer i biologiske og geofysiske forhold i terrestriske, ferskvands og marine økosystemer i forhold til lokale, regionale og globale klimavariationer og ændringer. Programmet tilvejebringer en grundig beskrivelse og analyse af klimatiske effekter på højarktiske økosystemers struktur, funktion og feed-back mekanismer og vil sammen med Nuuk Basisprogrammet sikre en bedre dækning af samspillet mellem klima og økosystemer i Arktis. Projekttitel Freshwater run-off to Young Sund/Tyrolerfjord J.nr Beskrivelse Projektet indgår som et strategisk projekt i GEM-arbejdsprogrammet for I 2012 gennemføres der er vandføringsmålinger i tilløbene til Young Sund/Tyroler Fjord. Målingerne kalibreres mod vandføringsmålinger i Zackenberg-elven og tidligere målinger fra 2005, og vil medvirke til at give et billede af år til år variationen i ferskvandstilførslen til Young sund og Tyroler Fjord. Dette vil gøre det muligt at foretage en validering af den hydrografiske model, der er opstillet for fjorden. Projektansvarlig ASIAQ (Grønlands Forundersøgelser) Projektstøtte Kr ,00 Projekttitel Geobasis Zackenberg, 2012 J.nr Beskrivelse Projektet omfatter hovedparten af programmets sne- og ismoniteringsaktiviteter, monitering af hydrologiske forhold (i samarbejde med klimabasis-programmet) monitering af jordbundsforhold og vegetationsdække og målinger af kulstofudvekslingen i de terrestriske dele af undersøgelsesområdet. Sidstnævnte aktivitet er særdeles væsentlig for forståelsen af feed-back mekanismer mellem klimaforhold og terrestriske arktiske økosystemer, fordi det endnu er uafklaret om arktiske økosystemer netto vil optage eller afgive klimagasser i forbindelse med klimaændringerne. I 2012 etableres på baggrund hidtidige måledata en model for snedynamikken i Zackenbergdalen. Projektansvarlig Århus Universitet/DMU Projektstøtte Kr ,00 Projekttitel GlacioBasis Zackenberg, 2012 J.nr Beskrivelse For at få skabt et gyldigt grundlag for beregning af de højarktiske Grønlandske gletsjeres bidrag til det globale havniveau er det nødvendigt at etablere en kontinuert overvågning af et typisk gletsjersystem. Data fra denne overvågning benyttes som indikator for klimafølsomheden af gletsjere og iskapper i hele regionen og vil fungere som en afgørende kilde til kalibrering af modeller over isafsmeltning. Samtidig vil overvågningen medvirke til at kvantificere gletsjerne betydning for den hydrologiske balance i Zackenberg systemet. I 2012 gennemføres særlige indsatser m.h.p. at måle smeltevandstilbageholdelsen i glejtseren og en af de automatiske målestationer på gletsjeren opgraderes m.h.p. forbedrede målinger og beregninger af overflade energibalancen. Projektstøtte Kr ,00 4
5 Projekttitel MarinBasis Zackenberg, 2012 J.nr Beskrivelse MarinBasis bidrager til en øget forståelse af sammenhænge mellem fysiske parametre som sne- og havisforhold, ferskvandstilførsel, saltholdighed, temperatur- og strømforhold, og biologiske forhold som primærproduktion, græsning, nedbrydning, fødekædestruktur og artssammensætning. En detaljeret forståelse for reguleringen af de lavere fødekædeled er en forudsætning for at kunne forudsige klimarelaterede ændringer i fødegrundlaget for bunddyr, krebsdyr, fisk og for større pattedyr som hvalrosser og sæler. MarinBasis - Zackenberg bidrager endvidere til en øget forståelse af centrale dele af kulstofkredsløbet i det arktiske havmiljø, herunder klimaændringers indflydelse. I september 2012 gennemføres - ud over den langsigtede klimaeffektovervågning i marinbasisprogrammet - en gradientundersøgelse langs den Grønlandske østkyst. Undersøgelsen gennemføres som transektprøvetagning vinkelret på kystlinien. Projektstøtte Kr ,00 Projekttitel MarinBasis Zackenberg 2011, tillægsbevilling, strategisk projekt J.nr Beskrivelse Det strategiske projekt har til formål at vurdere koblingen mellem land og hav i Young Sound. Der gennemføres målinger og analyser af, hvordan smeltvandsafstrømningen fra land påvirker lagdelingen, lysforholdene og primærproduktionen i Young Sound. Projektet vil medvirke til at identificere de fysiske processer, der kontrollerer opblandingen, næringssalttilgængeligheden og den rummelige variation i primærproduktionen og er tæt knyttet til andre aktiviteter der gennemføres i MarinBasis programmet og i projekter på Grønlands Klimaforskningscenter. Projektstøtte Kr ,00 Projekttitel GlacioBasis Zackenberg 2011, tillægsbevilling strategisk projekt J.nr Beskrivelse Det strategiske projekt har til formål at gennemføre luftbårne lidar målinger af A.P. Olsen Gletsjeren i sommeren Målingerne koordineres med de flybaserede målinger, der planlægges gennemført i sommeren 2011 som en del af overvågningen af isranden af Grønlands Indlandsis (PROMICE) i samme område, og vil resultere i et konsistent øjebliksbillede af gletsjerens højdeprofil og udbreddelse. Dette vil tjene som referencepunkt for de landbaserede målinger, der gennemføres i Glaciobasisprogrammet. Projektstøtte Kr ,00 5
