kendelse: Den 15. april 2014 blev der i sag nr. 128/2013 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor Jan Hjorth afsagt sålydende

Transkript

1 Den 15. april 2014 blev der i sag nr. 128/2013 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor Jan Hjorth afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 6. november 2013 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt statsautoriseret revisor Jan Hjorth for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at Jan Hjorth, cpr. nr. xxxxxx-xxxx, har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den 7. marts 1994, og at Jan Hjorth siden den 5. februar 2004 i Revireg. har været knyttet til revisionsselskabet Blicher Revision & Rådgivning, cvr-nr Klagen drejer sig i det væsentlige om, hvorvidt indklagede i forbindelse med sin revision af et selskab skulle tage forbehold for regnskabsmæssig behandling af en swapaftale. Sagsfremstilling: Revisionsvirksomheden Blicher Revision & Rådgivning Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev af Revisortilsynet udtaget til kvalitetskontrol i året Det fremgår blandt andet af kontrollantens indberetning af 6. november 2012 vedrørende kontrollen, at der til revisionsvirksomheden er knyttet 4 kontorsteder og 10 godkendte revisorer. Indberetningen indeholder følgende forbehold og konklusion: Forbehold I en af de gennemgåede sager vurderes revisionspåtegningen ikke i overensstemmelse med lovgivningens krav, idet der ikke er taget forbehold for manglende overholdelse af årsregnskabsloven på et væsentligt punkt. I samme sag er der taget forbehold for going concern i revisionspåtegningen, uden at dette har givet anledning til en afkræftende konklusion, men alene en bortset fra konklusion. Konklusion Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at der ikke er etableret og implementeret et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem. Ved den udførte gennemgang er vi, bortset fra 1 af de 13 gennemgåede sager, desuden ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at revisors 1

2 erklæring på erklæringsopgaver ikke er i overensstemmelse med de udarbejdede arbejdspapirer og med lovgivningens krav. " Revisortilsynet har til brug for sin sagsbehandling fået fremsendt kvalitetskontrollantens arbejdspapirer. Det fremgår heraf blandt andet, at kvalitetskontrollanten har gennemgået 4 konkrete sager, som den indklagede har revideret. Vedrørende selskabet C ApS(revision): Indklagede har den 23. juni 2011 afgivet revisorpåtegning på årsrapporten for C ApS for regnskabsåret 2010 med følgende forbehold og konklusion: Forbehold Selskabet har efter regnskabsårets udløb fået yderligere likviditet stillet til rådighed til finansiering af driften og til afslutning af igangværende byggerier. Der er fortsat usikkerhed om tilstrækkeligheden af den stillede likviditet, hvilket medfører at der er væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet, bortset fra en eventuel indvirkning af det i forbeholdet anførte, giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2010 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at denne er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, at årets resultat har været kr., at egenkapitalen udgjorde kr., at driftskredit til pengeinstitut udgjorde kr. samt at aktiver/passiver udgjorde kr. Af note 8, Eventualforpligtelser mv. fremgår følgende: Der er indgået en renteswapaftale med D (bank) A/S på kr Pr. 31/ har denne aftale en værdi på kr Der fremgår ikke af anvendt regnskabspraksis nogen omtale af den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter. Det fremgår af ledelsesberetningen blandt andet, at selskabets likviditetsmæssige situation er særdeles anspændt. Endvidere, at uden tilsagn om nødvendig finansiering og tilførsel af tilstrækkelig likviditet, vil selskabets fortsatte drift være truet. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til checkliste 4a: Gennemgangen af de afgivne revisionspåtegninger (Punkt F) fremgår, at kontrollanten har henvist til sin overordnede konklusion. Kontrollanten har som konklusion på gennemgangen af revisors vurdering af going concern (Punkt G) skrevet, at forbehold for going concern - selve begrundelsen herfor kunne have været beskrevet bedre i dokumentation. I kontrollantens konklusion er angivet: Revisor vurderer at der er væsentlig usikkerhed omkring tilstrækkeligheden af likviditet og tager derfor forbehold for fortsat drift. Revisor oplyser, at dette skyldes, at der er overtræk på selskabets kassekredit og at banken stiller krav om fortsat nedbringelse af kreditten eller tilførsel af kapital, som der ikke ses at foreligge en løsning på. Følgende fremgår af kvalitetskontrollantens overordnede konklusion af kontrollen: 2

