Virksomheder bærer risiko ved handel i fremmed valuta

Transkript

1 Allan Sørensen, chefanalytiker APRIL 2018 Virksomheder bærer risiko ved handel i fremmed valuta Mange virksomheder bærer selv risikoen, hvis deres salg til udlandet sker i en valuta, der pludselig falder voldsomt i værdi. DI anbefaler, at virksomhederne løbende overvejer, hvor sårbar de er over for kursudsving, hvor stor risiko de er villige til at løbe, og hvad de kan gøre for at afdække risikoen. DI har spurgt sine medlemsvirksomheder om, hvordan de håndterer risiko ved handel i fremmed valuta. Mere end seks ud af ti virksomheder bærer typisk risikoen selv, når de handler i euro og nor- Virksomhederne bærer valutarisikoen selv ved handler i euro og nordiske kroner Hvad gør din virksomhed for at minimere valutarisiko inden for de forskellige valutaer? Euro Svenske kroner Norske kroner Britiske pund Japanske yen Amerikanske dollars Kinesiske yuan Intet, vi bærer typisk risikoen selv Procent Gør brug af valutaoptioner eller lignende form for afdækning af risiko Kilde: DI's Virksomhedspanel - survey blandt 345 medlemsvirksomheder

2 2 diske kroner. Brugen af valutaoptioner 1 er størst, når virksomhederne har indtægter og/eller udgifter i dollar, yen og pund. Virksomhederne er mindst tilbøjelige til at bære risikoen selv i handler med Kina, men gør heller ikke stort brug af valutaoptioner ved handler i kinesiske yuan. Til gengæld forsøger virksomhederne i stor udstrækning, at holde indtægter og udgifter i samme valuta ved handler med Kina og på den måde mindske betydningen af valutaudsving. Dette kan gøres ved at producere til det kinesiske marked lokalt fra Kina eller have et stort indhold af kinesisk producerede delkomponenter eller råvarer i produktionen. Hvad gør virksomheder for at minimere valutarisiko inden for de forskellige valutaer? Andel af virksomheder i procent Intet, vi bærer typisk risikoen selv Gør brug af valutaoptioner el.lgn. form for afdækning af risiko Forsøger at holde både indtægter og udgifter i samme valuta Aftaler beløb i danske kroner eller euro Aftaler korte betalingsfrister Euro 76,0 5,6 16,1 13,8 3,6 Amerikanske dollars 44,4 35,2 30,2 7,4 6,8 Svenske kroner 70,1 10,2 12,6 14,2 6,3 Norske kroner 62,0 15,0 17,0 13,0 3,0 Britiske pund 55,0 26,1 24,3 9,0 5,4 Kinesiske yuan 42,9 25,0 50,0 3,6 3,6 Japanske yen 47,8 30,4 34,8 8,7 0,0 Kilde: DI's Virksomhedspanel, marts 2018 På tværs af alle de nævnte valutaer gælder det, at en forholdsvis stor andel af virksomhederne selv bærer valutarisikoen. Fastkurs, små ordrestørrelser og korte betalingsfrister kan få virksomhederne til at bære risikoen selv, da den forventede omkostning ved udsving i valutakurserne typisk vil være forholdsvis begrænset. 1 En valutaoption er retten eller pligten til at købe eller sælge en given mængde valuta til en aftalt kurs. Der betales en præmie for valutaoptionen.

3 3 Håndtering af risiko ved handel i fremmed valuta Virksomheder med handler i fremmed valuta kan opleve, at udsving i valutakurserne kan påvirke indtægter og udgifter og dermed virksomhedens økonomiske bundlinje. Virksomhederne bør have en strategi for, hvordan de håndterer handler i fremmede valutaer. DI anbefaler, at strategien bør indeholde overvejelser om følgende: - Sårbarhed. Hvor sårbar er virksomheden over for udsving i valutakurser: Hvor meget kan virksomhedens indtægter, udgifter og bundlinje påvirkes af svingende valutakurser? - Risikovillighed. Ud fra vurderingen af sårbarheden bør virksomheden vurdere, hvor stor risiko man er villig til at påtage sig. I nogle tilfælde kan sårbarheden være så begrænset, at man er villig til at påtage sig hele risikoen, mens det i andre tilfælde kan have så stor betydning for virksomhedens økonomiske udvikling, at man ikke vil løbe risikoen i forhold til udgifterne ved at afdække den. - Valutaafdækning. Vælger man at afdække risikoen for udsving i valutakursen, skal man overveje mulighederne. Aftales afregningen i danske kroner eller euro, overføres valutarisikoen til kunden, hvilket dog ikke skaber de bedste kunderelationer. Afkortning af betalingsfrister giver kunden dårligere betalingsbetingelser. Alternativt kan man eksempelvis betale bankerne for at afdække valutarisikoen. Mange virksomheder har handler i euro Ca. to-tredjedele af virksomhederne i DI s Virksomhedspanel angiver, at de har indtægter og/eller udgifter i fremmed valuta 2. Blandt de virksomheder der handler med fremmede valutaer, er det næsten alle, der har indtægter og/eller udgifter i euro. Halvdelen af virksomhederne angiver at de har handel i dollar, mens de nordiske valutaer og britiske pund følger efter som de mest brugte valutaer. Det er under hver tiende virksomhed, der har indtægter eller udgifter i kinesiske yuan eller japanske yen. 2 En stor del af de resterende virksomheder kan sagtens benytte udenlandske produkter i produktionen eller sælge til udlandet, men gøre dette gennem danske mellemhandlere, for at undgå usikkerhed ved handel i fremmed valuta og andre besværligheder ved grænseoverskridende handel

4 4 Euro er den fremmede valuta, som flest virksomheder har handel i Andel af virksomheder med indtægter og/eller udgifter i fremmed valuta som handler med følgende valutaer Procent Euro Amerikanske dollars Svenske kroner Britiske pund Norske kroner Kinesiske yuan Japanske yen Andre valutaer Kilde: DI's Virksomhedspanel - survey blandt 345 medlemsvirksomheder Det er blot hver tiende virksomhed, der handler i andre valutaer end de nævnte syv. Dette kan tyde på, at handel med lande med mindre betydningsfulde valutaer i flere tilfælde foretages i eksempelvis kroner, euro eller dollars. Store udsving på valutamarkedet Valutakurser går op og ned. Og udsvingene i valutakurserne påvirker virksomhedernes indtægter og udgifter i fremmed valuta. Selv om man som virksomhed har aftalt en fast pris i eksempelvis amerikanske dollars for et parti varer, så kan den endelige afregning ændres, hvis valutakursen stiger eller falder i værdi. Den danske krone holdes i en fast kurs over for euroen, men alle andre valutaer svinger i værdi. Siden 1. januar 2017 er mange valutaer faldet i værdi i forhold til danske kroner og euroen, mens enkelte er gået frem.

5 5 Ændringer i valutakurser fra 1. januar 2017 til 20. april 2018 Tjekkiske koruna Polske zloty Kroatiske kuna Euro Bulgarske lev Ungarske forint Malaysiske ringgit Rumænske lei Thailandske baht Britiske pund Sydafrikanske rand Sydkoreanske won Mexikanske peso Norske kroner Singapore dollar Kinesiske yuan Israelske shekel Japanske yen Svenske kroner Australske dollar Canadiske dollar Schweiziske franc New Zealandske dollar Indiske rupier Amerikanske dollar Russiske rubel Hongkong dollar Indonesiske rupiah Brasilianske real Filippinske peso Tyrkiske lira Procent Kilde: Danmarks Nationalbank Svenske og norske kroner er to af de valutaer, der over de seneste år, har været mest stabile i forhold til den danske krone. De er samtidig de to valutaer, foruden euro, hvor virksomhederne oftest bærer risikoen selv. Men selv disse to valutaer har haft betydelige udsving over de tre seneste år. Prisen for 100 svenske kroner har således svinget mellem 73 og 82 danske kroner, mens 100 norske kroner har kostet mellem 75 og 89 danske kroner. De nordiske valutaer svinger også i værdi Valutakurs på svenske og norske kroner i forhold til danske kroner DKK pr. 100 enheder valuta Svenske kroner Kilde: Danmarks Nationalbank Norske kroner

6 6 Især dollaren har fået meget opmærksomhed over det seneste år. Dette skyldes, at det er den valuta, der har svinget mest, når vi ser på vores største eksportmarkeder. Dollaren er også særligt interessant, da flere andre landes valutaer (eksempelvis Hong Kong og Saudi Arabien) følger dollaren i et vist omfang. Samtidig er dollaren udgangspunktet for en masse verdensmarkedspriser på eksempelvis fødevarer, metaller og olie. Dollaren er faldet med ca. 15 procent over det seneste år og handles aktuelt for ca. 6 kroner per dollar. Siden årtusindeskiftet har dollaren svinget fra under fem kroner til ca. ni kroner per dollar. Set over perioder på 12 måneder har udsvingene periodevis ligget på procent i begge retninger. Når dollaren falder i værdi betyder det, at danske virksomheder, ved en fast pris på det amerikanske marked, får færre danske kroner for deres eksport af varer til USA. Omvendt er det blevet billigere at importere underleverancer fra USA.