UKLASSIFICERET TITELSIDE SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR MILITÆRE OPERATIONER. Titel: Hjemmeværnets fremtidige rolle i internationale operationer.

Transkript

1 FORSVARSAKADAMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Morten Steen Petersen 14. april 2009 TITELSIDE SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR MILITÆRE OPERATIONER Titel: Hjemmeværnets fremtidige rolle i internationale operationer. Hovedspørgsmål: Hvilke opgaver kan hjemmeværnet støtte Forsvaret med i internationale operationer? Herudover hvilke enheder fra hjemmeværnet kan udføre disse opgaver, og vil det eventuelt kræve en justering i opstillingen af enheder for at kunne udføre opgaver i internationale operationer? Vejleder: Major Karsten Marrup. Antal ord:

2 ABSTRACT The purpose with this essay is to find tasks that the Danish Home Guard can support the Danish armed forces with in international operations. In addition to this, which Danish Home Guard forces can undertake these tasks and will it require an adjustment of the organisation of the forces to carry through tasks in international operations. The conclusion is that the Danish Home guard has the opportunity to support the Danish armed forces with tasks focused on civilian military cooperation in international operations. The Danish Home guard has problems supporting with specific units, but can contribute with personnel. From the personnel the Danish Home guard can compose units that are able to support in civilian military cooperation in international operations.

3 RESUME Specialet er udarbejdet med henblik på at undersøge hvilke opgaver hjemmeværnet i fremtiden kan udføre i internationale operationer. Kapitel et giver grundlaget for specialets struktur, samt hvilke rammer der arbejdes efter. I emnediskussionen udledes der, at opgaverne vil være inden for civilt militært samarbejde og herudover med fokus på samtænkning. I kapitel to gennemføres der en redegørende analyse, der leder frem til en hypotese, som beskriver de opgaver, hjemmeværnet i fremtiden måske kan udføre i internationale operationer og på den måde støtte/fritage Forsvaret for opgaver. I kapitel tre opstilles de krav, der stilles til de enheder, der skal kunne udføre ovennævnte opgaver, hvor der inden for hver opgave udledes krav. Kravene anvendes i forbindelse med en komparative analyse, der gennemføres i kapitel fem. I kapitel fire findes relevante enheder fra hjemmeværnet, som måske kan udføre de opgaver, der blev opstillet i hypotesen i kapitel to. Kapitlet afsluttes med at opstille relevante enheder, der skal afprøves i den komparative analyse i kapitel fem, hvor de sammenholdes med de krav, der blevet opstillet i kapitel tre. I kapitel fem gennemføres en komparativ analyse, hvor der findes frem til, om de opstillede enheder fra kapitel fire i fremtiden kan udføre de opgaver, der blevet identificeret i kapitel to. Kapitlet afsluttes med en sammenfattende delkonklusion, der fremhæver, at følgende enheder vil være mulige emner til at kunne udføre opgaver i internationale operationer. Det drejer sig om: Forsyningsgrupper fra flyverhjemmeværnet og hærhjemmeværnet, samt logistikgruppen fra marinehjemmeværnet er relevante i forhold til at udføre logistiske opgaver, hvis de for højnet deres uddannelsesniveau. Personellet i sanitetsindsatsgrupperne, der vil være relevante i forhold til internationale operationer. Motoriseret overvågningsdelinger, som ligeledes er et godt bud på løsning af provincial reconstruction team opgaver i internationale operationer. Yderligere kan personellet fra motoriseret infanterigrupper, patruljeindsatsgrupper og motoriseret bevogtning- og nærforsvarsgrupper være en god grundstamme til sammensætning af en sikringsgruppe i en militær observatør sektion. At hjemmeværnet ikke har stabe, der direkte kan gå ind og overtage civilt militærtdetachementernes opgaver, men det kan ikke udelukkes, at der findes personel ved stabene ved de respektive hærhjemmeværnsdistrikter og eventuelt ved flyverhjemmeværnsdistrikter, som har stor erfaring i planlægning og gennemførelse af civilt militær samarbejde, samt gode civile kompetencer, der kan udnyttes i den forbindelse.

4 Personel der kan indgå i løsning af de opgaver, der er opstillet i forbindelse med operational mentor and liaison team. Det vil ikke være rene enheder hjemmeværnet kan stille, men på samme måde som Forsvaret gør ved at sammensætte enheden, hvor personellet med de rette kompetencer og kvalifikationer er håndplukket. I kapitel seks konkluderes det, at hjemmeværnet har muligheden for at støtte Forsvaret i internationale operationer med løsning af hovedparten af de opgaver, der er opstillet i hypotesen i kapitel to. Det gøres ved at opstille enheder sammensat af personel med de rette kvalifikationer og kompetencer. På den baggrund er der ikke grund til at justere den nuværende opstilling af hjemmeværnets enhedstyper. Skal hjemmeværnet stille enheder til internationale operationer, som en fastdel af hjemmeværnets opgaveløsning, bør der tages hensyn til følgende: Der bør opstilles en fast struktur, således at enhederne udsendes på skift af de respektive distrikter, med henblik på at sprede arbejdsbyrden. Der kan for eksempel skiftes halvårligt. Ved at skifte halvårligt, kan der max udsendes to enheder om året = en enhed pr. halvår. Der bør ikke opstilles enhedskapaciteter større end delingsværdi, og der bør fokuseres på specifikke opgaver inden for de områder, som nævnt i kapitel to i specialet. Opgaverne skal være udfordrende, hvilket opgaverne nævnt i specialet er i forhold til kun at bevogte en camp i for eksempel Afghanistan. Der bør arbejdes på, at personellet har en forsikring, således at størstedelen er sikret deres arbejde, når de kommer hjem fra udsendelse.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE TITELSIDE...1 ABSTRACT...2 RESUME...3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL Indledning Formål, motivation og relevans for speciale emne Formål Motivation Relevans Emnediskussion Forudsætning Problem og hovedspørgsmål Metode og struktur Metode Struktur Afgrænsninger Teori Kilder og Kildekritik KAPITEL OPGAVER Indledning Opgaver set ud fra udenrigsministeriet og forsvarsministeriet Delkonklusion 1 udenrigsministeriet og forsvarsministeriet Delkonklusion 2 udenrigsministeriet og forsvarsministeriet Delkonklusion 3 udenrigsministeriet og forsvarsministeriet Delkonklusion 4 udenrigsministeriet og forsvarsministeriet Delkonklusion 5 udenrigsministeriet og forsvarsministeriet Opgaver i forbindelse med internationale operationer i rammen NATO Delkonklusion 1 NATO Delkonklusion 2 NATO Delkonklusion 3 NATO Delkonklusion 4 NATO Opgaver i forbindelse med internationale operationer i rammen OSCE Delkonklusion 1 OSCE Opgaver i forbindelse med internationale operationer i rammen FN Delkonklusion 1 FN Opgaver i forbindelse med internationale operationer i rammen EU Delkonklusion 1 EU Opgaver som Forsvaret løser Delkonklusion 1 Forsvaret Delkonklusion 2 Forsvaret Delkonklusion 3 Forsvaret Side

6 Delkonklusion 4 Forsvaret Delkonklusion 5 Forsvaret Sammenfattende delkonklusion på hvilke opgaver hjemmeværnet i fremtiden kan støtte med i internationale operationer KAPITEL KRAV Indledning Indsættelsesområder Krav til logistiske opgaver Krav til medical, som sanitetsstøtte Krav til provincial reconstruction teams opgaveportefølje Krav til liaison and monitoring teams opgaveportefølje Krav til stabsarbejder Krav til operational mentor and liaison opgaver Sammenfatning KAPITEL ENHEDER Indledning Relevante enheder til logistiske opgaver Delkonklusion 1 logistiske opgaver Delkonklusion 2 logistiske opgaver Delkonklusion 3 logistiske opgaver Relevante enheder til medical, som sanitetsstøtte Delkonklusion 1 medical, som sanitetsstøtte Relevante enheder til provincial reconstruction teams opgaveportefølje Delkonklusion 1 provincial reconstruction team opgaver Delkonklusion 2 provincial reconstruction team opgaver Delkonklusion 3 provincial reconstruction team opgaver Relavante enheder til liaison and monitoring teams opgaveportefølje Delkonklusion 1 liaison and monitoring teams Relevante enheder til stabsarbejder Delkonklusion 1 stabsarbejder Delkonklusion 2 stabsarbejder Delkonklusion 3 stabsarbejder Relevante enheder til operational mentor and liaison opgaver Delkonklusion 1 operational mentor and liaison opgaver Delkonklusion 2 operational mentor and liaison opgaver Delkonklusion 3 operational mentor and liaison opgaver Sammenfattende delkonklusion på relevante enheder KAPITEL KOMPARATIV ANALYSE Indledning Enheder til logistiske opgaver kontra krav Delkonklusion logistiske opgaver kontra krav Enhed til medical, som sanitetsstøtte kontra krav Delkonklusion medical, som sanitetsstøtte kontra krav Enheder til provincial reconstruction teams opgaveportefølje kontra krav Delkonklusion provincial reconstruction teams opgaveportefølje kontra krav Enheder til liaison and monitoring teams opgaveportefølje kontra krav....57

7 Delkonklusion liaison and monitoring teams opgaveportefølje kontra krav Enheder til stabsarbejder kontra krav Delkonklusion stabsarbejder kontra krav Enheder til operational mentor and liaison opgaver kontra krav Delkonklusion operational mentor and liaison opgaver kontra krav Sammenfattende delkonklusion KAPITEL KONKLUSION Indledning Opsummering Konklusion KAPITEL PERSPEKTIVERING Indledning Diskussion Afslutning TILLÆG A BIBLIOGRAFI...68

8 1. KAPITEL 1.1. Indledning. Formålet med dette kapitel er at beskrive, hvorledes emnet til specialet er opstået samt relevansen af emnet. Endvidere hvilken metode og afgrænsning der ligger til grund for besvarelse af emnet, som er formuleret i et problem og hovedspørgsmål i kapitlet Formål, motivation og relevans for speciale emne Formål. Formålet med specialet er at redegøre, analysere og vurdere hjemmeværnets fremtidige rolle i internationale operationer Motivation. Min motivation for valg af speciale emne begrundes med, at hjemmeværnet i løbet af foråret 2008 begyndte at undersøge hvorvidt, der blandt de frivillige medlemmer var interesse i at deltage i internationale operationer. Hvor frivillige soldater fra hjemmeværnet skulle udsendes, i samlede enheder og ikke som nu, hvor frivillige hjemmeværnssoldater med for eksempel en faglig kompetence, som håndværkere eller mekanikere, bliver udsendt som enkeltpersoner. Umiddelbart før sommerferien (juni 2008) blev det besluttet, at hjemmeværnet på en prøveordning skal udsende bevogtningsdelinger til ISAF, hvor første bevogtningsdeling pt. har været af sted i en periode på ca. to måneder, og anden bevogtningsdeling er klar til at tage af sted her til foråret (afgang i april 2009). Det er planen, at hvert ISAF hold til og med udgangen af dette forlig skal have en bevogtningsdeling fra hjemmeværnet tildelt i en periode på ca. to måneder. Det giver den udsendte styrke fra hæren bedre muligheder for at kunne give soldaterne leave samt prioritere andre opgaver end bevogtning af lejren (campen). Motiveret af ovennævnte prøveordning finder jeg det interessant at undersøge, om der er andre typer opgaver end bevogtning og enkeltmandsudsendelser, som hjemmeværnet kan udføre i internationale operationer i fremtiden. Det kan eksempelvis være opgaver, hjemmeværnet kunne overtage fra Forsvaret og/eller opgaver, der pt. ikke bliver udført i dag af Forsvaret Relevans. Specialets relevans underbygges af følgende betragtninger. Danskerne kan lige så godt vænne sig til tanken: Vi er fortsat i Afghanistan i I henhold til ovennævnte citat udleder jeg, at der efter næste forsvarsforlig og måske næste forlig igen fortsat vil være et behov for soldater i Afghanistan. 8 1 Forsvarsminister Søren Gades udtalelse på DR hjemmeside indland Opdat.: 04. okt kl

9 Endvidere må det forventes, at der også kommer andre internationale operationer i fremtiden, da det jævnfør Forsvarskommissionens nedsættelse og kommissorium fremgår, at kommissionen skal: Stille forslag til en fortsættelse af forsvarets udvikling i de kommende år. Kommissionens arbejde skal i første omgang bidrage til at forberede en politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter 2009, men skal have et perspektiv, der strækker sig frem mod Overvejelserne skal baseres på en fortsat aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder fortsat aktivt dansk medlemskab af FN, OSCE og NATO. Overvejelserne skal tillige omfatte perspektiver for EU s fremtidige sikkerhedspolitiske rolle. 2 Forsvarsminister Søren Gades udtalelse sammenholdt med kommissionens overvejelser vedrørende en politisk aftale for Forsvaret, der strækker sig frem mod 2025, hvor der fortsat skal føres en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det taler for, at der også i fremtiden er mange internationale operationer, som vil være udfordrende, når operationer i Afghanistan, Kosovo, Task Force 150 ved Afrikas Horn osv. er overstået. I nuværende aftale om forsvarets ordning fremgår det: At Forsvaret omstilles således, at der tilvejebringes operative kapaciteter og frigøres ressourcer til, at forsvaret hurtigt og fleksibelt kan opstille og udsende styrker i internationale operationer samt opretholde udsendte kapaciteter svarende til ca soldater (ca fra hæren og ca. 500 fra søværnet og flyvevåbnet). 3 Ovennævnte har Forsvaret svært ved at leve op til, hvilket klart fremgår af de afgangsrapporter, som Forsvarets personeltjeneste udgiver. Ifølge den seneste rapport, der er tilgængeligt i forbindelse med udarbejdelse af specialet fremgår det, at en væsentlig årsag til, at personellet forlader Forsvaret skyldes udsendelse i internationale operationer. 4 På grundlag af ovennævnte betragtninger finder jeg det relevant at undersøge andre muligheder. En mulighed kan være, at hjemmeværnet begynder at stille sig til rådighed med enheder på fastbasis. Som for eksempel startet med prøveordningen af bevogtningsdelinger til ISAF 6, 7 og 8. På den måde er der endnu flere muligheder, for at kunne støtte den fortsatte aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik, og på den måde være med til at udføre en del af opgaverne Emnediskussion. I forlængelse af ovenstående vil jeg diskutere, om der i hjemmeværnet er mulighed for at kunne støtte med enheder til løsning af opgaver i internationale operationer, og på den måde være med til at løse en del af de krævende opgaver B2-B92E-5ED29741ACBE/55912/KommissoriumforFKOM2008.pdf 3 Aftale om forsvarets ordning p FPT afgangsrapport 1. halvår 2008 p. 5.

10 Der er mange indgangsvinkler til, hvilke opgaver hjemmeværnet kan være med til at løse i forbindelse med internationale operationer. Udgangspunktet bør være, at den sikreste vej til succes bør tage udgangspunkt i, hvad hjemmeværnet er bedst til. Herudover er det også væsentlig at have kapaciteter, der er efterspurgte. Som nævnt i punkt , udsender hjemmeværnet allerede i dag personel, der har faglige kompetencer qua deres civile arbejde. Fordelen ved dette er, at de både kan støtte med faglige opgaver, hvor deres civile kompetencer kommer i spil samtidig med, at de ved, hvorledes de skal beskytte sig selv og andre i et fjendtligt miljø, da de har lært det i forbindelse med deres uddannelse i hjemmeværnet. Ovennævnte er et eksempel på, at dette er en succes i form af, at man har personel som kan løse faglige opgaver samtidig med, at de har grundlæggende militære færdigheder måske endda mere end grundlæggende militære færdigheder. Det betyder, at Forsvaret ikke skal bruge ekstra mandskab og kræfter på at tage vare om personellet, der udfører faglige opgaver. Endvidere er det med til at aflaste det personel i Forsvaret, som har de faglige kompetencer, og som der trækkes hårdt på i forvejen, altså de efterspurgte kapaciteter. Bevogtningsdelingen som udsendes på prøveordning, er ligeledes en god løsning, da en af hjemmeværnets hovedopgaver er bevogtning. Denne kompetence udnyttes, således at hæren kan fokusere på andre opgaver, hvor de har bedre muligheder for at udnytte deres kompetencer, og hvor der er større behov for deres kompetencer og ressourcer. På grundlag af ovennævnte er det interessant at undersøge, hvilke opgaver hjemmeværnet kan løse i fremtiden, og på den måde være med til at støtte og fritage Forsvaret for opgaver, således at Forsvaret kan benytte deres ressourcer på andre og måske mere krævende opgaver. Der er måske opgaver, som ligger til hjemmeværnet, da det er en organisation, hvor der er en god blanding af civile og militære kompetencer. Endvidere støtter hjemmeværnet i dag nationalt mange civile organisationer og myndigheder, hvilket giver gode muligheder at udnytte disse kompetencer inden for civilt og militært samarbejde. Ifølge DIIS REPORT. Samtænking modstand og muligheder fremgår det, at: samtænkning af militær og civil indsats er kommet for at blive. Det fremgår endvidere af konklusionen: Gå ikke i krig uden en plan for, hvorledes de civile og militære opgaver i postkonfliktperioden skal løses. Planen for post-konfliktfasen skal danne rammerne for den militære indsats og ikke omvendt. Skab den samme garanti for civil indsats som for militær indsats. Civil indsats i postkonfliktfasen er af afgørende betydning og skal kunne iværksættes i direkte forlængelse af krigsoperationerne også når modstand fra oprørere o. lign. endnu ikke er helt eller bare delvist nedkæmpet. 10

11 Den fysiske sikring af den civile indsats i post-konfliktfasen skal af militæret prioriteres højere end tilintetgørelsen af væbnet modstand. Lad en overordnet fælles civil og militær ledelse monitere post-konfliktindsatsen på baggrund af post-konfliktplanen, og stil målbare krav til den militære og civile indsats i felten. 5 Ud fra betragtningen, at Forsvaret er skabt til at løse militære opgaver, så vil denne civile og militære indsats betyde, at Forsvaret ikke 100 % kan koncentrere sig om de rene militære opgaver. Jævnfør ovennævnte konklusion, kan Forsvaret ikke undgå civilt militært samarbejde, hvis en konflikt skal løses. Hvilket også ses i dag, hvor Forsvaret er med til løsning af diverse konflikter. En succes tager udgangspunkt i, det man er bedst til. Et andet kriterium er, at man har de kapaciteter, der er efterspurgt. Dette betyder, at Forsvaret er bedst til at udføre militære opgaver. Jævnfør punkt bliver der i fremtiden mange opgaver til Forsvaret, hvilket udbygger at hjemmeværnet kan være med til at udføre de opgaver, som hjemmeværnet har kompetencer til at udføre. Dette kan være opgaver som bevogtning eller udnytte de civile kompetencer, der er til stede i hjemmeværnet, samt de erfaringer, der er fra hjemmeværnets civilt militært samarbejde nationalt. Det betyder, at Forsvaret har mulighed for at koncentrere sig om de rene militære opgaver og være rede til nye udfordringer samt genopbygge deres kampkraft. Nævnt i kommissorium for Forsvarskommissionen, skal overvejelserne i kommissionens arbejde baseres på en fortsat aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder fortsat aktivt dansk medlemskab af FN, OSCE og NATO. Overvejelserne skal tillige omfatte perspektiver for EU s fremtidige sikkerhedspolitiske rolle. 6 Sammenholdes ovennævnte med konklusionen fra DIIS REPORT. Samtænking modstand og muligheder, så vil der ligeledes i fremtiden komme opgaver, hvor der vil være fokus på civilt militært samarbejde. Af Forsvarsministeriets hjemmeside fremgår: Som en central del af det nye forsvarsforlig lancerede regeringen derfor den 10. marts 2004 initiativet vedrørende samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer. Formålet er at sikre, at anvendelsen af danske statslige ressourcer i konfliktområder sker fokuseret, effektivt og koordineret uanset sikkerhedssituationen. 7 På grundlag af ovennævnte diskussion er det interessant at finde opgaver, hvor hjemmeværnet kan støtte og fritage Forsvaret for opgaver inden for civilt militært arbejde og samtænkning, således at Forsvaret kan lægge tyngde andre steder, og på den måde skabe et bedre grundlag for løsningen af de stillede opgaver i internationale operationer både i nuværende og fremtidige operationer i rammen af FN, OSCE, NATO og EU, som nævnt i Forsvarskommissionen DIIS REPORT 2006:5 Samtækning modstand og muligheder af Nicolas T. Veicherts. p.3 6 Uddrag fra Kommissorium fra Forsvarsministeriets hjemmeside. 7 %20og%20sikkerhedspolitik/International%20sikkerhedspolitik/Samtænkning/Pages/default.aspx

12 1.4. Forudsætning. For at der ikke skal opstå en diskussion om, hvorledes hjemmeværnet kan udsendes i henhold til gældende lovgivning, og om der er interesse fra de frivillige ligges følgende forudsætning. I henhold til hjemmeværnsloven fremgår: deltager hjemmeværnet som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler hæren, søværnet og flyvevåbnet, herunder opgaver, der støtter myndigheder i disses opgavevaretagelse. 8 Det taler for, at hjemmeværnet skal være med til at støtte med opgaver, hvilket kan tale for opgaver i internationale operationer, hvis det dog ikke lige var, at der videre i loven står anført: at hjemmeværnets virksomhed tilrettelægges således, at de frivilliges opgaver i muligt omfang udføres i nærheden af den enkeltes hjemegn. 9 Internationale operationer er ikke umiddelbart i nærheden af den enkeltes hjemegn. Der er dog anført i muligt omfang, hvilket jeg tolker, at det skal tilstræbes, men det ikke er direkte imod loven, at sende hjemmeværnssoldater ud i internationale operationer. Min tolkning kan også argumenteres med, at der videre i loven er anført: at når enheder af hjemmeværnet deltager i værnenes øvelser, er de deltagende hjemmeværnsenheder operativt underlagt vedkommende værnsenhed. 10 Samt at når hjemmeværnet eller dele heraf under krig eller andre ekstraordinære forhold beordres til at deltage i løsningen af forsvarsmæssige opgaver, overtager forsvarschefen kommandoen over de deltagende hjemmeværnsenheder. 11 Med disse to argumenter, så kan der jævnfør min tolkning åbnes op for, at hjemmeværnet kan deltage i internationale operationer i rammen af Forsvaret. Endvidere nævner hjemmeværnet selv, at de gerne: bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold. 12 Hvilket taler for, at de er klar til at deltage i internationale operationer, når jeg tolker ordlyden under alle forhold. Hjemmeværnet er bygget på frivillige kræfter, og hvis der ikke er accept på løsning af en opgave fra de frivilliges side, er det svært at få opgaven/opgaverne gennemført. De frivilliges talerør er Landsrådet, hvor valgte frivillige medlemmer diskuterer fremførte emner, som de mener, at Hjemmeværnsledelsen skal tage sig af Bekendtgørelse af lov om hjemmeværnet, kapitel 1, 1. 9 Bekendtgørelse af lov om hjemmeværnet, kapitel 1, 1. stk Bekendtgørelse af lov om hjemmeværnet, kapitel 1, 3. stk Bekendtgørelse af lov om hjemmeværnet, kapitel 1, 3. stk Hjemmeværnets mission.

13 Endvidere er Landsrådet de frivilliges rådgiver til Hjemmeværnsledelsen. Hvad Landsrådet udtaler sig om er derfor vigtigt at lytte til, og i den forbindelse hvad deres holdning er til, at hjemmeværnet i fremtiden skal kunne deltage i Internationale operationer. Hjemmeværnets Landsråd har sendt en pressemeddelelse til forsvarsministeren, forsvarskommissionen og partierne bag forsvarsforliget, hvor de fremfører følgende: Det er et stærkt ønske blandt de frivillige soldater at udvikle hjemmeværnet, så forsvaret, politiet, redningsberedskabet og andre myndigheder kan få endnu større gavn af hjemmeværnet. Hjemmeværnets hovedopgaver ligger på hjemmefronten. Men i takt med Danmarks internationale engagement har mange frivillige de senere år tegnet individuelle kontrakter med forsvaret for at deltage i internationale operationer. Til efteråret skal hjemmeværnet for første gang bidrage med en enhed til hærens internationale opgaver, nemlig en bevogtningsdeling, som hæren udsender til Afghanistan. Landsrådet fastslår i udtalelsen, at de frivillige fortsat ønsker et hjemmeværn med egen identitet, ledelse, økonomi og skolestruktur. Det er væsentligt i en organisation, der er baseret på frivillighed. 13 I henhold til pressemeddelelsen vurderer jeg, at de frivillige bakker op om deltagelse i internationale operationer så længe, at det er på frivillig basis. Yderligere er det en forudsætning, at hjemmeværnssoldaterne udsendes i rammen af et af værnene. Hvilket også fremgår af pressemeddelelsen, hvor det nævnes, at hjemmeværnet bidrager med en bevogtningsdeling, som udsendes af hæren. Ud fra diskussionen af emnet er det min vurdering, at hjemmeværnet i fremtiden kan sende hjemmeværnsenheder ud i internationale operationer, hvis det bliver som et bidrag til Forsvaret i form af hæren, søværnet eller flyvevåbnet. Derfor forudsættes følgende: Jævnfør ovennævnte er der ikke problemer med lovgivning vedrørende udsendelse af hjemmeværnets frivillige. Og sidst, men ikke mindst er der opbakning fra Landsrådet, hvilket forudsætter, at der er frivillige der gerne vil udsendes i internationale operationer Problem og hovedspørgsmål. Ud fra de foregående afsnit vil jeg i specialet se på. Hvilke opgaver kan hjemmeværnet støtte Forsvaret med i internationale operationer? Herudover hvilke enheder fra hjemmeværnet kan udføre disse opgaver, og vil det eventuelt kræve en justering i opstillingen af enheder for at kunne udføre opgaver i internationale operationer? Pressemeddelelse med titlen Det moderne hjemmeværn parat til nye udfordringer udsendt af Hjemmeværnskommandoen 22. august 2008 på vegne af Landsrådet.

14 1.6. Metode og struktur Metode. Jeg vil i mit speciale anvende en kvalitativtilgang til spørgsmålet, hvor jeg vil være objektiv til spørgsmålet, som jeg stiller i punkt 1.5. En ulempe ved emnet er, at jeg har et indgående kendskab til hjemmeværnet, da jeg har arbejdet med hjemmeværnet siden Det gør, at der kan være en risiko for, at jeg kan være subjektiv på nogle områder. Jeg har dog ikke det store indgående kendskab til, hvilke opgaver Forsvaret herunder hæren, søværnet og flyvevåbnet udfører i internationale operationer. Det gør, at jeg har nemt ved at være objektiv, når jeg ser på, hvad der kræves fra deres side, når de udfører opgaver internationalt. Med ovenstående dilemma vil jeg have argumenter, der forklarer konklusionerne, som jeg træffer i specialet. For at kunne besvare problemet og hovedspørgsmål vil jeg indlede med en redegørende analyse, der udleder hvilke opgaver hjemmeværnet i fremtiden kan udføre, således at Forsvaret bliver støttet og fritaget for opgaver. Fokus vil blive lagt på de civilt militære opgaver og samtænkning, hvor hjemmeværnet kan drage nytte af sine kompetencer. Herefter vil jeg diskutere, hvilke krav der stilles til de enheder, der skal løse opgaverne. Kravene skal anvendes med henblik på at kunne foretage en komparativ analyse med relevante enheder fra hjemmeværnet. På grundlag af ovennævnte analyse vil jeg finde frem til de enheder i hjemmeværnet, som bedst vil kunne udføre opgaverne ud fra ovennævnte krav. Herudover hvilke justeringer det eventuelt kræver for, at hjemmeværnet kan udføre opgaver i internationale operationer. I konklusionen vil jeg beskrive, hvilke opgaver hjemmeværnet i fremtiden kan støtte Forsvaret med, og hvilke enheder fra hjemmeværnet, der er udset til at kunne udføre disse opgaver. Afslutningsvis vil jeg perspektivere, hvorvidt hjemmeværnet på langt sigt, som en fast del af deres opgaveportefølje kan stille enheder til løsning af opgaver i internationale operationer Struktur. Specialet er opdelt på følgende måde. Kapitel 1. Indledning hvor rammerne for specialet beskrives i henhold til punkt

15 Kapitel 2. Formålet med kapitlet er at identificere de opgaver, som hjemmeværnet i fremtiden kan støtte/fritage Forsvaret for. Jeg vil tage udgangspunkt i civilt militært samarbejde og samtænkning, da der er meget fokus på dette område, og da det er en væsentlig del i løsning af konflikter både i en konflikt og i postkonfliktfasen, som nævnt i punkt 1.3. Forsvaret skal være klar til at løse opgaver i internationale operationer i rammen af FN, OSCE, NATO og måske på sigt EU. Det betyder, at jeg vil finde, hvilke opgaver inden for civilt militært samarbejde og samtænkning, der kan være i forbindelse med internationale operationer, hvor Forsvaret arbejder i rammen af henholdsvis FN, OSCE, NATO og EU. Der er formodentlig opgaver, som vil være de samme i forbindelse internationale operationer i rammen af de forskellige organisationer, men for at simplificere kapitlet vil jeg kigge på organisationerne enkeltvis med henblik på at udlede opgaver. Herudover vil jeg undersøge om hjemmeværnet med fordel kan udføre nogle af de opgaver, som Forsvaret udfører i dag. Kapitlet vil blive afsluttet med en sammenfattende delkonklusion, der opstiller en hypotese over de opgaver hjemmeværnet i fremtiden kan støtte Forsvaret med i internationale operationer. Kapitel 3. Formålet med kapitlet er at udlede krav til de opgaver (hypotesen), som blev fundet i kapitel to. For at kunne udlede krav til opgaverne vil der i kapitlet blive beskrevet mulige indsættelsesområder. Dette med henblik på at undersøge hvilke trusler der forventes at skulle imødegås, i hvilket terræn og klima der skulle kunne opereres i, således at det sikres, at der tages højde for de militære færdigheder i forhold til mulige indsættelsesområder. I Kapitlet vil der blive opstillet krav, som vil omfatte krav til uddannelse af personellet og enheden samt krav til organisationen. Kapitel 4. Formålet med kapitlet er at fortage en redegørende analyse af, hvilke enheder fra hjemmeværnet, der vil være relevante i forhold til de opgaver (hypotesen), som blev opstillet i kapitlet to. Kapitlet afsluttes med en sammenfattende delkonklusion, hvor relevante enheder bliver opstillet. 15

16 Kapitel 5. Formålet med kapitlet er at fortage en komparativ analyse mellem kravene til opgaverne (hypotesen), opstillet i kapitel tre og de enheder fra hjemmeværnet, der blev identificeret som relevante i kapitel fire. Kapitlet afsluttes med en sammenfattende delkonklusion af hvilke enheder, der kan leve op til kravene, og hvis de ikke kan, hvilke justeringer der eventuelt er nødvendige. Kapitel 6. Formålet er at konkludere hvilke enhedstyper fra hjemmeværnet, der i fremtiden kan støtte med at løse opgaver i internationale operationer. Kapitel 7. Formålet med kapitlet er at perspektivere, hvorvidt hjemmeværnet kan stille enheder til internationale operationer i det lange løb, eller om det kun er sporadisk. Jeg vil som en del af perspektiveringen tage udgangspunkt i de oplevelser, som bevogtningsdelingen fra hjemmeværnet har i forbindelse med udsendelse til støtte for ISAF hold Afgrænsninger. Jeg vil primært have fokus på opgaver, som ligger inden for civilt militært samarbejde og samtænkning. Jeg vil ikke fremhæve de opgaver, som hjemmeværnet allerede udfører i dag, som udsendelse af bevogtningsdeling til ISAF, protection teams og udsendelse af enkeltpersoner Teori. Min teori er den opstillede hypotese i kapitel to, som beskriver hvilke opgaver hjemmeværnet i fremtiden kan støtte Forsvaret med samt de krav, der stilles til de enheder, der skal løse opgaverne. Kravene bliver opstillet i kapitel tre. Teorien (hypotesen og kravene) holdes op mod enheder fra hjemmeværnet med henblik på at undersøge om hjemmeværnet med disse enheder kan udføre opgaverne og støtte Forsvaret i internationale operationer. Hvis det vurderes, at enhederne ikke kan udføre opgaverne undersøges hvad der eventuelt kræves af justeringer i hjemmeværnets opstilling af enheder Kilder og Kildekritik. Jeg vil hovedsageligt anvende kilder fra officielle myndigheder, hvilket betyder, at jeg har tiltro til, at de er gennemarbejdet og valide til mit brug. Jeg vil derfor ikke diskutere kildernes validitet, medmindre det ikke er fra en officiel myndighed eller organisation. Da jeg anvender kilder fra officielle myndigheder, hvor jeg anvender direktiver, befalinger, uddannelsesplaner mm., vil nogle af kilderne være til tjenestebrug. 16

17 Jeg anvender kun uddrag fra dokumenter, som er til tjenestebrug, hvilket betyder, at det ikke vil kunne anvendes til at give en helhed medmindre, at man har hele dokumentet. Derfor er specialet klassificeret uklassificeret. Kildeindhentning er afsluttet 15. marts

18 2. KAPITEL OPGAVER 2.1. Indledning Formålet med kapitlet er at identificere de opgaver, som hjemmeværnet i fremtiden kan støtte/fritage Forsvaret for. Jeg vil tage udgangspunkt i civilt militært samarbejde og samtænkning, da der er meget fokus på dette område, og da det er en væsentlig del i løsning af konflikter både i en konflikt og i postkonfliktfasen, som nævnt i punkt 1.3. Forsvaret skal være klar til at løse opgaver i internationale operationer i rammen af FN, OSCE, NATO og måske på sigt EU. Det betyder, at jeg vil finde, hvilke opgaver inden for civilt militært samarbejde og samtænkning, der kan være i forbindelse med internationale operationer, hvor Forsvaret arbejder i rammen af henholdsvis FN, OSCE, NATO og EU. Der er formodentlig opgaver, som vil være de samme i forbindelse internationale operationer i rammen af de forskellige organisationer, men for at simplificere kapitlet vil jeg kigge på organisationerne enkeltvis med henblik på at udlede opgaver. Herudover vil jeg undersøge om hjemmeværnet med fordel kan udføre nogle af de opgaver, som Forsvaret udfører i dag. Kapitlet vil blive afsluttet med en sammenfattende delkonklusion, der opstiller en hypotese over de opgaver hjemmeværnet i fremtiden kan støtte Forsvaret med i internationale operationer Opgaver set ud fra udenrigsministeriet og forsvarsministeriet. For at kunne identificere opgaver vil jeg indlede med at undersøge, hvad udenrigsministeriet og forsvarsministeriet, har udarbejdet vedrørende civilt militært samarbejde og samtænkning for på den måde at kunne udlede opgaver. Udenrigsministeriet og forsvarsministeriet har i en lang periode arbejde med civilt militært samarbejde og samtænkning. I den forbindelse er der udarbejdet følgende: Det civil-militære samtænkningsinitiativ blev lanceret af udenrigsministeren og forsvarsministeren den 10. marts Samtænkning har ikke nogen formel dansk definition, men formålet er at sikre, at alle aktiviteter, der gennemføres af forsvaret, beredskabskorpset, politiet, udenrigstjenesten og i videst muligt omfang de private hjælpeorganisationer fra starten indgår i planlægningen af danske internationale operationer erogkatastrofeforebyggelse/civilmilitaersamtaenkning/

19 Ovenstående viser, at de opgaver der skal udføres ikke kun er i rammen af hjælpeorganisationer, men også beredskabskorpset, politiet og udenrigstjenesten. Dette medfører, at opgaverne skal kunne udføres sammen med mange af de myndigheder hjemmeværnet allerede i dag samarbejder med på nationalt plan. Specielt politiet har hjemmeværnet stor erfaring i at samarbejde med. Hvilke typer opgaver der kan udledes af civilt militært samarbejde og samtænkning kan ikke direkte udledes af ovennævnte, men der er endvidere i 2004 udarbejdet et dokument af udenrigsministeriet og forsvarsministeriet, hvor de opstiller, hvad samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer indeholder. Følgende fremgår af dokumentet: På Vestbalkan, i Eritrea, Afghanistan og Irak har den humanitære bistand i større eller mindre grad været baseret på konkrete samarbejder mellem de humanitære aktører og militæret i form af for eksempel logistisk støtte og minerydning Delkonklusion 1 udenrigsministeriet og forsvarsministeriet. På grundlag af ovenstående vurderes, at hjemmeværnet skal kunne udføre logistiske opgaver, såsom transport opgaver. Herudover nævnes minerydningsopgaver, som en yderligere opgave, der skal kunne udføres. Det fremgår endvidere af dokumentet: Den internationale indsats i Afghanistan kan ventes udbygget med yderligere Provincial Reconstruction Teams, der i deres natur er udtryk for en samtænkning mellem det civile og det militære engagement i form af civil genopbygningsindsats under militær beskyttelse. Behovet for en øget dansk indsats i dette område vil ikke kunne udelukkes. 16 Det fremgår også af udenrigsministeriets og forsvarsministeriets beskrivelse af indsatsen i Afghanistan at: En del af det danske styrkebidrags ansvar er - under hensyntagen til sikkerhedssituationen - at levere den tilstrækkelige beskyttelse til civilrådgiverne udsendt af Udenrigsministeriet til Provincial Reconstruction Teams Lashkar Gah for hermed at sikre bevægelsesfriheden og med henblik på at understøtte og facilitere en øget genopbygningsindsats Delkonklusion 2 udenrigsministeriet og forsvarsministeriet. Det taler for opgaver, som ligger inden for Provincial Reconstruction Teams opgaveportefølje. Hvilket er overvågningsopgaver, gennemføre kontaktvirksomhed til governmental organizations, international organizations and nongovernmental organizations. Herudover deltage i militært civilt arbejde og deltage i stationære sikringsopgaver Den danske indsats i Afghanistan p.8. Udarbejdet af udenrigsministeriet og forsvarsministeriet Organisationsskema HRN L-13 af og HRN L-14 af

20 Yderligere fremgår det af dokumentet, at: Sikkerhedssituation kan i nogle tilfælde medføre, at ikke-statslige aktører som f.eks. private nødhjælpsorganisationer og internationale organisationer indledningsvis ikke kan eller vil operere i et kriseområde. Der vil også kunne være situationer, hvor der ikke hverken er internationalt eller lokalt politi til stede. I sådanne situationer vil den militære styrke kunne blive nødsaget til at yde en mindre og meget konkret bistand i lokalområdet samt varetage opgaver, som f.eks. reetablering af politi og retsvæsen Delkonklusion 3 udenrigsministeriet og forsvarsministeriet. Det taler for enheder, der kan løse rådgivning inden for politiopgaver, hvor der støttes med reetablering af politi og retsvæsen. Af forsvarsministeriets hjemmeside fremgår det endvidere: Udgangspunktet er, at det er hjælpeorganisationerne eller andre civile aktører, der skal forestå gennemførelse af humanitære og genopbygningsindsatser. Men sikkerhedssituationen kan medføre, at de civile aktører indledningsvis ikke har mulighed for at operere i et kriseområde. Her kan den militære styrke blive nødsaget til i en periode at yde konkret bistand. Ikke for at overtage nødhjælpsorganisationernes arbejde, men for at yde støtte i farlige omgivelser, hvor andre ikke har mulighed for at operere Delkonklusion 4 udenrigsministeriet og forsvarsministeriet. Det taler for opgaver, hvor der ydes støtte til nødhjælpsorganisationerne. Det kan være logistiske opgaver, hvor der skal ydes sikring samtidig. Yderligere er der i forbindelse med indsatsen i Afghanistan opgaver, som ligger inden for samtænkning, hvor der ydes støtte i forbindelse med genetablering af myndigheder, som kan være i form af kapacitetsopbygning. Det drejer sig om uddannelse af den Afghanske hær, således at den på sigt er i stand til at varetage sikkerheden i Afghanistan. Ifølge udenrigsministeriet og forsvarsministeriet drejer det sig om enheder, der benævnes operational mentor and liaison teams. I henhold til indsatsen i Afghanistan arbejdes der på: at Danmark kan overtage dette operational mentor and liaison teams fra primo Det er på det aktuelle grundlag forventningen, at garnisons- operational mentor and liaison teams vil skulle gennemføre operativ og logistisk uddannelse af personel ved den afghanske hærs 3. Brigade, herunder at rådgive og vejlede ift. en række væsentlige funktioner, der bidrager til den operative drift af brigadens basefaciliteter. Det overvejes endvidere fra dansk side i tilknytning til operational mentor and liaison teams at stille instruktører til rådighed mhp. uddannelse i betjening og skydning med håndvåben %20og%20sikkerhedspolitik/International%20sikkerhedspolitik/Samtænkning/Pages/default.aspx 21 Den danske indsats i Afghanistan p.10. Udarbejdet af udenrigsministeriet og forsvarsministeriet 2008.

21 Delkonklusion 5 udenrigsministeriet og forsvarsministeriet. Det taler for opgaver inden for instruktørvirke som for eksempel i ovenstående tilfælde, hvor der er behov for personel, der kan uddanne den Afghanske hær i skydning og betjening af håndvåben Opgaver i forbindelse med internationale operationer i rammen NATO. Forsvarsminister Søren Gade mener, at NATO skal have stor fokus på civilt militært samarbejde, da det er et vigtigt instrument til at vinde freden. I en tale om civilt militært samarbejde i NATO regi sagde Søren Gade følgende: The security situation in an area can mean that NGOs are not able to operate in a crisis area. In this case the military force may have to give some specific means of humanitarian and reconstruction support to the local population Delkonklusion 1 NATO. Ovennævnte citat indikerer, at civilt militært samarbejde ikke er Forsvarets kerne kompetence, men det er et vigtigt redskab både for dansk forsvar og NATO. Det taler for opgaver hvor, det er nødvendigt at kunne støtte og sikre NGO er, således at de kan yde humanitær støtte samt hjælpe med opbygning af lokalområder. Som det fremgår af det næste citat af Udenrigsminister Per Stig Møller, så mener han ligeledes, at NATO skal have fokus på civilt militært samarbejde: To win the peace we must use the whole toolbox of political, military, economic and social means available to us. This includes becoming better at planning and implementing our military and civil activities in a concerted way. 23 Forsvarsminister Søren Gade og Udenrigsminister Per Stig Møller, mener begge, at der i NATO regi, er opgaver, der skal sikre NGO er, og at planlægning og implementering af militært og civile aktiviteter skal være bedre Delkonklusion 2 NATO. I følge ovenstående taler det for, at der er behov for enheder, der kan udføre opgaver inden for sikring til støtte for civile organisationer i forbindelse med humanitært arbejde og i forbindelse med genopbygning af lokalsamfund, samt at der er behov for at have en enhed på hovedkvarters niveau, som har kompetencer til at planlægge og gennemføre opgaver inden for civilt militært samarbejde Speech by H.E. Mr. Søren Gade, Minister of Defence, Denmark. 20 june Concerted Planning and Action of Civil and Military Activities in International Operations 23 NATO seminar in Copenhagen June on concerted planning and action (CPA) of civil and military activities in international operations. Introduction by the Danish Minister for Foreign Affairs, Dr. Per Stig Møller.

22 I NATO s dokumenter vedrørende civilt militært samarbejde, er der opstilliet en policy samt en doktrin for dette. I disse kan der ligeledes udledes opgaver, som både bekræfter tidligere nævnte opgaver i foregående delkonklusioner, hvor der f.eks. i policyen fremgår: The military will normally only be responsible for security related tasks and for support to the appropriate civil authority -within means and capabilities- for the implementation of civil tasks when this has been agreed by the appropriate military commander Delkonklusion 3 NATO. Ovennævnte bekræfter opgaver, som sikring og beskyttelse, samt kunne dække over yderligere opgaver inden for logistik. Doktrinen for civilt militært samarbejde i NATO er beskrevet i AJP-9 NATO Civil-Military Co-Operation (Civilt militært) Doctrine. I doktrinen er der en opgave, som ikke er beskrevet tidligere, og det er: Population Movement. Although large refugee and displaced person migrations, as well as large numbers of evacuees, could well be present in all types of NATO operation, within an Article 5 situation these persons could be in particular danger and could interfere with the operations of allied forces. CIVILT MILITÆRT efforts to facilitate the movement and relocation of these persons would play a key role in overall operations Delkonklusion 4 NATO. Det taler for opgaver, hvor der skal rekognosceres for faciliteter, der kan huse flygtninge. Endvidere taler det for transport, overvågning og sikring af flygtninge Opgaver i forbindelse med internationale operationer i rammen OSCE. OSCE har missioner, hvor de hyppigste opgaver er at standse kamphandlinger i konfliktområder ved hjælp af at få en politisk forhandlingsproces i gang, forhindre at konflikter genopstår ved hjælp af at sikre genopbygning og demokratisering-indsatser ved valg, støtte og rådgivning mm. 26 De enkelte medlemsstater stiller ubevæbnet personel til rådighed for de forskellige missioner Delkonklusion 1 OSCE. Da det primært er enkeltpersoner fra Forsvaret, som afgives til OSCE, vil jeg ikke fokusere yderligere på, hvilke opgaver hjemmeværnet kan støtte med her, da jeg har valgt at fokusere på opgaver, der kan udføres af enheder fra hjemmeværnet. Hjemmeværnet udsender allerede i dag enkeltpersoner, og vil helt sikkert kunne finde kompetente personer, som kunne udsendes som observatør for OSCE. 24 MC 411/1 NATO Military Policy on Civil-Military Co-operation. 18 JAN 2002.Punkt 11.a 25 AJP-9 NATO Civil-Military Co-Operation (Cimic) Doctrine p / 27 Se note

23 2.5. Opgaver i forbindelse med internationale operationer i rammen FN. Hvilke opgaver kan komme på tale i forbindelse med internationale operationer i rammen af FN. Danmark kan i forbindelse med operationer i FN regi deltage i fredsbevarende og fredsskabende operationer, hvor opgaverne kan være nogle af dem, som tidligere er nævnt i kapitlet. Der er i FN regi udarbejdet guidelines for The Use of Military and Civil Defence Assets In Disaster Relief. Guidelinen omhandler katastrofer, men det er også beskrevet, hvorledes FN vurderer brugen af militæret til støtte for civile organisationer mm. Disse opgaver vil formodentlig ligeledes være gældende i en konflikt. I guidelinen er det beskrevet, at opgaverne for militæret er at skabe sikkerhed for organisationerne 28, således at de kan udføre deres opgaver. Herudover er der i guidelinen anført, at der kan være behov for støtte i form af medical, transport og kommunikationsmidler Delkonklusion 1 FN. Udover tidligere nævnte opgaver, som beskyttelse og sikring af civile organisationer samt støtte med logistik, såsom transport er der af nye opgaver nævnt opgaver inden for medical, hvor der kan ydes sanitetsstøtte til enheder der er indsat, men også til de civile som er i området, samt de civile der arbejder for de forskellige organisationer. Endvidere kommunikationstøtte i form af anvendelse af hjemmeværnets signalmateriel til at sende meldinger, hvor der ikke kan anvendes f.eks. telefon og internet Opgaver i forbindelse med internationale operationer i rammen EU. Opgaver, der kan udføres i forbindelse med indsættelse i rammen af EU, vil ikke være væsentlig anderledes end dem, der er nævnt i kapitlet. Det skal dog bemærkes, at der i henhold til udenrigsministeriet er følgende forbehold: at Danmark ikke kan deltage i EU-ledede militære krisestyringsoperationer. [ ] Danmark er også afskåret fra at bidrage til EU s militære kapacitetsopbygning, herunder arbejdet i Det Europæiske Forsvarsagentur og udviklingen af EU s stående kampgrupper til hurtig udrykning Delkonklusion 1 EU. På grundlag af ovenstående vil jeg ikke identificere opgaver så længe det danske forbehold er gældende. Jeg vil blot konstatere, at opgaverne højst sandsynligt ikke vil være væsentlig anderledes end de opgaver, som tidligere er nævnt i kapitlet. 28 Guidelines On The Use of Military and Civil Defence Assets - In Disaster Relief Oslo Guidelines, Updated November p.10 og Guidelines On The Use of Military and Civil Defence Assets - In Disaster Relief Oslo Guidelines, Updated November p varspolitik/detdanskeforbehold/ 23

24 2.7. Opgaver som Forsvaret løser. Hæren har udført civilt militært samarbejde og samtænkning i en årrække i forbindelse med løsning af internationale operationer, og hæren har i reglementet for kampbataljonen beskrevet formålet med civilt militært arbejde, hvor de har identificeret følgende opgaver. Tilvejebringelse af visse forsyninger og ressourcer, gennemførelse af koordination af flygtningesituationen i bataljonens ansvarsområde, indhente oplysninger om farlige værker, konventionsbeskyttede områder og øvrig infrastruktur Delkonklusion 1 Forsvaret. Jævnfør reglement for kampbataljonen taler det for opgaver inden for forsyningstjenesten, som kan være afhente, opbevare og fordele forsyninger og ressourcer. Herudover patruljering, således at der indhentes oplysninger om farlige værker, koventaionsbeskyttede områder og øvrig infrastruktur. Til sidst er der opgaven, som er nævnt i en tidligere delkonklusion, hvor der støttes i forbindelse med flygtninge. Hæren har oprettet et civilt militært kompagni, hvor kompagniet har til opgave at afgive op til to civilt militært-detachementer og med minimum tre detachementer oprette, bemande og drive et civilt militært-center på regionalt niveau. Detachementer har til opgave at oprette og betjene et civilt militært-element på brigade-, kampgruppe- eller bataljonsniveau, oprette, bemande og drive et civilt militært-center på lokalt niveau, planlægge, gennemføre civilt militært-aktiviteter samt modtage og lede indsættelsen af funktionelle speciallister Delkonklusion 2 Forsvaret. Opgaverne er løsning af stabsopgaver med henblik på planlægning og gennemførelse af civilt militært samarbejde på brigade-, kampgruppe- og bataljonsniveau. Yderligere har hæren i en årrække udsendt provincial reconstruction teams, som omtalt i punkt 2.2, hvor opgaveporteføljen er overvågningsopgaver, gennemføre kontaktvirksomhed til governmental organizations, international organizations and nongovernmental organizations. Herudover deltage i militært civilt arbejde og deltage i stationære sikringsopgaver. Da disse opgaver er nævnt tidligere, vil de ikke blive fremhævet i en delkonklusion. Hæren har i Kosovo oprettet liaison and monitoring teams, hvor formålet med disse er at overvåge og monitere et ansvarsområde, således at det giver foresatte en opdateret situationsvurdering på strømningerne blandt såvel befolkningen som den lokale magtstruktur. Endvidere har liaison and monitoring teams opgaver i at etablere og vedligeholde kontakter på beslutningstagerniveau, afstemt med en eventuelt tilstedeværende militær enhed. Herudover udfører liaison and monitoring teams opgaver inden for civilt militært samarbejde Kampbataljonen HRN JAN 2005 p Organisationsskema HRN H-39 af HRN BBU ENH ART HRU Enhedsuddannelse af Liaison and Monitoring teams. p. 1.