Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen
|
|
|
- Inger Juhl
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen
2 Færre bestøvere, honningbier
3 Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær
4 Færre bestøvere, svirrefluer
5 Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs
6 Bigården i Græsted 2011 Nektarindsamling 1. maj
7
8
9 Skolebigården
10 Landskabet er en ørken for bier 62% landbrugsjord, 92% i sædskifte (pløjes årligt) 20% byer, gader, haver 12% skov, hede og enge 6% søer og åer
11
12
13 Bifamiliens årsforbrug
14
15 Pil 66% Hvidkløver 93% Ræddike 92%
16 April Maj Junie Sent juni Juli Sent Juli august Sent august Centaurea Cyanus 2011 Centaurea Cyanus Brassica Brassica Salix 48% Acer 39% Brassica 51% Trifolium repens 67% Trifolium repens 87% Eupatoriu m-t. 78% Trifolium pratense 83% Eupatorium- T. 30% Pyrus-T. 47% Pyrus-T. 29% Trifolium repens 49% Trifolium hybridum 15% Vicia Achillea-. villosa 7% 11% Achillea 30% Fagus 4% Quercus 15% Trifolium. 9% Taraxacum 14% Antal arter
17 label/idenfication: 12, , , , , , , , April Maj Juni Sent juni Juli Sent juli august Sent august s e p t. Centaurea Cyanus 2011 Centaurea Cyanus Brassica Brassica Salix 48% Acer 39% Brassica 51% Trifolium repens 67% Trifolium repens 87% Eupatoriu m-t. 78% Rødkløver 83% Eupatorium 30% Pyrus- Pyrus-T. T. 47% 29% Hvidkløver 49% Trifolium hybridum 15% Vicia Achillea-. villosa 7% 11% Achillea 30% Fagus 4% Quercus 15% Trifolium. 9% Taraxacum 14% speci es (2) 99,8 %
18 label/idenfication: 12, , , , , , , , April Maj Juni Sent Juni Juli Sent Juli august Acer / Ahorn / maple 39 1 Achillea-T. / Schafgarben-T. / yarrow-t Eupatorium-T. / Wasserdost-T. / hemp agrimony-t sent august sept. Kornblomst 2011 Kornblomst Taraxacum-T. / Löwenzahn-T. / dandelion-t Brassica Brassica Trifolium pratense / Rotklee / red clover Trifolium repens / Weißklee / white clover Trifolium hybridum-t. / Bastard-Klee-T. / hybrid clover-t Vicia faba / Ackerbohne / broad bean 1 Vicia villosa-t. / Zottel-Wicken-T. / fodder vetch-t Fagus sylvatica 4 Quercus* / Eiche / oak 15 Pyrus-T. / Kernobst-T. / pomaceous fruits Salix / Weide / willow 48 1 Solanum-T. / Nachtschatten-T. / nightshade 1 counted pollen grains (n = 500): Salix 48% Acer 39% Brassica 51% Trifolium repens Pyrus-T. 47% Pyrus-T. 29% 49% Trifolium repens 67% Trifolium repens 87% Eupatorium-T. 78% Trifolium pratense 83% Eupatorium-T. 30% Trifolium hybridum-t. 15% Vicia villosa 7% Achillea-T. 11% Achillea-T. 30% Trifolium repens/ Mellilotus/Trifolium Taraxacum-T.
