Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde
|
|
|
- Margrethe Christoffersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Titel Side 1 Afdelning 10 august 2009
2 Dagens program 1. Hvorfor beskæftige sig med økonomi, når man arbejder med udsatte børn og unge? 2. Definition af økonomistyring og budgetstyring 3. Kompetencegrænser som redskab til at styre sagsbehandlernes beslutninger 4. Fælles refleksion: Giv et eksempel på, at økonomiske overvejelser hhv. kvalificerede og forringede din beslutning om valg af leverandør. Hvad gjorde forskellen? 5. Kort evaluering af undervisningen Side 2
3 Hvorfor er det overhovedet relevant at beskæftige sig med økonomi Bl.a. fordi: En økonomisk problemstilling opstår, når ressourcerne er begrænsede SEL 1, stk 3.: Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. (LBK nr 810 af 19/07/2012) Kompetencemål 4 for Socialrådgivere: indstille og udmønte afgørelser om tildeling og udmåling af sociale ydelser og foranstaltninger på baggrund af en vurdering af løsningsforslagenes forventede effekt, kvalitet og pris, herunder sikre inddragelse af borgerens egne ressourcer (Bilag til BEK nr 766 af 24/06/2011) Socialrådgiverforeningens undersøgelser (2009, 2010, 2011) Markedsgørelse af socialt arbejde Side 3
4 Majbritt Berlau om økonomisk styring af socialrådgiveres beslutninger: Socialrådgivere oplever at blive præsenteret for eksempelvis, hvor mange procent af anbragte børn, der skal hjemtages for at opnå en besparelse, der lapper noget af hullet i kommunekassen (Altinget den 6. maj 2014, artikel uddeles) Hvor mange af jer oplever dette for tiden? Side 4
5 Egelund et al. 2010: Sammenbrud i anbringelser Der er sammenhæng mellem budgethensyn hos den udøvende myndighed og risikoen for sammenbrud i anbringelserne. Således var der en signifikant øget sandsynlighed for sammenbrud, når sagsbehandleren havde svaret, at det var vanskeligt at finde optimale anbringelsessteder på grund af økonomiske restriktioner i kommunen Hvilke økonomiske restriktioner har du oplevet? Kilde: Egelund, T., Jakobsen, T. B., Hammen, I., Olsson, M., & Høst, A. (2010). Sammenbrud i anbringelser af unge. Kan downloades Side 5
6 Budgetblikket i socialt arbejde med udsatte børn og unge (Schrøder 2014) Side 6 Praktikvejledertemadag
7 Styring af viden i socialt arbejde Økonomisk, rationel viden. Economic man. Sikker viden og én sandhed Styring Socialfaglig kontekstafhængig viden. Relationer og processer. Usikker viden og mange sandheder Økonomistyringsredskaber, aktiviteter, beslutninger m.m. Side 7
8 Regnskab 5.23 Budget 2011 og forventet regnskab 5.23 Forv. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Sep. Oktober Nov. Dec. Døgninstitutioner regnskab Budget Diff. Nedsat funktionsevne Sociale adfærdsproblemer i alt Særlig dyre enkeltsager Mellemkommunale refusioner % refusion til flygtninge Refusion 5.23 i alt Budget 2011 og forventet regnskab 5.24 Sikrede Forv. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Sep. Oktober Nov. Dec. døgninstitutioner regnskab Budget Diff. Udgifter pr. ung Objektive kriterier i alt Refusion 5.24 i alt Budgetstyring Budget +=merudgifter/mindre indtægter, -=mindre udgifter/merindtægter Afviger mindre end 5% Afviger mellem 5 og 10% Afviger mere end 10% Økonomistyring Side 8
9 Definition af økonomistyring Den økonomiske styring i offentlige organisationer og institutioner handler om at styre anvendelsen af de (begrænsede) ressourcer på en sådan måde, at man får den størst mulige målopfyldelse Hvilke mål er der sat for dit arbejde? Hvor og hvordan er de formuleret? Side 9 Kilde: Jensen 2011:87-88
10 Økonomistyring i kommunernes arbejde med udsatte børn og unge Mål: At optimere sammenhængen mellem sagsbehandlernes beslutninger og de politiske målsætninger indenfor de eksisterende økonomiske rammer (Westrup 2002 s. 23ff) Den centrale økonomistyringsopgave er at skabe interne processer, der gør det muligt at vurdere, hvorvidt afdelingens ressourcer bruges til at opnå de politiske målsætninger (Schrøder 2014) Hvordan vurderes det, om dine beslutninger lever op til de politiske målsætninger (eller andre målsætninger?) Side 10
11 Budgettet som redskab til økonomistyring Sætter kortsigtede finansielle mål Samlet informationer til at vurdere målopfyldelsen Sætter grænser for ansvar (fx mellem myndighed og leverandør) Synliggør ansvar Giver adgang til at varetage et tildelt ansvar Motiverer til at tage bestemte hensyn? Hvad har du ansvar for? Hvor går grænserne for dit ansvar? Hvad sker der, hvis du ikke lever op til dit ansvar? Side 11
12 Fordeling af beslutningsrettigheder i Kommune 1 Bevilling af Sagsbehandler Leder Hybrid Visitationsudvalg Forebyggende foranstaltninger, leveret af interne udførere Dagbehandlingstilbud Anbringelser Alle foranstaltninger leveret af eksterne Tillægsydelser, der kræver betaling til ekstern Side 12
