Til medlemmerne af Psykologis aftagerpanel. Aftagerpanelmøde. Forum. Møde afholdt: 18. august 2014 kl Sted: Mødelokale ØF2A

Transkript

1 I N S T I T U T F O R P S Y K O L O GI K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Til medlemmerne af Psykologis aftagerpanel M Ø D E R E F E R A T AUGUST 2014 Forum Aftagerpanelmøde INSTITUT FOR PSYKOLOGI Møde afholdt: 18. august 2014 kl ØSTER FARIMAGSGADE 2A 1353 KØBENHAVN K Sted: Mødelokale ØF2A TLF Referent: Helle Andersen/Kamilla Busse Til stede: Frank Humle, Jens-Peter Poulsen, Troels Gottlieb, Torben Schjødt, Tove Jensen, Danielle Mikkelsen, Susanne Harder, Helle Andersen, Axel Larsen og Kamilla Busse Afbud: Jack Byman, Janne Skakon, studerende fra studienævnet, Line Thatt Jensen Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Velkommen 3. Dekanens fokuspunkter de næste 5 år. Dekan Troels Østergaard Sørensen deltager 4. Nyt fra KU, Samf og IfP. 5. Øvrig orientering 6. Dimittendundersøgelsen inkl. fokusgruppeinterviews 7. Evt., herunder næste møde

2 Ad. 1) Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. SIDE 2 AF 5 Ad. 2) Velkommen Frank Humle bød velkommen og særligt til den nye censorformand, Troels Gottlieb. Ad. 3) Drøftelse af akkreditering af Psykologis uddannelser Helle Andersen orienterede kort om akkrediteringsproceduren og medlemmerne af det akkrediteringspanel, der skal vurdere akkrediteringen af Psykologi. Studieordningerne er netop blevet skrevet om for at kunne leve op til akkrediteringen, hvor der skal beskrives viden, færdigheder og kompetencer med særlige, fastlagte termer inden for hvert fag. Aftagerpanelet diskuterede de valgte medlemmer af akkrediteringspanelet, hvoriblandt der er flere overraskende valg. Der blev fra aftagerpanelets side gjort opmærksom på, at rapporten kun er én del af akkreditereingen, og at det er vigtigt at være godt forberedt på det besøg, der på et senere tidspunkt vil finde sted med Akkrediteringspanelet. Det vil være et møde, som IfP kan bruge konstruktivt, men man skal være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er det fag-faglige, de interesser sig for på et sådant besøg. Til det svarede Axel Larsen, at man har planer om på et lærermøde at drøfte, hvad mødet med akkrediteringspanelet skal bruges til, så man sikrer sig, at det bliver et godt og konstruktivt møde. Der blev opfordret til, at instituttet sætter sig nogle realistiske mål, da det man primært bliver målt på, er om man lever op til målene i dagligdagen. Torben Schjødt kommenterede, at de akkrediteringer sundhedsvæsnet har været igennem i høj grad har handlet om proceskvalitet, og at der især har været fokus på, om ledere og medarbejdere kender til de regler og vejledninger, der findes på området. Et kritikpunkt på psykologiuddannelsen kunne være, at der ikke er nok progression mellem bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen, og hvor kandidatuddannelsen ikke helt afspejler den nye bacheloruddannelse, der kom i 2011, hvor der er mere struktur og højere krav på uddannelsen. De planer, der er for en ny kandidatuddannel-

3 se, der træder i kraft fra september 2015, er dog skrevet ind i akkrediteringen. SIDE 3 AF 5 Ad. 4) Orientering af udvikling af ny kandidatuddannelse Forholdet mellem teori og praksis skal styrkes på den nye kandidatuddannelse, hvilket bl.a. skal ske i forhold til praktikken og praktikrapporten. Gennemførelsestiden på kandidatuddannelsen skal tillige forbedres, da mange kandidatstuderende har erhvervsarbejde og frivillig arbejde ved siden af studierne for at styrke deres praksiserfaring. Det skal forbedres i den nye uddannelse, så de studerende ikke skal uden for institutionen for at få denne praksiserfaring. Derfor skal praktikken sammen med en stærkt styrket Praktikrapport i den nye kandidatstudieordning fylde et fuldt semester på 30 ECTS. Der skal desuden lægges ekstern censur på praktikrapporten, som også på den måde opkvalificeres. Fremover sættes specialeprocessen mere i struktur, da de studerende automatisk bliver tilmeldt specialet pga. studiefremdriftsreform. Det bliver en stor byrde for både specialevejlederne og censorerne, da der vil være en stor arbejdsbelastning med bedømmelse i samme to årlige perioder. Fremover vil instituttet blive straffet for ikke at leve op til studiefremdriftsreformen. Aftagerpanelet udtrykte bekymring over studiefremdriftsreformen, da de studerende, der er gået lige igennem uddannelsen, ikke er de kandidater, aftagerne foretrækker ved en ansættelse. Der blev spurgt til, om man i højere grad kunne lave specialerne i samarbejde med erhvervslivet eller det praktiske liv? Desuden ville man med fordel kunne udvide praktikken til flere uger end de nuværende 14 uger, dog med samme antal timer af supervision. Susanne Harder kommenterede, at det netop er i praktikken, at man kunne lave et bedre samarbejde med erhvervslivet, hvor der også kunne være mulighed for at få fx klinisk træning. Det ville kræve mere af praktikstederne, men det ville også styrke de studerende bedre, da de også vil forstå teorien bedre. Tove Jensen udtrykte en bekymring for, om det overhovedet er muligt at gøre praktikken større samtidig med, at man også skal have mere forskningsrelateret undervisning. I dag er kandidaterne ikke klar til at varetage de opgaver, som de kommer ud til efter deres kandidatuddannelse, og derfor svarer det i praksis til, at man efter

