Institutrådet ved INSS. Institutrådet. Forum. Møde afholdt: 16. september Sted: Preben Dømler. Referent:

Transkript

1 I N S T I T U T F O R N O R D I S K E S T U D I E R O G S P R O G V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Institutrådet ved INSS M Ø D E R E F E R A T 25. SEPTEMBER 2014 Forum Institutrådet Møde afholdt: 16. september 2014 Sted: DIR MOB Referent: Preben Dømler pd@hum.ku.dk Til stede: Malene Nielsen (MN) suppleant for Christoffer Smith Hammer, Albert Worsøe (AW), Erik Skyum-Nielsen (ESN), Mads Poulsen (MP), Linda Boesen Danielsson (LBD), Christine Sarah Andersen (CSA), Anne-Mette Veber Nielsen (AVN), Anders Juhl Rasmussen (AJR), Bente Rosenbeck (BR) og Dorthe Duncker (DD). REF: PD Fraværende: Institutleder John E. Andersen. Gæst: Studieleder John Tøndering (JT). 0) Viceinstitutleder Bente Rosenbeck ledede mødet, da John E. Andersen var fraværende. BR indledte med at meddele, at dagsordenen efter reglerne var godkendt elektronisk inden mødets afholdelse, men at hun ønskede punkt 3) Nyt Kvalitetssikringssystem udskudt til et senere møde. Selvom referatet af den 12. maj 2014 er blevet godkendt, har studieleder John Tøndering skriftligt fremsendt nogle uddybende kommentarer, som skal læses i forlængelse af referatets 3. afsnit punkt 1) Status for Fremdriftsreformen. JT: Denne indven-

2 ding skal ikke forstås som en afvisning. Det er blot et forhold, der bør tænkes ind i udbudsplanlægningen. JT støtter planerne og opfordrer til, at der arbejdes videre med dem. 1) Nøgletalsprojektet tal til belysning af uddannelsesøkonomien. JT fortalte om baggrunden for projektet: Hvilken sammenhæng har vi mellem udgifterne til undervisningen og STÅ-indtægterne både på uddannelsesniveau og på kursusniveau? Er der kurser, som indtjener mange STÅ er, uden at vi bruger mange resourcer på dem, og har vi kurser, som indtjener alt for få STÅ er? I en ideel verden ville man på et givet kursus kunne trække oplysninger om antal tilmeldte studerende, hvor mange STÅ er der genereres, og hvor mange undervisningstimer der er brugt på kursusniveau, på fagniveau og på uddannelsesniveau. Samtidig ville man også kunne se, hvor mange timer der er fordelt på VIP og DVIP. Med disse oplysninger ville man have en god føling med indtægter og udgifter og fordelingen af dem. I virkelighedens verden er det desværre ikke enkelt at få et fuldstændigt overblik over udgifterne til de enkelte kurser, for det er ikke muligt at opbryde vores udgifter så detaljeret. Der nu blevet ansat en medhjælp, som i første omgang har set på selvangivelserne, og der arbejdes med at afdække, hvad undervisningssaldoen er for den enkelte VIP. Dermed kan vi lægge planer for fremtiden, så vi undgår timepukler og underskudspukler. I første omgang handler det om at få styr på selvangivelserne. I øjeblikket kan man ikke af selvangivelserne udlede hvordan VIP ernes undervisningstid fordeler sig. Det vil være ønskeligt i fremtiden. På MEF kører der et lignende men en del større projekt, hvor der er ansat en heltidsmedarbejder til at arbejde med det samme emne. ESN undrede sig over, at der ikke fra centralt hold for længe siden er blevet iværksat en lignende øvelse. MP glædede sig over, at projektet er forholdsvis simpelt, og at vi ikke skal trækkes med et stort forkromet program. LBD nævnte, at indtægtssiden er yderligere kompliceret ved, at STÅ-værdien er politisk bestemt, og at KU og Fakultetet tager deres part til forskellige services. Derfor bliver STÅ-værdien på ca kr. for en danskstuderende reduceret til ca kr. før den når instituttet. BR fornemmer, at der er en rimelig forståelse for, at institutterne skal kunne regne med at STÅ-værdien er nogenlunde stabil fra år til år, og at vi får en rimelig del deraf. ESN meddelte fra baglandet, at når der nu er et så ensidigt kvantitativt fokus på uddannelserne, ville det være rart, om der var parametre, som også kunne beskrive de faglige, pædagogiske og didaktiske kvaliteter. De kunne bruges SIDE 2 AF 5

3 til at supplere tallene. MP mente, at det er forkert at karakterisere projektet som ensidigt kvantitativt, for tidligere har det udelukkende været ensidige kvalitative beskrivelser, som har ligget til grund. Det er godt, at der nu kommer tal på, så kvalitative fornemmelser kan underbygges. SIDE 3 AF 5 2) Budget BR sammenfattede den økonomiske situation: Der er ikke sket meget siden sidste IR-møde, så derfor refereres der til direktionsmødet den 18.august 2014: Der ventes på ministeriets udspil om Dimensionering regulering af optag i forhold til beskæftigelsesmuligheder [Se Ekstra HumNyt som blev sendt per mail den 24. september PD]. Det vides endnu ikke, hvilke konsekvenser det får for Fakultetet (og vores institut). Der er også forventninger om et behersket fald i midlerne til universitetssektoren de næste år. Derfor er det besluttet, at vi skal spare i 2015 (hvor det var forventet i 2016), og det er en besparelse på 2,5 millioner kr. pr. institut med studienævn. Der er behov for, at Fakultetet som helhed udviser generel solidaritet. Konklusionen er, at det indebærer større økonomisk forsigtighed samtidig med, at vi skal holde fast i uddannelseskvaliteten, reducere gennemførselstiderne og øge STÅ-produktionen. 3) Nyt kvalitetssikringssystem Udskydes til et senere rådsmøde. JT gav dog en kort oversigt: Hele KU skal akkrediteres på en gang, og det betyder, at når KU akkrediteres sker det for alle vores uddannelser. Det kræver, at vi har et konstant beredskab af akkrediteringsprocesser, som kører på alle fakulteter og alle institutter. Det betyder, at vi skal have et kvalitetssikringssystem, som er i drift hele tiden, og hvor vi løbende laver evalueringer af vores uddannelser. Hvert år skal vi skrive en rapport om vores uddannelser og hvert femte år genereres en større rapport. En gruppe eksperter skal sidde i et panel og vurdere os. Så det ser ikke ud til, at det bliver nemmere, bare fordi vi går fra turnusakkreditering til institutionsakkreditering. Vi kan glæde os over, at Audiologopædi slap for akkreditering, så nu er det kun for Finsk, vi skal have ansøgt om genakkreditering. 4) Emner for efterårets mus BR gav baggrundsoplysninger for punktet: Udgangspunktet har ikke været at kontrollere, men at øge bevidstheden om hvad der kommer ud på bundlinjen for den undervisning vi leverer. MP

4 havde følgende bekymring med fra sit bagland: Man følte, at der kom endnu et lag af kontrol. Der var forskel på formuleringen i INSS Nyt og i indkaldelsesbrevet, idet der det ene sted stod, at man skulle rapportere STÅ er og i det andet eksaminationer. Selvom det kun er en lille variation i ordvalget betyder det alligevel lidt for, hvordan man beregner det. Det er også uklart hvilken forventning, der ligger bag. Hvis man underviser på et småfag, er det jo ikke muligt at opnå en stor STÅ-produktion. Det er studieordningerne og studielederen, som fordeler undervisningsopgaverne til lærerne. Hvilket tal er det så man efterspørger til MUS? Er det antal STÅ, hvor mange der fulgte mit kursus, hvor mange der gik til eksamen, eller hvor mange der bestod eksamen? Hvilket tal bruger man, når der er flere lærere på kurset? BR beroligede med at konkludere, at man skulle se efter tallene i selvangivelsen. Igen handler det om at øge bevidstheden om, hvad der kommer ud på bundlinjen. Mht. til småfagene har de deres egen uddannelsesøkonomi og får bevillinger udefra. AJR spurgte, om det vil kunne øge mulighederne for fastansættelse, hvis DVIP og postdoc er kunne tiltrække flere studerende til deres kurser, og dermed få et højt STÅ-tal? BR sagde, at det ved stillingsopslag ikke er et krav. Det er her vigtigt at beskrive, hvilke faglige kvalifikationer der efterspørges. MP mente dog, at man nok ville hæfte sig ved en stor STÅ-produktion, når ansøgningerne til stillingen blev gennemgået. ESN havde netop været til MUS, og der blev ikke boret i tallene. 5) Meddelelser Der er blevet ansat en række nye medarbejdere, som allerede er blevet nævnt i INSS Nyt. Det er Mogens Olesen lektor i medievidenskab, Jan Heegård i en midlertidig stilling som lektor tilknyttet Danske Stemmer, Brian Lystgaard Due adjunkt i Kommunikation, Helle Kannik Hastrup Medievidenskab, Lian Malai Madsen lektor i Sprogpsykologi, Jacob Thøgersen lektor i Sprogpsykologi, Louise Zeuthen lektor Dansk Litteratur, Torben Jelsbak lektor Dansk Litteratur (1/1 2015), Line Dahl Jørgensen Ph.d., Thomas Rørby Nørrebeck Ph.d. og Jacob Ølgaard Nyboe Ph.d. Hertil kommer AC-fuldmægtig Trine Steenslev som arbejder med forskningsstøtte. Der arbejdes p.t. på en afklaring af om CST og NFI skal fusionere, så INSS er ikke længere i spil. Når der ønskes samtaler med Pearl eller John E. er man velkommen til at booke i kalenderen. SIDE 4 AF 5

5 Sprogpsykologis akkrediteringsproces vil blive gennemgået på et møde. [Christina Fogtmann Fosgerau, Søren Beck Nielsen og John E. er i gang med at diskutere det. PD] Alberts henvendelse om afskaffelse af eftertilmelding til kurser bliver henvist til studielederen. 6) Evt. Intet SIDE 5 AF 5 Bente Rosenbeck Viceinstitutleder Dorthe Duncker Næstformand Referent Preben Dømler