Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Transkript

1 Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring Hede Lystrup Skov Lisbjerg Skov Egå Engskov Mollerup Skov Vestereng Brendstrup Skov Riis Skov Hasle Skov Signaturforklaring: Arealer ejet af Århus Kommune Årslev Skov Åbyhøj Skov Brabrand Skov Gellerup Skov Gellerup Egekrat Gamle skove Nyere skove (hovedsageligt plantet efter 1989) Stavtrup Skov Parker Klokkeskoven Havreballe Skov Andre skove Karl Holm Skov Viby Høskov Forstbotanisk Have Kirkeskov Hestehave Dyrehaven Statens skove Private skove Thors Skov Grumstolen Hvilke arealer omfatter planen? Tranbjerg Skov Hørret Skov Skåde Skov Moesgaard Skov Moesgaard Have Skovudviklingsplanen omfatter eksisterende og kommende skovarealer, der ejes af Århus Kommune og administreres af Natur og Miljø, Grønne Områder. Planen omfatter skovbevoksede arealer og lysåbne naturarealer, der indgår som en naturlig og integreret del af skovarealerne. Vilhelmsborg Skov Fløjstrup Skov Vil du vide mere? Mariendal Skov På plancherne beskrives et sammendrag af det foreløbige arbejde med skovudviklingsplanen. For at se den fulde tekst og læse mere om de begrundelser der ligger bag målsætninger mv. henvises til hjemmesiden:

2 I Århus er skovene for alle Århus Kommune arbejder med en ny skovudviklingsplan. Den skal gennem en række målsætninger sikre borgerne grønne rammer af høj kvalitet. Grønne rammer af høj kvalitet er skov- og naturområder, hvor der gives mulighed for mange typer af naturoplevelser, rekreation og for et aktivt friluftsliv. Derfor skal vi værne om skovene ved at sikre natur-, landskabsog kulturværdier. NU Rekreativ anvendelse FØR Træproduktion Den udvikling som Århusskovene har gennemgået de senere årtier og som forstærkes med skovudviklingsplanen kan illustreres ved hjælp af ovenstående bæredygtighedstrekant. I Århusskovene har der altid været lagt meget vægt på den rekreative brug af skovene grundet deres store betydning for byen. Denne udvikling forstærkes med skovudviklingsplanen, og der tages en række øgede biologiske hensyn. Samtidig lægges mindre vægt på produktionen af træ. Hvad skal skovudviklingsplanen bruges til? 1. at sikre en balance mellem benyttelse og beskyttelsen af skovene 2. at sikre og udvikle rammerne for den rekreative brug af skovene til glæde for byens borgere 3. at videreudvikle den naturnære skovdrift i bevoksningerne 4. at udvikle en model for kommunikationen om benyttelsen af skovene, beskyttelsen, plejen og udviklingen 5. at sikre en effektiv og professionel drift indenfor rammerne af FSC- og PEFCskovcertifi ceringen øge anvendelsen af hjemmehørende træarter øge variationen i skoven til glæde for dyr og planter fremme naturlig foryngelse af træerne udlægge minimum 5 % af skovarealet til urørt skov øge andelen af døde træer og dødt træ på skovbunden øge andelen af vådområder og undgå oprensning af grøfter sikre områder med særlige naturværdier Landskabelige værdier bevare partier med højstammet bøgeskov (søjlehaller) primært i de gamle kuperede og kystnære skove sikre lokaliteter med unikke æstetiske kvaliteter for eksempel særligt bevaringsværdige udsigter skabe variation i det æstetiske udtryk gennem harmoni og variation mellem bevoksningstyper, træarter og -aldre Grundvand og vandmiljø der ikke anvendes pesticider og gødning i skovdriften beskytte vandet gennem naturlig foryngelse af træerne give vandløbene bedre mulighed for fri bevægelse anvende løvtræ og lokalitetstilpassede træarter ophøre med vedligehold af grøfter gennemføre reetablering af tidligere vådområder Borgerinddragelse og formidling Ved at informere brugerne i form af skiltning ved større driftsmæssige tiltag høre offentligheden ved større planlægningstiltag gøre gældende planer for skovdriften offentligt tilgængelige fremme aktiviteter med et formidlingsmæssigt perspektiv inddrage borgerne gennem etablering af græsningslaug, høsletlaug og salg af sankekort formidle skovene via kommunens naturvejledere Træproduktion Rekreativ anvendelse give mulighed for forskellige former for naturoplevelser og friluftsliv - både den stille naturoplevelse og de mere