Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning"

Transkript

1 Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning 2011

2 Sundhed handler også om rusmidler og rygning Rusmidler og rygning spiller en væsentlig rolle i de unges livsstil og festkultur blandt andet fordi de derigennem kan vise omverdenen og hinanden, at de er blevet voksne, uafhængige og selvstændige. Desværre er de unge særlig sårbare over for skadevirkningerne af rusmidler og tobak. Både indlæringsparathed og sociale kompetencer svækkes, hvis den unge har et jævnligt forbrug af alkohol eller hash. For den unge kan der være et dilemma imellem på den ene side at begå sig i festlivet på samme måde som de andre og på den anden side at klare sig godt på uddannelsen fagligt og socialt. Dilemmaet gør det særlig vigtigt, at skolen gør sin holdning klar og samarbejder med eleverne om at formulere en sundhedspolitik, der også omfatter rusmidler og rygning. En sådan politik har størst gennemslagskraft, hvis den skabes på grundlag af en bred dialog mellem elever, lærere, ledelse og forældre. Politik for rusmidler og rygning Sundhedsstyrelsen, 2011 Manuskript Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen Anne Marie Sindballe, Sundhedsstyrelsen Redaktion Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Illustrationer Mikael Rieck Kan downloades fra: 2

3 Myter om unge og rusmidler MYTE: Børn skal lære at drikke hjemme. Så får de et naturligt forhold til alkohol. faktum: Jo flere gange unge får serveret alkohol af deres forældre, jo mere drikker de også når de er ude. MYTE: Hvis man forbyder unge noget, så bliver det først rigtig interessant. faktum: Unge drikker senere og mindre, hvis forældrene markerer en tydelig holdning til alkohol. Det samme gælder for unges forhold til rygning og hash. MYTE: Det er bedre, at lade de unge drikke alkohol, så de ikke i stedet tager stoffer. faktum: Det er blandt de unge, der ryger og ofte drikker sig fulde, at man finder de unge, der eksperimenterer med andre stoffer. MYTE: Hash er ikke vanedannende. faktum: Hash er et stof, man kan blive afhængig af. Men afhængigheden kommer gradvist. MYTE: Rygning af vandpibe er ikke farligt. faktum: Vandpiberygning er lige så sundhedsskadelig som al anden tobaksrygning. MYTE: Hvis man kun er festryger, er det ikke et problem. faktum: Man ved, at nikotin er stærkt afhængighedsskabende, og at unge er særlig følsomme over for at udvikle afhængighed. 3

4 Hvorfor skal skolen blande sig i de unges festkultur? Skolen er en dannelsesinstitution, der har indflydelse på de unges normer og indlæring. Hvis skolen formulerer en aktiv politik for rusmidler og rygning, understøtter det elevernes sunde livsstil og dermed deres indlæringsmuligheder. Alkoholkulturen under forandring Danske unges alkoholforbrug er det højeste i Europa. De unges forbrug er en uheldig kombination af den nordiske alkoholkultur hvor man drikker meget, men sjældent og den sydeuropæiske alkoholkultur hvor man drikker lidt, men tit. I den danske alkoholkultur bliver det til at drikke meget og tit. Navnlig for de unge er fuldskab et vigtigt motiv for at drikke. Men denne alkoholkultur er under forandring. Både de voksnes og de unges forbrug er faldende, og det er ikke længere accepteret at drikke på arbejdspladsen eller møde op alkoholpåvirket eller med tømmermænd. På mange arbejdspladser hænger dette også sammen med sikkerhed. Skolen er elevernes arbejdsplads og skal forberede dem på arbejdsmarkedet. Hvis skolen undlader at markere, at alkohol er uforeneligt med skolearbejde, så forberedes eleverne ikke relevant til deres fremtidige indsats på de videregående uddannelser eller på arbejdsmarkedet. Brug af alkohol, tobak og stoffer er ikke kun en privat sag. Som andre moderne arbejdspladser må ungdomsuddannelsesinstitutionen i en tydelig rusmiddel- og rygepolitik forholde sig til elevers forbrug af alkohol, tobak og stoffer. Mangler skolen en politik på dette område, er det et (utilsigtet) signal til eleverne om, at skolen accepterer den udbredte brug af rusmidler og tobak blandt de danske unge. Skolen skaber begivenheder, hvor unge drikker Skolen danner ramme om de unges dagligdag og for en lang række arrangementer, hvor det traditionelt har været muligt at drikke alkohol både for lærere og elever, fx studieture fredagscafeer, fester m.v. Nogle af skolerne blandt andet en del gymnasier og handelsskoler har allerede via rusmiddelpolitikker arbejdet med at sætte ansvarlige rammer for alkoholindtagelse på skolen. Fx er det nu almindeligt, at der ikke drikkes alkohol på introture, og adgangen til at ryge er i dag stærkt begrænset, blandt andet som følge af loven om røgfri miljøer og de ændrede holdninger til rygning, som loven afspejler. Men skolerne vælger stadig at definere egne fester som lukkede fester, hvor man derfor gerne må udskænke alkohol også til unge under 18 år. Det er et problem, da disse fester med mange hundrede elever ikke minder om private fester, og da drikkenormerne til disse fester er med til at lægge et drikkepres på de yngre elever. Der er blandt de unge en forventning om, at når man begynder på en ungdomsuddannelse så skal der drikkes, hvilket også afspejles i kurven over alkoholforbruget, der stiger stejlt omkring 16-års-alderen. Forældre ved, at festerne og samværet med kammerater ofte er det vigtigste for de unge. Når uddannelsesinstitutionen så understøtter de unges drikke-forventninger ved at tillade udskænkning af alkohol til elever under 18 år til skolefester, har forældre svært ved at stå fast på mere restriktive alkoholnormer, fordi de frygter, at deres unge på den måde bliver socialt isolerede. Skolen giver på den måde anledning til, at elever udsættes for et drikkepres, og at forældre får vanskeligt ved at holde fast i, at unge ikke skal drikke sig fulde. En røgfri skolekultur Selv om rygning blandt unge er på retur ligesom i resten af samfundet så er der fortsat alt for mange unge, der begynder at ryge i slutningen af teenageårene. Godt 20 % af de årige ryger dagligt eller til fester. Uddannelsesinstitutionerne kan bidrage til at begrænse dette antal ved at understøtte en ikke-rygerkultur og yderligere besværliggøre rygning i sociale sammenhænge. Og der er fortsat noget at gøre. 4

