Blomsterstriber og naturlige fjender forsøg og observationer i æble
|
|
- Per Nissen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Blomsterstriber og naturlige fjender forsøg og observationer i æble Kernefrugt temadag Odense 30/ Lene Sigsgaard Institut for Plante- og Miljøvidenskab C-IPM API-Tree
2 Link:
3 Frugtplantager giver plads for nyttedyr Frugtplantager giver enestående muligheder for at Understøtte egne bestande af nyttedyr og bestøvere Følge med i hvad der sker i plantagen Håndbog om nyttedyr Lave målretttede tiltag
4 = 16 0 = 8 - = 4 NB: Mider/ bladlopper Simon 2010
5 Nuværende viden Naturlige fjender kan nedsætte skadedyrsangreb men behøver Pollen (protein) og nektar (sukker energi) Skjul og overvintring Alternativt byte Afstande har betydning Blomsterstriber/hegn øger populationen af naturlige fjender og plantagens robusthed mod skadedyr øges Naturlig diversitet er ikke altid nok, og naturen er under pres antallet af flyvende insekter i tyske naturreservater er faldet med 75% i løbet af de seneste 25 år. PLOS One 2017
6 30/01/ Den røde æblebladlus Dysaphis plantaginea Væsentligt æbleskadedyr Skade: krøllede balde, misdannet frugt Vejbred er sommervært Bekæmpelse af D. plantaginea: Insekticider risiko for resistens Biologisk bekæmpelse InfluentialPoints.com
7 Den tidlige biologiske bekæmpelse er vigtig Antal Årscyklus i forekomst af edderkopper Tid
8 Forhold mellem den almindelige næbtæge og røde æblebladlus i Skåne i 2014 (Mario Vilches) Plantager med mange næbtæger har færre bladlus. I uge 28 er bladlusene på vej til sommerværten, vejbred
9 Krav til blomsterstriben Lang blomstringstid (flere arter) Blomster med pollen/nektar Husk: kort corolla til naturlige fjender Hjemmehørende, flerårig Robust overfor trafik og klipning Skjul /overvintring Alternativt bytte i blomsterstriben Etablering +pasning Såning i september skal tromles Klipning før skt Hans og før høst
10 30/01/ To måder at anlægge blomsterstriber Protecfruit erstatter en række EcoOrchard mellem traktorspor PROTECFRUIT 8-10 orchards in DK EcoOrchard Belgium Germany Italy Poland Sweden Switzerland Denmark France Latvia
11 Dansk navn Latin Blomsterstribe vellugtende gulaks Anthoxanthum odoratum kamgræs Cynosurus cristatus hjemmehørende bakkesvingel Festuca guestfalica rød svingel Festuca rubra rubra Mit. alm rajgræs Lolium perenne lundrapgræs Poa nemoralis engrapgræs Poa pratensis alm engrapgræs Poa trivialis Flerårige, Værdi for nyttedyr (nektar, pollen, alternativt byte, overvintring), blomstringstider, tolerance for trafik og klipning Department of Plant and Environmental Sciences 30/01/2018 Dansk navn Latin SPECIES ARE FOR TALL FLOWER STRIPS IN DENMARK - SEPARAT MIX BAG Hypericum 36 pribladet perikon perforatum Knautia arvensis blåhat blåhat 39 alm pastinak Pastinaca sativa 40vild merian Origanum vulgare Dansk navn Alm. Røllike Alm. Tusindfryd Liden klokke Kommen Alm. Knopurt Grøn høgeskæg Hvid snerre Pyrenæisk storkenæb alm kongepen Gul fladbælg Høstborst stivhåret borst Hvid okseøje alm. Kællingetand Humlesneglebælg Engforglemmigej Fladkravet kodriver Alm. Brunelle Dagpragtstjerne trevlekrone Rødkløver gærde-vikke vild gulerod cikorie bibernelle Latin Achillea millefolium Bellis perennis Campanula rotundifolia Carum carvi Centaurea jacea Crepis capillaris Galium mollugo Geranium pyrenaicum Hypochaeris radicata Lathyrus pratensis Leontodon autumnalis Leontodon hispidus Leucanthemum vulgare Lotus corniculatus Medicago lupulina Myosotis scorpioides Primula elatior Prunella vulgaris Silene dioica Silene flos-cuculi Trifolium pratense Vicia sepium Daucus carota Cichorium intybus Sanguisorba minor
12 Bidrag fra blomsterstriber Andel blomsterstande/langskud med nyttedyr (%) Forekomst af nyttedyr i æbleplantager 2016 inden blomstring efter blomstring efter juni-fald inden høst nær blomsterstribe fjernt fra blomsterstribe kontrol-plantager Andel blomsterstande/langskud med nyttedyr (%) Forekomst af nyttedyr i æbleplantager 2017 inden blomstring efter blomstring efter juni-fald inden høst nær blomsterstribe fjernt fra blomsterstribe kontrol-plantager
13 30/01/ Skadesopgørelse -% æbler med skader EcoOrchard, August 2016 før høst: Flower strip Control Protecfruit, før høst 2016 Skadesopgørelse 2016 % æbler med skader fra den røde æblebladlus Nær blomsterstribe 2.6 ±0.50 Fjernt fra blomsterstribe 2.2 ±0.46 Kontrol-plantager 6.2 ±0.71 Feltforsøg 2017 frostskader EcoOrchard resultater samles pt (rapport pr august 2018)
14 Department of Plant and Environmental Sciences 30/01/2018 Følg bestanden af nyttedyr - Hvor er de hvornår? i
15 30/01/ Metoder 1. Visuel opgørelse af rød æblebladlus og prædatorer 3. Bankeprøver 4. Skadesopgørelse (rød æblebladlus) 2. Prædationskort med melmølæg Ephestia sp. 5. Bølgepap til opg af øretviste mm Video
16 Skadegørere Naturlige fjender og overvågning Overvågningsmetoder for naturlige fjender i æbleavlen april/maj till juni. Mariehøner (voksne og larver æder bladlus, blodlus, mider) Edderkopper (voksne og unger æder bladlus, blodlus, mider, larver møl) Overvintrede blad- och knopviklerlarver æder knopper og blade. Æbleviklerlarver Bankning ugen efter slut på bladfalld (BBCH 69) vu Rovtæger - Mariehøner - Netvinger, larver Netvinger, mest larver, æder bladlus, blodlus & mider Ørentvist æder bladlus, bladloppor, blodlus, vikleræg, mider Blomster- og rovtæger nymfer og voksne æder bladlus,blodlus, vikleræg, mider, unge larver maj juni u.18 u.19 u.20 u.21 u.22 u.23 u.24 u.25 u.26 Rød æblebladlus Æggpredationskort BBCH 67 u22-24 Æblevikler, voksne og æg Blodlus - Rovtæger - Netvinger - Mariehøners Potentiale for at æde skadegøreræg, bladlus + Andre vigtige viklere
17 overvågningsmetoder for naturlige fjender i æbleavlen juli - sept Bankning u 27 - Blomstertæger, rovtæger, ørentviste Ægpredationskort u 28 - Ørentviste - Rovtægers Potentiale for at æde Skadegøreræg & bladlus Bølgepap fælder u Netvinger, mest voksne, æder små bladlus og mider Ørentviste æder bladlus, blodlus, æg Ørentviste æder - Rød æblebladlus - Blodlus - Viklere - Bladlus Ørentviste (nymfer + voksne) æder bladlus, blodlus, æg, mider Blomstertæger og rovtæger nymfer og voksne æderrbladlus,blodlus, vikleræg, mider, unge larver Naturlige fjender og overvågning Mariehøner (mest larverne) æder bladlus, blodlus, mider Edderkopper (voksne og unger æder bladlus, blodlus, mider, larver møl) juli august september u.27 u.28 u.29 u.30 u.31 u.32 u.33 u.34 u.35 u.36 u.37 Forskellige viklere, voksne og æg Æbleviklerlarver Blad- & knopviklerlarver (fa. podana & S. ocellana) Skadegørere Rød æblebladlus begynder at migrere til lancetbladet vejbred Rød æblebladlus migrerer tilbage til æble Blodlus
18 Betydning af landskabet i biologisk bekæmpelse a) Mark nær kant b) Midten af mark c) Blomsterstribe d) Brak e) Bar jord f) Tæt hegn g) Åbent hegn
19 At lave målrettede tiltag Forbedringer skal tage udgangspunkt i det, der mangler Nektar og pollen i foråret er kritisk både for nyttedyr og bier Plant hvide hegn flere arter (slåen, tjørn, kirsebær) giver lang blomstring Plant pil: flere arter kan give lang blomstringsperiode Differentieret slåning af bunden tilpasses blomsterne i bunden Hele sæsonen kan der suppleres med flerårige blomsterstriber God succes med striber sommer og sensommer Integrere med anden bekæmpelse Behov for mere viden for at kunne fastlægge en mindste forekomst af naturlige fjender som gør anden bekæmpelse, herunder sprøjtning, unødvendig Komplekse samspil ikke studeret tilstrækkeligt nøje endnu Eksempel: Forholdet mellem naturlige fjender og myrer Forholdet mellem naturlige fjender, skadedyr og vejret Design --- co-design
20 Konklusion Mange nyttedyr er knyttet til selve plantagen Det handler om både føderesourcer og overvintringssteder Frugtplantager er forskellige, så ingen one size fits all Skaf et overblik over, hvad der mangler af nyttedyr Tiltag skal vælges efter hvad der mangler, og hvornår EBIO-Network, European Biodiversity Orchard- Network:
21 Department of Plant and Environmental Sciences 30/01/2018 Tak Stine Kramer Jacobsen, Kristian Hansen, Maren Korsgaard, Frida Helgadottir, Giolio Zorzetto, Ana Gorete Campos de Azevedo, Marta Montoro Caceres, EcoOrchard teamet Om projekterne:
Insekter til forebyggelse og bekæmpelse
Insekter til forebyggelse og bekæmpelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab Eksempler på naturlige fjender Guldøje guldøje svirreflue svirrefluelarve snyltehvepse fugle Guldøje DOF galmyg
Læs mereBLOMSTERSTRIBER. Etablering, pleje og effekt ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk VKST
BLOMSTERSTRIBER Etablering, pleje og effekt ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk VKST Murerbi-hoteller fra Vogelfängerkaten i Linau En etage fra hotellet. Pupperne høstes i november Pupper af
Læs mereØget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?
Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet Institut
Læs merePRÆSENTATIONSHÅNDBOG MED ENKLE METODER TIL OPGØRELSE AF FUNKTIONEL BIODIVERSITET I ØKOLOGISKE FRUGTPLANTAGER
PRÆSENTATIONSHÅNDBOG MED ENKLE METODER TIL OPGØRELSE AF FUNKTIONEL BIODIVERSITET I ØKOLOGISKE FRUGTPLANTAGER 07 Kontakt: Lene Sigsgaard, les@plen.ku.dk tlf: 587 Formål med opgørelsesmetoderne: At gøre
Læs mereBornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde
Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde Program Nyheder i Fællesskema 2018 Ukrudt Torben Videbæk Ole Harild Svampe- skadedyrsbekæmpelse Carsten Mouritsen Blomsterstriber Kaffe Klaus Pedersen Platformen
Læs mereBlomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth
PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-
Læs mereKan vi helt undvære pesticider?
Kan vi helt undvære pesticider? Med fokus på forebyggelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU L. Sigsgaard koppert 26/05/2018 2 EU -Integrated Pest Management, IPM Fokus på forebyggelse
Læs mereBekendtgørelse om randzoner
BEK nr 904 af 30/07/2014 Udskriftsdato: 16. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-4112-000004 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBotaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard
J. F. Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har der i Tarup-Davinde grusgrave været foretaget botaniske undersøgelser med jævne mellemrum.
Læs mereBier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen
Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården
Læs mereBiologisk bekæmpelse i dansk landbrug
Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Lene Sigsgaard Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Organismebiologi http://plen.ku.dk/english/research/organismal_biology/applied_entomology/ PLEN Kplantekongres,
Læs mereI Nye skabes en ny by
1 I Nye skabes en ny by Netop nu foregår transformationen fra dyrket landbrugsjord til begyndelsen på en helt ny by. Denne overgang sker nænsomt og forsigtigt, ved at der sås en specialudviklet græsblanding,
Læs mereBotaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind
Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind 1. Introduktion 1.1 Formål Data fra feltundersøgelserne er indhentet fra hhv. Phønixområdet og ved Bjerggårdssøen. I Phønixområdet udføres undersøgelserne
Læs mereoverdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)
Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller
Læs mereDus med byens bier, og vilde planter?
Dus med byens bier, og vilde planter? De vilde danske bier dvs. humle- og enlige bier - oplever en del velfortjent opmærksomhed gennem de sidste par år. Men de vilde bier har brug for de rigtige planter.
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?
Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.
Læs mereBotaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind
Botaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind 1. Introduktion 1.1 Formål Data fra feltundersøgelserne i Tarup-Davinde er indhentet i området Phønix og ved Bjerggårdssøen. I Phønix udføres undersøgelserne
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Læs mereArter i nedbrudt højmose Arter i tidvis våd eng
Arter i nedbrudt højmose hedelyng Calluna vulgaris dun-birk Betula pubescens lav (ikke bæger- eller rensdyrlaver) Lichenes sp. (eksl. Cladonia sp., s.l.) almindelig kløvtand Dicranum scoparium øret pil
Læs mereUniversity of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008
university of copenhagen University of Copenhagen Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene Published in: momentum Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereFigur 2 viser opdelingen i plejeplan af hhv. den østlige og den vestlig del og den omgivende flade over, omkring og under de to tidligere gravehuller
Udkast til plejeplan for Hjorterodfredningen Afdeling: Byg & Miljø Dato: 02-08-2019 Reference: Annette L. Madsen Tlf.: 89594012 E-mail: alm@norddjurs.dk Nedenstående ses en kort beskrivelse af arealet,
Læs mereNyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Blomster giver signifikant flere luse-bekæmpende insekter Arter 1. Antal /m2 2. Antal /m2
Læs mereURBANGREEN er et unikt samarbejde mellem biologer, arkitekter og gartnere INNOVATION IN ARCITECTURE
URBANGREEN er et unikt samarbejde mellem biologer, arkitekter og gartnere INNOVATION IN ARCITECTURE forbedrer byens luftkvalitet og skaber dyreliv i byen Kællingetand Koncept Med kan du plukke skovjordbær
Læs mereReferat fra 12. møde i Allerød Kommunes Grønne Råd
Referat fra 12. møde i Allerød Kommunes Grønne Råd Tid: Torsdag 5. marts 2015 kl. 16:30-19:00 Sted: Mødelokale H, Allerød Rådhus Dagsorden Godkendelse af dagsorden for det aktuelle møde Godkendelse af
Læs mereIPM. Trips- overvågning og registrering
IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.
Læs merePLANTELISTE BOTANIKTUR TIL HORREBY LYNG 9. juli 2016
PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL HORREBY LYNG 9. juli 2016 Ikke mange af deltagerne kendte højmoseområdet Horreby Lyng på Falster, hvor især de kæmpestore kongebregner, som nærmest voksede overalt, imponerede
Læs mereBesigtigelse (tidl. amtslige data)
Besigtigelse (tidl. amtslige data) Stamdata Observationssted Serup Mose Observationssted nr 483M0102.01M Observationssted DBIdent 990011596 Målested Målested nr Målested DBIdent Ansvarlig myndighed Fyns
Læs merePLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER
PLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER SORTIMENT AF URTER OG STAUDER Urteplugs 2 Miniplugs 5 Maxiplugs 6 ARTSSAMMENSÆTNING AF FÆRDIGE VEGETATIONSMÅTTER Mos-Sedum tagvegetation 7 Sedum-Urt-Græs
Læs mereEngvegetation. Anvendelsesområder:
76 Nordisk eng 8 år efter frøsåning. Anvendelsesområder: Højt græs m. ekstensiv pleje Rastepladser LAR-projekter og regnbede Nedsivningsarealer Salteksponerede vejrabatter Skrænter Rundkørsler Skovbryn
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereNetværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereHøst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold
Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen & Jakob Sehested Institut for Husdyrbiologi og Sundhed Karen Søegaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereUndervisningsmarken. Højbakkegård. Markplan 2018
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet PlanteFaciliteter & Værksteder Undervisningsmarken Højbakkegård Markplan 2018 GRØN FORVALTNING - KU- Højbakkegård Alle 30-2630 Taastrup - Tlf. 35 28 35 26 - Fax
Læs mereOptimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af ekstensive LAR i by miljøet
1 Optimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af ekstensive LAR i by miljøet Lærke Kit Sangill Landskabsarkitekt, VandcenterSyd Andy G. Howe PhD, Københavns universitet (IGN), Institut for geovidenskab
Læs mereDET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER
November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereF9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer Navn Varenummer Varslingssystemer Æble- pærevikler Coding moth (Cydia pomonella) Blommevikler Plum fruit moth (Cydia funedrana) Chokoladebrun frugtbladvikler
Læs mereVejledning om kurser og eksamen for frølaboranter
Vejledning om kurser og eksamen for frølaboranter 1. Regelgrundlag Kravene til kurser og eksamen for frølaboranter er anført i følgende bekendtgørelser: Sædekornsbekendtgørelsen Markfrøbekendtgørelsen
Læs mereBlomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs merePLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Himmelev Skov og Bolund 26. juni Himmelev Skov
PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Himmelev Skov og Bolund 26. juni 2017 Vi startede denne todelte botaniktur i det tidligere grusgravområde, der nu officielt hedder Himmelev Skov. Det er en nyanlagt statsskov,
Læs mereIPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene
IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN LAMBDA-CYHALOTHRIN Middelnavn,
Læs mereBeplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:
Beplantning i regnbede og vejbede Lærke Kit Sangill: lkn@vandcenter.dk 12.12.2018 Agenda Om valg af planter til LAR Et studie i plantevalg på de tørre forhold i vejbedet Planteviden, beplantnings struktur
Læs mereHonningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup
Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk asj@biavl.dk Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald
Læs mereØkologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter
Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.
Læs mereFlere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.
Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej 2 5900 Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej 21 5900 Rudkøbing Mobil 41596844 Email: marialantz@mail.dk
Læs mereLok Slægtsnavn Artsnavn Internationalt Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Balsamin Småblomstret Impatiens parviflora Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Blåbær
Lok Slægtsnavn Artsnavn Internationalt Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Balsamin Småblomstret Impatiens parviflora Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Blåbær Vaccinium myrtillus Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Blåhat Knautia
Læs mereLIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev
LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds
Læs mere3 Besigtigelser (Alle naturtyper, 2010-) Aktivitet ID: Parent Aktivitet ID: Reference: Startdato: Slutdato:
3 Besigtigelser (Alle naturtyper, 2010-) Ansvarlig Institution: Morsø Kommune Aktivitet ID: 763429 Parent Aktivitet ID: Reference: Startdato: 21-09-2016 Slutdato: 21-09-2016 Indsamlingsformål: Kommunal
Læs mereBivenlige planter til randzonerne her
Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereSkadedyr, forsvar og fjender
Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs merePlante- og indkøbsstrategi for Trekanten
Plante- og indkøbsstrategi for Trekanten Mål - At skabe et parkområde, hvor faunaen skaber grundlaget for et bæredygtigt og rigt økosystem. - At skabe et parkområde, som står i fuld flor i hele sæsonen
Læs mereBiologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen,
BIOSCIENCE Biologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen, jje@bios.au.dk Vi er nysgerrige efter detaljerne men vi er også handlingsorienteret mod løsningerne til samfundets udfordringer. Sektionerne
Læs mereDET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE
DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereBiodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer
Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience
Læs mereHABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015
Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse (IPM) havebrug IPM-midtvejs-workshop Videncentret for Landbrug den 1. maj 2013 Ved konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Rådgivningsprojektet: Besøgsaftaler med
Læs mereVildtafgrøder Mangfoldighed i naturen
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks
Læs mereLife 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013
Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Arbejdsrapport udført af AGLAJA for Kerteminde Kommune, november 2013 Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Arbejdsrapport udarbejdet for Kerteminde
Læs merePlanteliste fra ekskursioner til Gedevaseområdet i Farum den 23. maj og 30. maj 2018 Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, Botanikgruppen
Planteliste fra ekskursioner til Gedevaseområdet i Farum den 23. maj og 30. maj 2018 Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, Botanikgruppen Deltagere: Per Hartvig, Inger Marie Dam og Lisbet Heerfordt.
Læs meredet handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
Læs mereNYT. Æble/Pære. nr. Ukrudt
Nyhedsbrev fra Æble/Pære NYT Nr. 5 18. april 2016 nr. Sygemelding Maya Bojesen er midlertidigt sygemeldt. For akutte spørgsmål kontakt i mellemtiden Hanne Lindhard Pedersen eller Lene Baarts (se mail og
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereGrundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen
NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.
Læs mereORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077
Overgangen Ankomsten Den Grønne Sfære ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Stålra ampe Vækstbed - hævet 8 0 cm Snit a-a 1:50 14077 // side 1 Orangeriet Orangeriet undersøger og
Læs mereGennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.
ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor
Læs mereBrug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål
Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Forfattere: Ole Henrik Scharff og Pernille Margrethe Kynde, GartneriRådgivningen 2017 Baggrund: Der er enkelte hjælpestoffer
Læs mereWORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN
WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen I N S P I R AT I O N S K ATA L O G T I L R E G N VA N
Læs mereTeknisk vejledning 2018 Nr Funktionel agrobiodiversitet. Flerårige blomsterstriber et værktøj til bedre skadedyrskontrol i æbleplantager
Teknisk vejledning 2018 Nr. 1128 Funktionel agrobiodiversitet Flerårige blomsterstriber et værktøj til bedre skadedyrskontrol i æbleplantager Hvorfor så blomsterstriber i æbleplantager? Plantager er interessante
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering
IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt
Læs mereBYNATUR I AARHUS Vejledning og eksempler
BYNATUR I AARHUS Vejledning og eksempler INDHOLD DEL 1 NATUREN I BYEN 3 Det står der i planerne 4 Hvad gør bynatur godt for? 5 Opskriften på rigere bynatur 6 Året rundt 7 DEL 2 VEJLEDNING OG EKSEMPLER
Læs mereNotat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mere(alfabetisk artsliste efter dansk navn på side 5) Vedplanter. Acer campestre. corylus avellana. Hippophae rhamnoides. Ærteblomstfamilien
Samlet artsliste for Sydhavnstippen vedplanter og urter Udarbejdet af biolologi-specialestuderende Line Laursen og Maya Caspersen i 2009, med forbehold for fejlbestemmelse. (alfabetisk artsliste efter
Læs mereBibestøvning og økonomi
Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK
Læs mereBiologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav
Biologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav For Landinspektørfirmaet LE34 v. Anders Ebsen Jellesen Undersøgelser, vurdering og rapport v. Nina Kjær Pedersen og Jan Durinck Maj 2018 Dansk Bioconsult APS
Læs mereSænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis
Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Der er planter man med frdel kan plante ved siden af hinanden, g planter man skal undlade at plante ved siden af hinanden. F.eks. frastøder gulerd prremøl,
Læs mereOptimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af vejbedet. Andy G Howe: Mona C Bjørn:
Optimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af vejbedet Andy G Howe: andy@ign.ku.dk Mona C Bjørn: chor@plen.ku.dk 28.02.2018 22/02/2018 2 Projekt periode: Marts 2017 September 2018 Bevilling:
Læs mereHvad kan græsset på kirkegården?
Hvad kan græsset på kirkegården? DSV FRØ A/S DK produkchef-turf Ole Sams Falkenberg 13. marts 2018 DSV Deutsche Saatveredelung DSV er en af Europas førende planteforædlingsvirksomheder etableret i 1923
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereMavrik Vita. Ny forbedret formulering Skåner mange nyttedyr Sikker over for bier. Bee careful
Mavrik Vita Ny forbedret formulering Skåner mange nyttedyr Sikker over for bier Bee careful Mavrik ny godkendelse fra den 1 oktober 2015 Afgrøde Vintersæd Vårsæd Raps, rybs og hør Ærter og grønne ærter
Læs merePå kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.
Få succes i haven eller på altanen På kurser med hortonom, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Foredrag eksempler på temaer - 2018-2019 1. Den spiselige altan 2. Små
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereNaturpleje på Tårnborg Borgbanke.
Naturpleje på Tårnborg Borgbanke. På naturens dag i 2009 begyndte vi på projektet Giv naturen en hånd. Vi havde valgt Tårnborg Borgbanke som vores bidrag. Nedenstående ses et stemningsbillede fra en dejlig
Læs mereVÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Læs mereNYT. Æble/Pære. nr. Limplader og Feromonfælder. Skurv. Skurvbekæmpelse. Bladgødskning
Æble/Pære NYT Nyhedsbrev fra Nr. 4 6. april 2016 nr. Limplader og Feromonfælder For at få det rigtige billede af viklersituationen i din plantage og for at kunne bestemme bekæmpelsestidspunktet netop i
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mere