19 Pil Kerne-Stenfrugt, rubus Kernefrugt hindbær/brombær 30 Mælkebøtte Hestekastanie 70 Ahorn/Naur 14 Raps Sennep Ræddike Hvidkløver Roser/ rosa multiflora Kornblomst Hjortetrøst Stenkløver 20 Rødkløver
20 Stenkløver og Hvidkløver Nektar Pollen *** ***+
21 Pære stenfrugt Nektar Pollen ** **
22 Valmuer Nektar Pollen ***+
23 Snebær Nektar Pollen *** Natskyggefamilien
24 Vinter bierne sidder lunt
25 En tæt klynge bier klar til forårets blomsterflor
26 Pil, hun
27 Pil, han
28 Nogle gode pilearter Dug-Pil Grå-Pil Bånd-Pil Selje-Pil Øret -Pil Krybende Pil Hvid-Pil Femhannet-Pil Feb Mar Apr. Maj Juni
29 Stenfrugter
30 Æbler
31 Paradisæbler
32 Hvidtjørn
33 hvidtjørn
34 Ahorn
35 Navr
36 Hestekastanie Blomstring: Maj Pollen 000+ Nektar*** Kg/ha 100
37 Hestekastanie
38 Hindbær Blomstring: Juni Pollen 00+ Nektar*** Hindbær Kg/ha 200 (1200) Hindbær
39 Hindbær
40 Mælkebøtte Blomstring: Maj Pollen 000+ Nektar*** Mælkebøtte Kg/ha
41 Seljerøn
42
43
44
45
46 Rødkløver
47 Kornblomst
48 Stenkløver
49
50 Honningurt
51
52 Hvidkløver Rødkløver Stenkløver Honningurt Gul sennep Boghvede Hjulkrone Cikorie Solsikke Frøblanding
53 Brombær Blomstring: Juli Pollen 000+ Nektar*** Brombær Kg/ha
54
55 Storkenæb Dueurt
56 Hjortetrøst
57
58
59 Danmarks Biavlerforening ønsker Øget diversitet i landbrugslandskabet. Brug de eksisterende ordninger Naturplaner på de enkelte ejendomme Hensyn til biernes fødegrundlag Naturhensyn som del af grundlag for offentlige midler. Mere fleksibel og mindre rigoristisk administration Landmænd afholder sig fra at bruge ordningerne af frygt for at miste tilskud.
60 Vildtstriber til bierne også i dyrkede marker Pløjning, fræsning, harvning eller i September. Højst 6 meters bredde, højst 10% af arealet mindst 6 meter mellem striberne. Boghvede, Gul sennep, Solsikke, Hvidkløver, Rødkløver, Stenkløver, Honningurt, Hjulkrone Cikorie
61 Biplanter i udyrkede arealer (brak) Til bier og vildtet Såning sammen med græs ved etablering Eller såning i eksisterende plantedække, eller i september Boghvede Gul sennep, Solsikke, Hvidkkløver, Rødkløver, Stenkløver, Honningurt, Hjulkrone, Cikorie
62 Biotopforbedrende beplantninger Fremme biologisk mangfoldighed Bevare og fremme miljø-, natur-, kultur- og landskabsværdier og rekreative værdier Etablere forbindelseslinier. 40% tilskud til planter. 60% tilskud, såfremt 50% af planterne er biplanter.
63 Blomstrende vejkanter km. Landmænd skal undgå oppløjning, gødning og sprøjtning på vejkanter. Kommuner skal normalt slå når kørvelen blomstrer og fjerne afklippede materiale. Næringsfattige kanter. Undlade slåning hvert år gerne forskudt.
64
65 Bræmmer langs vandløb Vandløb Mark Fodervikke Cikorie Stenkløver Honningurt Kløvergræs DLF-Trifolium
66 Danmarks Jægerforbund projekt: Markvildtslaug Formål: Få haren og agerhønen tilbage i landskabet. Bedre livsbetingelser for markvildtet Højere biodiversitet på arealerne i det åbne land Mere og bedre natur Vildtpleje integreret i landbrugsdriften Samarbejde på tværs af ejendomsskel Samarbejde med grønne organisationer Ornitologer Biavlere
67 Forår: Redeskjul Sommer: Insekter til unger Efterår/vinter: Frø til vildtet. Hele året: Læ, skjul, tørreplads
68
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup
Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk [email protected] Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald
Bivenlige planter til randzonerne her
Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks
Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.
Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej 2 5900 Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej 21 5900 Rudkøbing Mobil 41596844 Email: [email protected]
Honningbier er naturligt hjemmehørende
KONKURRENCE MELLEM HONNINGBIER OG VILDE BIER? I forbindelse med projekterne Biernes Fødegrundlag og CSI-pollen er der lavet en vurdering af, hvorvidt der kan være tilfælde af fødekonkurrence mellem honningbier
HiBird Vildtafgrøder
HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne
Konkurrerer bierne om føden?
Konkurrerer bierne om føden? UNDER VISSE FORHOLD KONKURRERER BIERNE OM FØDEN, MEN SPØRGSMÅLET KAN IKKE BESVARES MED KUN ET JA ELLER NEJ. AF ASGER SØGAARD JØRGENSEN Danmarks Biavlerforening [email protected]
Biavlsrådgiver. Danmarks Biavlerforening Hovedopgaver Bisygdomme og varroa. Redaktør af TidsskriftforBiavl frem til 1995
Biavlsrådgiver Danmarks Biavlerforening 1991 Regelmæssigt voksskifte Forebyggendesygdomsarbejde- voksskifte De danskeobservationsbigårde Varroa-tolerence med lillecellestørrelse? Flemming Vejsnæs Danmarks
-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer.
Projekt #Bornholm blomstrer -udsåning af 40000 meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer. Indhold Indhold... 1 Kortfattet projektbeskrivelse:... 1 Budget:... 2 Finansiering:...
VILDTPLEJE 2017 www.skovdyrkershop.dk Indholdsfortegnelse: VILDTPLEJE - Etablering af vildtagre Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Vildtpleje Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger
Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth
PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-
Jagt, vildt og natur FRØ 2016
Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Indholdsfortegnelse: SKOVDYRKERNES Favorit Indholdsfortegnelse & Handelsbetingelser Side 2 Skovdyrkernes favorit Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger Side 4 Engblanding
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Positivliste over pollen og nektarproducerende plantearter til brug for braktypen: MFO-bestøvervenlig
Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen
Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
April 2015 21. årgang nr. 1
Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening Bestyrelse... 2 Vi er friske til en ny sæson. Er du?... 3 Skolebigården leverer data til C.S.I.Pollen-projektet... 4 Honninganalyser KVBB... 6 Kursus
Lidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Muligheden for at indføre et krav om jordbearbejdning hvert andet år på landbrugsarealer udlagt til blomstereller bestøverbrak
Muligheden for at indføre et krav om jordbearbejdning hvert andet år på landbrugsarealer udlagt til blomstereller bestøverbrak Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli 2018 Marianne
Biavler siden 2010 Bier i rækkehushave + Aldershvile Planteskole
1 Biavler siden 2010 Bier i rækkehushave + Aldershvile Planteskole Hvorfor er det vigtigt at tale om biernes fødegrundlag? På landet oplever man en forringelse i fødegrundlage pga den måde, man driver
Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.
Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse
7. Bigårdens indretning. Vandrebiavl
7. Bigårdens indretning. Vandrebiavl Biavleren bestemmer selv, hvor godt hans bier skal havde det. Han kan solstege bierne, så de rømmer. Han kan afkøle dem, så tavlerne mugner, og bierne bliver syge.
VILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL. Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre
VILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Etablering af vildtagre Side 3 Skovdyrkernes
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Blomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther
HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det
Honningbien kan blive en blomstrende forretning
Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip
Bibestøvning og økonomi
Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK
Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?
Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet Institut
DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje
Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs)
Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Thorsten Rahbek Pedersen, Jordbruksverket [email protected] 0046 4041 5282 Program Honningbiernes betydning for udbyttet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN
VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,
Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer
Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience
Biotopplaner. Biotopplaner
Fra 1. april 2010 indførtes der nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns, der stiller krav om en sammenhæng mellem mængden af udsatte fugle og arealets størrelse. Samtidig gav de nye regler mulighed
Dus med byens bier, og vilde planter?
Dus med byens bier, og vilde planter? De vilde danske bier dvs. humle- og enlige bier - oplever en del velfortjent opmærksomhed gennem de sidste par år. Men de vilde bier har brug for de rigtige planter.
Bestøvning og biodiversitet. Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg
Bestøvning og biodiversitet Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg [email protected] Vestjysk biavlermøde, Herning, 24. februar 2014 Overblik Præsentation af insekterne Hvorfor er bestøvende insekter vigtige?