13 Sammenhæng mellem beslutningsrettigheder og økonomisk ansvar ved top-down styring, hvor grænserne er sat med udgangspunkt i budgetgrænser + Beslutningsrettighed (kun interne) Beslutningsrettighed kortsigtet økonomisk ansvar + langsigtet økonomisk ansvar + kortsigtet økonomisk ansvar + langsigtet økonomisk ansvar Side 13
14 Fordeling af beslutningsrettigheder i Kommune 2 Bevilling af Sagsbehandler Leder Visitationsudvalg Forebyggende foranstaltninger Forebyggende foranstaltninger over fastsatte pris- og enhedsgrænser Forebyggende foranstaltninger leveret af eksterne Anbringelser Efterværn Side 14
15 Sammenhæng mellem beslutningsrettigheder og økonomisk ansvar ved bottom-up styring, hvor socialrådgiverne har været involveret i at sætte grænserne + Beslutningsrettighed Beslutningsrettighed + kortsigtet økonomisk ansvar + langsigtet økonomisk ansvar + kortsigtet økonomisk ansvar + langsigtet økonomisk ansvar Side 15
16 Fordeling af beslutningsrettigheder i Kommune 3 Bevilling af Sagsbehandler Leder Visitationsudvalg Foranstaltninger, der koster op til kr. pr. barn pr. år Foranstaltninger, der koster op til kr. pr. barn pr. år Udvalgte forebyggende foranstaltninger leveret af interne udførere Foranstaltninger, der koster mere end kr. pr. barn pr. år Anbringelser Side 16
17 Sammenhæng mellem beslutningsrettigheder og økonomisk ansvar ved tildeling af beslutningsrettigheder gennem faste økonomiske grænser + Beslutningsrettighed Beslutningsrettighed kortsigtet økonomisk ansvar langsigtet økonomisk ansvar kortsigtet økonomisk ansvar langsigtet økonomisk ansvar Side 17
18 Sammenhæng mellem beslutningsrettigheder og socialrådgivernes økonomiske ansvar Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kortsigtet økonomisk ansvar Langsigtet økonomisk ansvar Kortsigtet økonomisk ansvar Langsigtet økonomisk ansvar Kortsigtet økonomisk ansvar Langsigtet økonomisk ansvar + Beslutningsrettigheder Beslutningsrettigheder Side 18
19 Kompetencegrænser som økonomistyringsredskab Kompetencegrænse v. intern/ekstern tilbud: Jamen det er jo det farlige ved at bruge interne tilbud, man har jo ikke et begreb om, hvad det koster, og tværtimod en gang imellem så bliver man jo tilskyndet til at bruge det det skal jo bruges, for hvis ikke man bruger det, så koster det endnu mere (Sagsbehandler) Kompetencegrænse v. pris kr. det jeg mener med dyr, er alt hvad der overgår [min teamleder] (Sagsbehandler) Side 19
20 Et snævert økonomibegreb Økonomi som kr. og øre i et husholdningsbudget. For sagsbehandlerne betyder det fx, at de skal udfylde ordresedler, registrere priser, arbejde i regneark (DUBU) og evt. sammenligne priser. Økonomi kan adskilles fra den socialfaglige vurdering vi tager det billigste tilbud Økonomistyring handler om, at få de forventede udgifter til at stemme med de realiserede udgifter og omvendt. Og målet er at vide, hvad pengene bruges til og at gå i nul. Side 20
21 Et bredt økonomibegreb Økonomi handler om at fordele de knappe ressourcer, så den størst mulige del af behovene dækkes For sagsbehandlerne betyder det, at også deres eget arbejde og effekten af indsatsen, skal tænkes ind i de økonomiske hensyn Økonomi og socialfaglighed er flettet sammen hvad betyder prisen for vores beslutning? Økonomistyring handler om at påvirke udviklingen i en bestemt retning dvs. fokus på processer og konsekvenser af beslutninger Målet er at udnytte alle former for ressourcer bedst muligt Side 21
22 Snævert økonomibegreb og kortsigtet perspektiv Så ryger deres punkter op på en liste, som man forholder sig til, så kan der godt være nogen gange, man siger ahh, nu må I lige kunne varetage denne her opgave og, så lige sikre at... Det må indgå i prisen, at I kører den unge på samvær eller, nu har den unge lige behov for fire timers psykolog, det synes vi også, er en del af prisen, fordi vi ved, I kan rumme det på stedet. Så kan vi godt prikke lidt til dem og sige, det forventer vi. (sagsbehandler) Side 22
23 Bredt økonomibegreb: illustration 1 jeg kan godt tænke økonomisk, men så begynder jeg at tænke kreativt i forhold til, hvad der så kan lade sig gøre (sagsbehandler) Side 23
24 Bredt økonomibegreb og langsigtet perspektiv: illustration 2 vi [har] haft nogle nyfødte, hvor vi har troet på, at der kunne blive skabt en ændring i familien med en ekstrem indsats, altså virkelig nogle indsatser som er meget meget omkostelige, men hvor vi tænker altså vi er oppe på en tredobling af, hvad det egentlig vil koste at have i plejefamilie men hvor vi tænker, at det her det vil kunne give en tilstrækkelig effekt i familien, så barnet vil kunne få et godt liv hos forældrene. Og så bliver der selvfølgelig investeret, men samtidig med det mål, at man tænker, at det både er bedst for barnet og også økonomisk vil være rentabelt. (Sagsbehandler) Side 24
25 Litteratur Banks, Sarah 2004: Ethics, Accountability and the Social Professions. Palgrave Macmillan, New York Jensen, Erling 2011: Offentlig driftsøkonomi og økonomistyring. Samfundslitteratur, Frederiksberg Egelund, T., Jakobsen, T. B., Hammen, I., Olsson, M., & Høst, A. (2010). Sammenbrud i anbringelser af unge. SFI rapport, Kan downloades. Schrøder 2014: Budgetblikket i socialt arbejde med udsatte børn og unge. Adgang til rapporten via phmetropol.dk og socialstyrelsens hjemmeside. Side 25
Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling
Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige
Detaljeret budgetopfølgning pr for det specialiserede børneområde.
LEMVIG KOMMUNE 30-05- Detaljeret budgetopfølgning pr. 31-05- for det specialiserede børneområde. Korr. Budget Forbrug i perioden Procent Forv. forbrug i hele Forv. Mer(-) eller mindreforbrug Samlet resultat
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken
Styring af det specialiserede udsatte område
Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område
Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011
Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede
Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Socialafdelingen V/socialchef Hanne Manata Resultater børn, unge og familier Organisering i familiegrupper Modtagelser X antal makkerskaber heraf 1 ungemakkerskab Hjemme-hos/støtte-kontaktpersoner Psykolog
Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune
Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Ved integrationskoordinator og socialrådgiver Lars Boe Wille Baggrund for Gribskovs erfaringer: Erfaringer med sagsbehandling fra Asylcenter Gribskov
Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?
Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 side 1 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende særlig støtte til børn og unge og herunder vedrørende
TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion
Børn og unge med særlige behov side 1
Børn og unge med særlige behov side 1 Indhold 3.04 Skolepsykolog... 2 3.08 Kommunale specialskoler Struer Skole- og Behandlingshjem... 3 5.07 Indtægter den centrale refusionsordning... 4 5.20 Opholdssteder
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?
Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen?
Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen? Erfaringer fra en række anbringelsesforløb Tine Egelund & Turf Böcker Jakobsen, seniorforskere SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Oplæggets
TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Oktober 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne
Vedtaget Korrigeret Forbrug
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april Bilag 8: Udsatte børn og unge I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015 1. Lovgrundlag Servicelovens 107 2. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen kan jf. Serviceloven
Hvordan påvirker styring og værktøjer myndighedspersoners udøvelse af skøn
Hvordan påvirker styring og værktøjer myndighedspersoners udøvelse af skøn Matilde Høybye-Mortensen, forsker, [email protected] Årskurset for myndighedspersoner 2013, Svendborg Skøn er som et hul i en doughnut
Arbejdet med tydeliggørelse af målgrupper, metoder og indsatser i regi af Tilbudsportalen og kvalitetsmodellen
Arbejdet med tydeliggørelse af målgrupper, metoder og indsatser i regi af Tilbudsportalen og kvalitetsmodellen Oplæg ved LOS dialogmøde 21.oktober 2014 v/ Hanne Sognstrup, specialkonsulent, Socialstyrelsen
Eksempel på beslutningskompetenceplan
Eksempel på beslutningskompetenceplan Kompetenceplaner handler om, hvem der har kompetence til at give bevilling og træffe afgørelser. I dette eksempel angives hvem, der har kompetence til at hhv. indstille
FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge
FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge Beskrivelse af brugere Brugerne er børn og familier med behov for særlig støtte, vejledning eller behandling. Der gives et bredt
Hvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser
Hvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser Fokus på kommunernes praksis 2 En stor del af de kommunale serviceudgifter bruges
Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark
NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska
Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde
Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt
Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!
Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever
