Den samlede handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Den samlede handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik Borgerrepræsentationen tiltrådte den 27. januar 2011 Københavns Kommunes Handicappolitik ( ). Politikken fremsætter delmålsætninger og principper for kommunens indsats for borgere med handicap. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Tina Holck Politikkens handleplan er blevet revideret primo 2013 og er gældende for Den samlede handleplan indeholder alle udvalgenes handleplaner og er struktureret efter målsætningerne i handicappolitikken: Tværgående målsætninger, målsætninger for udvalgte grupper og interne målsætninger. Indhold 1. TVÆRGÅENDE MÅLSÆTNINGER Bolig Uddannelse Beskæftigelse Støtte, social tryghed og koordination Sundhed Tilgængelighed Kultur og fritid MÅLSÆTNINGER FOR UDVALGTE MÅLGRUPPER Børn og unge med handicap Overgang fra børn til voksne Når du bliver ældre INTERNE MÅLSÆTNINGER Oplysninger om handicapgruppernes behov og mangfoldighed Tværgående intern rådgivning Rekruttering og fastholdelse i København Sektoransvar og mainstreaming Mål- og Rammekontoret for Voksne Bernstorffsgade København V QG68@sof.kk.dk EAN nummer

2 1. TVÆRGÅENDE MÅLSÆTNINGER 1.1. Bolig Omdannelse af bofællesskaber til solistboliger i opgangsbofællesskaber og etablering af billige boliger til unge 1.1. Bolig Initiativet vedrører boliger til borgere med handicap, primært den del af målsætningen der handler om: - at sikre integration af borgere med handicap i de almindelige boligområder og - at boligkapaciteten svarer til efterspørgslen. Borgere med handicap, der har potentiale for at bo i egen lejlighed, men hvor den eksisterende boligmasse, såvel udbud af boliger og indretning af boliger, sætter begrænsninger på, hvor selvstændigt borgeren kan bo. Målgruppen inkluderer borgere, der har et mindre støttebehov, og som i høj grad kan klare daglige aktiviteter som indkøb og madlavning selv, men som fortsat har behov for støtte de fleste af ugens dage. Derudover borgere, som på grund af deres handicap har brug for bl.a. støtte til praktiske gøremål og personlig pleje, som kunne bo mere selvstændigt, hvis der kunne findes en teknologisk løsning til, at borgeren kunne klare opgaven uden personlig bistand. Flest mulige borgere med handicap skal kunne bo i egen bolig, og derved kunne føre en selvstændig tilværelse jf. også spor 6 i Socialforvaltningens Boligplan. Derfor ønsker dette initiativ at øge mulighederne for, at den enkelte borgere med handicap kan bo helt eller næsten alene ved at omdanne bofællesskaber, hvor beboerne deler bad og køkken, til solistboliger, dog med bevaring af muligheden for at opsøge fællesskabet. I de eksisterende bofællesskaber deler 3-4 beboere køkken og badefaciliteter. Fremadrettet skal især unge med handicap have mulighed for at kunne bo i egen lejlighed med eget køkken og bad, samtidig med at der skal være en fælles lejlighed til stede, der gør det muligt at opsøge fællesskabet. Der satses på at etablere solistboligerne i eksisterende ældreboliger, men dette kræver at borgerne har et indkomstniveau svarende til en førtidspension. Samtidig skal der derfor etableres boliger til unge på kontanthjælp eller lignende indkomstniveau, hvilket udføres ved at bygge nye opgangsbofællesskaber enten kommunalt eller i samarbejde med almene boligselskaber, som herefter drives efter serviceloven. Ovenstående initiativ er også beskrevet i Socialforvaltningens Boligplan spor 6 om flere og bedre selvstændige boliger, samt spor 9 om billige boliger. Socialforvaltningen Side 2 af 53

3 I forventes op til 48 boliger at blive moderniseret ved at overtage eksisterende ældreboliger. Derudover er det finansieret i budget 2013 at etablere 12 nye boliger til unge med handicap i et opgangsbofællesskab, som forventes at stå klar i Der søges løbende om at modernisere yderligere bofællesskaber til unge i kommende budgetforhandlinger. Overtagelsen af ældreboliger finansieres indenfor Socialudvalgets egne rammer. De 12 nye boliger til unge er finansieret i budget Der mangler fortsat midler til at etablere billige boliger til unge. Oprettelse af boliger til borgere med handicap som har brug for daglig støtte i et botilbud 1.1. Bolig Initiativet vedrører boliger til borgere med handicap, primært den del af målsætningen der handler om: - at sikre integration af borgere med handicap i de almindelige boligområder og - at boligkapaciteten svarer til efterspørgslen. Borgere med handicap, der har behov for daglig støtte, og derved skal have tilstedeværende personale hele eller det meste af døgnet. Københavns Kommune skal i 2013 og 2014 have oprettet 139 nye boliger til borgere med handicap, der har brug for daglig støtte i et botilbud. De fleste af disse boliger, minimum 100, skal bygges som almene boliger, der etableres sammen med almene familieboliger i boligområder, hvor der også indrettes bl.a. daginstitutioner og butikker. Målet vil derfor være, at mindre botilbudsenheder på borgere med handicap vil blive integreret i de almindelige byliv. I nogle af boligområderne vil boligerne bliver etableret i samme byggeri som de øvrige boligformer, mens de andre steder vil bo i byggerier for sig selv. Dog vil der alle steder være måder, hvorpå borgerne med handicap kan mødes på lige fod med andre borgere i boligområderne, om det i opgangen, i de fælles grønne arealer eller i det lokale supermarked. Socialforvaltningen Af de 139 boliger er 17 etableret i De resterende boliger etableres med 74 boliger i 2013 og 48 i Initiativet er finansieret og afholdes derfor indenfor den afsatte ramme. Side 3 af 53

4 Fleksible tilbud til borgere med handicap, herunder billige boliger til unge Hvilken målsætning i handicappolitikken understøtter 1.1 Bolig Borgere med handicap, som har ressourcer nok til at bo i egen lejlighed, men som samtidig kan have brug for tryghed i at være tæt på personale og andre beboere. Socialforvaltningen vil udvikle nye pladstyper, der bedre understøtter borgernes støttebehov og udviklingspotentiale, hvorved viften af boligtyper udvides og udvikles, jf. spor 4 i Socialforvaltningens Boligplan. Erfaringer for udflytning af borgere fra de traditionelle botilbud til selvstændige boliger har vist, at der for nogle borgere er for stort et spring i støtteniveauet. Selv om borgeren i de fleste perioder kan klare sig uden støtte, kan de i nogle perioder have brug for trygheden i at være tæt på personale og de andre beboere. Der ønskes derfor, at der etableres satellit-/udslusningboliger til de eksisterende botilbud, så borgere kan flytte i egen lejlighed, men samtidig være tæt nok på botilbuddet til, at de kan føle sig trygge og eventuelt indgå i fælles aktiviteter. Udfordringen for etableringen af boligerne er, at mange af de beboere, der har potentiale for at flytte ud i egen lejlighed, er på kontanthjælp eller lignede indkomstgrundlag, og derfor ikke kan betale huslejen i de fleste lejeboliger. Etableringen af boligerne vil følge to spor: 1. Forhandling med boligselskaber om brug af eksisterende almene boliger i nærhed. Dette afhænger af, om der er boliger, som er billige nok i nærområdet til de konkrete botilbud. 2. Forsøg med at opkøbe private andels- eller ejerlejligheder i nærheden ved eksisterende botilbud. Dette følger også spor 10 i Boligplanen om at få flere beboere med handicap i private boliger for at sikre integrationen af borgere med handicap i København. Socialforvaltningen Der vil løbende søges at blive indgået aftaler med boligselskaberne. Opkøb af lejligheder i nærområdet vil afhænge af finansiering i kommende års budgetforhandlinger, men kan etableres fra , hvis dette bliver finansieret i budget Opkøb af lejligheder vil medføre en anlægsudgift på 1,2 mio. kr. pr. lejlighed afhængig af markedet og placering af boligerne. Hvis der satses på fx opkøb af 20 lejligheder, vil dette medføre en samlet anlægsinvestering på 24 mio. kr. Etablering af afskærmningspladser 1.1. Bolig Side 4 af 53

5 Initiativet vedrører boliger til borgere med handicap, primært den del af målsætningen der handler om: - at boligkapaciteten svarer til efterspørgslen. Borgere med handicap, som har behov for afskærmning. Som også beskrevet i spor 2 i Socialforvaltningens Boligplan ønskes der etableret boliger til borgere med afskærmningsbehov. Borgerne vil oftest skulle bo i en bolig, hvor alle sanseindtryk og stimuli kan begrænses og justeres lige fra larm til lys og varme. Derudover vil det være vigtigt at skabe et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, som i dag oftest er placeret i isolerede teams rundt omkring en beboer, som gør teamet sårbar overfor sygdom, arbejdsskader og udskiftninger i personalegruppen. Ud fra erfaringer fra bl.a. Odense Kommune ønskes derfor etableret et afskærmningstilbud til 10 borgere, hvor boligerne er indrettet ud fra de højeste pædagogiske standarder omkring begrænsning af stimuli og øvrig konfliktforebyggende arkitektur. Ved at samle boligerne geografisk kan der samtidig skabes bedre synergi omkring medarbejdergruppen, så den enkelte medarbejder i højere grad kan kompetenceudvikles og blive aflastet i vanskelige arbejdssituationer f.eks. gennem rotationsordninger. Derved forbedres også indsatsen overfor den enkelte borger. Socialforvaltningen Der etableres i 2015 ti afskærmningspladser til målgruppen. Initiativet er finansieret. Afprøvning af nye teknologier til at sikre større selvstændighed 1.1. Bolig Initiativet vedrører boliger til borgere med handicap, primært den del af målsætningen der handler om: - at sikre integration af borgere med handicap i de almindelige boligområder og - at boligkapaciteten svarer til efterspørgslen. Borgere med handicap, der har behov for daglig støtte, og derved skal have tilstedeværende personale hele eller det meste af døgnet. Flest muligt borgere med handicap skal kunne bo i egen bolig, og derved kunne føre en selvstændig tilværelse jf. også spor 8 i Socialforvaltningens Boligplan. Derfor ønsker dette initiativ at øge mulighederne for, at den enkelte borger med handicap kan bo helt eller næsten alene ved at få udviklet og indtænkt nye teknologier i almindelige boliger, der gør flere i stand til at bo i en selvstændig lejlighed. Der skal derfor etableres en velfærdsteknologisk enhed, der kan afsøge markedet for nye teknologier, samt få disse afprøvet i mindre skala for at teste, om disse kan anvendes i Side 5 af 53

6 større omfang af borgere med handicap. Socialforvaltningen Enheden er finansieret fra Initiativet er finansieret og afholdes derfor indenfor den afsatte ramme Uddannelse Udvikling af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Hvilken målsætning i den handicappolitiske strategi henføres indsatsen til 1.2. Uddannelse Københavns Kommune vil derfor sikre, at: Alle unge støttes i at gennemføre den valgte uddannelse Unge i alderen år, der efter undervisningspligtens ophør ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Uddannelsens overordnede mål er at forberede den unge til voksenlivet. Uddannelsen er tre årig og er ikke kompetencegivende mht. prøver og eksamen, men den bidrager til at afklare og udvikle den unge i forhold til voksenlivet, herunder deltagelse i arbejdsmarkedet samt i at have et aktivt fritidsliv, et aktivt medborgerskab, et liv med gode sociale relationer samt muligheden for at flytte i egen bolig. Fra, i en årrække, at have haft fokus på at opbygge den nødvendige kapacitet, vil opmærksomheden i 2013 blive rettet mod at øge kvaliteten i STU-tilbuddene. Der vil samtidig være en skærpet interesse for at sikre, at STU, som er en ikke kompetencegivende uddannelse, udelukkende er for de elever, der kun kan gennemføre en ungdomsuddannelse i STU-regi. Det betyder nødvendigvis samtidig en øget støtte til de elever, som har brug for en helt særlig omsorg og støtte for at kunne gennemføre en almen ungdomsuddannelse. Forvaltningen vil præsentere Børne- og Ungdomsudvalget for en plan for dette i 2013 og de nye indsatser forventes at få virkning for Ansvarlig for indsatsen angiv evt. kontaktperson Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Eventuelle økonomiske konsekvenser Indsatserne finansieres inden for Børne- og Ungdomsforvaltningens eksisterende budgetramme. Side 6 af 53

7 Uddannelse (til unge med varige funktionsnedsættelser) eks. bolig, uddannelse, sundhed mv. 1.2 Uddannelse o Alle unge orienteres om de uddannelses- og kompensationsmuligheder de har inden for det etablerede undervisningssystem, i forhold til at deltage i en almen uddannelse med særlig tilrettelagt støtte, samt i forhold til at deltage i en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). o Alle unge støttes i at gennemføre den valgte uddannelse. Alle unge med varige funktionsnedsættelser under 30 år, der ønsker en uddannelse og har de nødvendige kompetencer. Alle unge med varig funktionsnedsættelse, der ønsker en uddannelse, og har de nødvendige forudsætninger, tilbydes mulighed for at igangsætte en kompetence-givende uddannelse med de kompenserende foranstaltninger, det er muligt at tilbyde for at gennemføre en sådan uddannelse. De unge støttes i deres uddannelse gennem dialog med uddannelsesinstitutionerne om de muligheder, der inden for deres område er for at give kompenserende støtte. Unge, der har gennemført en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) modtager tilbud om en indsats, der enten er beskæftigelse, uddannelse eller jobafklaring. Unge handicappede i gang med en kompetencegivende uddannelse støttes i muligheden for at få et studiejob. BIF Ungecentret (JKU) (videreført initiativ). Inden for eksisterende bevilling Beskæftigelse Beskæftigelse for borgere med handicap eks. bolig, uddannelse, sundhed mv. 1.3 Beskæftigelse o Anerkendes som en værdifuld arbejdskraft på lige fod med alle andre borgere. o Har samme muligheder, som borgere uden varige funktionsnedsættelser, for at få del i den livskvalitet, der er forbundet med et aktivt arbejdsliv. o Øger deres muligheder på arbejdsmarkedet gennem styrkelse af egne ressourcer og kompetencer, herunder gennem tilbud og mulighed for uddannelse. o Oplever en helhed i kommunens tilbud på tværs af forvaltninger, specielt at den beskæftigelses-, sundheds- og socialt rettede indsats er koordineret og opleves samordnet. Side 7 af 53

8 Virksomheder i Københavns Kommune, eksterne samarbejdspartnere og medarbejdere på BIF s jobcentre. Øge muligheden for virksomhedsplaceringer gennem aftaler om job med virksomheder. Dette gøres ved at øge virksomhedskonsulenternes viden på området, så de ifm. den ordinære kontakt til virksomhederne også medtænker borgere med varige funktionsnedsættelser. Endvidere skal målgruppen medtænkes ved indgåelse af partnerskabsaftaler med virksomheder. Udarbejdelse af informationsmateriale til virksomheder om handicappedes ressourcer, kompetencer samt muligheder for at få støtte. Formidling af viden om kompenserende ordninger til eksterne samarbejdspartnere, f.eks. eksterne leverandører, videnscentre samt handicaporganisationer, gennem udsendelse af informationsmateriale og afholdelse af informationsmøder. Afholde konference hvert eller hvert andet år for samarbejdspartnere og myndigheder for at drøfte aktuelle problemstillinger i forhold til beskæftigelsesindsatsen. BIF Center for Arbejdsfastholdelse (JKA) i samarbejde med øvrige jobcentre, samt centralforvaltningen vedr. afholdelse af konferencer (videreført initiativ). Inden for eksisterende bevilling. Flere borgere med handicap i beskæftigelse 1.3 Beskæftigelse Medarbejdere og politikere i Københavns Kommune opnår øget viden om målgruppen og dermed kan indsatsen for beskæftigelse målrettes. Socialudvalget har et pejlemærke, der omhandler, at flere borgere med handicap og sindslidende skal i beskæftigelse. Socialforvaltningen vil iværksætte en analyse for at afdække de borgere med handicap og sindslindende tilknyttet Socialforvaltningen, der ikke er i beskæftigelse; hvem er i målgruppe for beskæftigelse, hvilke tilbud er relevante for dem, og hvad er barriererne for deres beskæftigelse? Analysen forventes at føre til en større forståelse af, hvilke indsatser, der skal iværksættes for at øge beskæftigelsen. Socialforvaltningen Side 8 af 53

9 2013 Afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme. Særlig beskæftigelsesindsats til unge kontanthjælpsmodtagere med handicap 1.3 Beskæftigelse Unge kontanthjælpsmodtagere med aspergers syndrom eller udviklingshæmning i Socialforvaltningens botilbud. Det kan være svært at rumme unge borgere på kontanthjælp, som har aspergers syndrom eller lettere udviklingshæmning, og finde den rette beskæftigelse pga. af deres helt særlige behov. Socialforvaltningen vil sammen med BIF-SOF-enheden og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen lave en særlig indsats for denne målgruppe, fx kompetencepersoner som kender til deres særlige udfordringer og kompetencer og dermed kan matche dem til de rette arbejdspladser. Socialforvaltningen 2013 Afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme Støtte, social tryghed og koordination Styrket veteranindsats 1.4 Støtte, social tryghed og koordination Veteraner og deres pårørende For at sikre, at veteraner og pårørende hurtigt og nemt kan få et overblik over kommunens tilbud, og hvem de skal kontakte for nærmere information oprettes der et veteransite på med information om kommunens tilbud med relevans for veteraner og pårørende. Sitet vil indeholde kontaktoplysninger og information om kommunens indsatser samt links til relevante eksterne aktører. For at understøtte og sikre koordination og helhed for veteraner og pårørende, vil Københavns Kommune samtidig have en løbende dialog og samarbejde med Soldaterlegatet, Forsvarets Veterancenter og andre aktører på området med henblik på Side 9 af 53

10 samarbejde og vidensdeling på tværs af kommune, stat og civilsamfund. Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Borgerrepræsentationen vedtog den 15. juni 2011 Københavns Kommunes veteranpolitik. Politikken går på tværs af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Udvalgene modtager en ny status for veteranpolitikken medio 2013 Implementeringen afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme. Sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgere med erhvervet hjerneskade eks. bolig, uddannelse, sundhed mv. 1.4 Støtte, social tryghed og koordination København vil sikre, at: Der tilbydes en koordineret indsats for borgere, som har sager i flere forvaltninger. Samspil med borgeren sker så tidligt som muligt, og at der er koordination og kontinuitet på tværs af sagsbehandlere og livssituationer. Borgere med erhvervet hjerneskade under 65 år. Resultatet af samarbejdet på tværs af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vedr. hjerneskadeområdet, i regi af Stifinderprojektet, var en styrkelse af både den borgervendte kommunikation om kommunens tilbud samt en bedre viden på tværs af forvaltningerne og samarbejdspartnere om tilbuddene til hjerneskaderamte i Københavns Kommune. For at styrke området yderligere har Københavns Kommune i 2012 igangsat Projekt Helhed for Hjerneskaderamte på tværs af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som vil køre i perioden Projektet har til formål at styrke genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen for voksne med erhvervet hjerneskade, samt at sikre en bedre koordination og sammenhæng i Københavns Kommunes indsats på tværs af forvaltningerne. I projektperioden skal forvaltningerne udvikle og afprøve et koordineringsforum, benævnt Hjerneskadesamråd, for hjerneskaderamte borgere, pårørende og relevant personale i kommunen. I regi af projektet skal der ydermere udvikles et tilbud til pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade, hvor pårørende kan få støtte og viden om hjerneskader. I efteråret 2012 er 250 frontmedarbejdere på tværs af de fire forvaltninger desuden i gang med et stort kompetenceudviklingsprogram Side 10 af 53

11 på hjerneskadeområdet, som efterfølges af supervision i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Projektet er igangsat 2012 og afsluttes ved udgangen af 2014 Ministeriet for Sundhed & Forebyggelse har bevilliget 12,88 mio. kr. til projektet. Tidlig opsporing af børn med risikoprofiler Hvilken målsætning i den handicappolitiske strategi henføres indsatsen til 1.4 Støtte, social tryghed og koordination København vil sikre, at: Samspil med borgeren sker så tidligt som muligt, og at der er koordination og kontinuitet på tværs af sagsbehandlere og livssituationer. Børn i daginstitutioner på almenområdet Udvikling og implementering et samlet koncept for systematisk vurdering af børns trivsel og udvikling, med henblik på tidlig opsporing af børn i vanskeligheder i daginstitutioner. Konceptet kommer til at indeholde: Implementering af procedurer hos de professionelle for løbende og systematisk vurdering af alle børns trivsel og udvikling i dagtilbud. Implementering af procedurer for og værktøjer til mere grundige undersøgelser og pædagogiske opfølgninger af de børn, der ved de overordnede vurderinger har givet anledning til bekymring. Målet er at få øje på eventuelle problemer eller vanskeligheder tidligt i problemudviklingen og at kunne handle hurtigt og kvalificeret, når det bliver klart, at et barn kan komme i vanskeligheder. Børne- og Ungdomsforvaltningen I 2013 udvikles og implementeres konceptet i to områder. Det forventes at konceptet kan implementeres i de øvrige områder fra og med foråret Indsatsen afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme. Side 11 af 53

12 Fælles strategi for udsatte borgere eks. bolig, uddannelse, sundhed mv. 1.4 Støtte, social tryghed og koordinering o Samspil med borgeren sker så tidligt som muligt, og at der er koordination og kontinuitet på tværs af sagsbehandlere og livssituationer. o Der er høj etik i sagsbehandlingen, og at afgørelser er forståelige og begrundede. o Der er ligeværdighed i mødet mellem kommunen og borgeren. o Der er tydelig sammenhæng mellem økonomi og serviceniveau, så borgerne ved, hvad de kan forvente af den sociale indsats. o Der tilbydes en koordineret indsats for borgere, som har sager i flere forvaltninger. o De relevante forvaltninger har løbende dialog og et tværgående samarbejde om borgere som serviceres af flere forvaltninger. Udsatte og syge københavnere med særligt fokus på kontanthjælpsmodtagere og øvrige ledige borgere med sundhedsrelaterede problemstillinger, socialt udsatte og borgere med handicap. Gennem de etablerede tværgående fora (BIF/ SOF og BIF, SUF og SOF) videreudvikles bedre muligheder for at indsatsen i den enkelte forvaltning sker samordnet med indsatsen i øvrige forvaltninger for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Se nedenstående fællesindsatser med øvrige forvaltninger for en uddybning. Styrke information af medarbejdere i andre forvaltninger, således at medarbejdere i alle forvaltninger kan støtte borgeren for så vidt angår muligheden for at få en indsats i andre forvaltninger. Der tages løbende initiativ til strukturelle og organisatoriske tiltag, der fremmer hensigtsmæssige arbejdsgange og indsatser. BIF i samarbejde med øvrige forvaltninger og gennem inddragelse af BIF/ SOF enheden (videreført initiativ). Inden for eksisterende bevilling. Strategi for fælles borgere i BIF og SOF 1.4 Støtte, social tryghed og koordination Fælles initiativ BIF & SOF: Koordineret og prioriteret samarbejde om borgere med handicap, der modtager kontanthjælp og sociale tilbud. Målgruppen er borgere med handicap, der modtager kontanthjælp og sociale tilbud. Indsatsen omfatter ca. 250 borgere med handicap. Med udgangspunkt i fælles strategi for fælles borgere i BIF og SOF vil forvaltningerne Side 12 af 53

13 fortsat sikre, at de fælles borgere, der er i kontakt med både BIF og SOF (matchgruppe 2 og 3), modtager en håndholdt og helhedsorienteret indsats. Der er iværksat en række initiativer, der styrker de eksisterende samarbejdsrelationer på medarbejderniveau, således at borgeren modtager en helhedsorienteret indsats, der sammentænker den sociale og beskæftigelsesrettede indsats. Samarbejdet omkring borgeren har fokus på: Fælles sagsgange med arbejdsbeskrivelser, der beskriver, hvordan medarbejdere skal agere. Entydig indgang, der kan henvise til relevant sagsbehandlende team/ sagsbehandler. Kontaktpersoner som fungerer som guide i forhold til råd og vejledninger og henviser til rette sagsbehandler. Øget information mellem forvaltningerne via praktikordninger, møder, kurser. Koordinationsmøder om borgersager. Konkret omfatter indsatsen overfor borgere med handicap etablering af faste samarbejdsrelationer mellem jobcentrene og Handicapcentret i forhold til koordinering af enkeltsager. BIF og SOF. Indsatsen er fortløbende (videreført initiativ). BIF og SOF forelægges løbende fællesindstillinger om status og indsatsens videre forløb. Finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme Sundhed Tilgængelighed til sundhedshusene og til sundhedshusenes tilbud eks. bolig, uddannelse, sundhed mv. 1.5 Sundhed Borgere med handicap, der henvises til sundhedsrelaterede tilbud i et sundhedshus. Alle borgere i Københavns Kommune, også de som har et handicap, skal have adgang til tilbudene i kommunes sundhedshuse. Med henblik herpå fastholdes og fortsættes niveaufri og let tilgængelig adgang til sundhedshusene, brugervenlig skiltning samt involvering af Handicaprådet vedr. tilgængelighedsrådgivning og andre relevante forhold. Alle borgere, der opfylder henvisningskriterierne, tilbydes sundhedsrelaterede ydelser og tilrettelagt og skræddersyet til den enkelte. Side 13 af 53

14 Også borgere med et handicap skal tilbydes sundhedsrelaterede ydelser, der er tilpasset til og tilrettelagt efter den enkelte borgers behov og forudsætninger - eksempelvis tilpassede genoptræningstilbud. I aftale om budget 2011 er det besluttet at etablere Sundhedshus Nørrebro med forventet åbning i august Handicaprådet vil blive involveret i den konkrete etablering. Forvaltningen arbejder på at opnå så hensigtsmæssige løsninger som muligt inden for det økonomiske råderum, herunder at udnytte muligheden for på forhånd at forberede installationer til handicapelementer med henblik på senere at kunne tilkøbe og installere disse. Overenskomsterne med praksissektoren regulerer krav til adgangsforhold for handicappede. De praktiserende læger skal i deres praksisdeklaration beskrive adgangsforholdene for handicappede. Praksisdeklarationer kan ses på Henvendelser om adgangsforhold til praktiserende læger, speciallæger mm. rettes til Region Hovedstaden. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Der er afsat midler i Budget 2012, hvor nogle af midlerne er udskudt til udmøntning i budget Ligestilling af borgere i plejebolig med hjemmeboende borgere i forhold til tilbud om genoptræning ved funktionsnedsættelse eks. bolig, uddannelse, sundhed mv. 1.5 Sundhed Borgere, såvel med som uden handicap, der bor i plejebolig og har et genoptræningsbehov, der ikke er behandlet i relation til sygehusindlæggelse. Borgere i plejebolig skal være ligestillet med hjemmeboende borgere i forhold til adgang til og tilbud om genoptræning ved funktionsnedsættelse. Genoptræningen af borgere i plejebolig er beskrevet og standardiseret i faglige vejledninger. Vejledningerne understøtter ensartet kvalitet og serviceniveau samt ensretning af tilbud om genoptræning uanset boform. Fysio- og ergoterapeuter leverer genoptræningsindsatsen, uanset om der er tale om genoptræning i hjemmet eller i plejeboligen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen I drift. Løbende kvalitetssikring og -udvikling. Side 14 af 53

15 Ingen. Ensartning af genoptræningskvaliteten i træningscentre, rehabiliteringscentre og plejecentre eks. bolig, uddannelse, sundhed mv. 1.5 Sundhed Borgere med en genoptræningsplan, herunder også borgere med et handicap. Borgere, der har samme lidelse, skal modtage genoptræning af samme høje faglige kvalitet, uanset i hvilket regi borgeren modtager genoptræningen i træningscenter, i rehabiliteringscenter eller på plejehjem. Sundhedsforvaltningen har derfor knyttet faglig supervision fra specialenhederne på træningscentrene til plejehjem og rehabiliteringscentre mhp. at understøtte den faglige kvalitet for alle borgere samt sikre det sammenhængende genoptræningsforløb. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Fortløbende. Kvalitetssikres løbende. Ingen. Lige mulighed for genoptræning, uanset den enkelte borgers funktionsniveau eks. bolig, uddannelse, sundhed mv. 1.5 Sundhed Alle borgere med en genoptræningsplan. Alle borgere skal have mulighed for genoptræning, uanset den enkelte borgers funktionsniveau. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejder forløbsbeskrivelser, der beskriver den faglige standard i tilbuddet. Forløbsbeskrivelserne har som udgangspunkt til formål at sikre det faglige indhold i genoptræningen samt ensarte genoptræningsindsatsen på tværs af byen. Alle borgere tildeles et standardiseret genoptræningsforløb på baggrund af en individuel faglig vurdering. Indførelse af en beskrivelse af den faglige standard for genoptræningstilbuddet understøtter målsætningen om lige adgang til/mulighed for genoptræning; uanset borgerens funktionsniveau, idet beskrivelserne bidrager til at identificere, hvorledes og i hvilket omfang, en borger med et handicap har behov for en særlig indsats. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Side 15 af 53

16 Fortløbende. Kvalitetssikres løbende. Ingen. Sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgere med erhvervet hjerneskade eks. bolig, uddannelse, sundhed mv. 1.5 Sundhed Borgere med erhvervet hjerneskade under 65 år. Resultatet af samarbejdet på tværs af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vedr. hjerneskadeområdet i regi af Stifinderprojektet var en styrkelse af både den borgervendte kommunikation om kommunens tilbud samt en bedre viden på tværs af forvaltningerne og samarbejdspartnere om tilbuddene til hjerneskaderamte i Københavns Kommune. For at styrke området yderligere har Københavns Kommune i 2012 igangsat Projekt Helhed for Hjerneskaderamte på tværs af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som vil køre i perioden Projektet har til formål at styrke genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen for voksne med erhvervet hjerneskade, samt at sikre en bedre koordination og sammenhæng i Københavns Kommunes indsats på tværs af forvaltningerne. I projektperioden skal forvaltningerne udvikle og afprøve et koordineringsforum, benævnt Hjerneskadesamråd, for hjerneskaderamte borgere, pårørende og relevant personale i kommunen. I regi af projektet skal der ydermere udvikles et tilbud til pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade, hvor pårørende kan få støtte og viden om hjerneskader. I efteråret 2012 er 250 frontmedarbejdere på tværs af de fire forvaltninger desuden i gang med et stort kompetenceudviklingsprogram på hjerneskadeområdet, som efterfølges af supervision i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen og Integrations- og Beskæftigelsesforvaltningen. Projektet er igangsat 2012 og afsluttes ved udgangen af 2014 Ministeriet for Sundhed & Forebyggelse har bevilliget 12,88 mio. kr. til projektet. Socialforvaltningen bliver leverandør af sundhedslovens genoptræning eks. bolig, uddannelse, sundhed mv. 1.5 Sundhed Side 16 af 53

17 Fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere over 18 år med en genoptræningsplan. Socialforvaltningen varetager i dag al genoptræning efter Serviceloven samt vedligeholdende træning af alle borgere i kommunen, som er fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Det betyder, at Socialforvaltningen har den nødvendige faglige og socialpædagogiske viden og erfaring ift. at udføre træning af denne gruppe borgere. Med henblik på at skabe ensartede sammenhængende genoptræningsforløb og en høj faglig kvalitet på genoptræningsområdet for fysisk og psykisk udviklingshæmmede voksne, er der etableret et formaliseret samarbejde mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen primo 2011, hvorefter Socialforvaltningen er leverandør af sundhedslovens genoptræning. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Er implementeret løbende opfølgning Ingen. Udarbejdelse og implementering af praksisplan for fysioterapi eks. bolig, uddannelse, sundhed mv. 1.5 Sundhed Borgere med funktionsnedsættelse, uanset alder. Praksisplanen stiller krav om og fastsætter mål for øget tilgængelighed til fysioterapeutiske tilbud i praksissektoren. Praksisplanen vil sikre borgerne lige adgang til/mulighed for genoptræning, uanset de enkelte borgers handicap/funktionsnedsættelse. Praksisplanen fastsætter, at handicaptilgængelighed indgår som kriterium ved godkendelse af flytninger af klinikker samt nynedsættelse. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Anbefalingerne i Praksisplan for fysioterapi er ved at blive implementeret. Ingen. Implementering af sundhedspolitik på handicapområdet 1.5 Sundhed Side 17 af 53

18 Borgere med handicap på kommunens tilbud. Borgerrepræsentationen godkendte den 29. november 2012 Sundhedspolitik på handicapområdet ( ). Sundhedspolitikken på handicapområdet understøtter Københavns Kommunes Sundhedspolitik. Socialforvaltningen udarbejder en handleplan, der skal sikre implementering af sundhedspolitikken på handicapområdet, således at borgere med handicap oplever øget livskvalitet og kan leve et sundt liv og aktivt liv. I handleplanerne vil der være fokus på konkrete sundhedsindsatser for både børn, unge og voksne med handicap. Der vil bl.a. være fokus på indsatser i forhold til kost, rygning, alkohol og motion samt misbrug. Socialforvaltningen 2013 Udarbejdelse af handleplan afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme. Udvalget tager stilling til evt. indsatser i handleplanen, der forudsætter finansiering. Pilotprojekt vedr. sundhedstjek 1.5 Sundhed Initiativet vedrører sundhed, primært den del af målsætningen, der handler om, at borgere med handicap får tilbud om en forebyggende sundhedsindsats, som er målrettet deres individuelle behov og bidrager til at minimere og forebygge yderligere handicap. Borgere med handicap på botilbud. Konkret iværksættes et pilotprojekt, hvor 10 borgere med handicap samt 10 borgere med sindslidelse tilbydes sundhedstjek hos egen læge, hvor lægen ser på borgernes generelle helbredstilstand og identificerer eventuelle behov for behandling. Gennem pilotprojektet skal der udvikles et koncept for systematisk sundhedstjek, som kan bestå af tjeklister, vejledninger mm. til sundhedspersoner, botilbud og borgere/pårørende. Der sættes særligt fokus på metoder til inddragelse af borgeren med henblik på at understøtte borgerens selvbestemmelse i mødet med lægen. Danske Handicaporganisationer står for projektet. Socialforvaltningen 15. dec juni 2014 Projektet finansieres af satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. Hverdagstræning 1.5 Sundhed Side 18 af 53

19 Borgere med handicap, som søger hjemmehjælp, og som i samråd med borgeren vurderes at være i målgruppen for hverdagstræning. Formålet med hverdagshjemmetræningen er, at borgeren kan få et mere aktivt liv og klare hverdagens opgaver så meget som muligt på egen hånd. Borgerne vil blive trænet i de daglige opgaver, som de søger hjemmehjælp til. Det kan eksempelvis være: - Rengøring - Indkøb - Madlavning - Personlig pleje Efter en periode med hverdagstræning vurderer fysioterapeuten, hvor mange opgaver borgeren selv kan klare, og hvad borgeren fortsat skal have hjælp til. Derefter beslutter visitationen, hvor meget hjælp borgeren kan bevilliges. Socialforvaltningen. Fortløbende. Afholdes inden for den økonomiske ramme Tilgængelighed Tilgængelighed for alle i forbindelse med modernisering og nybyggeri 1.6 Tilgængelighed Alle borgere, der bruger kommunens tilbud. Socialforvaltningen vil arbejde for tilgængelighed for alle i forbindelse med modernisering af eksisterende byggeri og i forbindelse med opførsel af nybyggeri. Der skal være fysiske adgangsforhold, som muliggør at anvende forvaltningens tilbud, således borgere med funktionsnedsættelser ikke møder barrierer. Socialforvaltningen i samarbejde med Københavns Ejendomme. Indsatsen er fortløbende. Afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme. Side 19 af 53

20 Handicapforholdene på kommunens gadetoiletter I løbet af 2012 har Center for Renhold været i dialog med Handicaprådet om handicapforholdene på kommunens ubemandede gadetoiletter (de såkaldte Danfo enheder). Det viste sig, at enhederne ikke overholder rådets indretningskrav/mål, og Center for Renhold er derfor blevet bevilget 1,0 mio. kr. i drift i 2013 til renovering og forbedring af tilgængeligheden på toiletterne. Prisen for tilpasning til bedre handicapvenlighed beløber sig til ca kr. per enhed, hvilket betyder at vi kan nå at opdatere 9-10 af de 22 toiletter i Blinde/svagtseende, kørestols-/rollatorbrugere, ældre og dårligt gående. 1.6 Tilgængelighed Tilgængelighed ved nybyggeri, ombygning og offentlige arealer København vil: Arbejde for en løbende forbedring af den nuværende tilgængelighed i byen. Byens rum omhandler gader, torve, kommunens servicetilbud, pladser og parker herunder naturområder, strande og legepladser. Teknik- og Miljøforvaltningen - Center for Renhold. Kontaktperson: Anita Hertzberg Iværksættes i ,0 mio. kr. i drift er bevilget i Oprydning af cykler på stationsforpladser mv For at skabe bedre passage på Nørreport, har forvaltningen (Center for Renhold) et samarbejde med DSB om skærpet mærkning af "døde" cykler ved Nørreport og efterfølgende fjernelse af dem ifølge de gængse regler. Ordningen med "cykelbutlere ved Københavns metrostationer fortsætter. Cykelbutlerne stiller henslængte cykler i stativerne eller i formation, så der skabes bedre passage for alle og fri adgang til redningszonerne. Ordningen er udvidet til at gælde sidegaderne til Købmagergade og i 2013 undersøges muligheden for at udvide ordningen i samarbejde med DSB, således at behovsramte S-togs stationer også besøges af Cykelbutlerne dagligt. Folketinget har vedtaget lovforslaget om ændring af færdselsloven med indførelse af forsøgsordning for kommuners håndhævelse af bestemmelser om cykelparkering. Der vil hermed være mulighed for at kommunen kan flytte en ulovligt parkeret cykel til et nærmere angivet område i nærheden, dette vil medføre at cykler i højere grad end Side 20 af 53

21 hidtil kan omplaceres og en højere tilgængelighed kan opnås. Loven træder i kraft 1. marts Fodgængere, cyklister, blinde/svagtseende, dårligt gående, brugere af kørestol/rollator, barnevognsskubbere. 1.6 Tilgængelighed Tilgængelighed ved nybyggeri, ombygning og offentlige arealer København vil: Arbejde for en løbende forbedring af den nuværende tilgængelighed i byen. Byens rum omhandler gader, torve, kommunens servicetilbud, pladser og parker herunder naturområder, strande og legepladser. og evt. kontaktperson Teknik- og Miljøforvaltningen - Center for Renhold. Kontaktperson: Kira Gizella Olah Thume Cykelbutlerne fortsætter i 2013/2014, og det er ønsket at udvide ordningen til alle de mest befærdede stationer og steder i byen. De pt. ca. 5 cykelbutlere er løntilskudsansatte, mens projektlederen er en fuldtidsansat driftsmedarbejder. Det anslås, at der er behov for 1/4 årsværk pr. station at holde stationsforpladserne fremkommelige. Tilgængelighed ved byggeri Der arbejdes kontinuerligt på formidling af gode løsninger på tilgængelighed i forhold til bygningsreglement 2010 (BR10). Der arbejdes kontinuerligt på videreudvikling af eksempelsamling af tilgængelighedsløsninger indenfor matriklen. Blinde/svagtseende/kørestolsbrugere/rollatorbrugere. 1.6 Tilgængelighed Tilgængelighed ved nybyggeri, ombygning og offentlige arealer København vil: Arbejde på forbedring af løsninger på den niveaufri adgang mellem gade/plads til bygning i nybyggeri og ombygning. Formidling af tilgængelig og løsninger på tværs af områderne i Center for Byggeri. og evt. kontaktperson Teknik- og Miljøforvaltningen - Center for Byggeri. Kontaktperson: Tina O. Olsen Løbende. Side 21 af 53

22 Initiativet kræver ikke nogen speciel økonomi, og indgår i det daglige arbejde i Center for Byggeri. Webtilgængelighed i Teknik- og Miljøforvaltningen Det vil sikre, at Teknik- og Miljøforvaltningens hjemmesider er brugervenlige i henhold til Digitaliseringsstyrelsen regler for tilgængelighed, fastsat i I 2012 overgik forvaltningen til en hjemmeside som er en mere tilgængelig og understøtter brugen af tekster på alle billeder, oplæsbare overskrifter og tabeller, dropdown-menuer med videre mere end tidligere, så vi vil forsat arbejde med kvaliteten af tekster på billeder og links med videre. Vi vil have øget fokus på tilgængelighed i de borger/erhverv webløsninger, som vi skaber i Teknik- og Miljøforvaltningen. Blinde/svagtseende, funktionshæmmede og læsesvage Tilgængelighed Kommunikation og information København vil sikre: At der er gode selvbetjeningsløsninger på Københavns Kommunes hjemmeside. Webløsninger, der tilstræber fuld tilgængelighed i forhold til oplæsningsfunktion (blinde og sprogsvage), større skrift (svagt seende) og god tabuleringsrækkefølge med videre. Teknik- og Miljøforvaltningen - Center for Ressourcer, webteamet. Kontaktperson: Katja Storm hvornår igangsættes og afsluttes initiativet. Løbende proces. Afholdes inden for driftsrammen. Udvikling af handicapvenlige containere til pap Forvaltningen (Center for Miljø) er sammen med leverandører i gang med at udvikle en ny container til pap, der også kan anvendes af kørestolsbrugere. Der findes allerede tilsvarende til glas og papir. Disse containere er beregnet til opstilling i åbne områder i nye boligområder og eventuelt også villaområder. Der afprøves en teknologi, der skærer pappet i mindre stykker, i stedet for at komprimere det. I denne sammenhæng vil Center for Miljø gerne tage hensyn til brugervenligheden for mennesker med handicap. Afprøvningen forventes at ske på såkaldt nedgravede containere (containere under jord, med indkast over terræn), frem for Side 22 af 53

23 beholdere der står på terræn. Kørestolsbrugere. 1.6 Tilgængelighed Tilgængelighed ved nybyggeri, ombygning og offentlige arealer København vil: Prioritere, at indendørs og udendørsarealer i alt nybyggeri bliver tilgængeligt for alle beboere. Arbejde for en løbende forbedring af den nuværende tilgængelighed i byen. Byens rum omhandler gader, torve, kommunens servicetilbud, pladser og parker herunder naturområder, strande og legepladser. - og evt. kontaktperson Teknik- og Miljøforvaltningen - Center for Miljø. Kontaktperson: Susanne Lindeneg. Affaldscontaineren er under udvikling i samarbejde mellem Center for Miljø og en leverandør. Afholdes inden for almindelig driftsramme. Bedre affaldshåndtering i Indre By Der er sat et arbejde i gang i Indre By for at finde en brugbar løsning for affaldshåndtering de steder i ældre byggeri, hvor dagrenovationsaffaldet må bæres op og ned ad trapper af renovationsarbejderne. Initiativet skal også give borgerne mulighed for at aflevere genanvendeligt affald i nærområdet. I disse løsninger vil der også blive set på tilgængelighed. Renovationsarbejdere. Borgere med fysisk handicap. Borgerne i Indre By. 1.6 Tilgængelighed Tilgængelighed ved nybyggeri, ombygning og offentlige arealer København vil: Rette fokus på forbedring af tilgængelighed i ombygningssager således, at der ikke skabes fysiske barrierer for den menneskelige mobilitet. - og evt. kontaktperson Teknik- og Miljøforvaltningen - Center for Miljø jævnfør Ressource- og Affaldsplan Afholdes inden for den almindelige driftsramme og finansieres via affaldsgebyrerne. Side 23 af 53

24 Forbedring af tilgængelighed ved grave- og byggearbejder mv. Ved gravearbejder, containeropstilling, stilladsarbejder og større anlægsprojekter, hvor det er nødvendigt at spærre af og eventuelt lave adgang med midlertidige ramper, er der ekstra risiko for nedsat tilgængelighed for mange handicapgrupper. Kravene til tilgængelighed ved afspærringer bliver skrevet ind i forvaltningens afspærrings- og afmærkningsregler. Samtidig har forvaltningens sagsbehandlere og tilsynsfolk særligt fokus på, at reglerne bliver overholdt. Der bliver arbejdet særligt for at sikre tilgængeligheden ved de store byggeprojekter, der præger byen de kommende år, blandt andet Nordhavnsvej, Metroens Cityring, Ny Nørreport og Ny Købmagergade. Blinde/svagtseende, mennesker med funktionshandicap, barnevognsskubbere med videre. 1.6 Tilgængelighed Tilgængelighed ved nybyggeri, ombygning og offentlige arealer København vil: Arbejde for en løbende forbedring af den nuværende tilgængelighed i byen. Byens rum omhandler gader, torve, kommunens servicetilbud, pladser og parker herunder naturområder, strande og legepladser. Teknik- og Miljøforvaltningen - Center for Trafik. Kontaktperson: Carsten Høeg Maegaard. Foregår løbende og indgår i den almindelige drift. Tilgængelighed ved store anlægsprojekter er skrevet ind i strategikortet for Center for Anlæg og Udbud Afholdes over driften. Nye ældrevenlige byrum Fra 2013 og den næste 2 år vil Center for Byudvikling sammen med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejde sammen om projektet Lighed i sundhed i ældrelivet. Målet med projektet er at videreudvikle og styrke kommunens arbejde med at skabe større lighed i sundhed blandt ældre - og udvikle byrum, hvor ældre og gangbesværedes særlige ønsker og behov tænkes med ind i indretningen. Konkret skal projektet munde ud i to ældrevenlige byrum på Vesterbro og i Valby samt Side 24 af 53

25 et inspirationskatalog med projektets erfaringer og resultater i forhold til at inddrage ældre i udvikling af byrum og sociale aktiviteter. Formålet med byudviklingsprojektet er endvidere at imødekomme ældre menneskers ønsker til at opholde sig i det offentlige rum, så byrummet bliver skræddersyet til ældre, der bor og færdes i områderne. Ældre og gangbesværede. 1.6 Tilgængelighed Tilgængelighed ved nybyggeri, ombygning og offentlige arealer København vil: Arbejde for en løbende forbedring af den nuværende tilgængelighed i byen. Byens rum omhandler gader, torve, kommunens servicetilbud, pladser og parker herunder naturområder, strande og legepladser. og evt. kontaktperson Teknik- og Miljøforvaltningen - Center for Bydesign, Områdefornyelsen Centrale Vesterbro Øst/Vest. Kontaktperson: Sara Loisa Matikainen De konkrete byrumsforandringer forventes synlige i kr. til byudviklingsprojekt fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Helhedhedsorienteret genopretning Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder på at genoprette byens fortove og veje, da der er et stort efterslæb på vedligeholdelsen af disse. I forbindelse med at fortove og vejene genoprettes bliver der foretaget en mindre granskning for at rette op på vejens indretning, såfremt det kan ske inden for de afsatte midler. For at hæve kvaliteten på tilgængeligheden er det nødvendigt at afsætte yderligere ressourcer til lydsignal, taktile fliser og ramper. Mennesker der færdes i København. 1.6 Tilgængelighed Tilgængelighed ved nybyggeri, ombygning og offentlige arealer København vil: Arbejde for en løbende forbedring af den nuværende tilgængelighed i byen. Byens rum omhandler gader, torve, kommunens servicetilbud, pladser og Side 25 af 53

26 parker herunder naturområder, strande og legepladser. og evt. kontaktperson Teknik- og Miljøforvaltningen - Center for Trafik. Kontaktperson: Janus Christoffersen 2014 Der skal afsætte 2 % ekstra midler i forbindelse med genopretningsprojekter. Forslag om udskiftning af asfaltfortove til fortove med ledelinje En del af byens fortovsstrækninger er belagt med asfalt og er ikke forsynet med ledelinjer, som gør det muligt for synshandicappede at føle sig vej med stokken. Derfor foreslås det at få overblik over strækninger med asfaltfortove og derefter gradvist udskifte med Københavnerfortove, da disse fortove har indbygget ledelinje. Det skønnes, at der er ca. 80 km kommunale asfaltfortove uden ledelinje. Blinde/svagtseende. 1.6 Tilgængelighed Tilgængelighed ved nybyggeri, ombygning og offentlige arealer København vil: Arbejde for en løbende forbedring af den nuværende tilgængelighed i byen. Byens rum omhandler gader, torve, kommunens servicetilbud, pladser og parker herunder naturområder, strande og legepladser. Teknik- og Miljøforvaltningen - Center for Trafik. Kontaktperson: Saeed Davodi. Renovering af fortovene bydel for bydel kan gennemføres fra 2013 med et antal bydele pr. år. Det koster 800 kr. pr kvm. Side 26 af 53

27 Forslag om forbedret tilgængelighed på overkørsler Mange af byens overkørsler (eksempelvis fortovsarealer ud for porte) har brosten eller asfalt uden ledelinjer. Brostenene gør det svært for kørestolsbrugere, dårligt gående og blinde at passere, og de manglende ledelinjer udgør et stort problem for blinde. Derfor foreslås det at gennemgå overkørslerne bydel for bydel og på grundlag af dette samlede overblik forbedre tilgængeligheden. Det kan gøres på følgende måder: De overkørsler, der ikke længere er nødvendige, erstattes med københavnerfortove. Det vil være relevant i mange porte, hvor der ikke længere er ind- og udkørsel. Overkørsler i brosten, som skal bevares, får lagt ledelinjer i bordursten i overensstemmelse med kommunens standarder for overkørsler. Overkørsler i asfalt, som skal bevares, får lagt brosten og ledelinjer i bordursten i overensstemmelse med kommunens standarder for overkørsler. Blinde/svagtseende, kørestolsbrugere, dårligt gående, barnevognsskubbere. 1.6 Tilgængelighed Tilgængelighed ved nybyggeri, ombygning og offentlige arealer København vil: Arbejde for en løbende forbedring af den nuværende tilgængelighed i byen. Byens rum omhandler gader, torve, kommunens servicetilbud, pladser og parker herunder naturområder, strande og legepladser. Teknik- og Miljøforvaltningen - Center for Trafik. Kontaktperson: Saeed Davodi. Der er udbedret få overkørsler i 2011 og 2012 på almindelig driftsmidler. Omfang for 2013 er ikke kortlagt. Der er tale om ca. 400 km fortov på offentlig vej, der skal kortlægges. Udgifter til kortlægning: kr. Kortlægningen vil danne grundlag for et mere præcist overslag. Skal søges om midler til kortlægning af omfang. Side 27 af 53