Institutrådet. Forum. Møde afholdt: 12. maj Sted: Preben Dømler. Referent:

Transkript

1 I N S T I T U T F O R N O R D I S K E S T U D I E R O G S P R O G V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T M Ø D E R E F E R A T 31. MAJ 2014 Forum Institutrådet Møde afholdt: 12. maj 2014 Sted: DIR MOB Referent: Preben Dømler pd@hum.ku.dk Til stede: John E. Andersen (JEA), Dorthe Duncker (DD), Erik Skyum- Nielsen (ESN), Anders Juhl Rasmussen (AJR), Mads Poulsen (MP), Linda Boesen Danielsson (LBD), Albert Ole Worsøe (AOW), Christoffer Smith Hammer (CSH) og Anne-Mette Veber Nielsen (AMVN). Afbud fra Christine Sarah Andersen. Studieleder John Tøndering (JT) deltog i punkt 1. REF: PD 0) Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 1) Status for fremdriftsreformen Studielederen fortalte om de områder, som kræver flere ressourcer og giver nye arbejdsopgaver både for lærerne og for sekretariatet. Der ligger tunge arbejdsopgaver ifm. 30/60, hvor man administrativt skal tilmeldes 30 ECTS kurser pr. semester. Administrativt skal en række studerende tilmeldes andet prøveforsøg, men dette kører ikke

2 automatisk. Derfor skal der arrangeres reeksamen, som man må forvente bliver meget mere omfattende end det, vi kender i dag. Man skal have fat i eksterne censorer, booke større lokaler og som underviser skal man stille nogle flere eksamensopgaver, som også skal rettes. De studerende skal have planlagt et struktureret kursusforløb hen over 1,5 år. Dette kræver at lærerne har mindst den samme planlægningshorisont. Fra september 2014 skal hver studerende have en studieprocessamtale med en VIP én gang i hele studieforløbet. Der skal også afsættes ressourcer til at journalisere de studerendes studieplaner. Hvordan skal det gøres? Studieplanerne kan eventuelt danne basis for studieprocessamtalen. De studerende skal have 2 timers ekstra undervisning hver uge. Skal denne ekstra tid bruges til forøgelse af den almindelige undervisningstid, eller skal den bruges til workshops, minisymposier og datasessions eller en kombination? Studielederen ønskede input til, hvordan alle disse ekstra arbejdsopgaver kunne klares. SIDE 2 AF 6 AOW ønskede at de ekstra 2 timer benyttes til den almindelige undervisning, da han mener, at der er meget behov for det. De andre tiltag var meget velkomne, men stadig bør det være som noget ekstra. DD foreslog at man afholdt et seminar i august/september, hvor lærerne kunne komme med forslag til langtidsplanlægningen af kursusudbud. JT syntes, at det netop var, hvad han havde tænkt sig, når reformen var indfaset og kørte, men lige nu må vi hellere stramme op på kurserne og så lave business as usual. For vi skal have kursusudbuddet klar den 1. september for det første år. I løbet af efteråret vil det være en god idé at samle lærerne til at få kurserne på plads for en periode på 3 semestre. ESN fortalte, at der tegner sig to spor for fagpakkerne på litteraturvidenskab. Jan Rosiek og Johnny Kondrup vil være tovholdere på henholdsvis Litteraturteori og Metode samt Litteraturhistorie (med genrer og temaer). Der tænkes i progredierende fagpakker så kursus A lægger op til kursus B, som lægger op til kursus C, således at det mere metaprægede kursus i Litteraturhistorie kommer sidst. En fleksibel løsning kunne være, at et litterært BA-projekt, som så ville være adgangsgivende allerede til trin B. JT indvendte, at der kan blive et problem, når man har to eller flere tidsforskudte hold kørende. Dansk har jo optag to gange om året. MP talte varmt for tiltag på tværs. Det er vigtigt at studerende bliver knyttet til forskningsmiljøerne. Han foreslog en slags klippekort

