Læservejledning til resultater og materiale fra

Transkript

1 Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning Projektet er udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen, i forbindelse med Børne- og unge Diplomuddannelsens FOU pulje

2 Indhold 1. Baggrunden og målet med projektet 2. Målgruppen for projektet i relation til diplomuddannelsen - Hvem kan bruge materialet? 3. Kort oversigt over materialet. Baggrunden og målet med projektet Baggrund Projektet tager afsæt i et omfattende empirisk materiale om udsathed hos børn. Videnfelt synes imidlertid fortsat at være præget af begreber uden konkret forankring i praksis. Det kan således være vanskeligt at operationalisere begreber om udsathed til et bestemt barn i en bestemt situation. I særdeleshed når pædagogen og socialrådgiveren skal operationalisere og vurdere, hvornår et barn er potentielt udsat, og dets udvikling kan være i fare. Social og emotionel udsathed hos børn er et vanskeligt felt. Specielt fordi vi ikke med sikkerhed kan forudsige børns udvikling (Rutter & Rutter, 1997). Det betyder også, at det er svært i praksis at afgøre, hvilke børn der er udsatte, hvilke der er potentielt udsatte og hvilke der slet ikke behøver støtte eller hjælp. Ifølge SFI (Ploug, 07:25) opstår social udsathed, når risikofaktorer i bestemte kombinationer optræder over længere tid. Der er altså tale om en ophobning af risikofaktorer, der belaster børn. Det betyder et mere relationsorienteret perspektiv, hvor barnets udsathed vurderes ud fra forholdet mellem mængden af belastende risikofaktorer (barnets sårbarhed) og mængden af beskyttende mekanismer barnet har til rådighed. Her er vægtning af faktorernes betydning og samspil en stor professionel udfordring. En beskyttelsesfaktor kan ikke ophæve en risikofaktor i lineær forstand, men den kan moderere gennemslagskraften. Timing er afgørende - alt efter barnets alder, udviklingstrin og risikofaktorens gennemslagskraft i forhold til disse. Det vil altid være individuelt fra barn til barn, hvilken effekt henholdsvis en eventuel risiko- og beskyttelsesfaktor har på barnet og dets udvikling (Rutter & Rutter, 1997; Nordahl et. al, 2008). Området med potentielt udsatte børn er derfor meget komplekst. Det er svært for de professionelle at udpege og analysere sig frem til en nøjagtig kombination af risikofaktorer i barnets liv kombineret med de ressourcer barnets har, der kan gøre, at barnet på sigt kan betragtes som udsat. Kompleksiteten ses i relation til, at det er nødvendigt at se på kombinationen af

