Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Transkript

1 FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2016 Herning Kommunes Skove 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Introduktion Salg af certificerede produkter, herunder CoC dokumentation Skovens vækstrate, foryngelse og tilstand Ajourføring af bevoksningsdata og driftsplan Registreringer af plantede/ selvforyngede træarter Sammensætning og observerede ændringer af flora og fauna og øvrig SHBV (FSC 8.2c, 9.4) Miljøpåvirkning af maskinopgaver løbende kvalitetssikring Skovforvaltningens sociale betydning Jagt... 16

3 1 BAGGRUND Herning Kommune ejer hektar skove og naturområder, som i 2010 blev certificeret efter FSC og PEFC standarderne. Baggrunden for certificeringen er at sikre en bæredygtig skovdrift og udvikling af Herning Kommunes skove. Det betyder, at Herning kommune skal leve op til de krav og retningslinjer, som er beskrevet i hhv. FSC og PEFC skovstandarden. Skovdriften i Herning Kommune skal ud over skovcertificeringen også leve op til den skovpolitiske målsætning for Herning Kommunes skove og Hernings Kommunes driftsplan Hernings Kommunes skove er en vigtig ressource i Herning Kommune. Dels leverer skovene en indtægt til Herning Kommune fra salg af skovprodukter samt udlejning af jagt. Herudover har skovene stor rekreativ værdi for Herning Kommune, og skaber rammer for friluftsliv, oplevelser, turisme og naturformidling. Hertil er Herning Kommunes skove og naturarealer med til at sikre og øge biodiversiteten i Herning Kommune. Herning Kommune ønsker at praktisere en bæredygtig skovdrift, hvor naturmæssige, rekreative og i størst mulig omfang også økonomiske hensyn tilgodeses. Det vurderes, at en gradvis overgang til mere naturnær skovdrift er den mest effektive måde, hvorpå kommunen kan sikre en bæredygtig skovdrift, herunder imødekomme den vedtagne skovpolitiske målsætning. Målet med en gradvis overgang til en mere naturnær driftsform er, at fremme det flersidige, bæredygtige og stabile skovbrug, hvor hensyn til bevarelse og forbedringer for flora, fauna, kulturhistorie, fortidsminder, friluftsfaciliteter og publikumsoplevelser prioriteres i forhold til økonomi. 3

4 2 INTRODUKTION Som et led i FSC certificeringen af Hernings Kommunes Skove, jf. FSC princip 8.2 og 8.5, kræves det, at der gennemføres en regelmæssig overvågning af en række parametre beskrevet i nedenstående afsnit Overvågningen af Herning Kommunes Skove foregår som en naturlig del af hverdagen for de ansvarlige skovfogeder og går grundlæggende ud på til stadighed at sikre, at driften foregår planmæssigt og at natur- og kulturværdier på ejendommen befinder sig i den ønskede tilstand. Ud over at opfylde en række specifikke krav i FSC skovstandarden, skal resultaterne af overvågningen formidles til skovens brugere og øvrige interesserede parter. Derfor udarbejdes dette offentlige tilgængeligt resumé, der giver et indblik i Herning Kommunes skovdrift i Én gang om året udarbejder skovfogederne ved Herning Kommunes Skove dette offentlige resumé af den overvågning, der har fundet sted i løbet af året. Følgende emner er omfattet af overvågningen og behandles nedenfor af afsnittene : I. Salg af certificerede produkter, herunder CoC dokumentation (FSC K 8.2a). II. Skovens vækstrate, foryngelse og tilstand (8.2b): II-1: Ajourføring af bevoksningsdata og driftsplan. Samlet tilvækst for træerne i skoven sammenlignet med hugsten fordelt på sortimenter. Udvikler skoven sig i den ønskede retning? II-2: Registreringer af plantede/ selvforyngede træarter (FSC 6.9). III. Sammensætning af observerede ændringer af flora og fauna og øvrig SHBV (FSC 8.2c, 9.4). Dvs. overvågning og evt. ændringer og plejetiltag på ejendommens værdifulde natur og kultur, jf. specifikke områder nedenfor. IV. Miljømæssig påvirkning og social indvirkning fra skovdriften (FSC 8.2d) IV-1: Miljøpåvirkning af maskinopgaver (er der sket skader i naturen som følge af skovning, udkørsel dokumenteres via opgavebeskrivelsen med fokus på beskyttelse af urørt skov, biodiversitetsarealer, nøglebiotoper). IV-2: Skovforvaltningens sociale betydning opgørelse af skolebesøg, foreningers benyttelse, sankere, job som følge af skovdriften (FSC 4.4.4). V. Omkostninger og produktivitet (FSC 8.2e) 4