5 Uddannelsesinstitutionen er ifølge de unges egne oplysninger det sted, hvor flest unge bliver udsat for passiv rygning. Åbne øjne og en klar holdning til stoffer En del af de danske unge beruser sig ikke kun i alkohol, men ryger også hash mere eller mindre jævnligt. Hash er langt det mest udbredte illegale stof, og det er her, forældre og uddannelsesinstitutioner bør have fokus. Udover festbrug kan hash også bruges relativt ubemærket i løbet af en skoledag med stærk negativ indvirkning på indlæringen. Omkring en tredjedel af de årige har prøvet at ryge hash. Undersøgelser viser, at hashbrug findes i alle grupper af unge. En mindre del af de unge eksperimenterer også med andre stoffer, især de stimulerende stoffer som amfetamin, kokain og ecstasy, men som oftest bruger disse unge også hash. Det er helt centralt at sætte ind over for hash og andre stoffer i sammenhæng med en alkoholforebyggende indsats. Dels fordi stofferne fylder så meget i de unges festkultur, at alle unge må rustes til at håndtere tilbud om at prøve stoffer, dels fordi et stort alkoholforbrug giver en markant øget risiko for, at den unge også eksperimenterer med stoffer. Stoffer indgår ofte i et blandet forbrug med alkohol. 5

6 Hvordan påvirkes elevernes sundhed og studieudbytte? Alkohol Alkohol påvirker og skader navnlig den unge hjerne under udvikling. Et forbrug på 20 genstande om måneden over en periode på 1-2 år kan ses på scanninger og påvirker det område i hjernen, der har at gøre med hukommelse og indlæring, navnlig hvis man drikker meget på en gang. Hvis man drikker meget på én gang dvs. 5 genstande eller mere er det særlig skadeligt for både hjerne og krop. Desværre er denne type alkoholforbrug den mest udbredte blandt unge: Først når de unge har drukket 10 genstande, synes de selv, at de har drukket sig meget fulde. 68 % af drengene og 58 % af pigerne på år har drukket mere end 10 genstande mindst én gang inden for den seneste måned. Alkohol er vanedannende og udvikling af afhængighed sker særlig hurtigt hos de unge. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som er opløseligt i både fedt og vand. Det betyder, at alkohol uhindret kan trænge ind i alle celler. Alkohol virker bedøvende på navnlig den del af hjernen, der ikke er færdigudviklet, og som har at gøre med risikovurdering og impulskontrol. Det øger de unges risiko for at komme ud for ulykker og forgiftninger unge mellem 15 og 29 år har hvert år kontakt med hospitalet pga. akut beruselse eller alkoholforgiftning. Hvert år er der 3-4 dødsfald blandt de årige pga. alkohol. Alkohol øger risikoen for omkring 60 sygdomme. Selv i meget små doser øger alkohol risikoen for kræft. Der er ingen forbrugsgrænse under hvilken, alkoholen ikke øger risikoen for kræft. Derfor har Folketinget også besluttet, at der ikke må sælges alkohol til unge under 16 år, og ikke alkohol over 16,5 % til unge under 18 år. Det kan være vigtigt for unge piger at vide, at alkohol er et stærkt fosterskadende stof, og at der er mistanke om, at alkohol også skader de æg, som fostrene senere dannes af. Det kan være vigtigt for drenge at vide, at et stort alkoholforbrug øger mængden af kvindelige kønshormoner, hvilket kan give en mere kvindelig fedtfordeling på kroppen. Desuden kan det være nyttig viden for unge, at alkohol feder næsten lige så meget som fedt. Rygning Al tobak indeholder nikotin, som er et stof, der skaber stærk afhængighed. Afhængigheden opstår, fordi nikotin skaber varige ændringer i hjernen og centralnervesystemet. Hos de fleste fører rygning meget hurtigt til afhængighed. Det sker umærkeligt også selv om man i starten kun ryger til fester. Det gælder også, hvis man ryger vandpibe. Hvis man ryger til fester, er der meget stor risiko for, at man i løbet af få måneder begynder at ryge dagligt. Foruden nikotin indeholder tobaksrøg ca. 200 andre stoffer, som er sundhedsskadelige for mennesker. Af disse er mindst 40 kræftfremkaldende. Det er virkningen af de mange skadelige stoffer, der på sigt giver rygere skader på næsten alle organer i kroppen. Det medfører større risiko for at få kræft, lungesygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Halvdelen af alle livstidsrygere dør af en sygdom, de har fået af at ryge. I gennemsnit lever rygere 8-10 år kortere end ikkerygere. Rygning påvirker hurtigt kroppen i negativ retning også hos de helt unge. Rygning giver grimmere hud, dårligere kondition og dårligere sårheling, ligesom rygning hæmmer evnen til at få børn. Og så har rygere ofte dårlig kropslugt og ånde. 6

