FSC og PEFC CERTIFICERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FSC og PEFC CERTIFICERING"

Transkript

1 FSC og PEFC CERTIFICERING Aarhus Kommune Center for Byens Anvendelse - Drift Overvågning og evaluering 1

2 Juli 2017 Udarbejdet af: Aarhus Kommune Center for Byens Anvendelse Drift Stine Rytter Bengtsson og Tor Albrechtsen I samarbejde med HedeDanmark A/S Afd. Skovcertificering (FSC-C103859) Martin Briand Petersen Certificeret af Orbicon I samarbejde med Soil Association Woodmark og DNV Certification Karina Kitnæs

3 Indhold 1 Baggrund Overvågning og evaluering Skovens produkter Status for skovprodukter Opdatering af driftsmateriale Ajourførte kort og bevoksningslister Nøglebiotoper, flora og fauna og særligt bevaringsværdige skovtyper Status for nøglebiotoper Miljøpåvirkning af maskinopgaver - løbende kvalitetssikring Status for skovning Skovdriftens sociale betydning Arrangementer og antal brugere i de kommunale skove Anlæg af nye rekreative faciliteter Formidling vedrørende Aarhus Kommunes skovarealer Pleje af fortidsminder Anvendelsen af ikke-hjemmehørende træarter Ansvarsarter Øvrige SHBV-arealer (skov med særlig høj bevaringsværdi) Afvigelser fra driften... 19

4 1 Baggrund Aarhus Kommune ejer 1516 hektar certificeret skov fordelt på mange større og mindre skovområder i kommunen. De større områder udgøres hovedsageligt af de gamle skove tæt på byen med Marselisborgsskovene og Fløjstrupsskovene i syd og Risskov i nord. Hertil kommer en række nye skove plantet efter 1989 primært i periferien af Aarhus By og Lisbjerg skov som et større samlet skovkompleks i den nordlige ende af kommunen. Den overordnede vision for forvaltning af Aarhus Kommunes nuværende og fremtidige skove er, at Aarhus Kommune i dialog med kommunens borgere skal tilbyde grønne rammer af høj kvalitet under overskriften Aarhus Skovene natur og sundhed til alle tider. Grønne rammer af høj kvalitet er skov- og naturområder, hvor der gives mulighed for mange typer af naturoplevelser, rekreation og et aktivt friluftsliv. Derfor skal skovene skabe rammen om gode naturoplevelser og rekreation, ved at være tilgængelige for kommunens borgere og ved, at de biologiske værdier bevares og forbedres. Grønne rammer af høj kvalitet skabes også ved at varetage de landskabelige hensyn visuelt såvel som landskabsøkologisk og ved at bevare de kulturhistoriske værdier. Derudover skal skovene bidrage til klimastabilitet samt sikre og beskytte grundvandsressourcerne. For at understøtte og sikre den fortsatte udvikling af Aarhus Kommunes skov- og naturarealer, blev Aarhus Kommune FSC og PEFC certificeret i Skovdriften skal derfor leve op til de krav og retningslinjer, der er beskrevet i FSC s skovstandard samt krav og retningslinjer beskrevet i PEFC-skovstandarden. Der henvises til kommunens Skovpolitik der udgøres af Skovudviklingsplan Skovudviklingsplanen blev politisk behandlet og vedtaget af byrådet i Skovudviklingsplanen, med bilag, kan ses på kommunens hjemmeside En væsentlig del af skovenes forvaltning er, at skabe balance mellem naturværdier og rekreativ anvendelse. Intensiv benyttelse i de områder, som også kræver mest beskyttelse, giver udfordringer for at skabe plads til begge dele. Aarhus Kommune vil derfor sikre en bæredygtig balance mellem benyttelse og beskyttelse. Formålet med skovudviklingsplanen er netop, at skabe rammerne for dette arbejde. 4

5 2 Overvågning og evaluering Som et led i FSC-certificeringen skal der i et omfang, der modsvarer skovdriftens omfang og intensitet ske en overvågning, for at vurdere skovens tilstand, udbytte af skovprodukter, driftsaktiviteter og deres sociale og miljømæssige indvirkninger. Overvågningen skal foretages mest muligt ensartet over tid, med henblik på at kunne sammenligne resultater og vurdere eventuelle ændringer. For Aarhus Kommunes skove foretages der overvågning og evaluering på følgende områder: 1) Opgørelse af skovens produkter: træ, udleje etc. (FSC K 8.2a). 2) Opdatering af driftsplanen og ajourføring af driftsdata (FSC K 8.1). 3) Nøglebiotoper, herunder beskyttet natur ( 3 og 28 arealer) og fortidsminder (FSC K 8.2f). 4) Miljøpåvirkning i forbindelse med anvendelse af maskiner (FSC K 8.2d). 5) Skovdriftens sociale betydning: arrangementer, benyttelse, sankere o.l. (FSC K 4.4.4). 6) Anvendelsen af ikke-hjemmehørende (eksotiske) træarter (FSC K 6.9). 7) Skov med høj bevaringsværdi: urørt skov, naturskov o.l. (FSC K 9.4). 8) Ansvarsarter: truede planter og dyr (FSC K 8.2c). 9) Evt. afvigelser i driften 5

6 Aarhus Kommune bliver kontrolleret af en ekstern auditør én gang årligt. Herefter udarbejder PEFC/FSC, ansvarlig i kommunen, et kort resumé over resultaterne. Resuméet skal være offentligt tilgængelig og indgår som dokumentation på den eksterne evaluering. Resultatet af overvågningen og evalueringen skal ligge på kommunens hjemmeside. 2.1 Skovens produkter Ud over de rekreative, naturmæssige og samfundsøkonomiske værdier, producerer skovene en række salgbare produkter. Det drejer sig primært om salgbart træ. Skovene forvaltes ligeledes i overensstemmelse med Skovloven og efter certificeringsstandarderne. I henhold til disse skal skovene forvaltes på et bæredygtigt grundlag, hvilket også indebærer produktion af kvalitetstræ. I Aarhus Kommune sker produktion af kvalitetstræ som en løbende del af bevoksningsplejen, for at sikre stabile og blandede skove. Det skal være i et omfang, som ikke strider mod de øvrige interesser inden for beskyttelse af naturgrundlaget, rekreation, æstetik og bevarelse af kulturhistoriske værdier. Skovens vedproduktion udgøres primært af løvtræ og i mindre grad nåletræ. Produktion af kvalitetstræ bliver naturligt suppleret med produktion af træ til energiformål. I 2017 huggede Aarhus Kommune 9392 m 3 ud af en årlig tilvækst på ca m 3 på de produktive arealer Status for skovprodukter 2017 Indtægten fra alt salg af træ er angivet i figur 1 og et overblik over fordelingen af forskellige træprodukter ses i figur 2. De er ikke som certificeret gavntræ træ i Årets hugst er afsat som flistræ. Alle skovprodukter indberettes til Danmarks Statistik med opgørelser af antal høstede enheder pr. produkt. Aarhus Kommune udlejer en række bygninger som ligger i eller tæt ved skovene. Heraf ligger dog kun 4 kiosker på det certificerede areal. Lejeindtægten fremgår af figur 1. Mængde Salgspris (DKK) Indtægter fra salg af træ 9392 m Udlejning til kiosker 4 stk I alt Figur 1: Oversigt over indtægter på skovarealer i 2016 I 2017 blev der skovet og solgt følgende produkter fra skovene: 6

7 Løvtræ Mængde i m 3 Kævler (certificeret) 0 Energitræ / Flis 9044 Nåletræ (certificeret) Energitræ / Flis 348 Træprodukter i alt 9392 Figur 2: Oversigt over fordeling af solgte træprodukter 2.2 Opdatering af driftsmateriale Aarhus Kommune opdaterer årligt bevoksningslisten og kort med de ændringer der er sket i løbet af året i forbindelse med skovning af bevoksninger og tilplantninger etc. Den årlige opdatering giver mulighed for at følge udviklingen af centrale faktorer, såsom: Udvikling i træartssammensætning (hjemmehørende og ikke-hjemmehørende træarter) Udviklingen i vedmassen (samlet stående mængde træ), så det er muligt at sammenligne tilvækst og hugst. En hovedrevision af kort og bevoksningslister sker i forbindelse med udarbejdelse af skovudviklingsplaner. Den nuværende skovudviklingsplan for kommunens skove er trådt i kraft i 2009 og skal revideres inden Ajourførte kort og bevoksningslister I 2017 er afdeling 540 i Hasle skov underplantet med skovudviklingstype 21, primært med Eg og Avnbøg, ask er plantet i begrænset mængde pga. sygdommen asketop tørre. Bevoksningen er stadig registreret som lærk, men plante oplysninger er registreret ved note. 7

