Børne og Skoleudvalget

Transkript

1 Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse Udvikling i læsetest fra 2007 til 2012 ved udgangen af 1. klasse Hurtige og sikre læsere 91% 92% 89% 89% 88% 88% 79% Langsomme og delvis sikre læsere 5% 4% 6% 6% 6% 5% 12% Usikre læsere 4% 5% 5% 5% 7% 7% 10% Antal testede elever Læsetest SL 60 (3. kl.) Furesø gennemsnit Hurtige og sikre læsere 88 % 90 % Langsomme og delvis sikre læsere 8 % 6 % Usikre læsere 4 % 3 % Antal testede elever BSU-punkt årligt efter sommerferien ifm. læseresultaterne BSU-punkt 1 gang årligt i 4. kvartal kvalitetsrapport for skolevæsenet Læsetests

2 Resultater ved folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt. BSU-punkt 1 gang årligt i 4. kvartal kvalitetsrapport for skolevæsenet Afgangsprøver Ved udgang af skoleåret er karaktergennemsnittet for tosprogede elever 5,7 (gennemsnit beregnet for alle de obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som vægtet gennemsnit). Karaktergennemsnittet for de tosprogede elever skal stige med ca. 0,25 årligt fra skoleåret. Skoleår Tosprogede , , , ,7

3 Resultater ved folkeskolens afgangsprøve (fortsat) Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karaktererne mellem drenge og piger Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt De dygtigste elevers (top 10%) karakterer skal hæves BSU-punkt 1 gang årligt i 4. kvartal kvalitetsrapport for skolevæsenet Afgangsprøver Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver i 2012 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver i 2013 Fag Piger Drenge Piger Drenge Dansk, læsning (obliga.) 7,2 7,1 7,9 6,6 Dansk, retskrivning (obliga.) 7,4 6,7 7,5 6,3 Dansk, skr. Fremstilling (obliga.) 7,4 5,9 7,7 6,1 Dansk, mundtlig (obliga.) 8,7 7,3 8,9 7,4 Engelsk, mundtligt (obliga.) 8,2 8,2 8,4 8,0 Fysik/kemi (obliga.) 6,7 6,7 6,6 6,2 Matematik, mundtlig (obliga.) - - 8,5 8,1 Matematik, færdighed (obliga.) 7,2 8,5 7,4 8,1 Matematik, problemregning (obliga.) 7,0 7,5 6,9 6,8 Projektopgave (obliga.) 9,5 8,0 9,1 7,8 Biologi (udtræk) 8,2 8,2 8,4 8,0 Geografi (udtræk) 6,7 6,7 6,6 6,2 Simpelt gennemsnit 7,6 7,3 7,8 7,1

4 Alle børn og unge skal trives Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbringe elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5%. BSU punkt hvert andet år ifm.. kvalitetsrapport for dagtilbud BSU-punkt 1 gang årligt i 4. kvartal kvalitetsrapport for skolevæsenet Fraværsregistrering Aktuel status for indikatorerne: Elevernes fravær er sammensat af: 1. fravær på grund af elevernes sygdom eller lignende, 2. ulovligt fravær og 3. fravær med skolens tilladelse (ekstraordinær frihed). Elevers fravær i skoleåret var på 5,8 %, og fraværet var fordelt således: Sygefravær: 3,7 % Lovligt fravær: 1,4 % Ulovligt fravær: 0,8% Der har været en faldende tendens i elevfraværet med 6,5% i og 6 % i

5 Budgetaftale Børn og Unge politikken Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge Undervisningseffekten er udtryk for, hvordan elevernes resultater er sammenlignet med, hvordan man kunne forvente, at de ville være ud fra deres socioøkonomiske baggrund. En positiv undervisningseffekt er udtryk for, at eleverne klarer sig bedre end man kunne forvente, mens en negativ undervisningseffekt er udtryk for, at eleverne klarer sig dårligere end man kunne forventes. Undervisningseffekten kan anvendes som et redskab for at vurdere og sammenligne skolernes resultater. Der formuleres et resultatkrav for undervisningseffekten senest på mødet i Børne- og Skoleudvalget i december Formulering af resultatkrav finder sted i Børne- og Skoleudvalget senest på mødet i december Opfølgning sker på Børne- og Skoleudvalgets møder 1 gang årligt i 4. kvartal i kvalitetsrapport for skolevæsenet Udvikles i samarbejde med Danmarks Statistik Der findes ingen aktuel status Der findes forskellige opgørelser af undervisningseffekten. Således har KORA (tidligere KREVI) i 2011 udarbejdet en rapport om undervisningseffekten for skoleårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 for de danske grundskoler som en del af et større forskningsprojekt, og resultaterne kan findes på KORAs hjemmeside: Den liberale tænketank CEPOS har ligeledes beskæftiget sig med undervisningseffekt, og resultaterne kan findes på CEPOS hjemmeside: Det er vanskeligt at vurdere sammenligneligheden mellem de to ovennævnte undersøgelser. Med henblik på at sikre løbende adgang til egne resultater vedrørende undervisningeffekten vil forvaltningen undersøge mulighederne for at beregne undervisningseffekten for Furesø Kommunes skoler. Herefter vil forvaltningen fremlægge en baseline og formulere et resultatkrav i forhold til undervisningseffekten. Begge dele behandles i Børne- og Skoleudvalget senest på mødet i december 2014.