7 Hash Hash er langt mindre udbredt end alkohol og langt mere almindeligt end andre illegale stoffer: Knapt 40 % af de årige har prøvet hash mindst 1 gang (2010). Hashbrug findes blandt elever på alle typer ungdomsuddannelser. Hash (marihuana, pot) giver en sløvende rusvirkning. Hash virker først og fremmest på de områder af hjernen, der spiller en rolle for følelseslivet, for hukommelse og indlæring og for koordinering af bevægelser. I op til 24 timer efter indtagelse af hash har man svært ved at koncentrere sig, koordinere sine bevægelser, løse komplekse opgaver og tilegne sig ny viden. Hash er et stof, man kan blive afhængig af, og der skal hurtigt en større dosis til for at opnå en rus. Efter ca. 1 måneds hyppig brug giver det ubehag at stoppe (abstinenssymptomer). Det skønnes, at 10 % af de unge, der bruger hash, kommer til at bruge stoffet dagligt, i hvert fald i en periode. Et dagligt forbrug gør den unge træt og initiativløs. Det betyder, at den unge får en konstant nedsættelse af sin evne til at lære og fungere i det hele taget. En ung, der ryger hash, vil få koncentrations- og hukommelsesproblemer og mangle engagement i skolen og undervisningen. Den unge vil typisk komme for sent og vil generelt have meget fravær. Danske undersøgelser viser, at unge, der bruger hash, pjækker markant mere end andre unge. Brug af hash indebærer akut risiko for at få angstog panikoplevelser. Der er tale om en forgiftningsreaktion, men man kan ikke dø af en hashforgiftning. Et hyppigt forbrug af hash øger også risikoen for længerevarende psykiske lidelser, især hos sårbare unge. Hashrygning er fysisk skadelig. Det skønnes, at 3-4 marihuanacigaretter gør lige så stor skade på lungerne som 20 stk. cigaretter. Risikoen forøges, hvis en person både ryger hash/marihuana og tobak og det gør de fleste hashbrugere. Andre stoffer Omkring 10 % af de årige har prøvet et eller flere andre stoffer end hash, typisk stimulerende stoffer (amfetamin, kokain, ecstasy) (2010). De stimulerende stoffer (amfetamin, kokain, ecstasy) har en direkte opkvikkende rusvirkning, men efter rusen giver stofferne det modsatte: træthed og tristhed. De indgår ofte i et blandet brug af alkohol, hash og evt. forskellige stimulerende stoffer. At indtage stimulerende stoffer giver akut risiko for ulykker, involvering i vold (amfetamin, kokain) og forgiftning, der kan have dødelig udgang. Stofferne skaber hurtigt afhængighed, og de indlæringsmæssige og sociale virkninger af et forbrug vil ofte være mere tydelige end ved forbrug af alkohol og hash. (Se flere fakta om stoffer i Sundhedsstyrelsens lille pjece: Stoffer hvordan virker de og hvordan ser de ud). 7