8 2.3 Nøglebiotoper, flora og fauna og særligt bevaringsværdige skovtyper Aarhus Kommune har gennemført en omfattende nøglebiotopsregistrering i flere omgange. Nøglebiotoperne er blevet genkortlagt i 2015/2016. I kortlægningen er angivet tilstand og plejeanvisninger. Som bilag til dette resume ligger rapporten over den nyeste kortlægning. Her vises hvilke nøglebiotoper der registreres og metoden er beskrevet Nøglebiotopernes placering og udbredelse vises i skovkortet, så det er muligt at tage hensyn til dem i den daglige drift og ved færdsel med maskiner. Foto: Gammel bøgeskov med flere etager og dødt ved er noget af det der registreres i forbindelse med kortlægningen af nøglebiotoper Der gennemføres som standard kontrol med nøglebiotoper årligt, hvor 1/5 af arealet gennemgås efter en rullende plan. I 2018 gennemgås alle nøglebiotoperne for at følge op på den anviste pleje i den seneste kortlægning. Fremadrettet tages den rullende plan for kontrol med nøglebiotoperne i op igen og der følges op på plejeanvisninger. Plejen prioriteres efter mest presserende behov i det, der i plejevurderingen er angivet en 1-4 skala hvor 1 udtrykker et meget akut behov og 4 udtrykker at der ikke er behov for pleje. Som en del af kontrollen følges op på de uregelmæssigheder der måtte være og der tages stilling til nødvendigheden af pleje af nøglebiotoperne. På mange af de lysåbne nøglebiotoper udføres en fast årlig pleje i form af slåning eller afgræsning. 8

9 Registrering af nye nøglebiotoper eller forekomst af sjældne og truede arter foretages løbende ved indmeldinger fra personale eller interessenter Status for nøglebiotoper 2017 Der gennemføres kontinuerlig pleje på en række nøglebiotoper som angivet nedenfor: Areal i ha Nøglebiotoper Kontinuerlig pleje Enge / overdrev med høslet 16,9 Enge / overdrev med afgræsning 8,2 Lynghede 1,8 Vådområder 1,6 Plejede arealer i alt 28, Mere vand i skoven Aarhus Kommune har gennem flere år arbejdet med at genskabe vådområder i skovene for at forberede levesteder for særligt insekter og fugle. Skræddermosen i Fløjstrup Skov er et af de steder hvor der er sløjfet dræn og lukket grøfter for at genskabe noget af det tidligere vådområde. 9

10 Foto. Skræddermosen i Fløjstrup Skov hvor den naturlige hydrologi forsøges bragt tilbage til glæde for særligt insekter og fugle. 2.4 Miljøpåvirkning af maskinopgaver - løbende kvalitetssikring I forbindelse med anvendelse af maskiner i opgaveløsningen (skovmaskiner, flishugning etc.) er der udarbejdet procedurer for kommunes samarbejde med entreprenørerne. Det betyder, at der ved maskinanvendelser foreligger en opgavebeskrivelse ved udførelse af skovnings- og udkørselsopgaver o.l. Opgavebeskrivelsen indeholder kort, hvor driftsopgaven er geografisk afgrænset sammen med markering af værdifuld natur og fortidsminder og opgaven beskrives med ord. Såfremt der er særlige naturhensyn, nævnes dette også i teksten. Dette er en grundsten i kommunens miljøvurdering og løbende kvalitetssikring af de maskinoperationer, der udføres på kommunens arealer og gemmes som dokumentation. Miljøvurderingen og kvalitetssikringen udgøres bl.a. af en tjekliste bestående af 16 spørgsmål, som besvares af entreprenøren, når opgaven afsluttes. Evalueringen af tilbageleverede opgavebeskrivelser sker i et samarbejde mellem den driftsansvarlige ved Aarhus Kommune og den ansvarlige skovfoged hos entreprenøren. I dette tilfælde HedeDanmark. Skovfogeden fra HedeDanmark kontakter Aarhus Kommunes hugstansvarlige hvis der er afvigelser. Såfremt der er afvigelser aftales hvordan afvigelsen håndteres, så skader minimeres yderligere. 10