aktivitetsprægede oplevelser skabe tilgængelighed ved anlæg og vedligehold af gode stiforløb til forskellige formål anlægge og vedligeholde åbne arealer/ picnicsteder, borde, bænke, toiletter, sheltere, grillpladser, legepladser o.l. gøre de nye skovområder mere attraktive gennem øget variation Fortidsminder og kulturspor vedligeholde den eksisterende kortlægning af fortidsminderne sikre hensynet til fortidsminderne ved fældning af træer og anvendelse af maskiner i skoven friholde fortidsminder for tilgroning udføre en aktiv pleje for at beskytte og formidle fortidsminderne Skovenes stabilitet styrke skovøkosystemet med øget variation i træarter og -aldre. udtynde og fælde træer som en del af bevoksningsplejen bevare indre og ydre skovbryn producere træ så det ikke strider mod beskyttelse af naturgrundlaget, rekreation, æstetik og bevaring af kulturhistoriske værdier afsætte produkter til højest mulige pris på frie markedsvilkår udfase produktion af juletræer og pyntegrønt vælge træarter der er lokalitets tilpassedeforebygge erosion i forbindelse med hugst, udkørsel og etablering af veje tage hensyn til jordbunden ved anvendelse af tungt maskinel

3 Århusskovene blåstemplet for grøn skovdrift Hvad er certificering af træ? At en skov er certifi ceret vil sige, at skovdriften lever op til bestemte standarder, som f.eks. at driften overholder bestemte krav til naturen og miljøet. Certifikatet er kundens garanti for, at træet kommer fra en skov, der er drevet efter certifi ceringsordningens standarder. Kunden kan f.eks. være et savværk eller en anden træhandler. Der er forskellige certifi ceringsordninger, hver med sine standarder. I Danmark er der udviklet standarder efter to systemer: FSC og PEFC. De har forskellige krav til drift og kontrol mv. Århus Kommunes skove blev certificeret i 2007 Skovene blev certifi ceret i løbet af foråret 2007 og har dermed fået papir på, at skovdriften i de kommunale skove sker på en bæredygtig og ansvarlig måde. Certifi ceringen blev gennemført efter både FSC- og PEFC-standarderne. Samme ordning har Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen valgt for statens skove. Kommunens skove har været drevet efter en grøn model gennem årtier og skovene kunne umiddelbart certifi ceres uden væsentlige ændringer i driften. I tilknytning til certifi ceringen blev påpeget nogle mindre behov for justeringer i den kommende drift af skovene. Justeringerne vedrører ikke så meget den praktiske drift, men for eksempel skal der suppleres med nogle tiltag i forhold til planlægning, indsamling og deling af informationer vedrørende skovarealerne. Det samlede skovareal som er certifi ceret i Århus Kommune er 1519 ha. Enkelte arealer i skovene er undtaget for certifi ceringen af særlige hensyn. Det drejer sig for eksempel om Dyrehaven, hvor det er nødvendigt en gang i mellem at gøde græsarealerne, for at der er nok føde til dyrene. Bæredygtig skovdrift SW-FM/COC Forest Stewardship Council A.C. De to certifi ceringsordninger som Århus Kommunes skove er certifi ceret efter FSC Forest Stewardship Council Konsekvenser for skovdriften De mest centrale krav i certifi ceringen omfatter: beskyttelse af naturværdierne i skovene sikring af den rekreative anvendelse hensyn til fortidsminderne ingen anvendelse af gødning og sprøjtemidler at der ikke fældes mere træ end skoven kan producere vilkår for ansatte og sikring af arbejdsmiljø inddragelse af lokalsamfundet i driften af skovene Kommer skovene til at se anderledes ud? Du kan læse mere om FSC-ordningen på hjemmesiden: PEFC - Programme for the Endorsement of Forest Certification Du kan læse mere om PEFC-ordningen på hjemmesiden: Brugerne vil ikke opleve voldsomme forandringer, men på langt sigt vil der ske ændringer i retning af: mere blandede skovbilleder opbygning af mere dødt træ i skovene flere vådområder udfasning af rene bevoksninger af rødgran Fotograf: Bo Jung Foto: FSC Danmark Foto: Bo Jung Foto: FSC Danmark Foto: Stine Rytter Bengtsson Baggrundsfoto: Svend Warming

4 Træarter og driftsformer Eg - udvikling Der vil fortsat være mange ege. I de gamle skove fi ndes egen som spredt indblanding, men også som plantede bevoksninger med ren eg. I de nye skove er plantet meget eg, fordi det er en god art ved skovrejsning. Mange egebevoksninger vil blive opretholdt med aktiv pleje. I naturen ville bøgen tage over. Det vil være et bevidst valg, at hugge andre træer for at bevare egene, fordi de er vigtige både rekreativt og biologisk. Bøg udvikling Bøgen vil fortsat være den vigtigste træart i Århusskovene. Naturligt vil bøg være den dominerende træart omkring Århus grundet jordbund og klima. Det er en hjemmehørende træart, som har mange insekter og svampe knyttet til sig. Bøgen vil i fremtiden forekomme mere i blanding med andre arter. Rene bøgepartier med højstammet skov vil blive opretholdt af rekreative hensyn. Eg 22% Bøg 45% Andre løvtræer 14% Nåletræ 11% Ask 8% Andre løvtræer - udvikling Forskellige andre løvtræarter som for eksempel ahorn, birk, rødel og lind vil spille en større rolle i fremtiden. Det skyldes målet om mere blandede skove med flere forskellige træarter. Træerne indtager forskellige nicher. For eksempel kan rødel vokse i meget våde områder og birk kan kolonisere større lysåbne områder med mange, lette og vindspredte frø. Nåletræ - udvikling Der vil være betydeligt mindre nåletræ. De fleste nåletræer er indførte træarter og rene bevoksninger af nåletræ har som oftest en ringe naturværdi og vælter ofte i voldsomme storme. Jordbund og klima omkring Århus gør løvtræer mere velegnede. I begrænset omfang vil nåletræ stadig optræde som spredt indblanding og få steder som nåletrædomineret skov. Det skyldes primært ønsket om variation af hensyn til den rekreative anvendelse. Ask - udvikling Der vil blive mere ask i Århusskovene i fremtiden, fordi jordbund og klima skaber gode betingelser for ask. Den trives godt i blanding og særligt i bøgedominerede skove, hvor den indtager våde partier, hvor bøgen ikke kan gro. Den sætter mange frø, der spredes med vinden og er derfor god til at forynge sig selv. Naturnær skovdrift Blandede skove Naturnær skovdrift betegner en måde at dyrke skoven på, hvor der lægges vægt på skovens naturlige processer. Her udnyttes træernes evne til at så sig selv og træerne fældes typisk enkeltvist eller i mindre grupper. Konsekvensen er mere blandede skove, både hvad angår træarter og aldre. Blandede skove er mere robuste mod storme og klimaændringer. I naturnær skovdrift kan der stadig produceres træ til mange formål. Driftsformen er samtidig en fordel for naturværdierne i skoven, der beskyttes bedre gennem mere skånsom drift. For den rekreative brug betyder naturnær skovdrift mere varierede skove. Skov med naturbeskyttelse som hovedformål Urørt skov er arealer, hvor der ikke sker nogen menneskelige indgreb. Det vil sige at der hverken fældes eller plantes træer og at væltede træer efterlades til forrådnelse. Med tiden udvikler sig et urskovslignende præg. Oftest vil der blive mere vådt fordi gamle drænsystemer falder sammen. Urørt skov indeholder vigtige strukturer for skovtilknyttede planter, fugle, insekter og svampe. Det er først og fremmest stabilitet i levesteder med tilgængelighed af dødt træ, vand, store og gamle træer med huller. Mange arter knyttet til skove er helt afhængige af denne stabilitet og forsvinder ved afdrift af større områder, jordbearbejdning eller andre indgreb. Bøgesøjlehallerne I århusskovene skal der bevares partier med ren bøgeskov, hvor træerne har samme alder. Skovtypen er åben i bunden og har store rekreative værdier med et tæt anemoneflor i foråret. Den giver mulighed for udsigter og viser det underliggende kuperede landskab. Bøgedomineret skov, hvor træerne har samme alder, kan godt forynges ved naturligt frøfald, men tyndes kraftigt over større områder på en gang. Lysåbne naturtyper og Natura 2000-områder Udover urørt skov er også lysåbne skovtyper og områder med gamle driftsformer vigtige for naturen i skovene. Det gælder for eksempel gamle græssede skovenge, hvor der ofte er tilknyttet mange sjældne planter. Natura 2000-områder er et netværk af sjælden natur udpeget af EU. I Århusskovene fi ndes der et Natura 2000-område langs kysten syd for byen. Her kræver de eksisterende naturværdier særlig beskyttelse.

5 Udlægning af skovudviklingstyper Hvad er en skovudviklingstype? Betegnelsen skovudviklingtype beskriver den ønskede skovbevoksning på meget langt sigt på et bestemt sted. Det er en beskrivelse af hvilke træarter, der skal findes på arealet og en beskrivelse af, hvordan træerne vokser i samspil. Tidshorisonten er meget lang. Den kan være flere hundrede år, afhængigt af, hvad der vokser på stedet i dag. Ideelt set vil valget af en bestemt skovudviklingstype ikke afhænge af, hvad der vokser i dag. For eksempel kan ønsket være at ændre træarten fra rødgran til en blanding af bøg, ask og ær. Grundlag for udpegning Jordbund Overordnet kortlægning af jordarter og jordtyper Lokal opbygget viden og erfaring om jordbunden Jordbundskortlægning i nyere skove Kortlagte lavbundsarealer Eksisterende træarters trivsel Kortlægning af særlige biotoper - nøglebiotoper Kortlægning af Natura 2000-områderne Viden om sjældne og truede arter Klima og topografi Generelt kendskab til områdets klimatiske og topografi ske forhold Viden om vindudsatte, randpåvirkede arealer Rekreative hensyn Viden og erfaring om hvor folk færdes Variation i skovbilledet Opretholde steder med udsigter gennem skoven Opretholde skovtyper typisk for Århusskovene De udlagte skovudviklingstyper omkring Ørnereden ask og rødel bøg eg med ask og avnbøg bøg med ask og ær eg med lind og bøg bøg, douglasgran og lærk eg, skovfyr og lærk bøg og gran urørt skov

6 Benyttelse og beskyttelse af skovene Hvor mange besøgende har vi i Århusskovene? Almindelige skovgæster Forskningscentret for Skov & Landskab har gennemført en undersøgelse for hele Danmark der viser, at den gennemsnitlige dansker kommer 10 gange om året i skoven. Ganger vi det tal op med befolkningen i Århus betyder det, at vi skønsmæssigt fi k 3 mio. besøgende i Århusskovene i Til sammenligning modtog den mest besøgte seværdighed, Den Gamle By, i Århus besøgende i Byrådets nye ambitiøse byudviklingsstrategi lægger op til, at Århus kommunes befolkning vokser med indbyggere over de næste årtier. Dermed stiger også antallet af besøgende i skovene. Arrangementer i skovene Der afholdes årligt omkring 850 arrangementer i kommunens skove. For at flest muligt kan få gode grønne oplevelser og for at undgå at overbelaste omgivelserne koordinerer Natur og Miljø offentlighedens brug af arealerne. Det sker via hjemmesiden: Her kan alle reservere shelters og bålpladser, og der kan søges tilladelse til større ikke-kommercielle arrangementer. I fi guren ses hvordan antallet af arrangementer og deltagere er vokset siden Deltagerantal Arrangementer i Århus Kommunes skove antal deltagere og rekreativ anvendelse De to nedenstående kort viser, hvor de bedste naturværdier fi ndes, og hvor der færdes flest mennesker i Århus Kommunes skove. Det fremgår af kortene, at der er stort sammenfald mellem de mest værdifulde og de mest benyttede områder. Det drejer sig primært om de gamle skovarealer langs kysten, med Risskov nord for byen og Marselisborgskovene, Moesgaard skov og Fløjstrup skov syd for byen. Intensiv benyttelse i de områder, som også kræver mest beskyttelse, giver udfordringer for at skabe plads til begge dele. Årstal antal arrangementer Antal arrangementer Forslag til ny skovplan Som led i den igangværende revision af kommuneplanen skal der udarbejdes en ny skovplan, som angiver, hvor nye skove kan placeres mest hensigtsmæssigt. Ovenstående kort viser et udkast til udpegning af områder, som er egnet til nye skove. Den foreløbige udpegning af nye skove er på sammenlagt 3200 ha. Det medfører knap en fordobling af kommunens nuværende skovareal. En netop gennemført epinionsundersøgelse viser, at borgerne i Århus allerhelst vil bo i nærheden af en skov. Skove tjener mange formål: SIGNATURFORKLARING Forslag til nye skove Eksist.off. skove Private skove Parker Rekreative værdier Rekreativ anvendelse SIGNATURFORKLARING Mest anvendte Mindst anvendte SIGNATURFORKLARING Mest værdifulde Mindst værdifulde bynær beliggenhed skaber attraktive bosætningsområder beskytter grundvandet skaber ny natur i landskabet skaber nye friluftsmuligheder forbedrer vandmiljøet i åer og søer. reducerer CO2 udledningen stabiliserer klimaet. tilfører landskabet nye visuelle kvaliteter De udlagte skovområder skal ikke tilplantes totalt. omkring % af området skal være åbne områder lysninger, udsigtskiler og lignende. Hvordan sikrer vi plads til det hele? Natur og Miljø vil fortsat arbejde med sikre både benyttelsen og beskyttelsen ved at: kanalisere brugerne uden om de mest sårbare områder ved gode stiforløb tilpasset forskellige anvendelser udlægge værdifulde områder med særlig beskyttelse øge bevidstheden om de mindre brugte skove informere om, at der gives tilladelse til flere arrangementer i de nyere skove, fordi naturværdi erne her er mindre sårbare gøre de nyere skove som Mollerup Skov, Brendstrup Skov, Tranbjerg Skov mere spændende gennem rekreative tiltag skabe nye skovområder

7 Kategorisering af skovene - mål for faciliteter Århus kommune ejer mange typer af skove. Eksempelvis små skove som ligger inde midt i bymæssig bebyggelse, mellemstore skove i byens udkant og større sammenhængende skovområder. Skovene bliver brugt på forskellige måder og til forskellige aktiviteter. Derfor tilbyder Natur og Miljø også forskellige rekreative faciliteter i de forskellige typer af skove. I forbindelse med skovudviklingsplanen er der foretaget en kategorisering af skovene. Kategoriseringen anvendes til at vise hvilke rekreative faciliteter brugerne kan forvente at fi nde i fremtidens Århusskove. Nabolagsskove Små bynære skove (1-10 ha) Ligger inde i beboede områder Bruges mest at de mennesker som bor i umiddelbar nærhed f.eks. som mål for lokale børns leg eller til at lufte hunde Anvendes også som gennemgangsområder mellem forskellige veje og kvarterer Udelukkende lokal betydning Bydelsskove Mellemstore bynære skove ( ha) Ligger mellem forskellige kvarterer / områder i byen Ofte plantet for at skabe rekreative muligheder for nye bydele eller i skovfattige områder Anvendes af folk der bor tæt på skovene tæt på skovene til hverdagens aktiviteter som for eksempel motion, hundeluftning, børns leg mv. Lokale skoler og børnehaver bruger dem ofte Primært lokal betydning Store skovområder Større skov- og naturområder ( ha) Ligger i byens udkant Folk der bor tæt på anvender i hverdagen som de to foregående kategorier I weekender og ferier kommer folk lang vejs fra Aktiviteterne er hyppigt motion, cykling, ridning, gåture, naturoplevelser og skovtur med madkurv. Efterspørgsel på faciliteter som grill- og bålpladser, sheltere samt borde og bænke. Regional og lokal betydning SIGNATURFORKLARING Små skove i oplandet Små skovområder der ligger spredt i oplandet til byen Landlige omgivelser uden tilknytning til bebyggelse Skovene anvendes i begrænset omfang til friluftsliv Lokal betydning. Kan have regional betydning for eksempel hvis naturindholdet er højt Parker Statens skove Private skove Særlige skovområder Skovområder som bliver drevet eller anvendt på en speciel måde Regional og lokal betydning et eksempel er Dyrehaven der også anvendes af brugere lang vejs fra - også uden for kommunen

8 Hvordan vil du gerne bruge din skov? Grønne områder og sundhed Der forskes i øjeblikket meget i sammenhængen mellem sundhed og brug af grønne områder. Forskning viser, at der er en stærk sammenhæng mellem psykisk og fysisk velbefi ndende og ophold i grønne områder måske meget stærkere end tidligere antaget. I forhold til mange livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, stress og udbrændthed er det vigtigt, at folk har adgang til grønne områder, hvor de kan dyrke motion og få en mental pause fra en hektisk hverdag. Samtidig er det vigtigt, at der ikke er for langt fra bopælen og ud i det grønne. Afstanden er nemlig afgørende for om folk bruger de grønne områder i deres hverdag.