8 Hvordan kan vi bidrage til en fornuftig alkoholkultur? Ungdomsuddannelserne kan bidrage ved også på det sociale område at fungere som dannelsesinstitutioner, fx ved at festerne kan være præget af kultur, musik og dans og ved at alkohol kun spiller en lille eller slet ingen rolle. På mange skoler vil det forudsætte en kulturændring, som kan igangsættes med formulering af en rusmiddel- og rygepolitik. Det er hensigtsmæssigt, at denne proces sker i et samspil mellem skole, forældre og lokalsamfundet. Se også side xx. Samspil mellem skole, forældre og lokalsamfund Det giver størst mulighed for forandring, hvis normer om alkohol er de samme hjemme, i skolen og i lokalsamfundet. Forældre har en opgave i at være tydeligt normsættende, være opmærksomme på egne alkoholvaner og skabe alkoholfri rammer om private fester så længe som muligt, og i hvert fald til de unge er 16 år. Forældrene har også til opgave at være de unges vigtigste voksne, der er opmærksomme på og snakker med de unge, der bliver stadig mere uafhængige. Særlig vigtigt er det, at forældre går i dialog med den unge, hvis de oplever, at han/hun pludselig ændrer adfærd i negativ retning, får nye vaner, nye kammerater, forsømmer sine ting m.m. Lokalsamfundet skal sikre, at det lokale natteliv overholder restaurationslovens bestemmelser og ikke udskænker alkohol til unge under 18 år eller til personer, der allerede er berusede. Skolen kan skabe nye traditioner Især i begyndelsen kan det være en god idé at skabe rammer, hvor alkohol ikke er det første, man griber til, når man skal fejre noget på skolen. Sådanne arrangementer forhindrer ikke de unge i at drikke igennem ved andre lejligheder. Men det minimerer antallet af arrangementer med alkohol på skolen, og det giver eleverne en erfaring om, at man godt kan have det sjovt med sine venner uden at være fuld. Skolen kan skabe nye fest-situationer og andre former for socialt samvær ved at give elevarrangementerne et lidt andet indhold og evt. lægge dem på andre tidspunkter. Derved kan skolen gøre det mindre oplagt at drikke igennem. Tema: Giv festerne et fokus, som fx temafester. Tid: Lav andre sammenkomster end fester, fx kulturarrangementer, sport o.l. og læg dem på et andet tidspunkt, fx onsdag aften eller fredag eftermiddag. Sted: Hold arrangementet på et sted, hvor det ikke er oplagt at drikke alkohol, fx i svømmehallen, teateret, biografen, på café eller på sportspladsen. 8

9 Tema: En stram rusmiddel- og rygepolitik problemer og løsninger Lærere og skoleledere peger ofte på følgende problemer i forhold til alkohol: Eleverne drikker ikke særlig meget på skolen. De drikker sig fulde til private for-fester, som skolen ikke har ansvaret for. Skolen kan arbejde med dette problem ved at samarbejde med forældre om: at forældre sætter rammer for de unges alkoholforbrug til private for-fester at forældre accepterer, at de bliver kontaktet, hvis deres barn møder beruset op til skolens fester. Hvis ikke skolen udskænker alkohol til festerne, så bliver der ingen fester. Så vælger de unge at feste privat eller ude i byen. Skolen kan arbejde med dette problem ved at samarbejde med andre ungdomsuddannelsesinstitutioner i kommunen. Skolen kan desuden formulere en forventning til kommunen om, at den ikke giver alkoholbevilling til diskoteker eller barer, der udskænker alkohol til unge under 18 år eller til personer, der i forvejen er berusede. Hvis den enkelte ungdomsuddannelsesinstitution laver en stram alkoholpolitik, vil det reducere antallet af elever, der søger den pågældende skole. Skolen kan arbejde med dette problem ved at samarbejde med de øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner om en fælles alkoholpolitik. Skolen kan også opfordre kommunen til som en del af den kommunale alkoholpolitik at formulere en forventning til kommunens ungdomsuddannelsesinstitutioner om, at de har en stram alkoholpolitik. Dvs. en alkoholpolitik: der ikke accepterer alkoholbrug på skolen eller i forbindelse med faglige arrangementer der ikke accepterer, at man møder på skolen påvirket af eftervirkningerne af alkohol der ikke tillader udskænkning af alkohol til unge under 18 år ved sociale arrangementer eller til unge der er berusede. Eleverne (og forældrene) synes ikke, det vedkommer skolen, at de drikker sig fulde i deres fritid. Skolen kan arbejde med modstand fra eleverne: ved at oplyse om sammenhængen mellem brug af alkohol (og hash) og manglende indlæringsparathed ved at skolen viser opmærksomhed over for fredag-mandags-sløvhed ved at give information om rusmidler og deres risici ved at lave egne undersøgelser. I forhold til rygning kan den enkelte skole sikre, at rygning ikke er en del af hverken hverdag eller fest. Det kan gøres ved at sikre totalt røgfrit miljø både indendørs og udendørs på skolens område. Det gælder om at forhindre, at alle de, der ikke normalt er rygere, gives let adgang til at ryge i en socialt attraktiv sammenhæng. Det vil automatisk begrænse andelen af unge, der bliver rygere. Hvis skolen har en kendt politik om stoffer, så tror omverdenen, at vi har særlige problemer, og det reducerer antallet af elever. Skolen kan arbejde med dette problem ved at samarbejde med andre ungdomsuddannelser i området om en fælles rusmiddelpolitik. Skolen kan desuden arbejde med kommunikationen omkring rusmiddelpolitikken og fremhæve, at det er udtryk for ansvarlighed at have en politik på dette emne, når stofferne rent faktisk er udbredt blandt unge over hele landet. Skolen har svært ved at sanktionere, når elever overtræder rusmiddel- og rygeforbud. Hvad skal konsekvenserne være, når eleverne overtræder forbud mod rusmidler og rygning? Dette er et centralt spørgsmål i skolens udformning af sin rusmiddel- og rygepolitik. Det er vigtigt at holde sig for øje, at politikken skal være handlingsorienteret. Det frarådes at arbejde med udsmidning som sanktion fx i forhold til at have brugt stoffer. Udsmidning som fast sanktion gør det meget svært at få problemer frem i lyset. Princippet for rusmiddelpolitikken må være at lægge en hjælpeplan for elever med særlige problemer, fx i samarbejde med kommunen. 9

10 Hvem skal formulere skolens rusmiddelog rygepolitik? Når skolen arbejder for en rusmiddel- og rygepolitik, bør den inddrage både elever og lærere i arbejdet. Diskuter på skolen, hvilke holdninger man ønsker at fremme mht. alkohol, rygning og hash. Det er afgørende, at diskussionen finder sted i et bredt forum af elever og ansatte for at etablere et fælles ejerskab for politikken. Alle har holdninger til både alkohol og rygning. Mange holdninger har rod i eget forbrug af rusmidler og tobak. Det er vigtigt at få disse holdninger diskuteret, fordi de ellers kan blive styrende for udformningen af rusmiddel- og rygepolitikken i stedet for de vidensbaserede argumenter. Det er også vigtigt at diskutere, hvordan en politik kan forankres i den struktur, der er i forvejen på skolen. Det vil gøre det lettere at håndhæve og vedligeholde politikken fremover. Skal forældrene inddrages? På ungdomsuddannelsen bliver forældrene typisk inddraget i mindre omfang end i folkeskolen. Men det er afgørende, at skolen etablerer et samarbejde med forældrene om de unges alkohol- og rygevaner, hvis festkulturen skal ændres. Forældre har en stor interesse i at bevare et sundt og effektivt læringsmiljø, og mange forældre vil være interesserede i, at skolen ikke medvirker til at lægge et drikkepres på deres børn. Tag gerne spørgsmålet om en politik for rusmidler og rygning op på skolens introduktionsmøde. Og inviter evt. forældre med i det udvalg, der skal forberede, formulere og implementere politikken. Anbefaling Skolen udskænker ikke alkohol til unge under 18 år eller til unge, der er berusede. Unge over 18 år skal drikke så lidt som muligt og stoppe før 5 genstande til en fest. Er denne politik vanskelig at administrere for skolen, kan man vælge at gøre skolen alkoholfri. Det er ikke tilladt at sælge tobak til unge under 18 år derfor accepterer skolen ikke rygning på skolens område. 10