3 for at sikre, at der blev fremmøde til de ekstra tiltag. Der skal dog nok være tilpas mange af denne type aktiviteter, for at få de studerende med, og det er ikke ganske ukompliceret at administrere en sådan klippekortsordning. Til gengæld kan lærerne spare forberedelsestid til disse ekstra tiltag. SIDE 3 AF 6 DD nævnte at studerendes ønsker ikke altid er forenelige med kravene oppefra. Der kunne også ønskes en anden form for vejledningsproces. Den ordinære undervisning kunne kombineres med noget, der foregår i mindre hold. Dette kunne give en bedre kontakt til de studerende. JT mente, at dette kunne give problemer med tidsafregningen. ESN mente, at de ekstra to timer kunne bruges til fordybelse med stor faglighed i kaminpassiarer eller gruppeprægede curriculumsfordybelsessamtaler. 6 8 studerende fokuserer på et eksamensrelevant emne og giver hinanden respons. JEA slog fast, at det er lærerne, som skal give vejledningen. Det er det, der tæller. AOW kan som studerende godt støtte den form, da han selv har haft udbytte af lignende fordybelsessamtaler. Han ønskede at studieordningerne skulle have meget veldokumenterede fagpakker, og han ønsker kun ekstra tiltag med fagligt, akademisk indhold. JT sammenfattede med disse betragtninger: Studieplanerne i dag er skrevet på et meget generelt og overordnet niveau, hvor faglige mål og kompetencebeskrivelser er indbygget i fagpakkerne. Det gør det nemmere at administrere dem, da de er fleksible. JEAs fornemmelsen er, at jo mindre karriere- og markedsegnet et fag er, jo mere forventes vi at bruge tid på emner som skrivning og karrierevejledning. JT supplere med at sige, at der bliver større og større krav til underviserne om at vejlede i, hvordan de studerende bliver bevidste om jobs uden for universitetet. Han udtrykte glæde over at lærerne på Dansk var gået ind en konstruktiv dialog om fagpakkerne. JEA rundede punktet af med at opsummere: Der er begyndende forslag til, hvordan vi kunne have alternerende læringsrum og former. Glad for Mads forslag. Kontrol og statistik vil dog altid kræve en del mere administration. 2) Mere talent uanset køn Rektor ønsker et høringssvar den 24/6 om et mangfoldigt KU. Der bør være flere kvinder i forskning og ledelse.

4 På INSS er der skævheder på Litteratur, Medier og på studenterniveau på Audiologopædi. SIDE 4 AF 6 DD nævnte, at der blandt ph.d-ansøgningerne er 25 kvinder og 19 mænd og to ikke kvalificerede, så det er næsten fifty-fifty på de nedre lag. MP mente, at der ikke er problemer for hans fag, men en løsning kunne være generelt at lade unge kvinder være førstevælgere ved valg af undervisningstidspunkter. AMVN mente, at der bare er nogle fag, som tiltrækker et bestemt køn. LBD havde en pointe med, at barsel ikke bliver dækket af eksterne midler, og at ansættelse af kvinder her er en dårlig forretning. AJR, som mente, at man altid bør ansætte den bedst kvalificerede uanset køn, race eller alder, havde et spørgsmål: Selv om INSS er i balance på professor- og lektorområdet, så gælder det ikke for de enkelte fagområder som f.eks. den litterære afdeling. Han spurgte ledelsen, om den ændrer på kønssammensætningen ved nyansættelser, og hvad dens holdning i øvrigt er til den problemstilling? JEA svarede, at man bør bestræbe sig på, at også fagområderne skal være i balance på sigt, men at man må forholde sig til det, så ansættelsesbekendtgørelsen overholdes. AJR havde et tillægsspørgsmål: Hvis der er kvindeunderskud på et fagområde og to ansøgere af forskelligt køn står helt lige, vil man så vælge kvinden? JEA svarede, at man stadig skal overholde ansættelsesbekendtgørelsen. Selvom man bør tilstræbe en kønsbalance, kan man dog ikke garantere en fulkommen lighed. MP mente, at yngre mænd kunne føle sig diskrimineret, hvis man har fornemmelsen af, at kvinder bliver foretrukket til en stilling. Yngre mænd kan også deltage aktivt i familielivet, så det er ikke en ønskværdig situation, hvis de har fornemmelsen af, at de bliver bortsorteret pga. deres køn. Men hvis ledelsen synes der er et problem, bør den gøre noget ved det. JEA samler sammen fra diskussionen til et høringssvar. 3) Forskerreview 2014 Status og målbeskrivelse af forskningen skal sendes til dekanen. I Forskningsreview indgår også vurdering af og mål for forskningens Impact (I betydningen gennemslagskraft, effekt og indflydelse). DD efterlyser en mere eftertænksom opfattelse af impact, ellers giver det problemer med grundforskningen. Det kan nemt blive til Kan det ikke bruges til noget, duer det ikke!. AMVN gav et ek-

5 sempel på impact, hvor Center for Læseforskning har fået et efteruddannelseskursus for læsevejledere og undervisere på Professionshøjskolen i gang. MP mente, at det giver god mening at bruge impact. INSS kan byde på en vifte af områder, som giver stor indflydelse i samfundet. ESN så gerne, at det blev drøftet på institutseminaret, og det tilsluttede JEA sig, men måtte sige, at høringssvaret skal afgives i slutningen af juni, så vigtigt input skal gives nu. JT mente, at de mange kandidater, som kommer ud som undervisere på ungdomsuddannelserne, også har en enorm impact på samfundet. MP mente dog, at dette var et af de mere bløde impact-områder. Det gør det let at ignorere det. SIDE 5 AF 6 4) Institutseminaret I korthed samlede IR sig om disse emner: Forskningsreview KA-reform og fagpakkesnak Eksterne bevillinger, problemstillinger med støttesystemet Absalon i didaktisk sammenhæng Kommunikation VIP og TAP imellem [foranlediget af en samtale mellem Pearl Boberg Henriksen og René Rasmussen samt diskussion på seneste SU-møde]. 5) Budgettet Arbejdet med budget 2015 bliver sat i gang i juni. Driftsbudgettet er på 5 mil. kr. hvoraf vedrører lønninger. Budget 2014 kommer til at være forlæg for det nye. IR-medlemmerne ville gerne have haft det gamle budget som bilag til dette punkt. Det er taget til efterretning. AOW efterlyste oplysning om betalingen for censur på KA. Der arbejdes uddannelsesøkonomisk for at finde top- og bundlinjen. Det er nervepirrende for en ledelse at få instituttet til at fungere ved hjælp af et output fra en blackbox, hvis funktion vi ikke kender. Der skal ansættes en studentermedhjælp, som sammen med LBD og JT skal lave udredningsarbejdet. Budgettet for 2015 skal afleveres til Fakultetet i løbet af august. IRmedlemmerne bedes derfor om at komme med ønsker til budgettet hen over sommeren.

6 6) Meddelelser SIDE 6 AF 6 Akkrediteringsforløbet af Sprogpsykologi. Et seminar, et punkt på næste IR-møde eller en skriftlig redegørelse? Ledelsen tænker over formen hvormed vi kan afslutte forløbet internt. Vi mangler den endelige akkreditering af Finsk. IR-medlemmerne har fået dokument om Code of Conduct fra KU (ligger i IR-grupperummet), men det er ankommet så sent, at det ikke kan behandles på dette IR-møde. Svarfrist senest 23/5 til Fakultetet. [ Den 23/5 har Preben Dømler kun modtaget en besvarelse fra David Morris, som er videresendt til Jesper Hede på Fakultetet]. Klangfrøet, kunstnerens Kirstine Roepstorffs vægudsmykning ved biblioteket, er blevet indviet og foreløbig udleveres kuglerne (frøene) fremover af JEA ved specielle lejligheder.. 7) Evt. Intet John E. Andersen Formand og institutleder Dorthe Duncker Næstformand Preben Dømler Sekretær for Institutrådet