6 Projekttitel Greenland Ecosystem Monitoring drift 2011, tillægsbevilling til analytiske projekter J.nr , -0053, -0054, -0057, Beskrivelse Formålet med de analytiske projekter er at gennemføre en række inter-disciplinære analyser af data indsamlet på tværs af de forskellige delprogrammer i Zackenberg og Nuuk. Resultaterne af disse analyser vil indgå som en del af den løbende tilpasning af måleindsatserne på det to målestationer og forventes inden udgangen af 2012 at resultere i tværvidenskabelige artikler til optagelse i peer-reviewed internationale tidsskrifter. Projektansvarlig GEUS, Grønlands Naturinstitut, DMU Århus Universitet, Københavns Universitet, ASIAQ Projektstøtte Kr ,00 6
Klimaprojekter i Arktis 2010
Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereProjekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014
Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereGreenland Ecosystem Monitoring: Sekretariat og remote sensing
Klimaprojekter i Arktis 2018 Herunder findes en oversigt over projekter, som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2018. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2017
Klimaprojekter i Arktis 2017 Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2017. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2016
Klimaprojekter i Arktis 2016 Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2016. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereMiljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA
Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereMiljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA
Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2014 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen
Læs mereÅrsberetning 2013 Asiaq, Misissueqqaarnerit, Grønlands Forundersøgelser, Greenland Survey
Årsberetning 2013 Asiaq, Misissueqqaarnerit, Grønlands Forundersøgelser, Greenland Survey Landmåling, Jordbund, Havne mv. Forvaltning byer, bygder, åbne land, veje, huse kabler,kloak, drikkevand, tele
Læs mereAARHUS UNIVERSITET DCE RÅDGIVNINGSPANEL AUGUST 2015
AARHUS UNIVERSITET DCE RÅDGIVNINGSPANEL AUGUST 2015 Tilbage i 1991 I de næste 50 år vil vi måle effekterne af det varierende klima på de arktiske økosystemer. Disse målinger udgør en reference, en ZERO-line,
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2014
FELTAKTVTETER i GRØNLAND i 04 nformation fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet
Læs mereForurenet jord og grundvand - et idékatalog
Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i Information fra GEOCENTER DANMARK
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2019 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereNr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009
Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereDatadeling Klik i menulinjen,
Datadeling Strategi for forskning og uddannelse i Arktis Deling af data Meget forskning i dag sker på grundlag af lange serier af målinger og observationer. Det gælder også for meget af den arktiske forskning.
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mereDen klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan
Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet
Læs mereGletsjeres tilbagetrækning:
Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.
Læs mereTillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007
Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2010
Feltaktivitet 2010_Feltaktivitet 2003 15/06/10 16.25 Side 1 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2010 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland.
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereÆndringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år
Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereØstgrønland inklusive Indlandsisen. En ferskvandsmængde, der samlet set forventes at stige med 50 % i fremtiden ( ).
Ferskvandsafstrømning - fra Østgrønland i en tid med klimaforandringer Indlandsisen i Grønland set fra satellit 15. juli 2000. (Copyright: SeaWiFS Project, NASA/Goddard Space Flight Center, and ORBIMAGE)
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2018
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2018 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2007 GEOCENTER
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2007 Information fra GEOCENTER KØBENHAVN Geocenter København fremlægger herved planerne for årets feltarbejde i Grønland. Områderne hvor der foregår feltarbejde er indtegnet
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs merePinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra?
