Kirkemusikeruddannelse. Basislinje Orgel
|
|
|
- Cecilie Johansen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kirkemusikeruddannelse Basislinje Orgel Studieordning august 2013
2 Indhold 1. Basislinjens normering 2. Adgangskrav og merit 3. Basislinjens formål 4. Basislinjens opbygning 5. Basislinjens indhold Bilag: Optagelsesprøve 5.1 Hovedområde, praktisk-musikalsk Orgel Klaver Korsang / stemmelægning Gudstjenestepraksis 5.2 Redskabsfag og musikforståelse Hørelære og almen musikforståelse Satslære 2
3 1. Basislinjens normering Basislinjen med orgel som hovedfag er et kursusforløb af op til 2 års varighed. Efter fuldført 2-årigt forløb kan der i op til 3 år visiteres til yderligere undervisning i orgel. Ved basisforløbets afslutning gives attest på det gennemførte forløb. Udstedelse af attest forudsætter aktiv deltagelse, herunder minimum 80% fremmøde på de af kursets fag, der afvikles som holdundervisning. Attest for basisforløb kursus kan for de enkelte fags vedkommende påføres Udtalelse Liste over hvilke værker og opgaver, der er arbejdet med 2. Adgangskrav og merit Adgang til basislinjen sker efter en optagelsesprøve. For de eksakte krav til optagelsesprøven: se bilag 1. Der kan søges om merit for visse fag ved forudgående uddannelse fra f.eks. et musikkonservatorium eller et universitetsstudium i musikvidenskab. I hvert enkelt tilfælde foretages en individuel behandling af meritansøgninger. 3. Basislinjens formål Basislinjen har til formål at rekruttere til kirkemusikerfaget og at udvikle den studerendes færdigheder med henblik på organistansættelse ved mindre kirker. Basislinjen kan føre frem til optagelsesprøve til organiststudiets eksamenslinje. 4. Basislinjens opbygning Under studiet kan tilbydes deltagelse i fællestimer, projekter, koncerter og særlige koraktiviteter. Der gives i særlige tilfælde mulighed for at kunne følge undervisning og aflægge prøve i følgende fag på eksamenslinjen: Kirke- og bibelkendskab Liturgik Salmekundskab Orgelkundskab Kirkemusik I det omfang studerende følger et eller flere af disse fag og aflægger eksamen heri, er de aflagte eksaminer gældende som afsluttende prøver på organiststudiets eksamenslinje på en kirkemusikskole. Deltager den studerende i fagene Liturgik og Salmekundskab kan den studerende fritages for faget Gudstjenestepraksis se nedenfor. 3
4 5. Basislinjens indhold 5.1 Hovedområde, praktisk-musikalsk Orgel Læringsmål: At opnå basalt kendskab til og opøve færdighed i orgelspillets discipliner. Grundlæggende indføring i orgelspillet Indstudering af salmer Udførelse af enkle forspil Kadencespil Indstudering af mindre orgelstykker, præ- og postludier Indføring i praktisk gudstjenestespil og registreringspraksis Individuel undervisning, suppleret med holdundervisning 18 lektioner årligt Klaver Læringsmål: At opnå basalt kendskab til og opøve instrumentale færdigheder. Opbygning og udvikling af instrumentale færdigheder Skala- og kadencespil Indstudering af mindre klaverstykker Indstudering af sange og salmer Arbejde med enkle becifringssatser Individuel undervisning, evt. suppleret med holdundervisning 18 halve lektioner årligt. 4
5 5.1.3 Stemmelægning / Korsang Læringsmål: At opnå vokale færdigheder. En- og flerstemmig sang Deltagelse i de af kirkemusikskolen planlagte koraktiviteter Fleksibelt (minimum 18 lektioner) Gudstjenestepraksis Læringsmål: At opnå en forståelse af gudstjenesten og de kirkelige handlinger med specielt henblik på musikkens plads. Gudstjenestens og de kirkelige handlingers opbygning Praktisk udførelse af salmer, liturgiske led, m.v. Musikkens placering og betydning for gudstjenestens forløb Holdundervisning. Undervisningen kan afvikles i seminarform. 9 lektioner årligt Fagets indhold indgår i fagene Liturgik og Salmekundskab. Følges undervisningen i Liturgik og Salmekundskab kan den studerende fritages for faget Gudstjenestepraksis. Se ovenfor om evt. tilbud om at følge denne undervisning. 5.2 Redskabsfag og musikforståelse Hørelære og almen musiklære Læringsmål: At opøve læse- og lyttemæssige færdigheder og opnå kendskab til musikalske grundbegreber. Bladsang Rytmelæsning Intervaller Treklange Korrektion Opøvelse af musikalsk hukommelse Musikterminologi Tonearter og kvintcirkel samt toneartsbestemmelse Holdundervisning. 18 lektioner årligt. 5
6 5.2.2 Satslære Læringsmål: At opnå kendskab til og opøve færdigheder i at arbejde med elementær satsteknik, koralharmonisering og enkle forspilsformer. Teoretisk indsigt: Indføring i tre- og firklange Indføring i den tonale kadence Indføring i stemmeføringsregler og dissonansbehandling Indføring i modulation Analyse: Indføring i funktionsanalyse Indføring i kvintcirklen Øvelser i satsarbejde: Udfyldning med alt og tenor i to-perioders forløb med opgiven bas og sopran Udarbejdelse af koralharmonisering af en kortere koral Udarbejdelse af enkle forspil Holdundervisning. 18 lektioner årligt. 6
7 Bilag: Optagelsesprøve Adgang til kurset sker efter en optagelsesprøve. Ved optagelsesprøven viser ansøgeren sine færdigheder ud fra egne valg. Optagelsesprøven rummer tillige en test af musikalsk gehør. Der afsluttes med en samtale. Vejledende indhold af optagelsesprøve: Orgel eller klaver: Hørelære: En selvvalgt salme Et selvvalgt stykke En salme, der tilstilles 2 uger før prøven Skalaer i dur med 0-2 fortegn. Spilles over 2 oktaver med hver hånd for sig Prima vista spil af 1-stemmige melodiske forløb, noteret i G-nøgle og F-nøgle Efterbankning af rytme Tonetræfning og eftersyngning 7
Studieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016
Studieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016 Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat Postboks 90 3900 Nuuk Tlf: 321134 Fax: 321061 www.ilagiit.gl [email protected] 1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse..