5 Resultatet af overvågningen inkl. resumé og udarbejdede bilag indgår som en central del af den eksterne evaluering, der foretages af Norske Veritas og Woodmark og FSC/PEFC gruppelederen (HedeDanmark, Afd. Skovcertificering). Der blev ikke fundet nogle afvigelser ved audit i

6 2.1 SALG AF CERTIFICEREDE PRODUKTER, HERUNDER COC DOKUMENTATION Formål: Formålet med overvågningen er, at føre regnskab over og skabe indblik i, hvilke produkter, der produceres i den certificerede skov. Når Herning Kommune videresælger sine produkter påføres alle fakturaer FSC logoet samt certificeringskoden SA-FM/COC Det betyder, at f.eks. det savværk, der opkøber råtræet kan forarbejde det og videresælge det som en certificeret vare til f.eks. en gulvindustri. Gulvindustrien kan da udarbejde gulvplanker og sælge disse som FSC certificerede til slutforbrugeren. Denne kæde kaldes Chain of Custody og sikrer at træ, der fældes i den certificerede skov, ender som certificeret produkt ved forbrugeren og at det certificerede træprodukt kan spores tilbage til træets oprindelige voksested. Hvordan: Skovfogederne ved Herning Kommunes Skove opgør årligt indtægter og antal solgte enheder for en række af de primære produkter, der høstes på ejendommens arealer. Produkterne, der årligt bliver handlet omfatter primært; Træ til Troltekt, energitræ og flis, brænde, korttømmer, langtømmer, emballagetræ. Der foretages desuden indberetning til Danmarks Statistik ligeledes vedrørende indtægter og antal høstede enheder pr. produkt. Resultat 2015: Der er i regnskabsåret 2015 solgt skovprodukter fra Herning Kommunes Skove svarende til 2351 KFM (m3 fastmasse). Salget fordeler sig som vist på nedenstående diagram. Hertil skal lægges ca KFM tømmer og ca KFM flis, som endnu ikke er faktureret, og dermed ikke fremgår af figuren. Årsagen hertil er, at Herning Kommune arbejder ud fra en helhedsmodel med flere entreprenører, hvor skovning og plantning er en samlet opgave, og den endelige opgørelse forelægger derfor først efter plantningen. Fig 1: Fordeling af solgte produkter fra Herning Kommunes Skove

7 Der er i 2015 genplantet på de arealer, som væltede under stormen Bodil. Der er plantet løvtræ for at skabe mere stabile bevoksninger. Hvor det er muligt, plantes mindre holme at grantræ ind, for at skabe diversitet, samt sikre en produktion af grantræ i skovene fremadrettet. Sankebrænde er ungt og mellemaldrende træ. Der er ikke høstet mos i

8 2.2 SKOVENS VÆKSTRATE, FORYNGELSE OG TILSTAND Ajourføring af bevoksningsdata og driftsplan Formål: Herning Kommune opdaterer sin driftsplan hvert År. Formålet er, at taksere og ajourføre data (lister og kort) for ejendommens skovressourcer og i den forbindelse være i stand til at overvåge udviklingen af centrale faktorer, hvoraf de mest centrale er: Udvikling i træartssammensætning. Udviklingen i den stående vedmasse. så det er muligt at sammenligne tilvæksten med hugsten. Udviklingen i antallet af 3 områder og deres tilstand. Hvordan: Skovfogederne ved Herning Kommunes Skove opgør årligt udviklingen af følgende centrale faktorer: Udviklingen i den stående vedmasse og sammenligning med årets hugst. Vurdering af, om skovene bevæger sig i den ønskede retning i forhold til opstillede SUT (skovudviklingstyper) og øvrige målsætninger og retningslinjer Resultat 2015 udvikling i den stående vedmasse: Udviklingen i træartssammensætningen er stort set uændret i driftsåret 2015, dog med en lidt større andel af bøg og eg grundet tilplantninger efter stormfaldet fra Bodil. Der er i alt tilplantet ca. 15 hektar. Dertil er der foretaget skovrejsning på knap 9 hektar. Træartsfordelingen er som vist på nedenstående diagram. Fig. 2: Træartsfordeling i Herning Kommunes Skove