Fødevareministeriets strategi om understøttelse
Fødevareministeriets strategi om understøttelse og udvikling af biavlen i Danmark 2009 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Indholdsfortegnelse Biavlsstrategiens formål...2
BLOMSTERSTRIBER. Etablering, pleje og effekt ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk VKST
BLOMSTERSTRIBER Etablering, pleje og effekt ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk VKST Murerbi-hoteller fra Vogelfängerkaten i Linau En etage fra hotellet. Pupperne høstes i november Pupper af
Efterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
NATUR I LANDSKABET. Info. Præsentation. Thomas Møller Skov- og naturkonsulent. Skov- og landskabsingeniør 1983
NATUR I LANDSKABET Velkomst v/brian Hemmingsen, formand for Teknikog Miljøudvalget Introduktion til aftens program Natur- og miljøprojekter Pause Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Skovrejsning
VILDTAFGRØDER. Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT
VILDTAFGRØDER Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT 2 Vildtafgrøder Vildtagre til glæde for dyr og mennesker Mere vildt og flere oplevelser
Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, [email protected]
April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, [email protected] Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan
Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?
Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,
Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje
Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden
Det økologiske kvægsædskifte
19. juni 2012 Det økologiske kvægsædskifte Karen Søegaard & Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Program 1. Resultater produktion og miljø 2. Kløvertræthed 3. Status på urter i græsmarken
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Økologisk Havekursus 2018
Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk [email protected] Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder.
2 Februar 2009 TIDSSKRIFT FOR BIAVL En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. BIER I HAVEN Af Danmarks Biavlerforenings 4.000 medlemmer, er mange små biavlere, som har
NEONICOTINOIDER SLÅR DE VILDE BIER UD
NEONICOTINOIDER SLÅR DE VILDE BIER UD Af Palle Frejvald og Ole Kilpinen Danmarks Biavlerforening [email protected] En svensk undersøgelse udført af forskere fra gjort i tidsskriftet Nature her i foråret, fortæller
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Beplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:
Beplantning i regnbede og vejbede Lærke Kit Sangill: [email protected] 12.12.2018 Agenda Om valg af planter til LAR Et studie i plantevalg på de tørre forhold i vejbedet Planteviden, beplantnings struktur
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning
Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Økologisk Havekursus Allerød 2019
Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Bier og sprøjteskader Pas på bierne, honningen og bestøvningen
Bier og sprøjteskader Pas på bierne, honningen og bestøvningen PAS PÅ BIERNE, HONNINGEN OG BESTØVNINGEN Bierne er nødvendige for tilstrækkelig frø- og frugtsætning i en lang række af landbrugets afgrøder
Indhold. Naturen i din have 4. Hvorfor nu vildere haver? 4. Et skridt ad gangen Vilde danske planter er ikke ukrudt 6
Naturen i din have Indhold Naturen i din have 4 Hvorfor nu vildere haver? 4 Et skridt ad gangen 4 1. Vilde danske planter er ikke ukrudt 6 2. Kvas og dødt træ i haven 8 3. Vand i haven 10 4. Sydvendte
Grøn Viden. Undgå biforgiftningsskader. Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs
Grøn Viden Undgå biforgiftningsskader Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs 2 Anmeldte biforgiftninger Fra begyndelsen af 1950 erne og frem til
Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.
Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også
ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter
ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter side 1 Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget 24-6- 2014 Dokument nr. : 2014-71464 Indhold Indledning... 3 Fokus på grøftekanter... 3 Planens indhold...
Planteavlsdag Nyt indenfor bekæmpelsesmidler, mm v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Planteavlsdag 2019 Nyt indenfor bekæmpelsesmidler, mm v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Dagens tekst Nyt om svampemidler til korn Nyt ukrudtsmiddel i majs Biopesticider? Evt. Vildt og bivenlige tiltag
SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES STYRK DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! DET HANDLER OM BIODIVERSITET CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN
insekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
BLOMSTER- OG BESTØVNINGSBIOLOGI
BLOMSTER- OG BESTØVNINGSBIOLOGI Afsnittet om blomster- og bestøvningsbiologi giver en god baggrundsviden, når man skal ud på bestøvningsmarkedet og udleje bifamilier. For de afgrøder, som er helt afhængige