3 forskellige tegn ved et barn og dets omgivelser for at kunne afgøre potentiel udsathed. Forståelsen af barnet og dets mulige udsathed kræver dermed en iagttagelse, beskrivelse og analyse på flere niveauer på samme tid. Det kræver en observation og analyse af tegn ved barnet, tegn ved dets omgivelser både i og udenfor daginstitutionen og samspillet mellem disse niveauer over tid 1. Det er derfor af afgørende betydning for den tidlige indsats i praksis, at der udvikles redskaber, der kan operationalisere disse begreber om udsathed til en anvendelig og håndgribelig handleform eller metode. At kunne afklare et barns potentielle udsathed er netop en af de få veje til at fremme tidlige 2 indsatser for børn på daginstitutionsområdet. Det er netop kompleksitet på området af udsathed - både forskningsmæssigt men også i praksis - vi i projektet har udviklet et redskab til at begribe, Trivselsmetoden. I forhold til tidlig og tværprofessionel indsats mellem forældrene, daginstitution og socialforvaltning er det essentielt, at pædagogens analyse af tegn ved barnet og dets omgivelser kan give socialrådgiveren et godt grundlag for at medvirke i en iværksættelse af en tidlig indsats. Formålet med dette forsknings- og udviklingsprojekt har derfor været at bidrage med en viden om og en udvikling af et konkret redskab til at iagttage, analysere, afklare og formidle bekymringer omkring et barn. Dette redskab er udviklet i samarbejde med de to professioner, der skal tage dem i anvendelse, nemlig pædagogisk og socialfaglig praksis. Herudover er redskabet udviklet i henhold til den førende teoretiske og empiriske viden på området. Projektet vil på den måde bidrage til, at både pædagogen og socialrådgiveren i praksis kan udføre det af loven påkrævede arbejde - nemlig at samarbejde tværprofessionelt om tidlige indsatser til børn. Mål Dette forsknings- og udviklingsprojekt har som overordnet mål at udvikle et redskab, der kan kvalificere samspillet og kommunikationen mellem den pædagogiske praksis og den socialfaglige praksis sådan, at forebyggende arbejde med børn i alderen 3-6 år kan finde sted. Dette redskab er under hele processen udarbejdet i samarbejde med både den pædagogiske og socialfaglig praksis. Det overordnede mål er inddelt i to delmål; et redskab, Trivselsmetoden, og en casebook. Trivselsmetoden en hjælp for pædagogen til at afklare en bekymring for et barn, og samtidig er den også et redskab, som skal hjælpe kommunikationen mellem pædagogisk og socialfaglig praksis. Målet har været i samarbejde med pædagogisk praksis at udvikle et observations- og beskrivelsesredskab (Trivselsmetoden), som kan bruges direkte i den pædagogiske praksis til at iagttage, beskrive og sammenfatte betydningen af konkrete episoder med børn, der er bekymring omkring. Det betyder, at Trivselsmetoden skal hjælpe pædagogen med at afklare en eventuel bekymring for et barn. Selvsamme redskab er også et instrument til kommunikation med socialrådgiveren. Trivselsmetoden er derfor også afprøvet hos socialrådgiveren. På denne måde er både afsender og modtager med til at skabe et redskab, der kan fungere både for pædagogen, som skal anvende det til bekymringsafklaring, og for socialrådgiveren som skal kunne agere på resultatet af pædagogens beskrivelser. Casebooken er en mindre samling af cases baseret primært på pædagogernes egne observationer af potentiel udsathed hos børn. Casebooken er en inspiration til at vise forskelligheden i dette felt af potentiel udsathed. Målgruppen for projektet i relation til diplomuddannelsen - Hvem kan bruge materialet? I relation til diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet kan projektet anvendes af studerende og undervisere på uddannelsen i forbindelse med undervisningen og naturligvis af de studerende mere generelt i deres egen praksis i samarbejde med deres ledelse. Herudover kan en hvilken som helt anden praksis eller professionsuddannelse, det være sig pædagogisk som socialfaglig anvende redskabet og de øvrige resultater, som ligger til gratis downloading på 1. Se mere i Villumsen, A. (2010) om den forskningsbaserede viden om børns udvikling, som blandt andet ligger til grund for projektet. 2. Se Villumsen (2010) Potentiel eller reel udsathed hos børn? Diskussion af den tidlige, tværprofessionelle indsats I: Villumsen (red.) - for en uddybning af begreberne omkring forebyggelse og tidlig indsats.