11 Hvordan skaber vi en rusmidddel- og rygepolitik? organisering og processen trin for trin Skolens ledelse kan igangsætte en demokratisk beslutningsproces vedr. rammer for rusmidler og rygning ved at udnævne en styregruppe bestående af repræsentanter for elevråd, lærerråd, forældre og ledelse. Styregruppens ansvar kan være at sætte rusmidler og rygning på skolens dagsorden og samarbejde om at formulere og implementere en rusmiddel- og rygepolitik. Styregruppen kan begynde med at udnævne en tovholder, der er ansvarlig for projektets fremdrift. Det er vigtigt at skabe en proces, der giver rusmiddelpolitikken status og sikrer grundige diskussioner. Processen bør involvere så mange elever og ansatte som muligt. 1. trin undersøgelse af eksisterende normer og regler Undersøg og beskriv, hvilke normer der gælder for rusmidler og rygning i såvel skolens dagligdag som ved fester, på ekskursioner og introture. Den eksisterende rusmiddelkultur og dens normer, praksis og problemer kan afdækkes med interviews af elever og ansatte på skolen. Det kan også ske ved en spørgeskemaundersøgelse. 2. trin kvalificering af styregruppens medlemmer Det er relevant, at alle i styregruppen sikrer sig basal viden om alkohol, rygning, stoffer, helbred og indlæringsparathed som grundlag for at gå ind i en debat om emnet, se boksen. 3. trin normdiskussioner Diskuter på skolen, hvilke normer der skal være vedr. rusmidler og rygning. Diskussionen fremmer den kollektive refleksion om rusmidler og kan fortsætte på klassebasis. En temadag kan give faglige input til en diskussion om biologiske, psykologiske og sociale konsekvenser. Gennem afstemninger kan klasserne tage stilling til forskellige værdiudsagn, der er formuleret på forhånd. 4. trin dokumentation og præsentation Der bør tages referat af diskussioner og indlæg i debatten. Dette materiale samles, bearbejdes og analyseres og kan danne grundlag for en redegørelse, som kan præsenteres på et fællesmøde blandt elever og ansatte. Det øger selvfølgelig legitimiteten, hvis eleverne ordret kan genkende nogle af deres udsagn. 5. trin formulering af oplæg til en politik På baggrund af materialet kan styregruppen formulere et oplæg til en rusmiddel- og rygepolitik, der skal omfatte alle elever og ansatte på uddannelsesstedet. Følgende kan præciseres i oplægget: Formål med politikken Rammerne for, hvor og hvornår brug af rusmidler og rygning ikke er tilladt på skolen Evt. undtagelser fra reglerne Støttemuligheder for elever og ansatte, der har problemer med eget eller andres brug af rusmidler, eller som ønsker hjælp til rygestop Navne på nøglepersoner, der skal formidle politikken og agere som kontaktpersoner. Opdater din viden om rusmidler og rygning Alkohol og helbred Rygevaner, rygning og sygdom Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD) Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside, 11

12 6. trin diskuter oplæg og formuler politik Oplægget diskuteres på klassebasis eller i plenum. Ændringsforslag noteres og diskuteres evt. med elevrådet som omdrejningspunkt. Derefter kan politikken formuleres af styregruppen. Det er hensigtsmæssigt, at politikken tager udgangspunkt i skolens eksisterende forhold, kultur og organisering, så den kan blive en naturlig del af skolens hverdag. 7. trin formidling af politikken Når rusmiddel- og rygepolitikken er formuleret, er næste skridt at få den kommunikeret til elever og ansatte. Det kan ske på fællesmøder og introdage, eller skriftligt på skolens hjemmeside, intranet, opslagstavler m.v. Det er hensigtsmæssigt, at nye elever gøres bekendt med politikken allerede ved optagelsen på skolen. 8. trin opfølgning Det anbefales at indføre en fast procedure for, hvornår og hvor tit styregruppen skal ajourføre skolens rusmiddel- og rygepolitik. Desuden bør nøglepersoner jævnligt holdes ajour via efteruddannelse og kurser om rusmidler, afhængighed og samtaleproblematik. Sådan er loven Den unge kan selv købe alkohol fra 16-års-alderen, mens alkohol over 16,5 % og tobaksvarer kan købes fra 18-års-alderen. 12

13 Eksempel på en rusmiddel- og rygepolitik Du skal overholde gældende lovgivning omkring rusmidler og rygning. Du må ikke indtage alkohol eller andre rusmidler i skoletiden, og du må ikke være påvirket af alkohol eller andre rusmidler, jvf. skolens ordensregler. Du må ikke ryge på skolens område, hverken indendørs eller udendørs. Heller ikke ved fester, caféarrangementer o.l. Der må ikke indtages alkohol på introture. I forbindelse med undervisning på andre lokaliteter end skolens område fx i forbindelse med ekskursioner gælder skolens ordensregler. I forbindelse med ekskursioner træffes aftale mellem skolelederen, lærere og elever og evt. forældre om regler for indtagelse af alkohol uden for undervisningstiden. Sociale og kulturelle arrangementer uden for undervisningen finder sted under former, hvor der ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år eller til unge, der er berusede og hvor indtagelse af alkohol for de øvrige begrænses. Finder arrangementer sted uden for undervisningstiden på tidspunkter, hvor der den følgende dag er undervisning, sælges normalt kun kaffe, te, vand og sodavand. I særlige tilfælde fx ved jubilæer kan skolens leder dispensere. Fester arrangeres efter retningslinjer, der er aftalt mellem skolens leder og elevrådet. I forbindelse med skolens fester udskænkes ud over sodavand kun øl og vin til unge over 18 år. Skolen udskænker heller ikke alkohol til berusede elever. Skolen afviser stærkt berusede elever, kontakter forældrene og træffer foranstaltninger for de pågældende elever med henblik på afhentning. Det er forbudt selv at medbringe drikkevarer til skolens arrangementer. Vagter ved indgangen kan kontrollere, om der medbringes drikkevarer. Skolen stiller et beredskab til rådighed, der tager hånd om elever, der måtte have problemer i forbindelse med eget eller andres forbrug af alkohol, hash og/eller andre stoffer. Ovenstående er inspireret af Borupgårds gymnasiums rusmiddelpolitik. 13