Hvor kommer vi fra? Forskning: Grønlands Fiskeriundersøgelser (Kbh.) 1946-92 Flytter til Grønland 1993-96 1995 EcoGreen Workshop 2001 Afd. for Marin Økologi 2005 Grønlands Klimaforskningscenter 2009 Miljøenhed
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2013
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 203 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til: Intro til faget 33-34 - til faget geografi og øge opmærksomheden på fagudtryk
Læs mereStrategi for Grønlands Klimaforskningscenter
Strategi for Grønlands Klimaforskningscenter 2015-2020 1. Forord Grønlands Klimaforskningscenter vil i strategiperioden 2015-2020 fokusere på interdiciplinær forskning i Arktisk havøkologi med Grønland
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereMiddelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016
Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereIndlandsisen, den smeltende kæmpe
AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereSTATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø
Læs mereNaturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet
Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: salt og bunddyr Biologi kemi Indhold Program for naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet.... 3 Holdinddeling... 3 Kemisk Institut:
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs merePrisen for klimasikring
Prisen for klimasikring Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne 27. April 2017 Jarl Krausing International chef Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk NASA, 2017 Næst-varmeste
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereAsiaq Misissueqqaarnerit Grønlands Forundersøgelser. Årsregnskab 2007. Asiaq Box 1003 3900 Nuuk Tlf. 34 88 00 www.asiaq.gl
Asiaq Misissueqqaarnerit Grønlands Forundersøgelser Årsregnskab 2007 Asiaq Box 1003 3900 Nuuk Tlf. 34 88 00 www.asiaq.gl Indholdsfortegnelse A. Beretning 2007 1. Kort om Asiaq 3 2. Faggruppen: Hydrologi,
Læs mereGEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN
GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de
Læs mereOm forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.
Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008
Læs mere6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,
Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs merethe sea kayak climate expedition
the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen
Læs merePolar Portalens Sæsonrapport 2015
Polar Portalens Sæsonrapport 2015 Indlandsisen kom i 2015 ud med en større overfladeafsmeltning end normalt, på trods af at forsommeren var kold og snerig, og at smeltesæson startede sent. Sommeren i Grønland
Læs mereEn vidunderlig bog om is
96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,
Læs merePermafrost og lattergas
10 Permafrost og lattergas Lattergas ( ) er en ofte overset faktor i diskussionen om ozonlagets nedbrydning og atmosfærens indhold af drivhusgasser. Dugfriske forskningsresultater dokumenterer for første
Læs mereFra Forundersøgelsesdata til Forskningsresultater
Fra Forundersøgelsesdata til Forskningsresultater Et forskningsperspektiv på Asiaqs strategi Bo Naamansen bna@asiaq.gl Direktør - Asiaq Greenland Survey Fælles Strategi for Grønlandsk Forskning 11/16/2016
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereAFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN
AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,
Læs mereFeltaktivitet 2011_Feltaktivitet 2003 30/05/11 14.29 Side 1. i GRØNLAND i 2011
Feltaktivitet 20_Feltaktivitet 2003 30/05/ 4.29 Side FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 20 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder,
Læs mereFELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2012
FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 2012 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 16.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Horsens HF & VUC Hfe Geografi C Marianne Krog
Læs mereJagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø
Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),
Læs mereNATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER
NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER FELTSTATION/TEMA LÆRINGSPAKKE INDEHOLDER PERIODE KOMPETENCE SAMT EKSTERNE 0. KLASSE LOKALT PÅ SKOLEN Liv Aktiviteter med forsøg i vindueskarmen: Blomster Spiring
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereFremtidens brændeovne
Fremtidens brændeovne modellering med henblik på avanceret design og styring Lasse Rosendahl Institut for Energiteknik Aalborg Universitet 1 Program Baggrund Vision Brændeovne er populære møbler i danske
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereBIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring
Læs mereKYST-TIL-KYST UNDERSØGELSER
KYST-TIL-KYST UNDERSØGELSER Kyst-til-kyst undersøgelserne er en af de 4 hovedkomponenter i det samlede undersøgelsesprogram. Det er ydermere langt den største af hovedkomponenterne målt som aktivitetsniveau
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereCase 3: DTU - Forskning, undervisning og myndighedsbetjening.. Rene Forsberg + DTU kolleger ( Polar DTU )
Case 3: DTU - Forskning, undervisning og myndighedsbetjening.. Rene Forsberg + DTU kolleger ( Polar DTU ) Undervisning ARTEK/DTU-Byg - Campus i Sisimiut - Nordic-FiveTech Cold Climate Master.. - Vision/mål:
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereGeodatastyrelsens strategi 2013 2016
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs meremenneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereModellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren
Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian
Læs mereNotat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning
Notat om museumsprojekt på Hundested havn Stærk folkelig opbakning Det har længe været ønsket i Hundested, at kunne etablere et museum for Knud Rasmussen. I 1990erne arbejdede stærke, lokale kræfter for
Læs mere