Valutarisiko eksempel 1

Transkript

1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering af rente- og valutaprofiler samt afdækning mod stigende inflation og svingende råvarepriser. En virksomhed kan fjerne finansiel risiko ved blandt andet at indgå derivataftaler med pengeinstitutter. Det kan være gavnligt for mange virksomheder i højere grad at gøre brug af derivater som et risikostyringsredskab. En af forudsætningerne er, at det generelle kendskab til derivater forøges. I dette nyhedsbrev beskriver vi kort, hvad et derivat er, og giver konkrete eksempler på, hvordan virksomheder kan fjerne forskellige risici ved hjælp af forskelligartede derivat-aftaler. Hvad er et derivat? For at kunne forstå, hvordan et derivat kan benyttes som risikostyringsredskab, er det nødvendigt at forstå den grundlæggende mekanisme bag selve instrumentet. Kort fortalt er et derivat et finansielt instrument i form af en aftale mellem to parter om i en eller flere omgange at udveksle ydelser, hvor mindst den ene ydelses værdi afledes af et underliggende aktiv, der er variabelt og samtidigt målbart. Det underliggende aktiv kan eksempelvis være en valutakurs, en rente, prisen på en råvare eller endda et indeks. Oftest vil kun den ene ydelse være en variabel ydelse, mens den anden ydelse vil være fast. Det første konkrete eksempel på et derivat stammer helt tilbage fra det antikke Grækenland. På det tidspunkt indgik olivenbønder for at undgå en lav pris for deres oliven, når de skulle høstes aftaler, hvor prisen for deres oliven blev fastsat forud for høsten og forud for en fastsat leveringsdato. Bønderne fjernede på denne måde deres risiko for faldende priser, og samtidig fjernede køberne risikoen for stigende priser. Igennem tiderne er der set eksempler på lignende risikoreducerende aftaler, men som følge af den spirende industrialisering kom der i starten 1970 erne for alvor fokus på området. 1 DERIVATER marts 2010

2 Da virksomhederne begyndte at fokusere internationalt og etablere datterselskaber i udlandet, blev de eksponeret for udsving i det pågældende lands valuta. Problemet var, at virksomhedernes indtjening fra udlandet var i én slags valuta, mens virksomhedernes regnskaber skulle aflægges i en anden valuta. Det betød, at en eventuel fortjeneste kunne tabes ved fald i kursen på den udenlandske valuta. Denne valutarisiko fik for alvor virksomhederne til at fokusere på anvendelsen af derivater og virkede som katalysator for udviklingen af en lang række nye derivat-typer til nedbringelse af andre risici, en virksomhed kan være udsat for. I dag findes der en stor mængde af forskelligartede derivat-typer. De mest almindelige derivater benyttes til at fjerne valuta- og renterisici samt til afdækning mod stigende råvarepriser. Hvad kan en virksomhed bruge derivater til? I det følgende giver vi nogle fiktive eksempler på, hvordan en virksomhed kan nedbringe sine finansielle risici ved brug af derivater. Valutarisiko eksempel 1 Den 1. januar 2010 indgår en dansk motorcykelimportør en aftale med en japansk motorcykelproducent om levering af nogle motorcykler for en samlet pris på japanske yen. Prisen for motorcyklerne i danske kroner var på indgåelsestidspunktet kr. Det var en fin pris for forhandleren, der allerede havde videresolgt motorcyklerne for kr. Motorcyklerne skulle imidlertid først leveres og betales i starten af marts samme år. Da motorcyklerne var leveret, og importøren skulle betale købesummen på japanske yen, var kursen steget. Importøren, der oprindeligt havde regnet med en fortjeneste på kr., endte derfor med en noget mindre fortjeneste. Risikoen forbundet med kursudsving kunne have været elimineret ved, at importøren havde indgået en derivat-aftale med sin bank om, at banken mod en mindre betaling skulle sikre importøren mod et eventuelt kurstab fra indgåelsen af aftalen, til betalingen skulle ske. En derivataftale som den beskrevne kaldes en terminsforretning. Med terminsforretningen ville importøren trods kursstigningen på japanske yen stadig have tjent kroner (minus prisen på terminsforretningen) på motorcyklerne, men han ville samtidig også have givet afkald på en eventuel gevinst, hvis kursen var faldet. 2 DERIVATER MARTS 2010

3 Valutarisiko - eksempel 2 Hvis motorcykelimportøren normalt hvert halve år importerer motorcykler til en samlet pris af cirka japanske yen, kunne han også have valgt at afdække valutarisikoen ved at købe optioner af sin bank. Ved en option forstås en aftale mellem to parter, hvor den ene part mod en præmiebetaling får ret til på et senere tidspunkt at kræve et aktiv leveret fra den anden part til en nærmere fastsat pris eller alternativt betaling af dét beløb, det underliggende aktiv enten er steget eller faldet med siden indgåelsen af aftalen, afhængig af hvad der er blevet satset på. I dette tilfælde ville motorcykelimportøren kunne minimere sin valutarisiko for eksempelvis de næste to år ved at købe optioner, der ville give ham retten til hvert halve år de kommende to år at modtage betaling af differencen mellem, hvad japanske yen koster i kroner på indgåelsestidspunktet af optionerne, og hvad de koster på fire nærmere fastsatte halvårsdage (svarende til de dage hvor betalingerne til Japan normalt skal falde) over de næste to år. Fordelen ved optionerne er, at hvis kursen på japanske yen på en af de fastsatte halvårsdage er lavere end på indgåelsestidspunktet af optionerne, mister importøren ikke gevinsten som i eksemplet ovenfor. Optionen vil i stedet være 0 kr. værd. Til gengæld fjerner importøren ikke hele valutarisikoen, idet optionerne udnyttes på bestemte dage, der måske ikke er identiske med, men kun ligger nær, de dage importøren skal betale den japanske motorcykelproducent. Valutaderivater er et relevant risikostyringsredskab blandt andet for virksomheder, hvor udsving i en eller flere valutaer har betydning for virksomhedens driftsresultat og cash-flow, herunder hvor udsving har betydning for afkastet på visse investeringer og værdien af disse, hvis værdien skal omregnes til en anden valuta i forbindelse med aflæggelse af regnskab. Renterisiko eksempel 3 Den 1. januar 2007 optog en trævareproducent et stort lån for at finansiere opførelsen af en ny produktionshal. Som følge af den negative markedsudvikling forudser trævareproducenten i februar 2010, at han kan komme i betalingsvanskeligheder, hvis renten stiger mere end nogle få procent. Risikoen kan reduceres ved at indgå såkaldte fix/floating renteswaps, typisk med en bank. I dette eksempel vil trævareproducenten kunne fiksere sin rentebetaling ved at aftale med sin bank, at banken på hver betalingsdag på selve lånet skal betale et beløb til trævareproducenten svarende til det variable beløb, som producenten er forpligtet til at betale på lånet, mod at trævareproducenten betaler et nærmere fastsat fast beløb til banken. På denne måde konverterer producenten sin variable rentebetaling på lånet til en fast rentebetaling, i den periode han har valgt at indgå renteswappen. Størrelsen af det faste beløb, som producenten skal betale, fastsættes af banken ud fra forventningerne til renteudviklingen i fremtiden. I praksis fastsættes prisen ved, at banken køber en modsatrettet renteswap fra et andet pengeinstitut eller en anden finansiel institution (det vil sige en renteswap, hvor 3 DERIVATER MARTS 2010

4 banken er modtager af det variable beløb og selv betaler det faste beløb) tillagt et mindre beløb, som udgør bankens fortjeneste. Rentederivater er et relevant risikostyringsredskab blandt andet for virksomheder, der har en forskel mellem renteindbringende aktiver og rentebærende omkostninger. Råvarerisiko eksempel 4 På samme måde som i eksemplerne ovenfor kan en virksomhed, der benytter sig af forskellige råvarer i produktionen, gardere sig mod stigende råvarepriser og dermed øgede produktionsomkostninger på produkter, som måske allerede er videresolgt til en fast pris. Virksomheden kan vælge at indgå en aftale om køb af et bestemt antal tønder olie på et nærmere fastsat fremtidigt tidspunkt (kaldet effektueringsdagen ) mod betaling på af et fast beløb på effektueringsdagen. En sådan aftale kaldes en future. I praksis vil virksomheden ikke få leveret olien, men i stedet få udbetalt differencen mellem prisen på det pågældende antal tønder olie på indgåelsestidspunktet og prisen på effektueringsdagen, hvis prisen er steget. På denne måde sikrer virksomheden sig mod en prisstigning på olie, men mister samtidig også en eventuel gevinst, hvis olien falder i pris. Alternativt kan virksomheden indgå en swapaftale med sin bank, hvorefter banken på en række nærmere fastsatte datoer skal betale virksomheden dagsprisen for et bestemt antal tønder olie (det vil sige, at betalingen kan variere i størrelse), mod at virksomheden betaler banken en fast pris for samme antal tønder olie. Idet betalingerne sker på samme dag, aftales det ofte, at der alene skal ske betaling af differencen mellem de to betalinger. Hvis prisen på olie er steget, skal banken således betale penge til virksomheden, og omvendt skal virksomheden betale penge til banken, hvis prisen er faldet. Som en tredje mulighed kan virksomheden afdække sin råvarerisiko ved at indgå en såkaldt swaption. Ved en swaption tildeler en bank - mod en præmie - en ret til virksomheden til at kræve, at en swapaftale (som aftalen beskrevet ovenfor) skal træde i kraft mellem parterne på et senere tidspunkt, men på allerede aftalte finansielle vilkår. Det vil sige, at parterne har indgået en aftale, der kan blive sat i kraft, hvis virksomheden skulle ønske det. En sådan aftale kan være en fordel for en virksomhed, hvis det er usikkert, om prisen på en råvare i fremtiden vil stige eller falde. Ved ikke at låse sig fast på aftalen, vil virksomheden stadig have gavn af et eventuel fald i prisen, og skulle prisen stige, kan de effektuere aftalen og dermed låse prisen fast. 4 DERIVATER MARTS 2010

5 Råvarederivater er et relevant risikostyringsredskab blandt andet for virksomheder, der benytter råvarer i deres produktion, og som ikke vil have mulighed for at lade en stigning i råvarepriserne smitte af på slutproduktet, fx på grund af hård konkurrence downstream. Et derivat kan tilpasses den enkelte virksomheds behov Et derivat kan udformes på mange måder og behøver ikke at se ud som i eksemplerne ovenfor. Eksempelvis kan der indsættes bestemmelser om, at den ene eller begge parter har ret til at ophæve transaktionen før den aftalte udløbstid. Det kan være relevant, hvis en part ikke er klar over, hvor længe han ønsker at afdække sig, men samtidig heller ikke ønsker at være afdækket i for kort tid. Der kan indsættes bestemmelser om, at den variable rente eller prisen på en råvare ikke kan stige eller falde mere end til nærmere fastsatte niveauer - og meget andet. Det er blandt andet mulighederne for at tilpasse derivatet til den enkelte virksomheds behov, der gør derivatet til et kompliceret finansielt instrument, der kun bør indgås med omtanke og under kyndig vejledning. Bech-Bruun er højt specialiseret inden for bank- og finansieringsretten og har ekspertisen til at yde juridisk rådgivning og sparring vedrørende derivat-aftaler. Du kan læse mere om derivater i artiklen Derivater og dokumentationen bag, som findes i februarudgaven af Revision & Regnskabsvæsen. Artiklen er skrevet af partner Tue Ravnholt Frandsen og advokat Anne Kaas Hammer, der netop er hjemvendt fra et længere ophold hos Royal Bank of Scotland i London, hvor hun intensivt beskæftigede sig med rådgivning om derivater, særligt i relation til nordiske transaktioner. Hvis du har spørgsmål eller ønsker et uforpligtende møde for at drøfte fjernelse af finansielle risici i din virksomhed, er du velkommen til at kontakte: Anne Kaas Hammer Advokat T E [email protected] Jørgen Reimer Jensen Partner T E [email protected] Tue Ravnholt Frandsen Partner T E [email protected] 5 DERIVATER MARTS 2010