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Alkohol og festkultur

Alkohol og festkultur Alkohol og festkultur på ungdomsuddannelsen information Til lærere OG ledelse 1 rusmidler et anliggende for ungdomsuddannelsen? 2 Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa og formentlig også

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Alkohol og festkultur i gymnasiet

Alkohol og festkultur i gymnasiet Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord

Læs mere

alkohol og festkultur i gymnasiet

alkohol og festkultur i gymnasiet alkohol og festkultur i gymnasiet information til lærere og ledelse 1 Komiteen for Sundhedsoplysning rusmidler et anliggende for gymnasiet? 2 Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa og formentlig

Læs mere

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Fælles rusmiddelpolitik. - for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune

Fælles rusmiddelpolitik. - for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune - for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune Indledning Vision Det er forbundet med mange forventninger at begynde på en ungdomsuddannelse. Det kan være forventninger til undervisningen, studiemiljøet

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej

Læs mere

til forældre snifning og unge

til forældre snifning og unge til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under

Læs mere

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med

Læs mere

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser. Alkoholpolitik

Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser. Alkoholpolitik Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser Alkoholpolitik Alkoholpolitik Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser Sundhedsstyrelsen, 2009 1. udgave, 1. oplag, 2009 ISBN (Trykt):

Læs mere

MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG

MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG 2012-2014 Indhold 1. Indledning 2. Den overordnede proces 3. Indholdet i politikken 4. Den gode proces projektgruppens 10 bud 5. Typiske dilemmaer

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

A&N i Danmark Status til Nordisk Rusmiddel Seminar, Reykjavik, Anne-Marie Sindballe, Center for Forebyggelse

A&N i Danmark Status til Nordisk Rusmiddel Seminar, Reykjavik, Anne-Marie Sindballe, Center for Forebyggelse A&N i Danmark 2010 Status til Nordisk Rusmiddel Seminar, Reykjavik, 25-27.8.2010 Anne-Marie Sindballe, Center for Forebyggelse Situationen er HØJT niveau i alkohol-konsumption, men faldende tendens knap

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Peqqik. Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer. vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne

Peqqik. Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer. vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne Peqqik Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne Søg på Sundhedspor søg danskkalaallisut Kommune valg Qaasuitsup Kommunia

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018 WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

RØGFRI ARBEJDSTID. - Processtrategi for implementeringen

RØGFRI ARBEJDSTID. - Processtrategi for implementeringen RØGFRI ARBEJDSTID - Processtrategi for implementeringen Hjerteforeningen 2017 Hvorfor Røgfri arbejdstid? Røgfri arbejdstid betyder, at de ansatte ikke må ryge i arbejdstiden. Reglerne gælder hele arbejdstiden,

Læs mere

UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING

UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING Der er et stigende fokus på unge og alkohol, både i medierne, blandt forældre og blandt unge selv. Mange mener, at unge drikker for meget. Blandt forældre til unge

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

DRUGTALK. Akut alkoholforgiftning blandt unge < 18 år

DRUGTALK. Akut alkoholforgiftning blandt unge < 18 år Børne og ungeafdelingen DRUGTALK Akut alkoholforgiftning blandt unge < 18 år MSF 2017 1 Hvem er jeg: Marianne Sjølin Frederiksen Overlæge i akutmodtagelsen for børn og unge Speciallæge i børn og unges

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID. Processtrategi

IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID. Processtrategi Hjerteforeningen har indsamlet erfaringer fra kommuner med Røgfri arbejdstid. Læs her, hvordan I kan implementere Røgfri arbejdstid i jeres kommune. IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID Processtrategi Hvorfor

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID PROCESSTRATEGI

IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID PROCESSTRATEGI IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID PROCESSTRATEGI 1 Hjerteforeningen har indsamlet erfaringer fra kommuner med Røgfri arbejdstid. Læs her, hvordan I kan implementere Røgfri arbejdstid i jeres kommune.

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

eucnvs.dk Rusmiddelpolitikken - på EUC Nordvestsjælland EUC Nordvestsjælland Juni 2017

eucnvs.dk Rusmiddelpolitikken - på EUC Nordvestsjælland EUC Nordvestsjælland Juni 2017 eucnvs.dk Rusmiddelpolitikken - på EUC Nordvestsjælland Juni 2017 EUC Nordvestsjælland Rusmiddelpolitik på EUC Nordvestsjælland 2017 2 Rusmiddelpolitik på EUC Nordvestsjælland 2017 Juni 2017 EUC Nordvestsjælland

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kampagner og hvordan kan kommunerne bruge kampagnerne? Stine Flod Storgaard Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Møde d. 1.3.

Sundhedsstyrelsens kampagner og hvordan kan kommunerne bruge kampagnerne? Stine Flod Storgaard Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Møde d. 1.3. Sundhedsstyrelsens kampagner og hvordan kan kommunerne bruge kampagnerne? Stine Flod Storgaard Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Møde d. 1.3. 2018 Det skal I høre om Hvilke kampagner om alkohol og tobak

Læs mere

Orientering om status på forebyggelsesseminarerne

Orientering om status på forebyggelsesseminarerne Punkt 4. Orientering om status på forebyggelsesseminarerne 2019-012839 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen fremsender til s og Skoleudvalgets orientering status på forebyggelsesseminarerne,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning.

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning. Ved Helle Oldrup Jensen, Sundhedskonsulent, Holbæk kommune Hvorfor er det vigtigt at uddannelsesinsitutionerne deltager i samarbejdet?

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding Formål - at få inspiration til at bruge og styrke

Læs mere

På Hvidovre Gymnasium & HF har vi nogle meget enkle studieregler, som er til for alles bedste.

På Hvidovre Gymnasium & HF har vi nogle meget enkle studieregler, som er til for alles bedste. Den. 30. oktober 2012 Studie- og ordensregler på Studieregler På har vi nogle meget enkle studieregler, som er til for alles bedste. Du møder til tiden til alle dine timer Du har altid de nødvendige bøger

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Studie- og ordensregler UCH

Studie- og ordensregler UCH Studie- og ordensregler UCH UCH s studie- og ordensregler er gældende for alle elever på UCH. De enkelte afdelinger har suppleret dette regelsæt med nogle afdelingsspecifikke regler, og du må derfor også

Læs mere

HVORFOR DRIKKER DANSKE UNGE, SOM DE GØR, OG HVILKE KONSEKVENSER KAN DET HAVE?

HVORFOR DRIKKER DANSKE UNGE, SOM DE GØR, OG HVILKE KONSEKVENSER KAN DET HAVE? HVORFOR DRIKKER DANSKE UNGE, SOM DE GØR, OG HVILKE KONSEKVENSER KAN DET HAVE? JAKOB DEMANT LEKTOR, PH D LÆGEFORENINGEN 25/8 2019 WWW.VIDENSRAAD.DK HVORFOR ER KULTUR VIGTIG I FORSTÅELSEN AF ALKOHOLFORBRUG

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen

Ungeprofilundersøgelsen Ungeprofilundersøgelsen 2015 Pilotrapport om danske unges sundhed og trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen 2015 Copyright Komiteen for Sundhedsoplysning,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund

Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund 1. Røgfri skoletid - Folkeskoler To elever fra hver skoleklasse vil senere i livet dø på grund af rygning, hvis vi ikke handler.

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Region Midtjylland Rygepolitik i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Forslag til Rygepolitik for Region Midtjylland Folketinget har den 29. maj vedtaget en lov

Læs mere

Puttefesten i Dyrehaven

Puttefesten i Dyrehaven Børne og ungeafdelingen Puttefesten i Dyrehaven og hvad deraf fulgte MSF 2018 1 Hvem er jeg: Marianne Sjølin Frederiksen Overlæge i akutmodtagelsen for børn og unge Speciallæge i børn og unges sygdomme

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+ UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ UNGEALKOHOLFESTER Det er en del af ungdomslivet at eksperimentere og prøve grænser af hvorfor det er vigtigt, at de unge er klædt på hertil. Den bedste forebyggelse

Læs mere

HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER. En handleguide til forældre

HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER. En handleguide til forældre HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER En handleguide til forældre Hvordan skal jeg bruge handleguiden Denne handleguide er udarbejdet af SSP og Rusmiddelcenteret i Morsø Kommune og den er til dig, der er

Læs mere

Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Unges Sundhed og Trivsel

Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Unges Sundhed og Trivsel GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Unges Sundhed og Trivsel Mødetidspunkt 23-10-2019 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A & B Indholdsfortegnelse Opgaveudvalget Unges Sundhed og Trivsel

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik Mål og principper for den eksterne kommunikation Kommunikation af skolens

Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik Mål og principper for den eksterne kommunikation Kommunikation af skolens Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik... 2 1. Mål og principper for den eksterne kommunikation... 2 1.1 Kommunikation af skolens overordnede rammer... 2 1.2 Skole/hjem-samarbejde og

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED VELKOMMEN TIL OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED UNDERVISNING DEN 16. MAJ IMPLEMENTERING AF VIDESBASEREDE ANBEFALINGER I KOMMUNER Center for Forebyggelse i praksis i

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere