Collective Impact det åbne land en dobbelt resurse
|
|
- Jens Kjær
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fælles Forandring - vejen til en bedre brug af det åbne land Collective Impact det åbne land en dobbelt resurse Et demonstrationsprojekt ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk i Mariagerfjord Kommune
2 Fælles Forandring - vejen til en bedre brug af det åbne land Collective Impact det åbne land en dobbelt resurse Et demonstrationsprojekt ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk i Mariagerfjord Kommune Forord Mariagerfjord Kommune skal være et godt sted at bo, leve og arbejde. Det arbejder vi for hver eneste dag. Vi arbejder sammen med borgerne, foreninger, virksomheder og andre myndigheder for at skabe forandringer i fællesskab. Kun på den måde kan vi igangsætte og realisere varige og positive forandringer for både mennesker, natur og miljø. Med demonstrationsprojekt om multifunktionel jordfordeling i området omkring Glenstrup Sø og Østerkær Bæk ønsker vi at vise, hvordan vi ved, at arbejde med aktører på tværs af traditionelle skel bedre kan håndtere komplekse samfundsudfordringer. Det handler eksempelvis om at vise, at man på samme tid kan skabe en bedre driftsøkonomi i landbruget, sikre værdifulde naturkvaliteter, tilgodese vandmiljøet, fastholde og udvikle attraktive landdistrikter og landsbyer, samt give rekreative muligheder for borgere og turister. Alt sammen via frivillige aftaler. Hertil følger en procesplan, som beskriver kommunens vision, selve projektområdet, inddragelse af lokale aktører samt kommunens rolle som pilotkommune. Planen vil være så rummelig, at kommunen kan navigere uden for mange begrænsninger samt at borgerne finder processen demokratisk. Planen skal samtidig give retning, så kommunen kan lede og styre processerne i de projektfaser, hvor det er relevant. Planen vil på et overordnet plan blive brugt til at samordne kommunens forskellige indgange til projektområdet. Vi vil beskrive potentialerne for forandring i projektområdet, og en tentativ tidslinje for, hvordan vi inddrager de lokale interessenter. Der følger også et bud på, hvordan der kan blive skabt sammenhæng mellem det helt lokale og nære og det strategiske og politiske i kommunen. Her vil omdrejningspunktet være formelt nedsat lodsejerudvalg og et Råd for Lokal Forandring. Planen sætter rammerne for udvikling af en fælles facilitatorfunktion, som er sammensat af kommunens projektleder, Agri Nord, Landbrugsstyrelsen og projektleder for Naturen en rentabel del af landbruget. Målgruppen er primært politikere i Mariagerfjord Kommune og Collective Impact, hvor procesplanen udgør en art samarbejdsaftale med Collective Impact-styregruppen. På den måde kan styregruppen se, hvordan vi vil arbejdet med projektområdet, og hvordan vi sikrer de aftalte leverancer. Planen skal tiltrædes af Byrådet og Collective Impact-styregruppen. Samarbejdspartnere i demonstrationsprojektet Collective Impact-parterne: Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Skovforening, DGI, Friluftsrådet, KL, Landbrug og Fødevarer og Økologisk Landsforening. Agri Nord Landbrugsstyrelsen Forskere fra Københavns-, Aarhus- og Syddansk Universitet Mariagerfjord Kommune Collective Impact-styregruppen har indgået et samarbejde med Mariagerfjord Kommune om at afprøve forberedelse og gennemførelse af multifunktionel jordfordeling i koordination med LIFE IP-projektet Natureman. Collective Impact parterne har modtaget en bevilling fra Realdania til det fjerde Collective Impact-pilotprojekt, som Mariagerfjord Kommune har fået. Collective Impact afholder alle udgifter til facilitatorfunktion, jordfordeling og forskningsfaglig screening og dokumentation. Mariagerfjord Kommune betaler selv for arbejdstiden.
3 Demonstrationsprojekt i Mariagerfjord Kommune Når vi ønsker at udvikle løsninger på samfundsudfordringer som er knyttet til eksempelvis klima, natur, miljø samt levedygtige landsbyer og landdistrikter, så har anvendelsen af vores arealer en nøglerolle. Men hvordan skal kommunen håndtere udfordringerne internt i kommunen og ekstern i lokalsamfundet, når der skal udvikles innovative løsninger? Har vi det tværfaglige grundlag på plads, som er nødvendigt for at have overblikket over multifunktionelle mål for det åbne land, og som gør det muligt at inddrage lokale aktører, der afspejler multifunktionaliteten? Skal vi have opbygget nye kompetencer hos den enkelte medarbejder og ændret strukturering af organisationen, så den understøtter en fleksibel, risikovillig og helhedsorienteret tilgang, der ikke er fast bundet op i en traditionel organisationsstruktur? I projektet Collective Impact det åbne land som dobbelt ressource, vil Mariagerfjord Kommune blandt andet finde svar og løsninger på spørgsmålene. Vi er derfor trådt ind i samarbejdet med Collective Impact og vil med projektets fjerde demonstrationsprojekt vise, hvordan disse svar og løsninger kan føre til konkrete forandringer. Vi vil stille os til rådighed som udviklingslaboratorium for lokal værdiskabelse og bæredygtig udvikling. Vi skal derfor kunne se værdien i at indgå i et forpligtende samarbejde med Collective Impact, fordi vi ser perspektiver, der rækker videre og fortsætter, når samarbejdet omkring dette projekt ophører. Udvikling af modeller og redskaber for multifunktionel arealanvendelse er en platform for kommunen til direkte at koble landsbyer og åbent land sammen om foreningsliv, kulturelle aktiviteter og serviceniveau med landbrugserhverv og entreprenørskab knyttet til arealressourcer og stedbundne kvaliteter. Det giver kommunen en position som absolut front runner i arbejdet med at udvikle langsigtede modeller for bæredygtig landdistriktsudvikling på tværs af forvaltninger og med bred opbakning og involvering fra lokalsamfundets aktører. Erfaringer og modeller for facilitering og opbygning af lokal kapacitet og samarbejde vil være til inspiration for andre kommuner, aktuelt i LIFE IP Natureman, projektet Naturen en rentabel del af landbruget og for udviklingen af indholdet i den største jordreform i 200 år. Collective Impact det åbne land som dobbelt resurse Collective Impact er en særlig tilgang til at arbejde med komplekse samfundsudfordringer med aktører på tværs af traditionelle skel. Kommunen, lodsejere, foreninger og private virksomheder sætter her fælles mål og arbejder sammen om at finde bæredygtige og varige løsninger, som kan imødekomme ønsker om, hvordan vi bruger det åbne land. Det handler eksempelvis om at skabe en bedre driftsøkonomi i landbruget, sikre værdifulde naturkvaliteter, tilgodese vandmiljøet, fastholde og udvikle attraktive landdistrikter og landsbyer, give rekreative muligheder for borgere og turister. Alt sammen via frivillige aftaler. Styregruppen bag pilotprojektet består af Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, KL, Landbrug og Fødevarer og Økologisk Landsforening. Søren Møller, formand DGI, er formand for styregruppen, og Collective Impact det åbne land som dobbelt ressource har også et sekretariat hos Realdania, der støtter op om kommunens arbejde lokalt. Partnerne i Collective Impact vil demonstrere, hvordan vi kan gennemføre jordfordeling velplanlagt og ud fra brede samfundsøkonomiske interesser, så forskellige arealanvendelser understøtter hinanden og dermed optimerer brugen af det åbne land. Det er oplagt, at vi samtidig supplerer jordfordelingen ved brug af andre værktøjer, der hvor borgerne ønsker det. Projektet Collective Impact det åbne land som dobbelt ressource er finansieret af Real Dania.
4 Kommunens vision Der er så mange skønne steder i Mariagerfjord Kommune både i vores byer og i vores landdistrikter. Det er faktisk vores landskaber og naturområder, der gør Mariagerfjord Kommune til et helt særligt sted. Vi vil gerne værne om værdierne i naturen og landdistrikterne. Vi vil særligt gerne hjælpe der, hvor vi kan skabe merværdi og en øget attraktivitet sammen med de mennesker, der bor i området. En forskergruppe har kigget på potentialerne ved at tilbyde jordejerne ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk en multifunktionel jordfordeling. Her er der potentiale for bedre vandmiljø, mere vild natur og skov samt flere rekreative muligheder. Der er samtidig plads til et landbrugserhverv, hvor arealerne hænger bedre sammen, og landbruget kan udvikles til fremtidens efterspørgsel efter fødevarer og grønne løsninger til et fossilfri samfund. Et endnu mere effektivt landbrug med et mindre miljøaftryk. Vi vil gøre området omkring Glenstrup Sø og Østerkær Bæk endnu mere attraktivt for de mennesker, der bor i området. Vi tror på, at potentialerne kan blive forløst ved at tilbyde en multifunktionel jordfordeling, og at vi kan gøre det i fællesskab. Et fællesskab, som fordrer samarbejde på tværs af kommunens enheder, så tilgangen til arealerne faktisk bliver multifunktionel og går på tværs af igangsatte og planlagte initiativer for vand, natur, klima, erhvervs- og landdistriktsudvikling. Et fællesskab, som fordrer samarbejde mellem de politiske udvalg, så beslutninger bliver truffet på et multifunktionelt grundlag med henblik på disponeringer over arealerne og bliver gensidigt understøttende. Et fællesskab, som samler og engagerer lokale aktører om visioner, mål og konkrete løsninger for området. Løsninger, som gavner hele vejen rundt og ikke kun udvalgte interessegrupper. Et fællesskab, der bygger på tillid og konstruktiv dialog mellem dem, der ejer arealerne, og dem, der har ønsker til arealerne. Dialogen vil blive understøttet af en facilitator, hvis deltagere med hver deres kompetencer og ansvarsområder vil koordinere og støtte hinanden i at udvikle det lokale landskab. Et fællesskab, som gør brug af ny, tværfaglig viden om områdets multifunktionelle potentialer og de synergier, der vil opstå gennem et samspil. Et fællesskab, som går foran og afprøve løsninger, der vil sætte retning for udmøntningen af Collective Impact-parternes vision om at rulle en multifunktionel jordreform ud over hele landet fra 2022 fordi vores arealer spiller en nøglerolle i attraktive og robuste landdistrikter. Tværfaglig forskergruppe Der er tilknyttet en tværfaglig forskergruppe til projektet, som gennem en indledende potentialescreening og løbende effektmålinger bidrager til at udvikle planlægningsmetoder og -redskaber. Forskergruppen er sammensat af forskere indenfor fem fagområder: 1. Biodiversitet (Rasmus Ejrnæs, Seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet) 2. Vandmiljø (Brian Kronvang, Forskningsprofessor, Institut for Bioscience - Oplandsanalyse og miljøforvaltning, Aarhus Universitet) 3. Landbrugets driftsøkonomi (Jesper S. Schou, sektionsleder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet) 4. Rekreative forhold (Søren Præstholm, specialkonsulent, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet) 5. Landdistriktsudvikling (Johansen, Lektor, Center for Landdistriktsforskning og Center for Turisme, Innovation og Kultur, Syddansk Universitet)
5 Beskrivelse af projektområdet Projektområdet har centrum i Glenstrup Sø og Østerkær Bæk. Forskergruppen har taget udgangspunkt i et langstrakt kerneområde, hvor der også er taget højde for de potentialer, som er tilknyttet arealer, som ligger helt op til 5 kilometer fra kerneområdet. Det betyder, at der er mere end individuelle ejendomme indenfor området. Glenstrup Sø i sig selv er 4-5 kilometer lang og søen er lavvandet i Søhalsen afløbet mod vest mens den er dybere og mere stenet mod øst. Glenstrup sø er en del af Skals Å s vandsystem. Den ligger i en lang tunneldal, der strækker sig fra egnen lige syd for Mariager Fjord ved Kastbjerg, gennem Glenstrup Sø, til Tjele Langsø. Dalen er skabt af strømmende smeltevand under istidens kilometertykke isdække, der har gravet søen ud i de omgivende morænebakker. Glenstrup sø er den største sø i Nordjylland (384 ha) og er samtidig en af Danmarks dybeste søer med en maksimaldybde på ca. 35 meter. Grundvandet bryder frem som kilder og væld mange steder på bredden og skrænterne mod søen. Fænomenet skyldes vandbevægelser fra bakkedragene omkring søen, kombineret med vandstandsende lerlag i undergrunden. Ud over de kendte helligkilder Marekilde og Torekilde i Glenstrup findes hundredvis af store og små kilder omkring søen. Projektområdet er en blanding af dallandskaber og intensivt landbrugsland, hvor begge dele er bevaringsværdigt i sin egen ret. Der er dog særligt bevaringsværdige dallandskaber omkring Glenstrup Sø og Østerkær Bæk samt de tilhørende sidedale. Oplandet til Glenstrup Sø og Østerkær Bæk er cirka 60 km 2, hvilket svarer til Fanø i størrelse. Cirka 72 procent af oplandet er dyrket, men samtidig er der store og værdifulde naturforekomster i projektområdet. Naturværdierne knytter sig primært til ådalen omkring Østerkær Bæk og True Sø, Glenstrup Sø og et par mindre sidedale og tilløb til Glenstrup Sø og Østerkær Bæk. Afstanden fra kerneområdet til hovedbyerne Hobro og Mariager er cirka lige lang, nemlig godt 2 kilometer. Nærmere kerneområdet er der en række mindre landsbysamfund, som True, Vester Tørslev, Handest, Glenstrup, Broløs, Svenstrup, Gettrup og Holmgård. KMS 2km
6 Eksempler på multifunktionel jordfordeling Eksempel 1: Ved multifunktionel jordfordeling får en landmand sine marker samlet om bygningerne og reducerer dermed transportomkostningerne i forbindelse med markarbejdet. Der kunne laves en fælles overkørsler for flere landmænd, så slid på de små landeveje og trafikken gennem den lokale landsby mindskes. Det til glæde for kommunens vejvedligehold og livskvaliteten for borgere i landsbyen. Potentialer ved multifunktionel jordfordeling Forskergruppe har vurderet potentialerne ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk i relation til multifunktionel jordfordeling. De har undersøgt området for natur, miljø, rekreative muligheder, landbrugets driftsøkonomi, landdistrikterne og klima. Eksempel 2: Ved multifunktionel jordfordeling får en landsby bedre adgang til den nære natur, da der bliver byttet marker og en stiadgang bliver tinglyst i en sløjfe fra landsbyen og direkte ud i mose og eng. Landbyrådet og Råd for Lokal Forandring har dialogen med de berørte lodsejere, mens jordfordelingsplanlægger står for det tekniske og den samlede forhandling mellem lodsejere. De lodsejere, der tinglyser arealer til offentlig sti, får erstatning for det værditab, som følger med - inden for projektets rammer. Eksempel 3: En murer og fritidslandmand vil gerne dyrke mere natur og lidt bøffer på sin ejendom, og via multifunktionel jordfordeling får han byttet rundt på forholdet mellem agerjord og natur på sin ejendom. Han får en ejendom med større æstetisk værdi for ham selv og familien, større naturindhold, og det øgede græsningsareal gør det muligt for ham, at have så mange kreaturer, at han kan åbne et lille staldsalg af kød. Kunderne er primært fra lokalområdet. Forskergruppen er dermed kommet frem til følgende potentialer: Landmændene kan reducere transportomkostninger ved at samle jorder omkring driftsbygningerne og/eller på hver sin side af motorvejen. Med fokus på markstørrelse kan der opnås driftsforbedringer. Nærheden til Hobro kan indebære alternative indtjeningsmuligheder eksempelvis gårdbutikker, pluk-selv for landmændene. Forbedringer gennem etablering af naturlig hydrologi og ekstensive græsningsarealer for både natur, miljø og klima. Naturarealerne kan sammenlægges og opnå størrelse, som kan understøtte naturlig helårsgræsning og bedre rentabilitet. Glenstrup Sø og Østerkær Bæk kan løfte naturværdierne gennem genopretning af tilgroede rigkær og pilekrat. Miljøtilstanden i Glenstrup Sø og Østerkær Bæk kan forbedres ved at reducere risiko for fosfor- og kvælstoftab fra dyrkningsarealer ved eksempelvis at etablere målrettede bufferzoner, målrettet ekstensivering af dyrkning med videre. Klimamæssigt kan en mere naturlig hydrologi i oplandet til søen forbedre vandtilbageholdelse og øge kulstofbinding på lavbundsarealer. Rekreative værdier kan forbedres signifikant ved at forbinde de få, fragmenterede stier, der allerede er. Kombinationen af gode pendlingsmuligheder og Glenstrup Sø som fælles identitet i området kan skabe iværksættere inden for turisme, rekreation og små-landbrug. Forskergruppens potentialescreening (og senere effektmålinger) kan give de lokale en fælles viden om områdets potentialer. Det skal gerne bidrage til, at mål og visioner for området bygger på en fælles forståelse, hvor der er større sandsynlighed for, at udviklingen i området vil kunne forankres på bred lokal opbakning. Forskergruppen vil bidrage til projektet ved at udvikle metoder og redskaber. Det vil få en stor betydning for potentialet for multifunktionel jordfordeling, når erfaringerne skal udbredes andre steder efter det fjerde demonstrationsprojekt her i Mariagerfjord Kommune. Potentialerne for forandringer og forbedringer i området er forbundet med, at multifunktionel jordfordeling er en nyskabende mulighed for at lave lokalt forhandlede løsninger om, hvordan arealerne i området bliver brugt. Normalt giver jordfordeling de lokale aktører lyst til at udvikle mange andre fælles løsninger for lokalsamfundet, som ikke er knyttet specifikt til brugen af arealerne. En multifunktionel jordfordeling kan starte en positiv udviklingsspiral, der fortsætter, efter jordfordelingen er afsluttet. Så hvordan kan vi konkret udnytte potentialerne? Det er meget vigtigt at sørge for at inddrage projektområdet i god tid og med en åben dagsorden for at finde de rigtige og gode løsninger for den enkelte lodsejer og for fællesskabet. Vi er afhængige af det gode samspil med de lokale i området.
7 Lokal inddragelse i området Vi vil gerne inspirere de mennesker, der har lyst til at engagere sig i eget område. Vi vil gerne være med til at udvikle ideer, hjælpe processen på vej og finde fælles løsninger. Vi vil sætte lokalbefolkningen i centrum og åbne vores værktøjskasser, som kan give mulighed for at realisere mange af de gode ønsker og ideer. Vi vil være et godt sted at bo, leve og arbejde og de uforløste potentialer, der kan gøre vores kommune endnu bedre, dem vil vi gerne arbejde for. Der er selvfølgelig rammer som lovgivning og økonomi som vi ikke kan se bort for. I efteråret 2018 tager kommunen initiativ til en række offentlige møder og workshops, som skal aktivere de lokale borgere i forhold til deres ønsker og ideer til forandringer, som vil give mening og værdi for dem og området. Vi vil også tage initiativ til eksempelvis at invitere det kommunale Naturråd og Landdistriktsråd, så de kan hjælpe os i den bedste retning. Vi vil i fællesskab finde de konkrete tiltag, som kan forløse flere af områdets potentialer. For at finde en fælles vision, er det relevant at basere det på en fælles viden om, hvilke muligheder området indeholder både for de enkelte landmænd og for hele lokalsamfundet, og hvordan de forskellige dele af visionen eventuelt understøtter eller modvirker hinanden. Hvad gør området fantastisk, hvordan kan vi hver især forbedre og forandre vores område og hvem vi gerne vil skabe forandringerne med? Som kommune vil vi facilitere processen. Vi vil ikke definere målet. Det skal vi i fællesskab. I anden halvdel af 2019 skal et formelt lodsejerudvalg nedsættes på officielt møde med Landbrugsstyrelsen i forhold til at igangsætte jordfordeling.
8 Råd for Lokal Forandring Meget politik handler om at skabe forandring, positiv forandring. Men det kan være svært at gøre kommunens politikker nærværende for borgerne. Derfor vil vi skabe en tættere sammenhæng mellem den enkelte borgers ønsker og drømme og de politiske visioner, der er i kommunen. Vi vil tage initiativ til at etablere Råd for Lokal Forandring. Rådets sammensætning kan være repræsentanter fra forskellige lodsejersammenslutninger eller -grupper, politikere og andre relevante personer, der sammen afspejler en multifunktionel tilgang til dialog og forhandling om, hvordan vi bruger det lokale landskab. Den politiske deltagelse i rådet skal sikre indgangen til Byrådet. Det bliver rådets opgave at udarbejde en udviklingsplan, som gælder frem mod den kommende revision af kommuneplan. Planen skal indeholde et fælles mål for, hvordan det åbne land i lokalområdet skal anvendes. Deadline for udviklingsplanen er juni Vi vil igangsætte og facilitere forløbet og eventuelt være sekretær for rådets udarbejdelse af en lokal udviklingsplan.
9 Facilitatorfunktion Sammen med Agri Nord og Landbrugsstyrelsens vil vi udvikle en ny måde at facilitere forandringsprocesser i det åbne land. Det vil være en fælles facilitatorfunktion på tværs af sektorer og aktører. Denne nyskabende tilgang i offentlig forvaltning vil bringe kompetencer og viden sammen i en egentlig funktion og være nøglen til at skabe mulighed for fælles forandring og en bedre brug af det åbne land. Den fælles facilitatorfunktion skal understøtte en dialog om langsigtede løsninger og nye indtjeningsmuligheder ved at anvende jorden efter målene for lokalsamfundets udvikling. Dialogen skal blandt andet afsøge muligheder for lodsejerens rolle og forretning i lokalsamfundet samt hvilke udviklingsmål, der vil virke gennem multifunktionel jordfordeling. Der vil indgå landbokonsulenter i facilitatorfunktionen, der blandt andet kan hjælpe kommunen med at åbne døre til landmænd. Facilitatorfunktionen får en vigtig rolle i at omsætte de fem principper i Collective Impact-arbejdsformen, så de giver mening lokalt. 1. fælles agenda og konkrete mål 2. fælles målemetoder 3. forpligte hinanden på aktiviteter 4. hyppig og åben kommunikation 5. et fælles sekretariat Facilitatorfunktionen er det fælles sekretariat i projektets første fase. Som fælles facilitatorfunktion vil vi stå stærkt, da vi repræsenterer en større og bredere faglighed, kan imødekomme flere behov, rumme flere forskellige borgere samt i højere grad gøre os fri af fordomme og manglende tillid. Facilitatorfunktionen udvikler en fælles arbejdsplan frem mod juni 2019 med svar på blandt andet: - Hvornår skal Råd for Lokal Forandring være etableret? - Hvor ofte skal rådet mødes? - Hvornår og hvordan skal forskergruppen deltage i rådets møder? - Hvordan bistår facilitatorfunktionen med planlægning og opsamling på møder i rådet, herunder at varetage kontakt med lokale aktører mellem møderne? Facilitatorfunktionen vil bistår med at indkalde til møder og inspirere til dagsordenspunkter med videre. Ellers er funktionens vigtigste opgave at sikre, at rådet får lavet en lokal udviklingsplan til juni Selve arbejdet med udviklingsplanen vil give både facilitatorfunktionen og de lokale aktører en fælles viden om områdets potentialer samt en fælles forståelse for, hvilke mål og potentialer der søges opnået gennem jordfordelingsredskabet og andre virkemidler. Med den fælles forståelse bliver der lavet en procesplan for Procesplanen vil blive udarbejdet af kommunen og lokale aktører i fællesskab. Procesplanen skal vise hvilke udviklingsmuligheder, vi ønsker at arbejde videre med.
Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land. Lodsejermøde 8. januar True Forsamlingshus
Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land Lodsejermøde 8. januar True Forsamlingshus Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land Informationsaften om jordfordelingsprojekt Præsentation af projektet
Læs mereFælles Forandring en bedre brug af det åbne land. Borgermøde 16. januar True Forsamlingshus
Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land Borgermøde 16. januar True Forsamlingshus Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land Hvem er vi her i aften? Landbrugsstyrelsen - Enheden Jordfordeling
Læs mereMariagerfjord Kommune -et godt sted at bo, leve og arbejde
Mariagerfjord Kommune -et godt sted at bo, leve og arbejde Fælles Forandring vejen til et bedre brug af det åbne land Hobro Erhvervsnetværk 26. April 2019 Hvad er problemet? Pres på vores landdistrikter
Læs mereLandsbyernes fremtid. 25 april 2019
Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landfornyelse Ny attraktivitet og vækst i landområder og landsbyer. Vi kan skabe vækst og udvikling i hele landet, men ikke i hver eneste landsby. Landsbyernes oprindelige
Læs mereA: miljo. Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje
A: miljo Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje DEBAT 15. marts 2019 kl. 3:0D 0 kommentarer Hvis det gøres rigtigt, kan en ny jordreform være med til at reducere kvælstof- og C02-udledningen,
Læs mereTanker og ideer skal flyve: 6000 hektar ved Glenstrup Sø som forsøgsmark
Delt historie Marianne Kristensen har valgt at dele denne historie fra NORDJYSKE Plus med dig. Som abonnent på NORDJYSKE Plus kan man dele historier som denne i sit netværk. God fornøjelse. plus Tanker
Læs mereMultifunktionelle løsninger i anvendelsen af det åbne land Erfaringer, målinger, perspektiver og vision
Multifunktionelle løsninger i anvendelsen af det åbne land Erfaringer, målinger, perspektiver og vision Det åbne land som dobbelt ressource Sekretariatsleder Helga Grønnegaard EnviNas Naturårsmøde d. 29.
Læs mereMultifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact
Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact Natur & Miljø 2017 7. juni 2017 Ved planlægger Line Byskov Projektområdet - Nordfjends Hvordan kan fremtidens
Læs mereMODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN
J e n s C h r i s t i a n G o l d i n g F o r m a n d T e k n i k - o g M i l j ø u d v a l g e t MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN Moderne Naturforvaltning konference 27. September 2018 Flersidig
Læs mereVandet fra Landet. Af Brian Graugaard, Orbicon
Vandet fra Landet Hvordan skal jorden fordeles i fremtiden mellem natur, landbrug, klimatilpasning mv.? Kan man forestille sig arealer, der kan benyttes til flere ting, f.eks. Collective Impact? Af Brian
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereLIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006
LIFE IP Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006 Landmanden som naturforvalter Mål: At forbedre og på sigt skabe gunstig bevaringsstatus for de truede naturtyper rigkær, kildevæld og overdrev i
Læs mereMultifunktionel jordfordeling Glenstrup Sø Østerkær Bæk Sønderkær Bæk
Multifunktionel jordfordeling Glenstrup Sø Østerkær Bæk Sønderkær Bæk Multifunktionel jordfordeling Jesper Blaabjerg, LBST Landbrugsstyrelsen Tønder - (Jordfordelingskontoret) 2 Landbrugsstyrelsen, Multifunktionel
Læs mereAfprøvning af nye metoder i multifunktionel jordfordeling
Afprøvning af nye metoder i multifunktionel jordfordeling Fælles Forandring vejen til bedre brug af det åbne land Fjerde Collective Impact-pilotprojekt i Mariagerfjord Kommune Evaluering 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereBedre brug af det åbne land Projekt om multifunktionel jordfordeling
Bedre brug af det åbne land Projekt om multifunktionel jordfordeling DdL s kursus om jordfordeling - anvendelse og udvikling d. 31. marts 2016 Sekretariatsleder Helga Grønnegaard Collective Impact Det
Læs mereNedbrydning af sektortankegangen mellem natur og vand
Nedbrydning af sektortankegangen mellem natur og vand Moderne naturforvaltning Fremtidens natur- og landskabsforvalter 27. september 2018, Vejlsøhus Hotel og Konferencecenter Kontakt: Rasmus Fuglsang Frederiksen
Læs mereMultifunktionel jordfordeling ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk. Nye muligheder for bedrifter, miljø, natur, rekreation, landdistrikter og klima
Multifunktionel jordfordeling ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk Nye muligheder for bedrifter, miljø, natur, rekreation, landdistrikter og klima SEKS INTERESSEOMRÅDER I ANVENDELSEN AF DET ÅBNE LAND Det betyder
Læs mereLIFE IP Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Landmanden som naturforvalter Integrerede LIFE-projekter Store samarbejdsprojekter på tværs af geografi og finansiering. Synergi mellem Natura 2000 planer, vandplaner, klimastrategi og udvikling
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereHvad skal vi bruge landet til? Oplæg ved planlovsdage ved lektor Pia Heike Johansen
Hvad skal vi bruge landet til? Oplæg ved planlovsdage ved lektor Pia Heike Johansen 14.3.2019 1 Landsbyudvikling og landbrugslandet Afkobling eller integrering Baggrund for valg af tema Konklusioner fra
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereStrategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune
Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereHelhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014
Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde
Læs mereFælles Forandring. Lokal Udviklingsplan for Glenstrup Sø og Østerkær Bæk. En del af Collective Impact det åbne land som dobbelt ressource
Fælles Forandring Lokal Udviklingsplan for Glenstrup Sø og Østerkær Bæk En del af Collective Impact det åbne land som dobbelt ressource 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Collective Impact det åbne land
Læs mereNaturparker. Foto: Danske Naturparker og Vejdirektoratet.dk
Naturparker Naturpark Åmosen (2014) (Sorø, Kalundborg og Holbæk Kommuner) Naturpark Vesterhavet (2014) (Varde Kommune) Naturpark Maribosøerne (2014) (Guldborgsund og Lolland Kommuner) Naturpark Amager
Læs mereStrategisk planlægning i landdistrikterne
INDSATS 1 Strategisk planlægning Strategisk planlægning handler om lokale planer for landsbyerne. Hvordan sikrer vi at kommuneplaner og lokale planer hænger sammen? Fra landspolitiske side lægges der op
Læs mereBedre brug af det åbne land. Hvordan udnytter vi den fulde samfundsværdi af det åbne land?
Bedre brug af det åbne land Hvordan udnytter vi den fulde samfundsværdi af det åbne land? Det åbne land som dobbelt ressource Der er sket meget med samfundet siden starten af 1800-tallet. Prøv bare at
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereUdviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og miljø i planlægningen, Kolding 7. juni 2017 Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling
Læs mereFremtidens landskaber. Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Fremtidens landskaber Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Fremtidens landskaber - et forsknings- og udviklingsprogram med udgangspunkt i 12 konkrete planprojekter Idéen:
Læs mereLandsbyudvalget Udkast til kommissorium
Landsbyudvalget Udkast til kommissorium 1. Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af styrelsesvedtægten i januar 2018, at der skal nedsættes et ad hoc udvalg Landsbyudvalget.
Læs mereAfholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.
Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til
Læs mereDanske landskaber mellem fortid og fremtid OPSAMLING. ved Niels Elers Koch Chefredaktør og leder af Trap Danmark
Danske landskaber mellem fortid og fremtid OPSAMLING ved Niels Elers Koch Chefredaktør og leder af Trap Danmark Per Thor Andersen: De store samfundsforandringer og politiske forandringer afspejler sig
Læs mereLANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE
LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE Januar 2015 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver nytænkning
Læs mereSjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt
Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte
Læs mereSyddansk Universitet. Publication date: 2019
Syddansk Universitet Multifunktionel jordfordeling ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk Nye muligheder for bedrifter, miljø, natur, rekreation, landdistrikter og klima Johansen, Pia Heike; Præstholm, Søren;
Læs mereNedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling
Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling KOMMISORIUM Formål: Udvalget for Landdistriksudvikling har til formål at fokusere på og samordne kommunens landdistriktsudvikling,
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereByerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!
Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereDialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015
Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereKommunale erfaringer med etablering af vådområder og vandoplandssamarbejde
Kommunale erfaringer med etablering af vådområder og vandoplandssamarbejde - erfaringer fra Vejle Kommune, Natur & Miljø Konference om vand- og naturplaner Vingsted d. 14. januar 2010 v/ Karsten Wandall,
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Baggrund: Landbrugsarealet i DK udgør 61 % (EU gennemsnit 43 %) Pløjes DK 56 % (EU 25%) Markerne bliver stadig større og mere intensivt dyrkede (1995-2015
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereAnsøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Læs mereMULITIFUNKTIONEL JORDFORDELING CASE VEJLE ÅDAL
MULITIFUNKTIONEL JORDFORDELING CASE VEJLE ÅDAL NY JORDFORDELING KICKSTARTER TIL. Efterspørgsel på måder der sikrer plads til konkurrencedygtig landbrugsproduktion, rig natur, rent vandmiljø, klimatilpasning,
Læs mereDREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN
DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre
Læs mereHvem kan søge LAG midler. Foreninger Enkeltpersoner Virksomheder Organisationer Almennyttige sammenslutninger Offentlige myndigheder
LAG Skive-Viborg Hvad er LAG? Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Baggrunden for arbejdet med klimatilpasning i Tommerup
Læs mereLIFE RigKilde Svenstrup Kær
Naturgenopretningsprojekt LIFE RigKilde Svenstrup Kær Jammerbugt Kommune igangsætter et større naturprojekt, der skal løfte naturværdien i Svenstrup Kær samt bedre vandløbskvaliteten i Svenstrup Å. Orkidé
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereDen regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Procesbeskrivelse for udarbejdelse af 1. generation af Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs merePixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af
Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede
Læs mereLandsbyen & fremtidens landskaber
Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen
Læs mereDanske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet
Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereForslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune
Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBedre brug af det åbne land. Jordfordelingsprojekter som skaber mere multifunktionel anvendelse af vores fælles arealer
Bedre brug af det åbne land Jordfordelingsprojekter som skaber mere multifunktionel anvendelse af vores fælles arealer En ny tilgang til jordfordeling Parterne i Collective Impact Det åbne land som dobbelt
Læs mereNaturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018
Naturråd 14 Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018 Naturråd 14 har nu afsluttet sit arbejde i henhold til kommissoriet for naturråd, jf. bekendtgørelse om etablering
Læs mereNaturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018
Naturråd 14 Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018 Naturråd 14 har nu afsluttet sit arbejde i henhold til kommissoriet for naturråd, jf. bekendtgørelse om etablering
Læs mereÅbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025
Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereDialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temamøde, Gudenå-kommiteen, Vinderslevholm den 23. juni 2017 Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger,
Læs mereNyt Naturråd skal udpege Grønt Danmarkskort Se de nuværende udpegninger og hvordan de skal administreres
Nyt Naturråd skal udpege Grønt Danmarkskort Se de nuværende udpegninger og hvordan de skal administreres - Hvor skal landbruget være i fremtiden? Hvad laver Naturrådet? Naturrådet skal komme med anbefalinger
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mereEvaluering af jordfordelingsprojektets planlægningsfase
D. 15. februr 2016 Evaluering af jordfordelingsprojektets planlægningsfase Indhold Introduktion... 2 Jordfordeling som fælles agenda... 3 Projektkommunernes rolle som procesansvarlig... 4 Engagement og
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereDemokratiske Iværksættere Indhold
Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereKan vi optimere bruge af det åbne land?
Kan vi optimere bruge af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER Klima Biodiversitet Miljø Rekreation og fritid Bosætning Erhverv og produktion
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereLandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE
1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereFolkeoplysning & foreningernes rolle
Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende
Læs mereAdgang til Oplevelser
Adgang til Oplevelser - en politik for styrkelsen af de særlige steder der findes i vores natur og landskaber og muligheden for oplevelsen af dem. Holbæk Kommune 2016 synliggøre fortællinger i landskabet
Læs mereFriluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum
Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Lokale og Anlægsfonden ønsker at gennemføre et analyse- og udviklingsarbejde, som sikre alle optimale muligheder
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mere