4 uddannelsen har en form for oplæring eller noget tilsvarende en turnusordning. Helle Andersen kommenterede, at der stadig er rum for forbedringer i den nuværende kandidatuddannelse, hvor man både kan højne det teoretiske og det praktiske i uddannelsen ved at forbedre strukturen og indholdet. Til det kommenterede Axel Larsen, at forholdet mellem forskning og uddannelsen er en balancegang, da instituttet bliver presset fra KU af, at man skal være verdens bedste på de forskningsområder, som man har valgt at satse på. Det betyder, at undervisningen netop bliver mere forskningsbaseret samtidig med, at man også skal leve op til mere praksiserfaring. Axel Larsen gav udtryk for et ønske om, at der også i forlængelse af psykologiuddannelsen kunne komme en turnusordning, da det er svært for instituttet at leve op til både forskningsbaseret undervisning og praksis samtidig med, at de studerende skal presses hurtigere igennem. Der er netop som en nyskabelse for få år siden blevet godkendt en omfattende, betalt specialistuddannelse til psykologer inden for psykiatrien, og det er nok det tætteste på man kommer en turnusordning på psykologiområdet. Denne uddannelse forudsætter imidlertid gennemført autorisationsuddannelse, og er derfor ikke en mulighed for nyuddannede kandidater. Jens-Peter Poulsen spurgte til, om ikke også KU kunne have en interesse i en turnusordning, og at det ikke bare er i interesse for arbejdsgiverne, fagforeningen og måske instituttet. Til det svarede Axel Larsen at det er psykologiområdet for lille til, da det primært er de våde områder, der påkalder sig opmærksomhed på KU. Derimod kunne man tænke mere i, at de studerende skulle arbejde projektorienteret. SIDE 4 AF 5 Ad. 5) Drøftelse af medlemmer til aftagerpanelet Tove Jensen valgte på stærk opfordring af andre medlemmer i panelet at fortsætte i aftagerpanelet lidt endnu, selvom hun er gået på pension fra PPR på Frederiksberg. IfP efterspurgte imidlertid nogle forslag til et par personer mere, da aftagerpanelet med fordel kunne udvides med et par medlemmer. Der blev foreslået en person fra det sundhedspsykologiske felt, fx Thomas Køster, og inden for arbejdsmiljø fx Birgit Tamberg. Det

5 kunne også være en person inden for universitetsverdenen eller en fra en forskningsinstitution, fx NFA. Eller en privatpraktiserende psykolog. SIDE 5 AF 5 Ad. 5) Nyt fra KU, Samf og IfP. - Axel Larsen orienterede kort om bl.a. den nye strategi på KU, hvor hensigten er at komme mere ud og nyttiggøre den viden, der er på KU. - Der er kommet en ny prodekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet inden for omverdensrelationer og forskning. - Per 1. januar tiltræder professor Søren Kyllingsbæk som ny institutleder på Institut for Psykologi. - Budgetmodellen på KU ændres fremover og bevillingen bliver reduceret kraftigt, hvilket kommer til at betyde nogle væsentlige ændringer på instituttet. Det er en særlig bevilling til det kliniske og de "våde" områder, der udfases. For at forbedre økonomien vil instituttet søge om at blive rykket op i en højere taxametergruppe. Uddannelsens taxameter er fastlagt på laveste niveau sammen med tørre områder, "tavle-og-kridt-fag", men bør snarere ligge i samme område som fx Folkesundhedsvidenskab, som har andre former for udgifter end rent tørre fag. Ad. 6) Øvrig orientering Ingen bemærkninger. Ad. 7) Evt., herunder næste møde Der indkaldes til møde i begyndelsen af det nye år.