3 Ikke tilfredsstillende, idet sagen er behæftet med følgende ikke ubetydelige fejl eller mangler Tab på renteswap pr. 31/ er alene noteoplyst og ikke indregnet i balancen, hvilket væsentligt ville reducerer egenkapitalen. Der skulle have været taget forbehold for den manglende indregning af tabet i balancen. Det tages forbehold for going concern, men der afgivet bortset fra konklusion, som skulle have været en afkræftende konklusion. Det fremgår ikke tydeligt af den foreliggende dokumentation, hvorfor der er så væsentlig usikkerhed omkring tilstrækkeligheden af likviditeten, at et forbehold for going concern er nødvendigt, bortset fra, at selskabets bankkredit er overtrukket og selskabet ifølge det oplyste har vanskeligheder med at finansiere nye projekter. Som forholdet er beskrevet i regnskabet havde en supplerende oplysning om forholdet måske været tilstrækkeligt, selvom selskabet går konkurs medio 2012 (18 måneder efter balancedagen i det reviderede regnskab). Indklagede har i sin kommentar til kvalitetskontrollantens overordnede konklusion anført følgende: Ved revisionen af renteswap er de bagved liggende dokumenter læst forkert, og jeg er enig i, at denne skulle være opført som gæld i balancen og som egenkapitalpostering, i stedet for som oplysning under eventualforpligtelser. Renteswapen er uden resultatmæssig betydning for regnskabsåret, og forpligtelsen vil blive tilbageført over lånets løbetid ligeledes uden resultatmæssig påvirkning. Vedrørende forbeholdet i påtegningen er jeg enig i, at udviklingen i praksis og seneste erklæringsvejledning tilsiger, at der enten gives supplerende oplysning om going concern eller et forbehold med en afkræftende konklusion afhængig af risiko. Selskabets evne til at fortsætte driften, som følge af den manglende likviditet, blev på påtegningstidspunktet vurderet væsentlig, men dog ikke med en gennemgribende karakter. Selskabets likviditet var presset på grund af den finansielle krise, kassekreditten trukket over og lånemarkedet var tilfrosset. Disse udefra kommende usikkerheder kunne medføre at selskabet blev tvunget til en gradvis afvikling eller neddrosling af aktiviteterne. Overordnet set er det derfor min vurdering, at revisionspåtegningens udformning giver regnskabslæserne et retvisende udgangspunkt til at vurdere selskabets økonomiske udfordringer uagtet, at omtalen burde være placeret som en supplerende oplysning. Selskabets pengeinstitut indgav konkursbegæring ca. et år efter påtegningen af årsregnskabet. Følgende fremgår blandt andet af Skema C, Redegørelse vedrørende gennemgangen af de udvalgte enkeltsager for så vidt angår C ApS: Redegørelse for den udførte gennemgang herunder ikke ubetydelige fejl og mangler Tab på renteswap pr. 31/ , som andrager 871 tkr., er alene noteoplyst og ikke indregnet i balancen som krævet i henhold til årsregnskabsloven, hvilket væsentligt ville reducerer egenkapitalen. Egenkapitalen andrager ifølge regnskabet tkr. Da der er tale om en væsentlig fejl, skulle der have været taget forbehold for den manglende indregning af tabet i balancen. Der tages forbehold for going concern, men der afgives bortset fra konklusion, som skulle have været en afkræftende konklusion. Det fremgår ikke tydeligt af den foreliggende dokumentation, hvorfor der er så væsentlig usikkerhed omkring 3

4 tilstrækkeligheden af likviditeten, at et forbehold for going concern er nødvendigt, bortset fra, at selskabets bankkredit er overtrukket og selskabet ifølge det oplyste har vanskeligheder med at finansiere nye projekter. Som forholdet er beskrevet i regnskabet havde en supplerende oplysning om forholdet måske været tilstrækkeligt, selvom selskabet går konkurs medio 2012 (18 måneder efter balancedagen i det reviderede regnskab). Selskabet er gået konkurs. Der er taget forbehold for going concern. Revisionen af regnskabet, herunder af going concern har ikke givet anledning til bemærkninger. Konklusion på den udførte kontrol herunder konsekvenser for erklæringen samt forslag til forbedringer: Som nævnt ovenfor er regnskabet fejlbehæftet i væsentligt omfang som følge af den manglende indregning af tabet på renteswapen, hvorfor der burde været taget forbehold herfor i revisionspåtegningen, ligesom forbeholdet i revisionspåtegningen for going concern burde have resulteret i en afkræftende konklusion i stedet for en bortset fra konklusion. I forbindelse med sagsbehandlingen i Revisortilsynet har kvalitetskontrollanten på baggrund af spørgsmål herom konkretiseret sine bemærkninger således i en mail af 15. februar 2013: Budskabet herunder til den pågældende revisor er, at han formelt ikke kan tage forbehold for going concern uden at afgive en afkræftende konklusion. Hvis revisor virkelig mener, at det skal være et forbehold, skulle det have været en afkræftende konklusion. Der er således en teknisk fejl i påtegningen. Omvendt var det min vurdering, som den pågældende revisor også var enig i, at der kun skulle have været en supplerende oplysning i påtegningen om væsentlig usikkerhed vedrørende going concern. (Det skal på påtegningstidspunktet være helt åbenbart, at selskabet ikke kan fortsætte driften, hvis der skal tages forbehold herfor. Dette var ikke helt åbenbart på påtegningstidspunktet ud fra de foreliggende oplysninger, hvilket revisor var enig i). Påtegningen er under alle omstændigheder teknisk forkert enten fordi (d)er ikke er afgivet afkræftende konklusion eller fordi en reel supplerende oplysning er blevet omtalt som et forbehold. Begge dele er forkert. Jeg ved ikke hvordan I som myndighed vurderer dette, men i relation til jeres tidligere afgørelser, hvor der er rejst kritik af en manglende afkræftende konklusion ved forbehold, er det lidt formildende i nærværende sag, at forbeholdet nok kun skulle have været en supplerende oplysning, hvorved konklusionen havde været korrekt. Jeg synes, at det er mere kritisk, at tabet på en renteswap ikke er blevet indregnet i balancen og dermed næsten ville have fjernet egenkapitalen. Dette er en væsentlig fejl i regnskabet, som der helt klart skulle have været taget forbehold for i påtegningen. I en skrivelse af 5. april 2013 har Revisortilsynet foretaget høring af indklagede. I en skrivelse af 17. juni 2013 har indklagede skrevet følgende: Ad Revisortilsynets opfattelse af, at erklæringsbekendtgørelsen er overtrådt ved afgivelse af revisionspåtegning på årsrapporten vedrørende 2010 for selskabet C ApS, idet der ikke er taget forbehold far overtrædelse af årsregnskabslovens 53 og 37, skal vi bemærke, at vi ikke er enige i den fremførte kritik. 4

5 Ad Revisortilsynets opfattelse af, at erklæringsbekendtgørelsen er overtrådt ved afgivelse af revisionspåtegning på årsrapporten vedrørende 2010 for selskabet C ApS, da der burde være afgivet en afkræftende konklusion for going coneern frem for en "bortset fra" konklusion, skal vi bemærke følgende: Den anførte kritik kan ikke tiltrædes. Jan Hjorth har været berettiget til at anse den anvendte fremgangsmåde, som værende i overensstemmelse med RS 570, jf. hertil RS 570, punkt 34, hvorfra citeres: Subsidiært henvises til det af kvalitetskontrollanten i mail af 15. februar 2013 til Revisortilsynet anførte om, at forholdet er mindre dadelværdigt. I en skrivelse af 31. oktober 2013 har Revisortilsynet herefter truffet afgørelse i sagen, hvorefter indklagede indbringes for Revisornævnet. Klagen: Revisortilsynet har formuleret klagen således: a) Erklæringsbekendtgørelsen er overtrådt ved afgivelse af revisionspåtegning på årsregnskabet 2010 for C ApS, idet der ikke er taget forbehold for overtrædelse af årsregnskabslovens 53 og 37 vedrørende manglende indregning af tab på finansielle instrumenter og endvidere ikke omtalt i anvendt regnskabspraksis. b) Erklæringsbekendtgørelsen er overtrådt ved afgivelse af revisionspåtegning på årsrapporten 2010 for C ApS, da der burde være afgivet en afkræftende konklusion for going concern frem for en bortset fra konklusion. Parternes bemærkninger: Klager, Revisortilsynet, har ad klagepunkt a anført, at i årsregnskabet 2010 for C ApS er værdien af virksomhedens renteswap på kr ikke indregnet som en forpligtelse i balancen, ligesom der ikke i årsregnskabet under anvendt regnskabspraksis er omtale af den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter. Hvis der indgås en renteswap fra variabelt forrentet lån til fastforrentet, vil renteswappens værdi stige eller falde i takt med udsving i renteniveauet. Renteswappen sikrer konstante rentebetalinger, men medfører samtidig, at der opnås kurstab eller kursgevinst ved førtidig indfrielse. Renteswappen sikrer de fremtidige pengestrømme i form af (netto) faste rentebetalinger. Renteswappen er et udtryk for en ret til at modtage fremtidige variable renter og forpligtelse til at betale en fast rente. Samlet set må renteswappen anses for at være udtryk for en forpligtelse i årsregnskabslovens forstand. Denne forpligtelse kan have en positiv eller en negativ værdi alt efter udsving i renteniveauet. Derfor er renteswappen efter bestemmelsen i årsregnskabslovens 37 ikke korrekt indregnet i årsregnskabet, og herved har den indklagede overtrådt årsregnskabslovens 37, årsregnskabslovens 20 og 53 samt erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 2. Klager har ad klagepunkt b indledningsvis anført, at Revisortilsynet ved vurderingen af enkeltsager ikke er bundet af, hvad kvalitetskontrollanten måtte give til kende overfor den pågældende revisor. Klager har videre gjort gældende, at i årsrapporten for regnskabsåret 2010 for C ApS er der udelukkende omtale af usikkerhed ved going concern i ledelsesberetningen, som ikke er en del af 5

6 revisionen. Som forbeholdet er formuleret, er det et forbehold for going concern og ikke om tilstrækkelig oplysning om usikkerhed ved going concern. Såfremt indklagede ville have taget forbehold for manglende oplysninger om going concern i regnskabet, burde forbeholdet være formuleret anderledes, idet det tydeligt burde fremgå, at der var tale om manglende oplysninger i regnskabet frem for de oplysninger, der er givet. Således som formuleringen er, burde indklagede have angivet en afkræftende konklusion. På denne baggrund har indklagede handlet i strid med erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 1 og 2, RS 570, afsnit 32 og 34, RS 701, afsnit 14 Klager har endelig anført, at et going concern forbehold er væsentligt og gennemgribende for et regnskab, jf. i den forbindelse Revisornævnets kendelser 51/2010 og 10/2012, og man kan derfor ikke nøjes med en konklusion med forbehold, men skal i stedet afgive en afkræftende konklusion. Indklagede har vedrørende klagepunkt a anført, at Revisortilsynets indbringelsesskrivelse, hvor der står, at "Der er tale om afdækning af valutarisiko på lån i fremmed valuta", ikke er faktuelt korrekt. Der er rettelig tale om et lån optaget i danske kroner med en variabel rente, som ved den indgåede renteswapaftale ombyttes til en fast rente. Den indgåede renteswap er en selvstændig juridisk bindende og forpligtende aftale om fastsatte fremtidige transaktioner indgået mellem uafhængige parter. Aftalen er indgået med et pengeinstitut som led i selskabets afdækning af renterisikoen på et variabelt forrentet lån. Der er dermed tale om en forpligtelse påtaget af virksomheden udelukkende til sikring af fremtidige pengestrømme. Manglende indregning af renteswappens negative værdi i balancen i den situation udgør ikke en overtrædelse af årsregnskabslovens 37. Fravær af oplysninger om metode til indregning af tab på finansielle instrumenter under anvendt regnskabspraksis kan endvidere ikke anses som forhold i strid med årsregnskabslovens 53. Indklagede har vedrørende klagepunkt b anført, at som bilag er fremlagt Revisortilsynets høringsbrev af 5. april 2013, hvori kritikken var formuleret med henvisning til ISA 570, ISA 705 og ISA 706. I høringssvar af 17. juni 2013 henviste indklagede til, at forholdet bør bedømmes i henhold til danske standarder, særligt RS 570, punkt 34. Efter modtagelsen af høringssvar af 17. juni 2013 korrigerede klager, Revisortilsynet, sin kritik, således at denne nu refererede til bestemmelser i RS 570 og RS 701. Som anført i indklagedes høringssvar af 17. juni 2013 har indklagede været berettiget til at anse den anvendte fremgangsmåde som værende i overensstemmelse med RS 570, jf. hertil RS 570, punkt 34. Indklagede har i tilknytning hertil bemærket, at RS 570, punkt 34 vedrører situationer, hvor going concern-forudsætningen er relevant, men hvor der er betydelig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften. Det er da også såvel indklagedes som kvalitetskontrollantens opfattelse, at going concern-forudsætningen var relevant. For så vidt angår formuleringen af forbeholdet i årsregnskabet for C ApS, er indklagede ikke enig i, at forbeholdets formulering skal forstås sådan, at going concern-forudsætningen ikke er relevant, og der dermed forelå en situation, hvor der var grundlag for at give en påtegning med en afkræftende konklusion. Forbeholdet udtrykker imidlertid den indklagedes behov for at kommunikere, at regnskabet ikke klart anfører, at der er betydelig usikkerhed knyttet til begivenheder eller forhold, som kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og at den derfor kan blive ude af stand til at realisere sine aktiver og opfylde sine forpligtelser under den normale drift, jf. hertil RS 570, punkt 32. Det gøres derfor gældende, at indklagede har været berettiget til at anvende den fulgte fremgangsmåde i en situation som den foreliggende. Hertil kommer kvalitetskontrollantens mail af 15. februar 2013 til Revisortilsynet, der kan anses som udtryk for, at forholdet er mindre dadelværdigt. Endvidere, at det er kvalitetskontrollantens vurdering, at der ikke var grundlag for en afkræftende konklusion, hvilken vurdering indklagede er 6

7 enig i. Kvalitetskontrollantens opfattelse, som baserer sig på dennes uafhængige revision, bør tillægges særlig bevismæssig betydning. Indklagede er enig i, at Revisortilsynet ikke er retligt bundet af, hvad kvalitetskontrollanten måtte have givet til kende over for indklagede, men finder, at den af kvalitetskontrollanten udtrykte opfattelse, som baserer sig på dennes revision og vurderinger, må tillægges betydning ved vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt going concern-forudsætningen var relevant. Denne vurdering understøttes også af, at virksomheden fortsatte som going concern i 18 måneder efter statusdagen. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Ad klagepunkt a: Revisornævnet lægger som ubestridt til grund, at i årsregnskabet 2010 for C ApS er værdien af virksomhedens renteswap på kr ikke indregnet som en forpligtelse i balancen, ligesom der ikke i årsregnskabet under anvendt regnskabspraksis er omtale af den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter. Derimod fremgår det af regnskabets note 8 om eventualforpligtelser, at der er indgået en renteswapaftale med D (bank) A/S på kr Pr. 31/ havde denne aftale en værdi på kr Ved indgåelse af en renteswapaftale ombyttes en renteforpligtelse fra et lån optaget i danske kroner med en variabel rente til et lån i samme valuta med fast rente. Renteswappen, der således sikrer fremtidige pengestrømme i form af (netto) faste rentebetalinger, giver ret til at modtage fremtidige variable renter og giver en forpligtelse til at betale en fast rente. Renteswappen har den konsekvens, at man vil realisere et tab eller en gevinst ved førtidig indfrielse, da værdien på indfrielsestidspunktet kan være positiv eller negativ i forhold til udsving i renteniveauet. Efter årsregnskabslovens 37 skal virksomheder løbende regulere finansielle aktiver,, samt de finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsholdning eller er afledte finansielle instrumenter, til dagsværdi. Da en renteswap som anført efter sin natur indeholder en forpligtelse, er en renteswapaftale også udtryk for en forpligtelse i årsregnskabslovens forstand, jf. årsregnskabslovens 37. I årsregnskabet er værdien på renteswappen ikke korrekt indregnet i årsregnskabets balance. Herved, og idet der ikke i årsregnskabet under anvendt regnskabspraksis er omtale af den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter, har indklagede overtrådt årsregnskabslovens 37 og 53, jf. årsregnskabslovens 20, samt erklæringsbekendtgørelsens 6, idet indklagede skulle have taget forbehold for fejlen. Herved er god revisorskik tilsidesat. Ad klagepunkt b Revisornævnet lægger som ubestridt til grund, at i årsrapporten for regnskabsåret 2010 for C ApS er der udelukkende omtale af usikkerhed ved going concern i ledelsesberetningen - som ikke er en del af revisionen. Det fremgår af det af indklagede afgivne forbehold, at der fortsat er usikkerhed om tilstrækkeligheden af den stillede likviditet, hvilket medfører, at der er væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. Nævnet lægger indklagedes oplysning om, at formuleringen af forbeholdet alene angiver, at indklagede i den konkrete vurdering har en usikkerhed vedrørende going concern, der i den konkrete påtegning - som anført af kvalitetskontrollanten - kunne og burde have været angivet i form af en supplerende oplysning. Revisornævnet bemærker dog, at det er vigtigt, at en regnskabsbruger ikke er i tvivl om, hvorvidt en erklæring indeholder et forbehold, der påvirker revisors konklusion, og den af indklagede begåede 7

8 fejl ved at anføre usikkerheden under overskriften forbehold og ikke under overskriften supplerende bemærkninger - kan derfor ikke betragtes som en formel eller teknisk fejl. Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet ikke har anset den af indklagede anvendte fremgangsmåde med en bortset fra konklusion som retvisende i denne sag. Indklagede har derfor tilsidesat god revisorskik og overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 6 og 7. For overtrædelse af revisorlovens 16, stk. 1, pålægges indklagede i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, en bøde, der passende kan fastsættes til kr. Thi bestemmes: Indklagede, statsautoriseret revisor Jan Hjorth, pålægges en bøde på kr. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Marianne Madsen 8