9 Den årlige gennemsnitlige tilvækst er ifølge Herning Kommunes Skoves driftsplan på 6304 m3/år. Udtaget er i regnskabsåret 2015 på 2351 m3 jf. opgørelsen side 6. Her skal der tages forbehold for den mængde træ, som er skovet, men endnu ikke opgjort, og derfor ikke indgår i opgørelsen for Forklaringen herpå er bl.a. stormen Bodil og den helhedsorienterede driftstilgang, som betyder at den endelige regnskab for den enkelte skov først gøres op når arbejdet er helt færdigt. Derfor er det reelle udtag fra skovene større, men fremgår først i de næste års opgørelser. Resultat 2015 målsætning og retningslinjer: Den generelle skovudvikling bevæger sig i den ønskede retning, og der arbejdes intensivt med målsætningerne for Herning Kommunes Skove. Der er fra 1. januar 2015 udlagt 55 ha, svarende til 5% af det samlede skovbevoksede areal til urørt skov. Arealerne ligger i Hodsager Plantage og i Knudmosen. Ligeledes er der udpeget 300 ha, svarende til 16,9 % af det samlede certificerede areal til naturplejearealer. Der er udpeget arealer i Skarrild Krat, Præstebakken, Fastrup, Sunds Kommuneplantage, Løvbakke Dyrehave, Sandet Plantage, Præstbjerg Naturcenter, Elkær Plantage, Kyndelhøj og Ørre-Simmelkær Plantag. På arealerne sættes der fokus på at udvikle naturen og biodiversiteten. Skovudviklingstyperne for de enkelte skove (SUT) er blevet opdateret i 2015, og fordeler sig på følgende måde: Arealtype: Skovudviklingstype (SUT): Kommunens fokus på arealerne: Udbredelse (hektar): Eksempler på lokaliteter: De fattigste lokaliteter på hedesletterne. Skovfyr, birk og rødgran (81) Skovdrift med fokus på naturindholdet. 78 Præstbjerg Plantage Jorde med lav til meget lav næringsstof- og vandforsyning. Magre jorde med lav næringsstofforsyning og lav vandholdende evne. Eg med skovfyr og lærk (23) Skovdrift med fokus på at opretholde er vedvarende skovdække 142 Hodsager Plantage Sunds Plantage Gudumkær Elkær Plantage Sandet Plantage Svanholm Jorde med højtstående grundvand. Ask og rødel Skovdrift med fokus på naturindholdet. 2 Elkærvej På de bedre hede- og bakkeø-lokaliteter. På dybtgrundede jorde, med middel næringsstof-forsyning og middel vandholdende evne. Ædelgran og bøg (71) Gran med bøg og ær (51) Skovdrift med fokus på traditionel træproduktion. Skovdrift med fokus på at praktisere, og skabe erfaringer indenfor naturnær skovdrift Sinding Plantage Hodsager Plantage Kyndelhøj Baneskoven Ørre-Simmelkær De bedste hedeflader. Veldrænede jorde, især lokaliteter med middel næringsstofforsyning og middel vandholdende evne. Bøg med ask og ær (12) Bøg og gran (14) Eg med lind og bøg (22) Skovdrift med fokus på at praktisere og skabe erfaringer indenfor naturnær skovdrift Løvbakkerne Assing Plantage Overby Plantage Tjørring Frøskov Teglværkskoven 9

10 Skovdrift med fokus på at opretholde et vedvarende skovdække. Gullestrup Skov Rødding Plantage Næringsfattige jorde med højtstående grundvand. Birk med skovfyr og gran (41) Skovdrift med fokus på naturindholdet. 83 Knudmosen Specielle forhold Græsningsskov (92) Skovdrift med fokus på naturindholdet. 6 SUT 92: På indhegnede områder. Skoveng (93) 3 SUT 93: Typisk tænkt som græsningsarealer for vildtet der vil kunne aflaste trykket på de selvforyngelsesarealer som vi gerne vil have i god vækst. Gudumkær Egekrat (103) 37 SUT 103: Egnskarakteristisk skovudviklingstype Præstbjerg Naturcenter Løvbakke Plantage Svanholm Sø Urørt skov (94) Urørt skov naturens egne processer. 55 SUT 94: Bruges på en bredt spænd af arealer, 94 skal i den certificerede skov udgøre min. 5 % af arealet. Hodsager Plantage Knudmosen 1160 hektar 10

11 2.2.2 Registreringer af plantede/ selvforyngede træarter Formål: I den certificerede skov ønsker man at følge med i, hvilke træarter der plantes og selvforynges hvert år. Formålet er bl.a.: Registreringerne giver mulighed for på kort og lang sigt at følge, hvad der er plantet på ejendommen og hvordan. Forholdet mellem hjemmehørende (primært løv) og ikke hjemmehørende træarter (primært nål). Skovdyrkeren kan endvidere følge med i om andelen af produktionstræarter der plantes er tilstrækkeligt. Skovdyrkeren kan følge udviklingen af hvilke ikke hjemmehørende træarter der plantes (primært nåletræer) og i den forbindelse sikre, at disse plantninger ikke laves på lokaliteter, hvor de påvirker naturværdier negativt. Hvordan: Skovfogederne ved Herning Kommunes Skove opgør årligt udviklingen af: Plantede og selvforyngede træarter (træart, areal) dokumenteres årligt på grafer fra LandInfo eller lignende. Kulturmetode dokumenteres årligt på grafer fra LandInfo eller lignende. Forholdet mellem andelen af hjemmehørende/ikke hjemmehørende træarter opgøres på graf fra LandInfo eller lignende. Resultat 2015: Der er i 2015 foretaget plantninger efter stormfaldet fra Bodil. Hvor der er plantet i skoven, plantes der fortrinsvis hjemmehørende arter, og hvor dette ikke er tilfældet følges nedenstående, som det fremgår af træartspolitikken for nåletræ i Målsætninger og retningslinjer : Nåletræet skal fremme et mere varieret skovbillede. Flere nåletræarter er velegnede til selvforyngelse, såfremt de plejes rettidig, så bevoksningerne er stabile nok til at gennemføre selvforyngelse ved skærmstilling eller gruppevis foryngelse. Der er ikke udlagt områder til selvforyngelse i De ikke hjemmehørende træarter, der plantes i Herning Kommunes Skove er nåletræarterne rødgran, ædelgran, douglasgran og lærk. Enkelte steder kan der, pga. lokaliteten og for variationens skyld, forekomme indblanding af rødeg og andre ikke hjemmehørende løvtræer. Fordelingen mellem hjemmehørende og ikkehjemmehørende arter fordeler sig på hhv. 52% og 48%. Træarterne vil under alle omstændigheder kun blive anvendt, hvor de er bedst muligt lokalitetstilpasset, og hvor de ikke truer skovens registrerede naturværdier (FSC/PEFC 6.9). 11

12 2.3 SAMMENSÆTNING OG OBSERVEREDE ÆNDRINGER AF FLORA OG FAUNA OG ØVRIG SHBV (FSC 8.2C, 9.4) Formål: I den certificerede skov ønsker man at følge med i og sikre, at alle natur- og kulturværdier på ejendommen ikke mister deres værdi og evt. fremmes ved plejetiltag. Hvordan: Følgende tilgang anvendes hvert år af en biolog og/eller skovfoged ved Herning Kommune: 1. Overordnet evaluering Overordnet evaluering af nøglebiotoper - antal, udbredelse og tilstand finder sted i forbindelse med opdatering af driftsplanen. Driftsplanen opdateres planmæssigt hvert år. 2. Løbende overvågning For at overholde kravene vedr. overvågning på en operationel måde, har man i Herning Kommunes Skove valgt en tilgang, hvor overvågningen af natur- og kulturværdierne sker løbende i henhold til en fastlagt turnusplan over en 5-årig periode. Hver af SHBV-grupperne; Rødlistearter, natura2000, Egekrat og OSD drikkevandsområder skal tilse årligt Ved den planlagte gennemgang anvendes fra og med år 2012 den gængse standard for Det Nationale Overvågningsprogram (NOVANA). Følgende overvåges desuden naturligt i den daglige drift, med henblik på at stoppe eventuelle ødelæggelser: a. 3 områder (FSC K 8.2f) b. 28 områder c. Fortidsminder d. Urørt skov og plejede arealer e. Rødlistede arter f. Øvrig SHBV: natura 2000, Egekrat, OSD drikkevandsområder. Observerer skovfogeden en udvikling på f.eks. et område, der ikke er ønsket typisk tilgroning eller invasive arter vil dette blive noteret i bilag 4 Overvågning af værdifuld natur og fortidsminder sammen med forslag til evt. (pleje)tiltag, der er behov for, for at vende udviklingen. Praktikanter eller frivillige interessenter vil ligeledes være et vigtigt aktiv i Herning Kommunes Skoves overvågning af den værdifulde natur og evt. invasive arter. 3. Gennemførte plejetiltag Såfremt der er gennemført plejetiltag i det forgangne år evaluerer skovfogeden effektiviteten af de tiltag, der er gennemført for at opretholde eller forbedre tilstanden for den specifikke nøglebiotop (FSC/PEFC 9.4). 12

13 4. Ny værdifuld natur Nyopdaget værdifuld natur (observeret af skovfogeden, driftsmedarbejderen, entreprenøren, eller samarbejdspartner fra en interesseorganisation), som kræver beskyttelse, bliver lagt ind på det elektroniske skovkort. Det kan dreje sig om redetræer, monumentale træer der ønskes sikret, vådområder eller fortidsminder m.v. som ikke i forvejen er kendt. Resultat 2015: 2) Overvågning i henhold til 5-års plan: Herning Kommunes Skoves biolog har gennemført NOVANA-overvågning i 2015 for følgende arealer: Baneskoven, Rødding Plantage, Arnborg Park, Præstbjerg Plantage, Tolstedskoven, Gudumkær Plantage, Hodsager Plantage, Sinding Plantage, Skarrild Idrætsanlæg, Skarrild Krat, Tjørring Frøskov og Vildbjerg Lilleskov. Gennemgangen af naturhensynene har givet anledning til mindre rettelser i skovkortene og der er i Præstbjerg Plantage og Hodsager Plantage opdaget ny natur i form af hedearealer og lysåbne arealer med dagsommerfugle. Disse er blevet rettet til i Landinfo. Pleje af gravhøje sker efter en fast skabelon, hvor der udvælges ca. 100 gravhøje årligt, som plejes. Her indgår de gravhøje, som ligger i skovene. OSD drikkevandsområder: Der er ført tilsyn i de skove, som ligger over OSDarealer, ifm. den årlige NOVANA overvågning. Konkret er der tale om skovene; Rødding Plantage, Præstbjerg Plantage, Tolstedskoven og Vildbjerg Lilleskov. Der er ikke fundet nogle afvigelser hermed. Egekrat: Der har ikke været egekrat i de skove, som er udvalgt i dette års gennemgang. Der foretages pleje for egekrattet i Skarrild Krat i Rødlistearter/ansvarsarter: Der findes hos Natur og Grønne Områder, Herning Kommune en procedurer for fund af nye ansvarsarter, og der er i 2015 gennemført i kursus i at kende og indberette fund af ansvarsarter. Nye fund indtegnes i Landinfo og fremgår herved på arbejdsbeskrivelserne. Der er bl.a. fundet ulvefod i Klintebakken, som har betydet at den pågældende litra er udtaget til Naturplejearealer med fokus på ulvefod. Natura2000: Herning Kommune har ikke skovarealer i Natura2000 udpegninger. Der er ikke sket driftsaktivitet i de urørte skove og på naturplejearealerne. 13

14 Miljømæssig påvirkning og social indvirkning fra skovdriften Miljøpåvirkning af maskinopgaver løbende kvalitetssikring Formål: I den certificerede skov er det afgørende, at maskinopgaverne gennemføres, så der ikke sker skade på den øvrige skov og navnlig natur- og kulturværdierne. Den såkaldte Opgavebeskrivelse er en grundsten i ejendommens miljøvurdering og løbende kvalitetssikring af de maskinoperationer, der udføres på arealerne. Kvalitetssikringen af de udførte opgaver består bl.a. af en tjekliste bestående af 16 spørgsmål, som besvares af entreprenøren, når opgaven afsluttes. Hvordan: For hver maskinopgave der udføres i Herning Kommunes Skove, omfatter kvalitetssikringen følgende: 1. Skovfogederne ved Herning Kommunes Skove udarbejder og udleverer en opgavebeskrivelse til entreprenøren og giver desuden mundtlig instruks om opgaven. Opgavebeskrivelsen indeholder kort, hvor driftsopgaven er geografisk afgrænset sammen med markering af værdifuld natur og fortidsminder. Desuden indeholder den en række spørgsmål, som entreprenører skal svare på, efter hver opgave er udført. 2. Entreprenørens tilbagelevering af udfyldt opgavebeskrivelse til skovfogeden: Efter hver opgave er gennemført evaluerer entreprenøren sin egen opgave ved at svare på en række centrale spørgsmål om udførslen. Den gennemførte uddannelse inden for skovcertificering i Herning Kommunes Skove sikrer, at entreprenørerne er i stand til at vurdere spørgsmålene på opgavebeskrivelsen kvalificeret. 3. Skovfogedens evaluering af tilbageleverede opgavebeskrivelser omfatter følgende: Rutinemæssig evaluering af tilbageleverede opgavebeskrivelser efter entreprenørens indlevering. I dette offentlige resumé sammenfattes evt. identificerede afvigelser (f.eks. påkørsler, køreskader, fældeskader, spild mv.), begrundelsen for, at de er opstået, samt hvad der er gjort for at afhjælpe skaden. Bilag vedr. Registrering af afvigelser kan anvendes til formålet. Opfølgning i felten på henvendelser fra maskinføreren, der vurderes at kræve besigtigelse. 14

15 Resultat 2015: Der har i året været foretaget maskinelt skovning af primært af nåletræ. Skovningerne/flisningen er primært foretaget i vinterhalvåret. I Hodsager Plantage var der store spor efter arbejde i Disse spor er blevet rettet i fælles dialog med brugere af skoven. Arbejdet er i 2015 foregået uden anmærkninger. Der er i 2015 blevet genplantet arealer efter stormen Bodil. Dette arbejdet er sket uden anmærkninger. Alle entreprenører, som arbejder i Hernings Kommunes skove er uddannet til at overholde FSC og PEFC standarderne. Der er i 2015 gennemført efteruddannelse af entreprenører, for at ajourføre dem med retningslinjer og procedurer for arbejdet i Herning Kommunes skove Skovforvaltningens sociale betydning Formål: I den certificerede skov ønsker man at kvantificere hvordan og i hvilken grad den certificerede ejendom bliver brugt af offentligheden. Hvordan: Skovfogederne ved Herning Kommunes Skove opgør årligt udviklingen af følgende parametre: Skole/institutionsbesøg Besøg fra diverse foreninger mv. Sankere, der bruger skovens restprodukter Jagtkonsortier er omtalt i afsnit 2.2 Arbejdspladser på ejendommen. O-løb Øvrige offentlige anvendelser af ejendommen Endvidere beskrives de forespørgsler der har været på arrangementer og lignende, hvor der er givet afslag, herunder hvad forespørgslen bestod i og hvorfor der blev givet afslag. Resultat 2015: Der har i året været forespurgt på forskellige aktiviteter i skoven og der alle er givet tilsagn til. Aktiviteterne retter sig overvejende mod løb og orienteringsløb. Dertil har der været afholdt et mountainbikeløb samt et klatrearrangement. Brændesankning og selvskovning er populært i Herning Kommunes Skove, og giver mange mennesker god fritidsoplevelse i skoven. Herning Kommunes Skove er flittig brugt af almindelige skovgæster, motionsløbere, cyklister, vandrelav, ryttere mm. 15

16 Løvbakke Dyrehave har i 2015 været besøgt af rigtig mange mennesker, og det bevidner om at bynære rekreative områder er meget vigtige og her er skovene en central ressource. Ligeledes har Præstbjerg Naturcenter været flittigt benyttet, og legepladsen er derfor blevet opgraderet med flere legeredskaber. Overnatning i shelters er populært, og der har i 2015 været rigtig mange besøgende. I Hodsager Plantage er der i 2015 anlagt ridestier med spring og en ny shelterplads med hestefolde og toilet. Arbejdet er udført i samarbejde med Hodsager Rideklub, Dansk Islandshesteforening og Aulum, Haderup og Grove Jagtforening med støtte fra Friluftsrådet og Naturstyrelsen. Det har været et projekt, som beviser at forskelligrettede interesse kan samles i et projekt, som alle får glæde af. Der har i perioden ikke været observeret interessekonflikter på ejendommen. 2.4 JAGT Herning Kommune har 11 kontrakter med jagtforeninger om jagt i Herning Kommunes Skove. Herning Kommune har samarbejde med Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd om jagtudlejningen samt regulering af vildtarter på ikke udlejede arealer, herunder rågeregulering. Alle jagtforeninger lejer jagten i de skove hvor jagt er tilladt, og alle jagtforeninger har underskrevet en jagtkontrakt med Herning Kommune. Herning Kommune passer vildtagrene i skovene for at sikre, at kravene til certificeringen overholdes. Der har ikke været afvigelser i