STEMMEBRUG, (Voice work) 10 ECTS, HIA330002I
|
|
- Georg Kirkegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STEMMEBRUG, (Voice work) 10 ECTS, HIA330002I SEMESTER: 3. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 17 Modulet Stemmebrug Modulet er et kursusmodul, der omfatter basal praktisk-musikalsk træning af stemmetekniske og improvisatoriske færdigheder, hørelære praktiske discipliner som bladsang og efter/videresynge samt basal træning af kropsholdning, vejrtrækning og stemmebrug. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: grundlæggende viden om stemmens og kroppens funktioner i forhold til stemmebrug, herunder sammenhængen mellem opmærksomhed, kropsholdning, vejrtrækning og stemmebrug stemmens improvisationsmuligheder samt egne tekniske og musikalske udtryksmuligheder med stemmen harmonisering og musikalsk fagterminologi Færdigheder i teknisk og hensigtsmæssigt at kunne styre og bruge sin stemme på et grundlæggende niveau at fremføre sange med personligt musikalsk udtryk at fremføre varierede improvisationer i dialogform med fokus på at kunne matche og følge musikalske udtryk grundtonefornemmelse og at synge videre på andres musikalske oplæg at synge direkte fra bladet Kompetencer til at anvende vokale teknikker hensigtsmæssigt og ekspressivt i forhold til egne musikalske og tekniske ressourcer Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 9 En ekstern praktisk prøve i Stemmebrug (Voice Work). Prøven har 4 dele: Del 1 foregår ved, at den studerende fremfører en selvvalgt sang med fokus på at kunne demonstrere variation, personligt udtryk og stemmetekniske færdigheder. Del 2 foregår ved, at den studerende sammen med eksaminator improviserer i en duet med fokus på at følge og matche eksaminators musikalske udtryk. Del 3 foregår ved, at den studerende skal eftervideresynge på eksaminators vokale oplæg og holde grundtonefornemmelse samt videreføre den musikalske stil. Del 4 foregår ved, at den studerende uforberedt skal synge fra bladet ud fra eksaminators oplæg. Alle studerende skal akkompagnere medstuderendes sangfremførelse, men dette er ikke en del af bedømmelsen af den studerende. Normeret prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins-skalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Prøven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 1
2 UNDERVISERE Julie Ørnholt Bøtker, Gustavo Gattino VEJLEDENDE OMFANG FOR MODULET X kursusgange i improvisation 6 kursusgange i Stemmebrug 8 kursusgange i Praktisk hørelære (2 timer pr. gang) 6 kursusgange i Akkompagnement (2 timer pr. gang) MODULETS INDHOLD OG OPBYGNING Formålet med undervisningen er, at den studerende tilegner sig bred viden om stemmebrug, praktisk hørelære og akkompagnement. Den studerende trænes i disse fire fag med fokus på en bred tilgang til at anvende sin egen stemme og at forholde sig til andres stemmebrug. Dette gælder både ift. at improvisere vokalt; dels alene, dels i samspil med andre og både ud fra musikalske og non-musikalske oplæg. Derudover arbejdes der også med at akkompagnere andres vokale udtryk, at synge nye og ukendte sange prima vista samt at ekstemporere andres vokale udtryk. Stemmebrug Indholdsmæssigt lægges der vægt på, at de studerende opnår en bred viden om stemmens og kroppens funktioner i forhold til stemmebrug, herunder sammenhængen mellem opmærksomhed, kropsholdning, muskulært arbejde, strubens indstillinger, vejrtrækning og stemmebrug, om stemmens improvisationsmuligheder samt egne tekniske og musikalske udtryksmuligheder med stemmen. Den studerende skal opnå færdigheder i teknisk og hensigtsmæssigt at kunne styre og bruge sin stemme. Der lægges vægt på at den studerende kan fremføre sange med personligt musikalsk udtryk, herunder bruge stemmen både a capella og forstærket i samspil med instrumentalt akkompagnement. Der arbejdes på at kunne fremføre varierede improvisationer i dialogform med fokus på dels at kunne matche og følge musikalske udtryk dels at kunne variere, ekstemporere og videreudvikle på disse. Derudover arbejdes der dybdegående med stemmeimprovisation ud fra non-musikalske oplæg. Den studerende undervises også i bladsang, da det er et vigtigt redskab i arbejdet med klienter, patienter og borgere. Undervisningen har her fokus på stemmetekniske funktioner og færdigheder: Holdning: At løsne og opspænde gennem afspændings- og holdningsteknik. Åndedræt: Øvelser der frigør vejrtrækningsfunktionen gennem bevidst brug af holdning og åndedræt, herunder brugen af medfødte funktioner såsom sugefunktion, sukkefunktion mm. Støttefunktion: Øvelser vedr. brug af kropsstøtte. Stemmeteknik: Efter de studerendes behov og lærerens skøn kan der tages udgangspunkt i klangrum, ansats, kompensationsspænding, udtryk, udtale og frasering Personligt udtryk: i det omfang, det er relevant, er fokus på klang, fortolkning og indlevelse. Den udtryksmæssige intention bevidstgøres gennem spørgsmålene: Hvad er det, jeg vil fortælle? Hvilke redskaber hjælper mig til at udtrykke dette? Hvad siger musikken? Hvad siger teksten? Hvordan vil jeg formidle dette med udgangspunkt i mine personlige redskaber og oplevelser? Stemmelitteratur Storm, S. (2007): Den menneskelige stemme. Psyke & Logos, 28, Sadolin, C. (2012) Komplet Sangteknik. København: CVI Publications. Rørbech, L. & Høgel, S. (2003) Tal rigtigt - syng godt. København: C.A. Reitzels Forlag. Byriel, S. og Byriel, C. (1995) Se mig, hør mig. København: C.A. Reitzels Forlag. Eken, S. (1998) Den menneskelige stemme. København: Hans Reitzels Forlag 2
3 Praktisk hørelære Undervisningen sigter mod, at den studerende opnår grundlæggende viden om musikalsk fagterminologi og notationspraksis, genreforståelse, harmoniseringsteorier og tonalitet. Den studerende skal opnå vokale og hørelæremæssige færdigheder, der kan bruges i forhold til at kunne fremføre nye og ukendte sange. Gehørs-harmonisering, transponering og simplificering. Med udgangspunkt dels i kvintcirklen, dels i basal funktionsharmonik, og dels i den individuelle studerendes egen musikalitet/fantasi skal den studerende lære at harmonisere og transponere enkle melodier og akkordprogressioner. Vokale hørelærefærdigheder. Den studerende skal kunne eftersynge fraser (tonale såvel som atonale) samt lære at videreføre melodier enten vokal eller på hovedinstrument efter givne fraser i forskellige modi (f.eks. dur/mol/blues/dorisk/mixolydisk) Akkompagnement Undervisningen sigter mod, at den studerende opnår grundlæggende viden om basale akkompagnementsformer indenfor forskellige stilarter samt grundlæggende færdigheder i at akkompagnere sig selv og andre. Den studerende skal opnå instrumentale færdigheder, der kan bruges i forhold til at akkompagnere og understøtte andres sang. Brugsakkompagnement. Den studerende skal lære at akkompagnere sig selv og andre både i fremførelse af numre og til fællessang ud fra opgivet melodi med becifring, herunder få en forståelse af forskellen mellem at kunne understøtte andres lead-sang og at kunne fungere som basalt, harmonisk og rytmisk grundlag i fællessang. Nodespil (Prima vista). Den studerende skal på sigt lære at spille eller synge ukendte numre på hovedinstrument eller vokalt til eksempelvis fællessange eller i andre kliniske sammenhænge. Litteratur Olsen, J. S. ( ). Becifringsklaver (1-6). Dansk Sang (se også Improvisation Den studerende skal opnå grundlæggende viden om frie improvisationsformer med fokus på variation og kreativ anvendelse af musikalske parametre på hovedinstrument og akkompagnementsinstrument. Den studerende skal lære varieret og fleksibelt at improvisere i forskellige stilarter, udføre frie improvisationer, udføre en duet, der viser musikalske ressourcer i forhold til at indgå i en dialog samt overordnet anvende improvisatoriske metoder hensigtsmæssigt og ekspressivt i forhold til egne musikalske og tekniske ressourcer såvel solistisk som i en duet. Litteratur Lee, C., & Houde, M. (2011). Improvising in styles: A workbook for music therapists, educators, and musicians. Gilsum, NH: Barcelona Publishers. Wigram, T. (2004). Improvisation. London: Jessica Kinglsey Publishers. 3
4 UNDERVISNINGENS FORM Undervisningen foregår som holdundervisning med mulighed for opdeling i mindre grupper undervejs. Fagene Stemmebrug, Improvisation, Praktisk Hørelære og Akkompagnement tilrettelægges ud fra gruppens forudsætninger i et samarbejde mellem underviseren og de studerende. Holdopdelingen skal tage højde for de studerendes niveau, akkompagnementsinstrument og hovedinstrument. PRØVENS FORM OG INDHOLD. Eksamen i stemmebrug skal prøve den studerende i at: 1) fremføre en indstuderet sang med akkompagnement fra minimum én medstuderende med fokus på at demonstrere variation, personligt udtryk samt stemmetekniske færdigheder. Derudover betones også en forståelse for arrangement og samspillet med akkompagnement. 2) improvisere i en duet med eksaminator med fokus på at følge, matche og variere eksaminators musikalske udtryk. Herunder have fokus på forskellige grader af kopiering, spejling, matchning og ekstemporering uden dog at overtage den ledende rolle i improvisationen. 3) eftervideresynge ud fra eksaminators vokale oplæg med fokus på at holde grundtonefornemmelse samt videreføre den musikalske stil inkl. klang, tempo, taktart, osv. 4) synge fra bladet ud fra eksaminators oplæg, hvor der både lægges vægt på korrekte toner og flow (Max. 3 faste fortegn, både dur og mol, 3/4, 4/4 og 6/8, ingen dynamiske betegnelser, 8. dele og trioler som mindste opdeling). OBS: I alle prøvens dele lægges der vægt på at den studerende demonstrerer stemmetekniske færdigheder. Prøve: Prøven foregår ved, at den studerende skal gennemføre alle 4 dele, hvor rækkefølgen bestemmes af den studerende. De studerende, som fungerer som akkompagnatører, skal være til rådighed. Prøven er normeret til 40 min. pr. studerende, inkl. votering. Eksamen er en helhedsvurdering af de 4 dele, og der gives en samlet karakter efter 7-trins-skalaen. (Ca. fordeling af vægtning af delene: Selvvalgt sang: 40%, Eftersyngning, videresyngning, bladsang: 30% & Duet: 30%). KRAV TIL DEN STUDERENDE Omfang og forventning Modulet er på i alt 10 ECTS, hvilket svarer til omkring 270 timers arbejde for den studerende. Det forventes, at den studerende til de ca. 60 undervisningstimer øver sig 4 timer pr undervisningstime samt bruger min. 40 timer til at forberede den selvvalgte eksamenssang og akkompagnement - dvs. 270 timer i alt. Den studerende skal øve sig med henblik på at forbedre egne kompetencer indenfor stemmebrug, praktisk hørelære, akkompagnement og improvisation. Den studerende forventes at forberede sig til hver undervisningsgang ved at øve sig på de opgaver der stilles samt læse den opgivne litteratur og evt. orientere sig i supplerende litteratur Den studerende forventes at deltage aktivt i undervisningen Den studerende/holdet forventes løbende at give underviseren feedback med henblik på at optimere udbyttet af undervisningen Den studerende forventes løbende at reflektere over egne musikalske ressourcer og potentialer og nedskrive disse i forbindelse med porteføljearbejdet Ved modulets afslutning skal den studerende lave en skriftlig evaluering ved hjælp af de evalueringsmetoder og -redskaber, studienævnet ønsker anvendt (pt. Semesterevaluering med SurveyXact) 4
5 LITTERATUR Andersen, C. & Bojesen, M. (2006): Højskolesangbogens Melodibog. Wilhelm Hansen. Byriel, S. & Byriel, C. (1995). Se mig, hør mig. København: C.A. Reitzels Forlag. Eken, S. (1998) Den menneskelige stemme. København: Hans Reitzels Forlag Lee, C., & Houde, M. (2011). Improvising in styles: A workbook for music therapists, educators, and musicians. Gilsum, NH: Barcelona Publishers. Nørgaard, V. (2004): Sange til morgen og aften. Wilhelm Hansen. Rørbech, L. & Høgel, S. (2003). Tal rigtigt - syng godt. København: C.A. Reitzels Forlag. Sadolin, C. (2012). Komplet Sangteknik. København: CVI Publications. Sommer, E. (2002): Klaverbogen 1 & 2. Folkeskolens Musiklærerforening Storm, S. (2007): Den menneskelige stemme. Psyke & Logos, 2007, 28, Opdateret og godkendt i Studienævnet, oktober
MUSIKALSK LEDELSE 1, (Music Instruction 1) 10 ECTS, HIA220002J
1 MUSIKALSK LEDELSE 1, (Music Instruction 1) 10 ECTS, HIA220002J SEMESTRE: 2. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 14 Modulet Musikalsk ledelse 1 Modulet
Læs mereMUSIKALSK FORMIDLING, (Applied musical performance) 10 ECTS, HIA110003J
MUSIKALSK FORMIDLING, (Applied musical performance) 10 ECTS, HIA110003J SEMESTER 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 11 Modulet Musikalsk formidling
Læs mereMUSIKALSK LEDELSE 2, (Music Instruction 2) 10 ECTS, HIA440002I
MUSIKALSK LEDELSE 2, (Music Instruction 2) 10 ECTS, HIA440002I SEMESTRE: 4. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 20 Modulet Musikalsk ledelse 2 Modulet
Læs mereMUSIKALSK FORMIDLING, (Applied musical performance) 10 ECTS, HIA110003J
MUSIKALSK FORMIDLING, (Applied musical performance) 10 ECTS, HIA110003J SEMESTER 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 11 Modulet Musikalsk formidling
Læs mereSANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige
Læs mereKlarinet Instrumentalt hovedfag
Klarinet Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL: Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den
Læs mereGUITAR Instrumentalt hovedfag
(1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende
Læs mere2016: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI
2016: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI BACHELOR (BA) AALBORG MODULER SOM INDGÅR I STUDIEORDNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Problembaseret læring 2018/2019.......................................................................
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg KOR
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation
Læs mereHovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Instrumentalt /vokalt hovedfag Har udviklet egen praksis omkring instrumental/vokaltekniske og musikalske færdigheder for at kunne opnå frihed til det kunstneriske udtryk Har opnået klar
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereKLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 2 (KGMF 2) (Clinical Group Music Therapy Skills 2) 10 ECTS, HIA660002I
KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 2 (KGMF 2) (Clinical Group Music Therapy Skills 2) 10 ECTS, HIA660002I SEMESTER: 6. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE
Læs mereFOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE
ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.
Læs mereKLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 2 (KGMF 2) (Clinical Group Music Therapy Skills 2) 5 ECTS, HIA660002I
KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 2 (KGMF 2) (Clinical Group Music Therapy Skills 2) 5 ECTS, HIA660002I SEMESTER: 6. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold
INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,
Læs mereMusik. Trin og slutmål for musik
Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.
Læs mereKLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J
KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J SEMESTER: 5. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.
Læs mereKLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills)
KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) SEMESTER: 5. og 6. semester BA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2009-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 28 Modulet
Læs mereKirkemusikeruddannelse. Basislinje Sang
Kirkemusikeruddannelse Basislinje Sang Studieordning august 2013 2. udgave 2015 Indhold 1. Basislinjens normering... 3 2. Adgangskrav og merit... 3 3. Basislinjens formål... 3 4. Basislinjens opbygning...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereKLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J
KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J SEMESTER: 5. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre
Fag: Kompetencemål Musik Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. / 10. klassetrin Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereGRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag
Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,
Læs mereEleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for
Læs mereBlokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereLÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014
LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil
Læs mereStudieordning for organistgrundkursus Første udgave 2016
Studieordning for organistgrundkursus Første udgave 2016 Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat Postboks 90 3900 Nuuk Tlf: 321134 Fax: 321061 www.ilagiit.gl biskop@ilagiit.gl 1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse..
Læs mereStudieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016
Studieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016 Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat Postboks 90 3900 Nuuk Tlf: 321134 Fax: 321061 www.ilagiit.gl biskop@ilagiit.gl 1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse..
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereSolistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music
STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk
Læs mereAdgangsprøve til Musikvidenskab
Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade
Læs mereSTUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009
STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller
Læs mereHovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereMUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål
MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Danmarks Pædagogiske Universitet December 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM
STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/komponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning
Læs mereKirkemusikeruddannelse. Basislinje Orgel
Kirkemusikeruddannelse Basislinje Orgel Studieordning august 2013 Indhold 1. Basislinjens normering 2. Adgangskrav og merit 3. Basislinjens formål 4. Basislinjens opbygning 5. Basislinjens indhold Bilag:
Læs mereLÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 2, (Training Therapy: Group Therapy 2) 5 ECTS, HIA220003D
LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 2, (Training Therapy: Group Therapy 2) 5 ECTS, HIA220003D SEMESTER: 2. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 15 Modulet Læreterapi:
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Rytmisk musiker Uddannelses: INSTRUMENTALIST/SANGER og KOMPONIST SENEST REVIDERET aug. 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse
Læs mereOPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006
OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt
Læs mereMusik Fælles Mål 2019
Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereHvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven
Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere Landets største søgning uden for København Højt fagligt niveau blandt
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) RYTMISK MUSIK Aarhus Gældende fra 2019 Godkendt i Studienævnet 7. juni 2019 Indhold 1 Indledning... 3 2.1 Hovedområde... 5 2.1.1 Hovedinstrument, sammenspil
Læs mereStudieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD
Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens
Læs mereMusik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013
Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og
Læs mereKatalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT
STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Senest revideret: Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Hovedinstrumentpædagogik...
Læs mereOrienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven
Orienteringsmøde Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere højt fagligt niveau lærere og medstuderende vil med stor entusiasme
Læs mereDette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik
Læs mereStyrk din præsentation med krop og stemme
Styrk din præsentation med krop og stemme Præsentationsteknik med større gennemslagskraft Kropssprog: Brug din krop og stemme til bedre præsentationer Sæt fokus på din personlige fremtræden, og bliv bevidst
Læs mereLæseplan for MUSIK 0. til 7. klasse
Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring
Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Ikke-genrespecifik Uddannelse: Senest revideret august 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche
Læs mereHovedfagskompleks. Instrumentalt/vokalt hovedfag Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Instrumentalt/vokalt hovedfag har solistiske og ensemblemæssige færdigheder,der knytter sig til beskæftigelse inden for udøvende musik og/eller musikpædagogik har udviklet sit specifikke,
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Filmkomponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning og ECTS Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks
Læs mereStudiemiljøet blandt de studerende påvirkede mit udbytte af det faglige positivt
Semesterevaluering (va SurveyXact) af Musikterapiuddannelsen foråret 2011 Alder Under 25 år 5 29,4% 25-40 år 9 52,9% 41 år og derover 3 17,6% Semester 2 6 35,3% 4 4 23,5% 6 4 23,5% 8 0 0,0% 10 3 17,6%
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereLÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg
LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde.
Læs mereSlutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse
MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved
Læs mereLæreplaner for træ- og messingblæsere Musisk Skole Kalundborg. Saxofon, klarinet, blokfløjte, tværfløjte og trompet. Formål
Læreplaner for træ- og messingblæsere Musisk Skole Kalundborg Saxofon, klarinet, blokfløjte, tværfløjte og trompet Formål Træ- og messingblæsere - begynderelever Kompetence- område Teknik Indstuderings-
Læs mereLÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D
LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:
Læs mereLæreplan Egedal Musikskole - trommesæt, slagtøj og marimba v. Morten Grønvad.
1 Læreplan Egedal Musikskole - trommesæt, slagtøj og marimba v. Morten Grønvad. 2 Indhold Egedal Musikskoles målsætning... side 2 Faglige mål og fagligt indhold... side 3 Tilre=elæggelse og arbejdsformer
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Bachelor (BMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Bachelor (BMus) Uddannelsesretning: Instrumentalist/sanger Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 38 Indholdsfortegnelse Forord og
Læs mereUndervisningsplan musik 6.klasse 16/17
Evaluering 6 kl musik Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Musik We are all mad Vi skal arbejde med, musikanalyse, musik begreber, form, stemninger og dynamik. Vi arbejder ud fra the Beatles album Stg.
Læs mereMusik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben
Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen
Læs mereSUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT
STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Supplerende Hovedfag. Godkendt i Studienævnet april 2011 samt december 2011
Læs mereMUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F
MUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F SEMESTER: 4. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 19 Modulet
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 Undervisningen i faget Musik bygger på Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres og
Læs mereUndervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs merePersonlig formidling med krop og stemme
Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk 20 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere 5. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen: Se i slutningen
Læs merea) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,
Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.
Læs mereForskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser
Læs mereStudieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist
Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens
Læs mereLÆREPLANER FOR Lolland Musikskole
LÆREPLANER FOR Lolland Musikskole I N D H O LD Præambel...2 Kompetencemål...3 Kompetenceområder...3 Progressionsinddeling...4 Fag...4 Læsevejledning...5 Forslag til læreplaner for musikskoler...6 Overordnede
Læs mereForskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende
Læs mereDu er på vej til Du kan næsten Du kan Du forstår
Du er på vej til Du kan næsten Du kan Du forstår At mærke din krop og din holdning og høre, at det gør en forskel. At finde balance mellem nakke, bryst, skulderblade, bækken og knæ. Mærke din krop og din
Læs mereSemesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne.
Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Foråret 2017 Kommunikation, 10. semester, København Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Communication, Art and Technology (CAT)
Læs mereMGK-undervisningsplan for faget violin
MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 1. oktober 2010 Version: Oktober 2012 1 ... 2 1 Indledning... 3
Læs mereProgressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester)
Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester) Om kurset vær opmærksom på at en del af de bachelorstuderende i kommunikation skal have progressionskurset i faglig
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mere