4 I undervisningen: Undervisere kan anvende materialet i særdeleshed på modul 3 og 5. Modul 3 har som overordnet læringsmål at At styrke den studerendes kompetence i forhold til problemforståelse, metoder og metodevalg med henblik på intervention i socialt arbejde med udsatte børn, unge og familier. De studerende skal Opnå viden om og forståelse af sammenhængen mellem problemforståelse, metoder og metodevalg med henblik på intervention i socialt arbejde med udsatte børn, unge og familier. De studerende skal kunne udvise refleksion over metodevalgets betydning for praksis, at kunne mestre og begrunde metodevalg i socialt arbejde med udsatte børn, unge og familier med henblik på intervention, og at kunne håndtere praksisnære problemstillinger og metoder i socialt arbejde med udsatte børn, unge og familier med henblik på intervention Modul 3 har kort sagt fokus på sammenhængen mellem det at betragte et problem og håndtering af dette problem, altså metoden. Her er Trivselsmetoden et oplagt redskab at introducere de studerende til. I særdeleshed er det givtigt, at metoden anvendes i undervisningen sammen med et perspektiv på, hvor vanskeligt det er at vurdere udsathed hos børn, og i særdeleshed potentiel udsathed, og børn i det hele taget som målgruppe. Her kan en forskningsbaseret viden børns udvikling være brugbar (Rutter & Rutter, 1997, Rutter, 2000, Nordahl et al., 2008) og gerne kombineret med den samling af cases, der ses i Casebooken. På den måde kan modulets fokus omkring problemforståelse og problemhåndtering komme i spil i forhold til helt et konkret redskab til iagttagelse og afklaring af bekymring og cases der beskriver potentiel udsathed. Dette må meget gerne tage udgangspunkt i de studerendes egne praktiske problemstillinger. Det er oplagt, at denne del af undervisningen også indeholder et fokus på det tværprofessionelle samarbejde og den tidlige indsats, samt de mange udfordringer som både pædagogisk og socialfaglig praksis oplever dagligt. Her kan beskrivelserne fra Dialogmødet anvendes i et fremadrettet perspektiv. Tidlig indsats er en ofte brugbar handlemulighed i relation til potentielt udsatte børn. Modul 5 har som overordnet formål at gøre den studerende i stand til at igangsætte og gennemføre udviklings-arbejde samt implementere og vurdere forskellige evaluerings- og dokumentationsmetoder. Rent indholdsmæssigt har modulet fokus på Projektorganisering, udviklingsarbejde og forskning, dokumentations- og evalueringsmetoder og forsknings- og undersøgelsesmetoder. Herudover er det intentionen, at de studerende skal opnå viden om teorier om udviklingsarbejde, forskningsog undersøgelsesmetoder samt evaluering i socialt arbejde. De skal kunne opnå færdigheder i at anvende undersøgelsesmetoder i relation til relevante teoretiske og praksisnære problemstillinger i socialt arbejde og endelig kompetencer til at håndtere igangsættelse, styring og evaluering af udviklingsarbejde internt i organisationen og i et tværfagligt/tværsektorielt perspektiv. Her kan projektets aktionsforskningsmæssige metode anvendes som et eksempel på, hvordan forsknings- og udviklingsarbejde kan foretages, i særdeleshed med henblik på sammenhæng mellem problemstilling og metode. Projektet og dets resultater kan give en konkretisering for de studerende af, hvilket udkomme et projekt med netop denne baggrund og problemstilling, gennem netop denne metode kan give af resultater, sådan at de studerende får færdigheder i selv at betragte en problemstilling og sammensætte denne med en relevant metode. Helt konkret har jeg selv i undervisningen sat de studerende til at designe deres eget aktionsforskningsprojekt med udgangspunkt i egen praksis. Dette har medført mange spændende refleksioner og læring hos de studerende. Dette må selvfølge sammensættes med en teoretisk udlægning af aktionsforskningsmetoden. Projektet skildrer endvidere en tværprofessionel indsats og organisering med basering i pædagogisk og socialfaglig praksis eget perspektiv på, hvordan samarbejdet optimalt set kan fungere indenfor de allerede gældende rammer. Tværprofessionalitet og organiseringen af denne vil kunne udgøre en meget aktuel og relevant problemstilling i relation til de studerendes egen praksis. De studerende vil her kunne samarbejde på tværs af professioner med at finde de rette metoder til en udvikling af tværprofessionelt samarbejde i deres egen praksis. På et generelt plan er det tanken, at materialet gerne må give anledning til i undervisningen at diskutere udsathed eller potentiel udsathed hos børn, tidlig indsats og tværprofessionelt samarbejde mellem leverandør og myndighed i dette tilfælde mellem pædagogisk og socialfaglig praksis. Disse tre aspekter er en stadig udfordring for og i praksis. Ideelt set må de studerende gerne kunne kvalificere arbejdet med dette ud fra en viden baseret på forskning og udvikling.

5 3. Oversigt over materialet Materialet indeholder overordnet set 4 dele: A. Materialet indeholder naturligvis det omtalte redskab, Trivselsmetoden. Til metoden følger en manual, som er en præsentation af baggrunden for Trivselsmetodens udvikling, formål, hvem metoden kan anvendes til, metodens anvendelse i praksis, forståelsen bag, fordele og udfordringer i at anvende metoden og få andre aspekter. Alt sammen en introduktion til at forstå og kunne anvende metoden. B. Materialet indeholder også en samling af cases i en Casebook. Disse cases beskriver potentiel udsathed hos børn varierende over en let potentiel udsathed til noget der nærmest kan betragtes som reel udsathed. Mest for at illustrere kompleksiteten i feltet, og til brug i undervisningen til diskussion af, hvordan en sådan vurdering kan laves Casebooken kommer med en kort indledning, som forklarer opbygning og formål. C. Det tredje aspekt fra projektet, som ses i materialet er beskrivelsen af Dialogmødet mellem pædagogisk og socialfaglig praksis. Her ses også en model for samarbejdet mellem de to professioner. Dette materiale beskriver først, hvordan Dialogmødet afholdtes mellem de to professioner. Herefter beskrives, hvad praksis selv peger på er betydningsfuldt i relation til tidlig indsats og tværprofessionelt samarbejde mellem daginstitutionen og socialforvaltningen. D. Endelig ses en lidt spændende skildring af første fase i en henvendelse til socialforvaltningen. Her beskrives, hvad socialrådgiveren synes at lægge mærke til og vægt på, når hun modtager en underretning. Med denne følger også en indledning, hvori det fremgår, hvilke forbehold man bør have, når man læser denne skildring. God fornøjelse med materialet. Anne Marie Villumsen Projektleder Cand.psych.aut. Spørgsmål kan rettes til mig på mail amv@viauc.dk