Musik. Trin og slutmål for musik
Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.
Adgangsprøve til Musikvidenskab
Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade
MUSIKKENS GRUNDBEGREBER
MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende
Kirkemusikeruddannelse Sang og korledelse
Sang og korledelse Studieordning for pilotforløb Juli 2016 1 Indhold 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning... 2 2. Adgangskrav og meritering... 2 3. Uddannelsens formål... 2 4. Uddannelsens
Forslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af
Kirkemusikeruddannelse. Orgel og korledelse
Kirkemusikeruddannelse Orgel og korledelse Studieordning august 2013 2.udgave 2015 1 Indhold 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning... 2 2. Adgangskrav og merit... 2 3. Uddannelsens formål...
Kirkemusikeruddannelse. Sang
Studieordning august 2013 1 Indhold Indhold... 1 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning... 2 2. Adgangskrav og merit... 2 3. Uddannelsens formål... 2 4. Uddannelsens opbygning... 3 5. Uddannelsens
Folkekirkens Kirkemusikskoler
Folkekirkens Kirkemusikskoler Kirkesangeruddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE
Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser
Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved
Kirkemusikeruddannelse. Orgel og korledelse
Studieordning august 2013 1 Indhold 1. Uddannelsens normering og generelle opbygning... 2 2. Adgangskrav og merit... 2 3. Uddannelsens formål... 2 4. Uddannelsens opbygning... 3 5. Uddannelsens indhold,
Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige
Folkekirkens Kirkemusikskoler
Folkekirkens Kirkemusikskoler Klokkenistuddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE Oversigt over uddannelsesforløb, fag
Folkekirkens Kirkemusikskoler
Folkekirkens Kirkemusikskoler Organistuddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE
GUITAR Instrumentalt hovedfag
(1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende
Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen
Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3
Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: [email protected] www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603
Mål og fagplan for musik og sang
Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske
SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM
STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens
Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende
STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2
STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL
Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:
Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet
Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013
Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og
For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Bacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi
Bacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi Social Psychology and Personality Psychology Konstituerende fag Mål og indhold Formålet med grundkurset i social- og personlighedspsykologi er
Læseplan for musik Helsingør Privatskole
Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Musikundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 6. klasse, og er opdelt i 4 forløb. Musikudøvelse: 0. klasse: Eleven
Forslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
MGK-undervisningsplan for faget violin
MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.
Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark
Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning
Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab
Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Hovedforløb ejendomsservicetekniker. Hovedforløb ejendomsmedhjælper 8 uger skole. 4 uger skole. uger praktik. uger. praktik
Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelsesindgang Bygge & Anlæg Uddannelsesfamilie Anlæg, byggeri og installation Uddannelse Ejendomsservicetekniker Evt. trindeling / afstigningsmulighed
(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)
juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august
Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist
Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens
Folkekirkens Kirkemusikskoler
Folkekirkens Kirkemusikskoler Kirkekorlederuddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold
Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven
Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere Landets største søgning uden for København Højt fagligt niveau blandt
faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk
faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I molekylær medicin molekylær medicin I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i molekylær
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM
MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM STUDIEORDNING Formål med uddannelsen: Masteruddannelsen i elite sangpædagogik er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes efter Lov om erhvervsrettet
Master i Idræt og Velfærd 2016
Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler
FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen. Skoleåret 2012-2013
FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen Skoleåret 2012-2013 Gratis tilbud til musiklærere ved folkeskoler i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner Del af kulturaftalen
Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus
Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Studieplan Klinisk undervisning Opdateret November 2013 PEH/TRHJ INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Anvendelse af studieplan for klinisk undervisning... 2 2.
EASY-A og Elevplan efter Reformen
EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.
Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt
Bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau
BEK nr 837 af 06/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Musik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben
Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen
Lokal undervisningsplan eux Uddannelsesniveau Roskilde Handelsskole
Lokal undervisningsplan eux Uddannelsesniveau Roskilde Handelsskole Indhold: Grundforløb 1 (GF1) Grundforløb 2 (GF2) Studieforberedende år Oversigt over eux forløbet: Oversigt over GF 1 uger GF 2 uger
Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin
UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