11 2.4.1 Status for skovning 2017 Aarhus Kommune udvalgte i 2017, at gennemfører udtyndinger af skovbryn langs skel ud mod nabohusene, som efterfølgende blev flishugget. Opgaverne blev udført primært i august-septmeber, for at mindske kørerskader der kan opstå i en våd vinter. Der blev fortaget Tynding af skovbryn i Thors skov, Mollerup Skov, Lisbjerg Skov, Skåde skov. Formålet med tynding af skovbryn var at skabe lys og luft til skovens naboer og give plads til den kommende naturlige foryngelse. Den naturlige foryngelse understøttes af en supplerende plantning, der var støttet af projektet smag på Aarhus. Plantning af hjemmehørende og spiselige nye skovbrynsplanter, skal sikre skovene får et varigt skovbryn, der på sigt sikrer godt naboskab og skovklima. Tyndingen er gennemført under hensyn til naturværdier og der blev efterladt træer til naturligt henfald. I 2017 var der primært fokus på at flishugge det træ der havde overvintret fra Kontrakten med skov entreprenøren udløb i 2017 og derfor blev der ikke iværksat større skovningsopgaver over vinteren. Der blev flishugget overvintret flis i Høskoven, Tranbjerg skov, Gellerup skov og Vilhelmsborg skov. Flishugning gennemføres efter træet har tørret i en sæson, og der hugges primært i august-september. Flisen skal køres på lager, da der ikke er afsætning af flis i august-september. Fordelen ved at have lager med fast underlag er, at Aarhus kommune kan levere flis hele vinteren uden at lave skader på skovbunden. I forbindelse med arbejde i skovene bliver der opstillet skilte som informerer og advarer borgeren om de farer der er ved skovning og efter vurdering afspærres områder af sikkerhedsmæssige hensyn. Der er skovet løvtræ og nåletræ i skovbrynene med fældebunkelægger og fældeudkører. Flishugning er foretaget med terrængående flishugger og lastbilmonteret flishugger. Der er i 2017 igangsat 10 større maskinopgaver hvor der er kørt uden for skovveje. Der har været 5 mindre planlagte afvigelser i

12 2.5 Skovdriftens sociale betydning Et af de primære formål med Aarhus Kommunes skove er at tilbyde borgerne mulighed for gode rekreative oplevelser. I det følgende beskrives en række parametre, som beskriver den rekreative anvendelse af skovene i 2017 samt anlæg af nye de rekreative faciliteter Arrangementer og antal brugere i de kommunale skove Arrangementerne i kommunens grønne områder styres gennem et ansøgningssystem og bookingportal samt en nyere portal for så vidt angår de større arrangementer. Via systemet i er det muligt at reservere bålpladser og shelters og søge forvaltningen om arrangementer der kræver ejerens tilladelse jf. naturbeskyttelsesloven. Det sker dels for at undgå, at naturen lider overlast, dels med henblik på bedst mulig koordinering af de mange aktiviteter i forhold til hinanden. Derved undgås nedslidning af naturen samt generende tidsmæssige overlap mellem arrangementerne. Et grundigt kendskab til, hvad de grønne områder anvendes til, gør det endvidere muligt for kommunen at målrette den rekreative indsats optimalt. 12

13 For at belyse og evaluere den rekreative benyttelse er udarbejdet nedenstående illustrationer for 2017: Hvilke lokaliteter der oftest bookes Fordelingen af arrangementer over året Deltagere per aktivitetstype Figur 4: Fra FriluftslivAarhus.dk 2017: Antal bookninger pr. sted/mest populære. Hovedtal: bookinger. 13

14 Figur 5: FriluftslivAarhus.dk 2017: Antal arrangementer pr. måned. Hovedtal: arrangementer Antal deltagere pr. hovedaktivitet 2017 Skt. Hans bål <1 % Spejderaktivitet 5% Cykelløb < 1 % Daginstit Friluftsgudstjeneste 1% Skovtur ved bålplads/shelter 28% Motionsløb på veje og stier 22% Skovtur < 1 % Skoleaktivitet 26% Overnatning 8% Figur 6: FriluftslivAarhus.dk 2017: Antal deltagere pr. hovedaktivitet. Hovedtal: deltagere. Er lavere end i 2016 hvor tallet var deltagere fordi en række af de større løb henvises til portalen BrugAarhus 14

15 Tallene for de organiserede aktiviteter og de øvrige aktiviteter, der bookes via friluftsliv Aarhus ligger på niveau med Uden at have tal for antallet af brugere på mountainbikeruterne er det forvalternes oplevelse, at denne anvendelse er stærkt stigende og har været det over en årrække. Konflikter mellem mountainbikere, hesteryttere og gående søges minimeret ved anlæg og udvikling af bedre spor til mountainbikere så brugergrupperne holdes mere adskilt og øget information om hensynsfuld kørsel i skovene. Der har desuden været en løbende dialog med repræsentanter for både mountainbikere og rytterne i skovene syd for byen også i Anlæg af nye rekreative faciliteter Som målsat i skovudviklingsplanen udvikles den rekreative brug af skovene ved løbende at anlægge nye faciliteter. I 2017 er der anlagt nye og foretaget gennemgribende renovering af følgende rekreative faciliteter på de kommunale skovarealer. Ombygning og totalrenovering af toiletbygning ved Ballehage i Thors Skov Renovering af legepladsen ved Ørnereden. Mountainbikesporene i marselisborgskovene og Skjoldhøjkilen er er løbende forbedret og udviklet. Etableret et børnespor til mountainbiketræning i samarbejde med Aarhus Trailbuilders. Forbedring af ridestier. 15

16 Foto: Ombygning og totalrenovering af toilet i Thors Skov Formidling vedrørende Aarhus Kommunes skovarealer Formidling omkring Aarhus Kommunes skovarealer foregår blandt andet via hjemmesiden. Aarhus Kommune har i 2015/2016 udarbejdet en ny app Opdag Aarhus i samarbejde med Alexandrainstituttet. Med app en på smartphonen kan man blive guidet rundt til natur-, historie- og kulturseværdigheder i Aarhus og den indeholder henvisninger til en række ture i de kommunale skove. Det er også muligt at få vist det nærmeste offentlige toilet og den nærmeste parkeringsplads i app' en. Opdag Aarhus er også fremadrettet den centrale formidlingsplatform og i 2017 er der arbejdet videre på naturdelen i app en. I 2016 blev udarbejdet et nyt koncept for skilte. Ny skiltning blev gennemført i Riis Skov i Der afholdes mange ture med udgangspunkt i de kommunale skov- og naturområder. En samlet oversigt over turene kan findes her: 16

17 Det er blandt andet blå flagture og fugleture. I tilknytning til kommunens projekt med Smag på Aarhus er der afviklet en lang række aktiviteter med sankning og mad fra naturen som omdrejningspunkt. Kommunen samarbejder også med det private initiativ NaturRetur der arrangerer naturog friluftsture for unge mennesker. Se mere her: Foto: Sanketur i projektet smag på Aarhus Pleje af fortidsminder Gennemgangen og plejen af de fredede fortidsminder 2016, har der ved rydning af gravhøje været specielt fokus på, at de mest udsatte høje blev beskyttet mod færdsel. Beskyttelsen er sket ved udlægning af grene og stammer, således at folk går udenom og sliddet på disse reduceres. Prioriteringen af rydningen af gravehøje har været ud fra de, der havde bedst formidlingspotentiale og bynære. Der er ryddet og lavet supplerede rydninger på 8 høje i Hestehaven Skov, Kirkeskoven, Havreballe Skov og Fløjstrup Skov. Alle gravhøje der er blevet ryddet, bliver efterfølgende lagt i fast drift med en årlig slåning af opvækst. 17

18 2.6 Anvendelsen af ikke-hjemmehørende træarter Brugen af ikke hjemmehørende træarter i kommunen overvåges årligt (FSC 6.9.1). I overvågningen evalueres: Den arealmæssige udbredelse af de ikke hjemmehørende træarter. Beliggenheden af arealer med ikke hjemmehørende træarter. Påvirkningen af de omkringliggende økosystemer. Der er ikke blevet anvendt træarter, som ikke er hjemmehørende i Danmark i 2015 i Aarhus Kommunes Skove. 2.7 Ansvarsarter Arter, beskyttet af habitat- eller fuglebeskyttelsesdirektivet, fredede arter, og arter optaget på den nationale rødliste, vil være vigtige arter at beskytte. Arterne indgår i de tilfælde hvor de er kortlagt i Aarhus Kommunes nøglebiotopregistrering. Der eksisterer pt. egentlige kortlægninger af spidssnudet frø, løvfrø og stor vandsalamander. Kortlægningen af arter opdateres løbende, når der meldes nye fund ind. Kollegaer, foreninger og enkeltpersoner opfordres til at melde fund ind.når der planlægges driftsaktiviteter eller der er behov for naturpleje, vurderer de driftsansvarlige for skovene i samarbejde med kommunens natursagsbehandlere indsatsen i forhold til de beskyttelseskrævende arter. 18

19 Foto: Plejet engareal ved Roholm Mose i Lisbjerg skov. Der foretages et årligt slet efter afblomstring med fjernelse af materialet. Der er ikke registreret nye artsfund i 2015 på de certificerede skovarealer eller oplevet en tilbagegang af eksisterende. 2.8 Øvrige SHBV-arealer (skov med særlig høj bevaringsværdi) Kommunen forpligter sig til, at gennemføre en årlig overvågning og evaluering af kommunens øvrige arealer med skov af høj bevaringsværd (FSC 9.4). For Aarhus Kommune er det særligt relevant med Natura2000 området. Overvågningen omfatter en vurdering af effektiviteten af de tiltag, der er gennemført for at opretholde eller forbedre tilstanden for den specifikke SHBV. Forvaltningen af arealerne følger den handleplan der er udarbejdet for Natura 2000 området Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker og der udføres pleje på de lysåbne naturtyper. Denne pleje følges løbende gennem driften og i samarbejdet med den kommunale myndighed på naturområdet. Konkret er der i 2017 videreført en større plejeindsats for lysåbne naturtyper på overdrevsarealerne ved Nordre Strandmark. 2.9 Afvigelser fra driften Der er ikke registreret større afvigelser fra driften i

20 Foto: Skovbryn ved Vilhelmsborg Skov i efterårsfarver 20

FSC og PEFC CERTIFICERING

FSC og PEFC CERTIFICERING FSC og PEFC CERTIFICERING Aarhus Kommune Center for Byens Anvendelse - Drift Overvågning og evaluering 1 Juni 2016 Udarbejdet af: Aarhus Kommune Center for Byens Anvendelse Drift Stine Rytter Bengtsson

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Overvågning og evaluering August 2014 Udarbejdet af: Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Stine Rytter Bengtsson

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering Maj 2016 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde med

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018

Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering Januar 2014 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Overvågning og evaluering Juli 2017 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Søren Hoff Brøndum I samarbejde med HedeDanmark a/s - Afd. Skovcertificering (FSC-C103859)

Læs mere

Indblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Indblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2017 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2015 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

1. OVERVÅGNING OG EVALUERING

1. OVERVÅGNING OG EVALUERING 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Silkeborg Kommune, har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Leif Pedersen, Natur & Miljø formuleret nedenstående retningslinjer for overvågning

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Overvågning og evaluering August 2015 Udarbejdet af: Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Stine Rytter Bengtsson

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012. Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

Thy Statsskovdistrikt

Thy Statsskovdistrikt Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne

Læs mere

Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer

Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer 1. Indledning Viborg Kommune ejer og driver mere end 1.060 ha skov- og naturarealer, hvoraf de 970 ha hører under Klima- og Miljøudvalget.

Læs mere

ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030. Skovudviklingsplan 2010-2020. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030. Skovudviklingsplan 2010-2020. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030 Skovudviklingsplan 2010-2020 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Indhold 1. Århus Skovene natur og sundhed til alle tider 5 1.1 Naturværdier og rekreativ anvendelse en

Læs mere

STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov

STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,

Læs mere

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring

Læs mere

19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild

19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild 19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Høringspart Relevant afsnit Resumé af høringssvar Administrationens Kommentarer Dansk Skovforening Skove Tilvækst på 1.500 m 3 er Ja, gamle tal korrekt tal for lille er ca. 2.400 m 3 Skovning 1.600 m 3

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

FSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard

FSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard FSC Skovcertificering Auditering i praksis og Auditerbar standard NEPCon s mission Fremme bæredygtig skov- og naturforvaltning i samarbejde med lokale interessenter NEPCon s certificeringsportefølje Sporbarhed

Læs mere

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove. Procedurer for skovdriften

FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove. Procedurer for skovdriften FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove Procedurer for skovdriften Skovcertificering Svendborg Kommune FSC og PEFC procedurer for skovdriften i Svendborg kommunes skove Version 1: januar 2015

Læs mere

Skovpolitik for Vesthimmerlands Kommune

Skovpolitik for Vesthimmerlands Kommune for Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder for Vesthimmerlands Kommune. Den 24. november 2018. Indledning ken for skovene i Vesthimmerlands Kommune skal favne bredt og er illustreret som en paraply.

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N40 Karup Å, Kongenshus og Hesellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål

Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr

Læs mere

Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere

Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere 12. september 2016 KAH/TO EU s Tømmerforordning (EUTR) kræver, at ejer vurderer risikoen for, at træ, der fældes på ejendommen, er ulovligt fældet.

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.

Læs mere

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer

Læs mere

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Forslag til Natura plejeplan

Forslag til Natura plejeplan Forslag til Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 200 Navnsø med hede Titel: Forslag til Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.

Læs mere

Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2016 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2

Læs mere

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Naturpolitik Handleplan

Naturpolitik Handleplan Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 12 Store Vildmose. Habitatområde nr. 12. Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 83 Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den, 17. oktober 2005 Indstilling vedr. principper i Skovudviklingsplan for Århus Kommunes Skove Århus Kommune Naturforvaltningen Magistratens 2. Afdeling 1.

Læs mere

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Det Grønne Råd Onsdag den 20. april 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Status for Naturplaner 2016-2021

Læs mere

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Bavn Plantage (Areal nr. 44) Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet

Læs mere

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Vejledning B: Gruppemedlemmer

Vejledning B: Gruppemedlemmer Vejledning B: Gruppemedlemmer I Introduktion II Forberedelse til certificering III Den daglige drift IV Støttedokumenter I. Introduktion Denne guide er en hjælp til skovejere og driftsledere, der ønsker

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 155 Udby Vig Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 155 Udby Vig Foto: Peter Leth

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 96 Bolderslev Skov og Uge Skov Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 96 Bolderslev

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen VARDE ØVELSESPLADS natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Varde Øvelsesplads, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Juni 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Søren Bagger, MST Kristian Kvist, MST Pernille Karlog, MST Foto: Forside:

Læs mere

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish)

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) D4.3 Information material produced Public document This information is part of the CeFCo project, with the purpose to develop a model for certification of forest contractors

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Natura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76

Natura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76

Læs mere

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152 Habitatområde H198 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152. Habitatområde H198 Udgiver:

Læs mere

Aalborg kommunes skove

Aalborg kommunes skove Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012

Læs mere

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Storplettet perlemorssommerfugl Løvfrø Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Dagsorden Kl. 15.00 kl. 15.05 Kl. 15.30 Kl. 16.00

Læs mere

Forslag til Natura plejeplan

Forslag til Natura plejeplan Forslag til Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 151 Ramsø Mose Titel: Forslag til Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 151

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Det Grønne Råd Onsdag den 30. november 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Forslag til Kommuneplan 2017

Læs mere

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov 12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 160, Nordlige del af Sorø Sønderskov. Habitatområde H141. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 187 Kystskrænter ved Arnager Bugt Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 187 Kystskrænter

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov

Læs mere

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov

Læs mere

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i

Læs mere

Udbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?

Udbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Udbud og tilbudsgivning i skovbruget hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Formål med dagens indlæg En hvis mængde af driftsopgaver i skovbruget udbydes i dag i mere eller mindre formelle licitationer,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere