PRÆSENTATIONSHÅNDBOG MED ENKLE METODER TIL OPGØRELSE AF FUNKTIONEL BIODIVERSITET I ØKOLOGISKE FRUGTPLANTAGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRÆSENTATIONSHÅNDBOG MED ENKLE METODER TIL OPGØRELSE AF FUNKTIONEL BIODIVERSITET I ØKOLOGISKE FRUGTPLANTAGER"

Transkript

1 PRÆSENTATIONSHÅNDBOG MED ENKLE METODER TIL OPGØRELSE AF FUNKTIONEL BIODIVERSITET I ØKOLOGISKE FRUGTPLANTAGER 07 Kontakt: Lene Sigsgaard, les@plen.ku.dk tlf: 587

2 Formål med opgørelsesmetoderne: At gøre frugtavlere bekendte med simple metoder til at opgøre naturlige fjender Øge frugtavleres opmærksomhed på den naturlige regulering af skadedyr der foregår i deres plantage Tilpasse plantebeskyttelsesmetoder så den naturlige regulering udnyttes bedst muligt og de naturlige fjender skånes Når muligt observeres effekten af de agroøkologiske infrastrukturer i plantagen på den naturlige regulering af skadedyr over sted og over tid Der savnes indarbejdelse af naturlige fjender i de skadetærskler der bruges til beslutningsstøtte for skadedyrsbekæmpelse Formål med evaluering af opgørelsesteknikker: - Sammen definere de kriterier som skal opfyldes så metoderne kan anvendes af frugtavlere og konsulenter - Forbedre de foreslåede protokoller for forskellige metoder: Identificere fordele og ulemper ved metoderne og deres protokoller, og derved forbedre protokollerne - Viderebringe og udvikle på metoderne ud fra frugtavlernes vurdering af dem Metoder: Fire metoder til opgørelse af biodiversitet er udvalgt af EcoOrchard projektet efter et litteraturstudie og afprøvning i 05. Hver frugtavler i EBIONET-netværket bliver tilbudt at vælge en eller flere opgørelsesmetoder blandt de fire beskrevne i denne håndbog og yderligere blandt metoder foreslået på de nationale EcoOrchard workshops. Listen med yderligere metoder findes i rapporten fra EcoOrchard workshops, arrangørerne kan hjælpe med at give protokoller for disse metoder og i Danmark kan kontaktes: Lene Sigsgaard les@plen.ku.dk. Frugtavlerne og rådgiverne kan anvende metoden/metoderne i plantagerne de arbejder i. Formålet er at lære opgørelsesmetoderne for naturlige fjender at kende og at evaluere hvor brugervenlige metoder og vejledninger er. Metoderne kan afprøves på flere forskellige måder: Ved at sammenligne resultater af opgørelser nær en agroøkologisk infrastruktur (AEI for eksempel et læhegn, en blomsterstribe, et vandhul, et insekthotel, etc.) med resultater fra opgørelser langt fra AEI (se tegning nedenfor), I en plantage kan effekten på naturlige fjender af en agroøkologisk praksis som klipning af græsstriber nul, en, to eller flere gange årligt sammenlignes, Til at følge skade- og nyttedyr hen over vækstsæsonen, med opgørelser på centrale tidspunkter som for eksempel når forekomsten af et insekt topper, Til at følge virkningen af en behandling på skadedyr og naturlige fjender (før og efter en behandling) Den udvalgte metode anvendes som beskrevet på de følgende sider. Hvis metoderne anvendes til at sammenligne forekomsten af naturlige fjender mellem to behandlinger (to forskellige områder i samme plantage eller to forskellige plantager), den ene med en agroøkologisk infrastruktur (AEI), den anden en kontrol, er det vigtigt at sikre sig at kontrollen er langt nok væk fra andre AEI som kunne forstyrre resultatet. Ideelt set skal kontrollen være 50 m fra alle AEI. Mange faktorer påvirker forekomsten af insekter på en lokalitet (dyrkningspraksis, landskab, sort, træernes alder ), og det skal tages med i overvejelserne når resultater fra forskellige plantager sammenlignes. EcoOrchard teamet i Danmark kan hjælpe med at vurdere hvilke dele af plantagen der kunne være særlig interessant at undersøge. 50 m 50 m Træ med opgørelser af naturlige fjender nær den agroøkologiske infrastruktur (Behandling A) Træer uden opgørelser for naturlige fjender Træ med opgørelser af naturlige fjender i kontrol-delen af plantagen (Behandling B, kontrol) Eksempel på en måde at bruge opgørelsesmetoden på: Undersøgelse af betydning af afstand fra AEI

3 Metodebeskrivelse (mere information på metodearkene) Hver metode retter sig mod forskellige grupper af insekter og andre leddyr såsom edderkopper. Det er mest interessant at vælge en metode der passer med forekomsten af de insekter man vil opgøre og med de vækststadier hos æbletræerne der er mest sårbare overfor skadedyr (se nærmere i protokollerne). Naturlige fjender er sårbare overfor insekticider som for eksempel Neem. Så hvis en plantage er blevet behandlet kort før en opgørelse er det normalt ikke at se mange nyttedyr. Det er bedre at lave opgørelserne i mindre behandlede plantager, som økologiske plantager. I. Visuel observation af den røde æblebladlus Undersøg 0 tilfældigt udvalgte træer i plantagen og udvælg 0 blomsterstande tilfældigt på hvert af disse træer (pas på ikke at vælge angrebne blomsterstande) (anbefalet protokol fra IOBC (IOBC = International Organisation for Biological Control)). Noter om der er bladlus og stammødre (fundatricer) (se foto i protokollen) for hver blomsterstand. Marker alle de blomsterstande hvor der er bladlus.. Nogle uger senere kontrollerer du de mærkede bladluskolonier, gerne 0-0 stykker, hvis der er så mange. Noter hvor mange som stadig har bladluskolonier, og hvor mange kolonier der er forsvundet (på grund af naturlige fjender). Noter også hvilke naturlige fjender som forekommer i kolonierne i metodearkene. Se side 0. Metoden måler angrebsgraden af bladlus og den naturlige biologiske bekæmpelse. II. Bankning (ikke-destruktiv) Vælg 0 træer per behandling (eller træer hvis du allerede følger IOBC retningslinjerne)på hvert træ bankes én gren gange over en hvid bakke (45 x 45 cm). Skift mellem hvilken side der tages prøver fra (Øst/Vest) og sørg for at tage bankeprøverne fra grene med omtrent samme størrelse og styrke så prøverne kan sammenlignes. De naturlige fjender bestemmes og tælles hurtigt. Se side. Metoden giver et billede af leddyrs-populationen i trækronen med bedre repræsentation af de større leddyr. Metoden er specielt rettet mod opgørelse af mariehøns, netvinger, edderkopper, rovtæger, blomstertæger og ørentviste. III. Prædationskort Prædationskort er små ark karton med insektæg eller bladlus fastlimet (kaldes testbyttedyr). Arkene sættes ud i plantagen ved at hæfte dem fast på et blads underside. Efter 4 timer opgøres den andel af testbyttedyrene der er blevet ædt.. Husk at markere træerne med prædationskort (med plastikbånd eller lignende på grenen). Se side 6. Denne metode giver et billede af de naturlige fjenders aktivitet, og deres potentiale for at regulere skadedyr. Hvad angår prædationskort med bladlus vil tilstedeværelsen af myrer påvirke resultatet, da myrer beskytter bladlus mod naturlige fjender. Myrernes rolle kan dog ikke måles med prædationskort. IV. Bølgepapfælder Lav en 0 cm bred rulle bølgepap og læg ind i en plastflaske hvor bunden er skåret ud (brug evt. ståltråd til at holde det på plads). Sæt flasken fast på stammen lige under løvet. Metoden bruges til at opgøre nogle af de naturlige fjender som bruger bølgepappet som et skjul. Bølgepapfælden indsamles igen efter - uger. Den åbnes forsigtigt hen over en beholder eller bakke og indholdet opgøres. Det er også en mulighed ikke at åbne fælden men bare at banke den hen over bakken så de indsamlede insekter og edderkopper falder ud. De naturlige fjender der er faldet ned i bakken bestemmes og tælles. Metoden er bedst til opgørelse af ørentviste og edderkopper. Se side 8.

4 Sammendrag af de foreslåede metoder N.B. Datoer for opgørelser er forslag. På hvert metodeark forklares kortfattet hvorfor disse tidspunkter i æblets vækststadie kan være interessant for brug af den foreslåede opgørelsesmetode. Teknik Visuel observation Bankning Prædationskort Bølgepapfælder Skadedyr/ naturlige fjender Bladlus- kolonier + naturlige fjender Naturlige fjender Prædation på æg fra Ephestia kuehniella Naturlige fjender Foreslået protokol Først se på 0 blomsterstande/træ på 0 træer per behandling og noter forekomst af bladlus. Marker de blomsterstande som har bladlus. Ved andet tjek noter hvor mange blomsterstande der stadig har bladlus samt tilstedeværende naturlige fjender. Helst 0-0 blomsterstande. bankninger per gren ( gren per træ) på 0 eller (IOBC) træer 0 kort per behandling 0 bølgepapbånd per behandling Opnåede resultater Angrebsrate af bladlus, antal naturlige fjender og andel blomsterstande med kolonier Opgøre de naturlige fjender Prædationsrate på æg Opgøre de naturlige fjender Nødvendigt udstyr Markeringsbånd Hvid bakke (45 x 45 cm) + stok + markerings bånd + manual Prædationskort (sendes) + lup + markerings bånd + hæftemaskine (gives ikke) Bølgepap (0 x 0 cm) + pakketape + markerings bånd Foreslåede tidspunkter for opgørelser. gang: kort før blomstring (BBCH 59: ballonstadie). gang: efter blomstring (BBCH 69-70). gang: efter blomstring (BBCH 69-70). gang: ca. måned senere gange ud: opsætning og nedtagning (+4t). gang: efter blomstring (BBCH 69-70). gang: ca. måned senere gange ud: opsætning og nedtagning (- uger). gang: midt-maj. gang: uger senere VIGTIGT Gennemtænk plantagen der skal opgøres og diskuter valg af metode med EcoOrchard team. Vær sikker på at den planlagte metode kan passe sammen med den planlagte drift af plantagen (vanding, plantebeskyttelse, brug af traktor, ) Undersøg hvor meget tid metoderne tager at bruge Nødvendige materialer leveres af EcoOrchard team Opgør træer jævnt fordelt over plantagen. Gå for eksempel i transekt og se på hvert tredje eller hvert femte træ. Skal to dele af plantagen sammenlignes så opgør på samme måde i hver del. 4

5 5

6 REGISTRERINGSARK FOR OPGØRELSE AF FUNKTIONEL BIODIVERSITET Når metoden for opgørelse er blevet udvalgt så bed om eller lav selv en tosidet udskrift af arket så det let kan tages med ud og opgøre i marken. Brug et nyt ark til hvert opgørelsestidspunkt. Indhold:. Identifikation af de vigtigste naturlige fjender ( s.). Generel beskrivelse ( s.). Visuel observation af den røde æblebladlus ( s.) 4. Bankning ( s.) 5. Prædationskort ( s.) 6. Bølgepapfælder ( s.) 7. Flerårig opfølgning ( s.) Kontakt: Lene Sigsgaard les@plen.ku.dk 587 eller Stine Kramer Jacobsen stikra@plen.ku.dk

7 Identifikation af de vigtigste naturlige fjender (/) Mariehøne (Voksen) Mariehøne (Larve) Galmyg (Larve) Netvinge (Larve) lavenir.net entomart.be espacepourlavie.ca espacepourlavie.ca Svirreflue (Larve) Ørentvist 7

8 Blomstertæge (fx: Miridea familie) Rovtæge (fx: Anthocoridae familie) Rovtæge (nymfe) Rovtæge (nymfe) thefunnyspider wikipedia.en insekten-sachsen.de insectes.fr Edderkop (fx: Lycosidea family) Mejer 8

9 Generel beskrivelse (/) Navn på frugtavler: Adresse: Beskriv hvad du ønsker at undersøge (Agroøkologiske infrastrukturer eller en praksis, virkning af en behandling, et væsentligt tidspunkt i et insekts biologi og så videre): Plantagens egenskaber For at teste en infrastruktur, behandling eller praksis, kan du sammenligne opgørelserne mellem en behandling (plantage eller område i en plantage som kan kaldes for behandling A ) med denne infrastruktur eller praksis, og en behandling uden (som kan kaldes for behandling B ). Hvis du vælger at sammenligne opgørelserne fra to forskellige plantager, udfyldes de to dele nedenfor. Hvis sammenligningen finder sted i samme plantage, eller hvis du laver opgørelserne uden at teste en praksis eller en infrastruktur, udfyldes kun den ene del. Behandling A Plantet sort(er): Plantagens alder: Omkringliggende landskab: Simpelt (sparsom diversitet af vegetation, åbne vidder, osv.) En mellemting Komplekst (divers vegetation, hække, mindre områder) Produktionsmetode: Økologisk Integreret Konventionel Behandling B Plantet sort(er): Plantagens alder: Omkringliggende landskab: Simpelt (sparsom diversitet af vegetation, åbne vidder, osv.) En mellemting Komplekst (divers vegetation, hække, mindre områder) Produktionsmetode: Økologisk Integreret Konventionel Hvis de to behandlinger er i samme plantage, hvad er afstanden imellem dem?...m (Afstanden kan med fordel være 50 meter, men mindre kan også gøre det. På tværs af rækkerne kan for eksempel afstand til hegn eller blomsterstribe undersøges på meget kortere afstande (0m)) 9

10 Visuel observation af den røde æblebladlus (/) Denne tabel kan udfyldes for både første og anden opgørelse i sæsonen. Da plantebeskyttelse og vanding kan have en indflydelse på resultatet, er det også muligt at skrive i tabellen hvilken praksis der blev fulgt i perioden inden opgørelsen. (Vær gerne præcis og angiv middelnavn, dosis, vandmængde) Dato for første opgørelse Dato for anden opgørelse Plantebeskyttelsesmidler benyttet 5 dage inden opgørelsen Vanding 7 dage inden opgørelsen. opgørelse. opgørelse Fungicid: Insekticid: Herbicid: Overfladevanding Sprinklervanding Lokal vanding Fungicid: Insekticid: Herbicid: Overfladevanding Sprinklervanding Lokal vanding Tid nødvendig for at lave opgørelsen: < 0 min 0 min- time - timer > timer Personlig opfattelse: hurtig midt imellem lang VIGTIGT: Forslag: Udfør den første opgørelse kort efter blomstring og den anden 5 dage senere. Det kan være interessant hvis du for eksempel behandler imod bladlus ved afblomstring, at opgøre forekomsten af naturlige fjender på disse to tidspunkter. Man finder færre naturlige fjender i bladluskolonierne tidligt i sæsonen, men det betyder ikke at de er fraværende i plantagen. Det anbefales at overholde en yderst konsekvent indsamlingsmetode, for at undgå at blive tiltrukket af de mest angrebne træer (gå eksempelvis i slange gennem plantagen og lav opgørelser i for eksempel hver tredje eller femte træ). Brug metoden under stabile vejrforhold (hverken kraftig vind eller regn) og om morgenen, især hvis du åbner kolonierne, da de naturlige fjender er mindre mobile på denne tid af dagen. N.B. Hvis der ingen sammenligninger er imellem to behandlinger, udfyld da hele arket uafhængigt af titlerne A og B behandlinger. Medbring denne brochure og det nødvendige udstyr i plantagen under opgørelserne. 0

11 Visuel observation af den røde æblebladlus (/) Vælg tilfældigt blandt de markerede blomsterstande og åben 0 af dem. For hver åben koloni, markér i boksen nedenfor hver naturlig fjende til stede i kolonien. Markér også om der er bladlus til stede eller ej Hvis der er myrer til stede (de forsvarer bladlus mod naturlige fjender) noteres det Behandling A Blomsterstand nr Larve Mariehøner Næbtæge i bladluskoloni Voksen Bladlusløve Netvingelarve Galmyglarve Svirrefluer Larve Ørentvist Rovtæge Myrer Bladlus Bare ja/nej

12 Visuel observation af den røde æblebladlus (/) Behandling B Blomsterstand nr Larve Mariehøner Voksen Bladlusløve Netvingelarve Galmyglarve Svirrefluer Larve Ørentvist Rovtæge Myrer Bladlus Bare ja/nej Samlet resultat: Samlet antal kolonier med naturlige fjender til stede Antal kolonier der er forsvundet Behandling A Behandling B Alle træer % tilstedeværelse af naturlige fjender x5 = % x5 = % x,5 = %

13 Bankning (/) Denne tabel kan udfyldes for både første og anden opgørelse i sæsonen. Da plantebeskyttelse og vanding kan have en indflydelse på resultatet, er det også muligt at skrive i tabellen hvilken praksis der blev fulgt i perioden inden opgørelsen. (Vær gerne præcis og angiv middelnavn, dosis, vandmængde) Dato for første opgørelse Dato for anden opgørelse Plantebeskyttelsesmidler benyttet 5 dage inden opgørelsen Vanding 7 dage inden opgørelsen. opgørelse. opgørelse Fungicid: Insekticid: Herbicid: Overfladevanding Sprinklervanding Lokal vanding Fungicid: Insekticid: Herbicid: Overfladevanding Sprinklervanding Lokal vanding Tid nødvendig for at lave opgørelsen: < 0 min 0 min- time - timer > timer Personlig opfattelse: hurtig midt imellem lang VIGTIGT: Forslag: Udfør den første opgørelse ved afblomstring og den anden måned senere. Ved afblomstring begynder de naturlige fjender at blive mere synlige i træet. Det er derfor interessant at observere deres udvikling fra dette stadie og fremadrettet. Udfør ikke denne metode hvis det regner eller blæser. Udnyt insekternes mere langsomme adfærd om morgenen, og lav opgørelserne inden middag. Bank skiftevis syd- og nordsiden af træerne. Sørg for at du banker grenene med samme styrke på alle træer, og at alle grene har omtrent samme størrelse. N.B. Hvis der ingen sammenligninger er imellem to behandlinger, udfyld da hele arket uafhængigt af titlerne A og B behandling. Medbring denne brochure og det nødvendige udstyr i plantagen under opgørelserne.

14 Bankning (/) Skriv i hver boks antallet af naturlige fjender (per gruppe) som er til stede per banket træ. Du kan banke træer hvis du er vant til at bruge IOBC standarden. Hvis ikke, er det også muligt at banke 0 træer per behandling. Skriv antallet af naturlige fjender per træ i tabellen nedenfor. Behandling A Træ nr Mariehøns Larver S u m Voksne Netvinger Larver Voksne Svirrefluer (Larver) Ørentviste Blomstertæger Edderkopper Mejere Andre Total antal naturlige fjender i behandling A: 4

15 Bankning (/) Behandling B (Udfyldes hvis du har valgt at sammenligne to behandlinger. Hvis ikke, udfyldes kun for behandling A) Træ nr. Mariehøns Larver S u m Voksne Netvinger Larver Voksne Svirrefluer (Larver) Ørentviste Blomstertæger Edderkopper Mejere Andre Total antal naturlige fjender i behandling B: Samlet antal af naturlige fjender på alle træer A+B: 5

16 Prædationskort kort med æg fra Ephestia kuehniella (melmøl) (/) Prædations-aktivitet Denne tabel kan udfyldes for både første og anden opgørelse i sæsonen. Da plantebeskyttelse og vanding kan have en indflydelse på resultatet, er det også muligt at skrive i tabellen hvilken praksis der blev fulgt i perioden inden opgørelsen. (Vær gerne præcis og angiv middelnavn, dosis, vandmængde) Dato for første opgørelse Dato for anden opgørelse Plantebeskyttelsesmidler benyttet 5 dage inden opgørelsen Vanding 7 dage inden opgørelsen. opgørelse. opgørelse Fungicid: Insekticid: Herbicid: Overfladevanding Sprinklervanding Lokal vanding Fungicid: Insekticid: Herbicid: Overfladevanding Sprinklervanding Lokal vanding Tid nødvendig for at lave opgørelsen: < 0 min 0 min- time - timer > timer Personlig opfattelse: hurtig midt imellem lang VIGTIGT: Forslag: Udfør første opgørelse kort efter blomstring og den anden opgørelse måned senere for at observere udviklingen i prædations-aktivitet under vejrforhold som er mere favorable for naturlige fjender. Undgå at sætte prædationskort op i dårligt vejr (kraftig blæst og regn). Prædationskortene skal sættes i plantagen så hurtigt som muligt, så byttedyrene på kortene er friske og stadig er attraktive for de naturlige fjender. Prædationskort med insektæg kan holde i køleskabet -4 dage. N.B. Hvis opgørelsen ikke er en sammenligning imellem to behandlinger, men for eksempel bare følger udviklingen i plantagen, så kan arket udfyldes uafhængigt af titlerne behandling A og B. Medbring denne brochure, markeringsbånd og en klipsemaskine i plantagen under opgørelserne. 6

17 Prædationskort Ægkort (/) Prædationskortene tages ned 4 timer efter kortene er blevet sat op. På hvert kort er der limet 0 intakte æg. Nu tælles hvor mange æg der er tilbage (brug x0 lup). Er alle eller de fleste æg stadig tilbage (intakte) er aktiviteten lav. Èn prædator kan æde flere æg, så antallet af æg der er ædt er ikke tilsvarende antallet af prædatorer, men viser noget om aktivitet. For hvert prædationskort angiv med et X om der er spist: 0, -5, eller mere end 5, i tabellen nedenfor. Tæl sammen nederst hvor mange prædationskort der enten har: ingen, nogen eller høj aktivitet. Behandling A: Behandling B: Kort nr. Alle æg er intakte: prædationsaktivitet Mellem og 5 æg er ædt: Nogen prædationsaktivitet Mere end 5 æg er ædt: Høj prædationsaktivitet Kort nr. Alle æg er intakte: prædationsaktivitet Mellem og 5 æg er ædt: Nogen prædationsaktivitet Mere end 5 æg er ædt: Høj prædationsaktivitet Total per kategori Total per kategori Kommentarer og bemærkninger: 7

18 Bølgepapfælder (/) Denne tabel kan udfyldes for hver opgørelse du vælger at lave. Da plantebeskyttelse og vanding kan have en indflydelse på resultatet, er det også muligt at skrive i tabellen hvilken praksis der blev fulgt i perioden inden opgørelsen. (Vær gerne præcis og angiv middelnavn, dosis, vandmængde) Dato for første opgørelse Dato for anden opgørelse. opgørelse. opgørelse. opgørelse Plantebeskyttelsesmidler benyttet 5 dage inden opgørelsen Fungicid: Insekticid: Herbicid: Fungicid: Insekticid: Herbicid: Fungicid: Insekticid: Herbicid: Vanding 7 dage inden opgørelsen Overfladevanding Sprinklervanding Lokal vanding Overfladevanding Sprinklervanding Lokal vanding Overfladevanding Sprinklervanding Lokal vanding Tid nødvendig for at lave opgørelsen: < 0 min 0 min- time - timer > timer Personlig opfattelse: hurtig midt imellem lang VIGTIGT: Forslag: Opgørelserne kan udføres så snart at ørentvistene er synlige i træet (omkring slut maj). Hvis du udfører første opgørelse i begyndelsen af perioden hvor tætheden topper og den anden opgørelse når tætheden af ørentviste topper (omkring slut juli), kan man observere udviklingen i ørentvist-populationen i plantagen. Flasken smed bølgepap-båndet skal placeres vertikalt imod den øvre del af stammen. N.B. Hvis der ingen sammenligninger er imellem to behandlinger, udfyld da hele arket uafhængigt af titlerne behandling A og B. Medbring denne brochure og det nødvendige udstyr i plantagen under opgørelserne. 8

19 Bølgepapfælder (/) Resultat af opgørelser Opgørelserne udføres uge efter opsætning af fælderne. Skriv i hver boks antallet af naturlige fjender fundet i hver fælde: behandling A behandling B Fælde nr Ørentviste Edderkopper Andre Total antal naturlige fjender i behandling A: Total antal naturlige fjender i behandling B: Total antal naturlige fjender i alle fælder (A+B): Kommentarer og bemærkninger: 9

20 Flerårig opfølgning Hvis du har lyst til at følge udviklingen af de naturlige fjender over flere år kan du anvende tabellerne nedenfor Samlet antal naturlige fjender i behandling A Samlet antal naturlige fjender i behandling B VISUEL OBSERVATION Samlet antal naturlige fjender i behandling A Samlet antal naturlige fjender i behandling B BANKNING PRÆDATIONSKORT Notér antal kort for hver af de kategorier: Behandling A Kategori: Alle æg er intakte <50% af æggene er ædt >50% af æggene er ædt Alle æg er intakte Behanding B <50% af æggene er ædt >50% af æggene er ædt 06 /0 /0 /0 /0 /0 /0 07 /0 /0 /0 /0 /0 /0 08 /0 /0 /0 /0 /0 /0 09 /0 /0 /0 /0 /0 /0 Samlet antal naturlige fjender i behandling A Samlet antal naturlige fjender i behandling B BØLGEPAPFÆLDER

21 Håndbogen er et resultat af EU CORE Organic + projektet EcoOrchard. Projektet koordineres af Københavns Universitet, og den danske del er financieret med støtte fra GUDP, (Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram under Miljø- og Fødevareministeriet) og ICROFS. Håndbogen er baseret på: D'Yvoire, Caroline; Warlop, Francois; Świergiel, Weronika; Sigsgaard, Lene and Porcel, Mario (06) Booklet of simplified methods for the monitoring of functional biodiversity in organic orchards., revideret i 07. Den findes oversat til 8 sprog på EBIO-Network : Den danske version er tilpasset danske forhold: D'Yvoire, Caroline; Warlop, Francois; Świergiel, Weronika; Porcel, Mario; Stine Kramer Jacobsen; Lene Sigsgaard, 07. PRÆSENTATIONSHÅNDBOG MED ENKLE METODER TIL OPGØRELSE AF FUNKTIONEL BIODIVERSITET I ØKOLOGISKE FRUGTPLANTAGER.

Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?

Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet Institut

Læs mere

Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug

Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Lene Sigsgaard Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Organismebiologi http://plen.ku.dk/english/research/organismal_biology/applied_entomology/ PLEN Kplantekongres,

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Kom tættere på insekterne

Kom tættere på insekterne Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,

Læs mere

Blomsterstriber og naturlige fjender forsøg og observationer i æble

Blomsterstriber og naturlige fjender forsøg og observationer i æble Blomsterstriber og naturlige fjender forsøg og observationer i æble Kernefrugt temadag Odense 30/1-2018 Lene Sigsgaard Institut for Plante- og Miljøvidenskab C-IPM API-Tree Link:www.plen.ku.dk/ecoorchard

Læs mere

Kan vi helt undvære pesticider?

Kan vi helt undvære pesticider? Kan vi helt undvære pesticider? Med fokus på forebyggelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU L. Sigsgaard koppert 26/05/2018 2 EU -Integrated Pest Management, IPM Fokus på forebyggelse

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig

Læs mere

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008 university of copenhagen University of Copenhagen Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene Published in: momentum Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

IPM. Trips- overvågning og registrering

IPM. Trips- overvågning og registrering IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.

Læs mere

IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus

IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Almindelig ædelgranlus er det mest udbredte og betydende skadedyr

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Blomsterblandinger og bestøvende insekter Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål

Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Forfattere: Ole Henrik Scharff og Pernille Margrethe Kynde, GartneriRådgivningen 2017 Baggrund: Der er enkelte hjælpestoffer

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz Slutrapport, PAF-projekt: Biologisk bekæmpelse af alm.ædelgranlus II, J.nr. 2006-00141 Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II Af Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience,

Læs mere

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen

Læs mere

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny

Læs mere

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN Dansk Planteskoleejerforenings Vintermøde 19 januar 2011 Magnus Gammelgaard Siden 1980 hos: Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Flyvende insekter 6 Undersøgelse Formidling (fase 1) Læringsmål Jeg kan beskrive flyvende insekters opbygning.

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)

Læs mere

Tårnby Kommunes træpolitik

Tårnby Kommunes træpolitik Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.

Læs mere

F9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer

F9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer Navn Varenummer Varslingssystemer Æble- pærevikler Coding moth (Cydia pomonella) Blommevikler Plum fruit moth (Cydia funedrana) Chokoladebrun frugtbladvikler

Læs mere

Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus.

Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus. IPM-produktion af Argyranthemum frutescens Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er

Læs mere

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark

Læs mere

Vurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen

Vurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen Vurdering af jordens frugtbarhed Jacob Nielsen Projekt: Sund jord nu og om 20 år 4 pilot ejendomme Pløjet system: JB 6-7 Reduceret system (pløjefri 6 år) JB 6-7 Direkte såning (pløjefri næsten 20 år) JB

Læs mere

Mavrik Vita. Ny forbedret formulering Skåner mange nyttedyr Sikker over for bier. Bee careful

Mavrik Vita. Ny forbedret formulering Skåner mange nyttedyr Sikker over for bier. Bee careful Mavrik Vita Ny forbedret formulering Skåner mange nyttedyr Sikker over for bier Bee careful Mavrik ny godkendelse fra den 1 oktober 2015 Afgrøde Vintersæd Vårsæd Raps, rybs og hør Ærter og grønne ærter

Læs mere

Overvågning, varsling og forebyggelse

Overvågning, varsling og forebyggelse Overvågning, varsling og forebyggelse Kirsebærfluerne Rhagoletis cerasi og Rhagoletis cingulata Vi kender til problemer med den europæiske kirsebærflue, Rhagoletis cerasi, i sødkirsebær. Den europæiske

Læs mere

Krible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog

Krible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,

Læs mere

IPM bekæmpelse af gra snuder

IPM bekæmpelse af gra snuder IPM bekæmpelse af gra snuder Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,, hpr@ign.ku.dk Gråsnuder er potentielt et alvorligt skadedyr i juletræs- og ikke mindst klippegrøntproduktionen.

Læs mere

Orius majusculus en grovæder! Danmarks JordbrugsForskning. Havebrug nr. 156 februar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Orius majusculus en grovæder! Danmarks JordbrugsForskning. Havebrug nr. 156 februar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Havebrug nr. 156 februar 2004 Orius majusculus en grovæder! Annie Enkegaard og Henrik F. Brødsgaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse Lene Jakobsen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,

Læs mere

Æble/PæreNYT FÆLLES. Bladviklere. Nr. 14 // 6. juni 2017

Æble/PæreNYT FÆLLES. Bladviklere. Nr. 14 // 6. juni 2017 Æble/PæreNYT Nr. 14 // 6. juni 2017 FÆLLES Bladviklere Når først bladviklerne har spundet sig godt ind i bladene er det næsten umuligt at tage dem med sprøjtning. Det er imidlertid når de har spundet bladene

Læs mere

Brobyskolerne er den foretrukne skole for børn og familier i Brobyområdet.

Brobyskolerne er den foretrukne skole for børn og familier i Brobyområdet. Version 4- august 2012 Brobyskolerne - Det handler om relationer Brobyskolernes vision: Brobyskolerne er den foretrukne skole for børn og familier i Brobyområdet. Brobyskolernes mission På Brobyskolerne

Læs mere

Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling

Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Temadage om juletræer og klippegrønt marts 2010 Hans Peter Ravn Vigtigste skadedyr i juletræer er Alm. ædelgranlus Galmider Ædelgrannåleviklere

Læs mere

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven

Læs mere

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Jørgen Axelsen Aarhus Universitet Institut for Bioscience Udredningen var bestilt af: Miljøstyrelsen Udarbejdet

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Planteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer

Planteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Planteværn Online Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for Plantebeskyttelse Indledning n PVO frigivet vinteren 2002 n ingen

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

KRIBLE KRABLE. på bondegården

KRIBLE KRABLE. på bondegården KRIBLE KRABLE på bondegården Solen skinner, og Anna og Ludvig er sammen med deres far og mor cyklet til Høstmarked på en økologisk gård, ikke så langt fra hvor de bor. Her kan man se, hvor dyrene bor og

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Krible - Krable. Ædespor

Krible - Krable. Ædespor Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER

DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER DEN EUROPÆISKE JULETRÆSDYRKERFORENING DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER 1. Januar 1995 Med DANSK TILLÆG pr. 1. januar 1997 Afskrift fra Korte Meddelelser no. 52 med tilladelse fra Dansk

Læs mere

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen. Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser

Læs mere

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience

Læs mere

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Blomster giver signifikant flere luse-bekæmpende insekter Arter 1. Antal /m2 2. Antal /m2

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Æble/PæreNYT. Udvikling. Vækstregulering

Æble/PæreNYT. Udvikling. Vækstregulering Æble/PæreNYT Nr. 15 // 26. juni 2016 Udvikling Ideelt set burde skudtilvæksten afslutte i midten af juli måned. Er skudtilvæksten stoppet tidligere, for eksempel på grund at tørkestress og varme, så er

Læs mere

Æble/PæreNYT. Udvikling. Udtynding med Cerone

Æble/PæreNYT. Udvikling. Udtynding med Cerone Æble/PæreNYT Nr. 11 // 31. maj 2016 Udvikling Der er stor forskel på sætningen i Clara Frijs fra plantage til plantage, nogle steder er der 5 store frugter pr klynge, mens der andre steder kun er 1-2 frugter

Læs mere

Indholdsplan Landbrug og gartneri. Linjens formål: Mål:

Indholdsplan Landbrug og gartneri. Linjens formål: Mål: Linjens formål: At eleven bidrager til fællesskabet og opnår viden om, at den enkeltes indsats er nødvendig og værdifuld. At eleven udvikler viden og forståelse for linjens betydning for forholdet mellem

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve

Læs mere

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN LAMBDA-CYHALOTHRIN Middelnavn,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

SYGDOMME OG SKADEDYR

SYGDOMME OG SKADEDYR SYGDOMME OG SKADEDYR Rosenskimmel (Peronospora sparsa) De første symptomer ses som brune/violette plamager på oversiden (forveksles ofte med Rosenstråleplet). Ved fremskredent angreb ses der gråligt til

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Insekter til forebyggelse og bekæmpelse

Insekter til forebyggelse og bekæmpelse Insekter til forebyggelse og bekæmpelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab Eksempler på naturlige fjender Guldøje guldøje svirreflue svirrefluelarve snyltehvepse fugle Guldøje DOF galmyg

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

EVALUERING EVALUERING PÅBEGYNDES INDEN TRÆNING!

EVALUERING EVALUERING PÅBEGYNDES INDEN TRÆNING! EVALUERING Hvordan kan man vide, om træningen har nyttet? For at få svar på det kan en evaluering være til hjælp. En evaluering kan have flere formål. Et formål kan være at gå igennem, hvordan selve træningen

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

VEJLEDNING OG GUIDE TIL OPSÆTNING AF VEJRSTATION

VEJLEDNING OG GUIDE TIL OPSÆTNING AF VEJRSTATION VEJLEDNING OG GUIDE TIL OPSÆTNING AF VEJRSTATION Vejrdata kan være afgørende for at få det fulde udbytte af moderne markforsøg. Derfor er det vigtigt at få opstillet vejrstationerne i forsøgene senest

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016

Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af

Læs mere

VINTERRUG OG VINTERBYG: Side 2 af 5

VINTERRUG OG VINTERBYG: Side 2 af 5 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 23 Nu går det rigtig stærkt. Med den meget varme har afgrøderne gået fra begyndende strækning til skridning på meget kort tid. Det er rigtig skadedyrs

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Myrelokkedåser. Varenummer 3640

Myrelokkedåser. Varenummer 3640 Myrelokkedåser Varenummer 3640 Pris 79 kr. inkl. Moms Pris 63,20. eks. moms Slip af med myrerne helt naturligt ved hjælp af SpinoWay Myrelokkedåse. Effektiv og let at bruge Naturlig og organisk Bredspektret

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål

Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål PartnerLandskab Palle Kristoffersen 13. august 2010 Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål Dette forslag til kvalitetsstandard er udarbejdet i regi af PartnerLandskab

Læs mere

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig

Læs mere

Forsøgmed snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage i sommeren 1998

Forsøgmed snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage i sommeren 1998 Forsøgmed snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage i sommeren 1998 A. Beskrivelse af projektet. B. Rapportering af projektet udsætninger flyveaktivitet / følsomhed overfor svovl systemets brugbarhed

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere