Juni Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol
|
|
|
- Sara Jeppesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol
2 Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med alkohol... 3 Er efterskolen ansvarlig?... 4 Til overvejelse Efterskole og elevfester... 5 Elevfester... 5 Hvordan stiller I jer som efterskoleledelse til nedenstående spørgsmål:... 5 Hvordan sætter vi en proces i gang trin for trin?... 5 Litteratur... 5 Eks. på efterskolefester - regelsæt Retningslinjer/regler og gode råd til forældre, der hjælper efterskolens elever med at afvikle private FESTER.... 6
3 Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex og er involveret i flere færdselsuheld. Unge, der både ryger og drikker alkohol, er 7 gange så tilbøjelige til at prøve hash som de, der ikke ryger eller drikker. Og de, der bruger hash er langt mere tilbøjelig til at bruge hårde stoffer. Kilde: Hjælp din teenager, Sundhedsstyrelsen 2011, Har efterskolerne en udfordring? Sundhedsstyrelsens pjece Politik for rusmidler og rygning 2011, indeholder nyttige og gode råd til, hvordan en skole kan skabe en rusmiddel- og rygepolitik og organisere processen. Mange efterskoler vil sige, at de har en sådan politik i forvejen. At efterskolen er rygefri, at der ikke nydes alkohol på skolen, at der er regler for hvad elever må på vej til eller fra efterskolen. Hvad er problemet? Måske er der intet problem. Der er næppe tvivl om, at de unge i efterskoletilværelsen bliver eksponeret mindre for røg og alkohol, end hvis de var elever i folkeskolen eller en ungdomsuddannelse. Hvad siger loven Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Mellem år: kan købe øl og vin i butikker og efter 18 tillige stærk spiritus Restaurationer må ikke udskænke alkoholske drikke til unge under 18 Tobak: det er forbudt at sælge tobak til unge under 18 år. Efter er rygning forbudt på efterskoler for alle Alligevel er efterskoleverdenen ikke blind for, at en del unge lever i og medbringer en kultur og et normsæt, som ikke lige svarer til hvad efterskolen vil fremme. Det gælder i nogle tilfælde også opfattelsen af, hvad en fest er, og hvad der skaber en god fest. Efterskolerne gør meget for, at samværsdelen bliver kvalificeret, at weekends opleves som sjove, lærerige, sociale, fysisk udfordrende. Og uden alkohol, tobak eller stoffer. Elevfester med alkohol En hel del unge medbringer en forestilling om og lyst til elevfester med alkohol. Sådan som elevfester med alkohol praktiseres, henholder arrangementerne sig til det særlige begreb, der hedder lukkede fester som har en privat karakter og ikke falder ind under restaurantionslovens regler. De foregår uden for efterskolens territorium, fx i et forsamlingshus eller sportshal, og at de vagthavende er forældre til elever og som typisk sørger for udskænkning, holder opsyn med de unge og sørge for hjemtransport. 3
4 At en fest er lukket betyder bl.a. man skal kende hinanden ligesom til en lukket fest i privat regi. Det er ikke nok at invitere via Facebook og udelukkende relatere sig til hinanden i forbindelse med fester. En fest kan også miste sin karakter af lukket arrangement, hvis de inviterede fx må tage kæreste eller ven med. Arrangørerne skal påse, at uvedkommende afvises. Den konkrete afgørelse af, om en fest er åben/offentlig eller, lukket ligger hos politiet. Er efterskolen ansvarlig? Efterskolen har naturligvis ikke noget ansvar for aktiviteter, som ikke er planlagt eller arrangeret af efterskolen, og som desuden foregår uden for efterskolen. Men ét er juridiske overvejelser. Noget andet er, at en efterskole ikke er upåvirket, hvis 85 ud af 125 elever en lørdag aften holder en elevfest med alkohol i et forsamlingshus tæt ved skolen (dette og følgende eksempler er anonymiseret men ikke opdigtet), og det hele ender galt. Nogle bliver akutindlagt på sygehus; dagen efter går der rygter om, at der blev udskænket noget mystisk spiritus, der er ønske om at skolen foranstalter urinprøver, en elev bliver testet positivt for hashindtag i forbindelse med et rutinebesøg på en psykiatrisk klinik, der er tvivl om hvem der havde ansvaret for aftenen og natten. Adskillige elever var om mandagen tydeligvis påvirkede af indtagelse af alkohol og/eller stoffer. Hvis en fest ender galt, kan det også ende med et retsligt efterspil, som det var tilfældet efter en elevfest med alkohol, hvor to unge efter festen gik ud og væltede 50 gravsten på den nærliggende kirkegård. Den lokale avis slutter sin omtale af på følgende måde: Forstanderen på efterskolen bekræfter over for TV2, at han er blevet kontaktet af politiet i sagen. Han understreger, at det endnu ikke er bevist, at det er elever fra X-egnens efterskole, der har begået hærværket. Ungdomsfesten i forsamlingshuset var arrangeret af eleverne selv fra X-egnens Efterskole og ikke af skolen. Det kan lyde, som om elevfester med alkohol altid ender galt. Det er heldigvis ikke tilfældet, og der gøres et stort arbejde på at opstille og håndhæve solide og trygge rammer om festerne. Men som eksemplerne viser, kan det både udadtil (i forhold til forældre, offentlighed) og indadtil (efterskolens egen rytme og orden) være svært eller umulig at ignorere elevfester med alkohol. Mange forstandere bruger udtryk som at have uro i maven mens en elevfest med alkohol pågår, for man ved ikke, hvordan det ender. En særlig problematik, som vi vender tilbage til, er udskænkning af alkohol til unge under 16, som iflg. loven slet ikke må købe øl og vin. En efterskole kan have svært ved at forklare forældre til børn i 8. eller 9. klasse, hvorfor efterskolen ikke aktivt prøver at dæmme op mod børns drikkeri, når det er ulovligt for dem at købe alkohol i butikker og restauranter. De helt unge drikker mindre. Det viser nye tal for de åriges forbrug af alkohol. De danske tal viser, at andelen af årige, der drak sig fulde mindst 10 gange sidste år, er faldet fra 21 % af drengene og 17 % af pigerne i 2007 til 16 % af drengene og 11 % af pigerne i Tilsvarende er andelen, der har været fulde mere end 1-2 gange sidste måned halveret fra På trods af det faldende forbrug hos de unge årige ligger de danske unge helt i top tæt fulgt af England og Irland. 4
5 Til overvejelse Efterskole og elevfester I en efterskolesammenhæng findes nogle specifikke vinkler, som skolen i tilknytning til Sundhedsstyrelsens pjece Politik for rusmidler og rygning kan tage op. Da emnet elevfester med alkohol netop ikke officielt er en efterskolesag, betyder det, at initiativet og planlægningen til elevfester principielt må komme fra eleverne selv, måske understøttet af tidligere elever og af forældre. En efterskole har på sin hjemmeside markeret en holdning til elevfester: Elevfester Det er almindeligt, at eleverne selv tager initiativ til at afholde elevfester i en weekend og uden for skolens område, typisk i et lejet forsamlingshus. Skolen har intet med disse arrangementer at gøre, men vi forsøger alligevel at være med på sidelinjen. Det betyder, at skolen hjælper med at finde egnede tidspunkter for elevfesterne. Desuden hjælper vi med at opstille gode retningslinjer for festerne, hvor der er alkohol til stede. Det vigtigste ud over god planlægning er her, at der er et passende antal ædruelige forældre til stede under hele festen. Er det en holdning I kan sympatisere med på jeres skole? Hvordan stiller I jer som efterskoleledelse til nedenstående spørgsmål: 1. Skal efterskolen tage tyren ved hornene og komme hykleriet til livs eller helt afvise, at efterskolen skal forholde sig til noget, som både loven og efterskolen selv har regelreguleret klart og tydeligt; det kan opfattes som en regulering af en overtrædelse af en regulering, og så er man lige vidt 2. Skal efterskolen gå i dialog med elever og forældre om antal og tidspunkt(er), herunder hvornår den første elevfest med alkohol må finde sted (fx først efter efterårsferien, når eleverne har lært hinanden bedre at kende). 3. Hvordan håndhæver man at skelne mellem unge under og over 16 år (jf. boksen) de fleste i den undervisningspligtige alder må fx ikke købe alkohol i henhold til restaurationsloven 4. Hvilke alkoholiske drikke må sælges (ud over almindelig øl også stærk øl eller vin og nye typer drikke?), og skal det være købt og banderoleret i Danmark? 5. Hvem har autoritet til at varetage disse aftaler herunder også i yderste tilfælde nægte udskænkning til berusede unge og at sikre, at der ikke er offentlig adgang? 6. ryge- og tobakspolitikken på ekskursioner og ture, grænsehandel mv. 7. kan og skal man forvente en ryge- og alkoholadfærd fra skolens personale, der ligger ud over at den ansatte skal nyde almindelig anerkendelse og tillid (dekorum) Hvordan sætter vi en proces i gang trin for trin? (jf. pjecen Politik for rusmider og rygning, s. 11) 1. Vær klar over, hvilke normer der gælder for rusmidler og tobak i dagligdagen såvel som ved fester, ekskursioner mv. Ved hjælp af interviews eller spørgeskemaundersøgelse, som kan besvares anonymt 2. Nedsæt en styregruppe, som sikrer sig basal viden om alkohol, rygning, stoffer, helbred og indlæringsparathed 3. Diskussion af normerne 5
6 4. Dokumentation og præsentation, præsentation fx på fællesmøde og forældreaftener 5. Formulering af oplæg til politik, herunder formål, rammer, undtagelser, støttemuligheder, nøglepersoner 6. Diskuter oplæg og formuler politik, lad styregruppen formulere politikken på baggrund af elev- og forældrediskussion. Tag hensyn til skolens eksisterende forhold og hverdagen 7. Formidling af politikken, lad den blive kommunikeret ud på skolens hjemmeside og blive talt op ved relevante lejligheder for både personer, nuværende og kommende elever og forældre 8. Opfølgning, lad styregruppen få som ansvar med jævne mellemrum at tage stilling til ajourføring af politikken. Nøglepersoner bør via efteruddannelse og kurser have mulighed for at holde sig ajour Litteratur Til forældre: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer, 8 sider, Sundhedsstyrelsen Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning, 12 sider, Sundhedsstyrelsen Fester for og med unge. Regler og gode råd til arrangører om udskænkning af alkohol, 20 sider, Kredsrådet, Syd- og Sønderjyllands Politikreds Eks. på efterskolefester - regelsæt Retningslinjer/regler og gode råd til forældre, der hjælper efterskolens elever med at afvikle private FESTER. Formål: Eleverne får mulighed for at møde hinanden i festligt lag, more sig sammen og lærer at holde fest i en god stemning, hvor alle kommer med en positiv indstilling til elever, forældre og regelsæt. Det er vigtigt, at der findes forældre, der vil hjælpe eleverne med at holde disse private efterskolefester. Eleverne skal blive gode til at feste, og her kan forældre hjælpe dem på vej. Det er afgørende, at en forælder står som lejer af forsamlingshus. Der skal mindst være 4-5 forældre hele tiden. Det er en meget god idé, hvis der er gennemgående forældre fra fest A til fest B osv. Meget lettere at videregive festkultur og normer for adfærd. Også en god idé, hvis en eller flere ansvarlige forældre, typisk fredag til fredagssang, tog ordet og fortalte om den kommende fest. 6
7 Elever, som er hovedansvarlige (min 3), skal tydeligt bakke op om forældrenes håndtering af festen og i det hele taget optræde loyalt. Det er en god ide at kunne tilbyde eleverne noget spiseligt. Meget god ide, hvis der ca. kl kunne blive serveret gratis toast. Ligeledes er det en god ide, at have en alkoholfri periode, fx fra til Her kunne der serveres gratis saft eller sodavand. Det er meget vigtigt med tydelige forældre ved: Hærværk Det er forbudt at medbringe drikkelse til festen Eleven skal have kontrol over hvad han/hun laver Aggressiv adfærd Sover og ikke er ved bevidsthed Slagsmål Behandle forældrene med respekt Alle former for stoffer Ved overtrædelse af ovenstående kontaktes forældrene og eleven skal hentes hjem. Bar-ansvarlige bør overhovedet ikke drikke. De må gerne være betydelig ældre end festdeltagerne, helst voksne. "Gamle" elever er gode hjælpere. De ansvarlige forældre skal have en ajourført telefonliste over deltagernes hjemmenumre. Alle forældre til deltagende elever er orienteret om, at de selv skal hente deres barn ved overtrædelse af regler. Der forefindes en fest-protokol med telefonnumre, festregler, ansvarlige forældre og diverse andre informationer. Det er kun for efterskolens nuværende elever. Der er dårlige erfaringer med at invitere elever, der har forladt skolen i løbet af skoleåret. Skade forvoldt ved uheld eller hærværk betales af eleven. Det er meget vigtigt, at der ikke holdes forfester. Elevfesten skal afholdes umiddelbart efter endt skolegang. Det er en selvfølge, at ingen deltagere medbringer stoffer etc. Ved overtrædelse stoppes festen øjeblikkeligt. Se i øvrigt skolens egen information vedr. elevskolefester i velkomstfolderen. 7
8
Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse
RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse Hæftet er udgivet af Folkesundhed København Tekst: Andrea Collén Redaktion: Henrik Borggren
Gode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Syddjurs Kommune SSP Læseplan
Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side
Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Rungsted Gymnasiums studie- og ordensregler.
Rungsted Gymnasiums studie- og ordensregler. (Vedtaget december 2008, redigeret september 2011) Gennem ordens- og studieregler vil vi gerne sikre at vi kan nå de mål og de værdier der er formuleret i skolens
Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Fælles forældreaftaler
Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne
1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Indhold Advarsler og bortvisning
Retningslinjer for Risskov Efterskole Indhold Advarsler og bortvisning 1 Alkohol og rusmidler 2 Computer mm 2 Cykel 2 Fritidsarbejde 2 Gæster 2 Meddelelsesbogen 3 Mobiltelefon 3 Måltider 3 Rengøring 4
Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Kan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Velkommen til Børnehaven Skovparken!
Velkommen til Børnehaven Skovparken! Med disse sider vil vi gerne give jer nogle praktiske oplysninger og give jer et indtryk af, hvordan det er at gå i vores børnehave. Der er specielt to forhold, der
1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +
ALKOHOLDNING Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + Må dit barn drikke alkohol? A Ja B Nej Målsætning:
Klasseaftaler og regler om alkohol
I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol
Hej. Du skal starte i børnehaven Seest Gl. Skole dag den / -. Den gruppe du skal gå i hedder:
Hej. Du skal starte i børnehaven Seest Gl. Skole dag den / -. Den gruppe du skal gå i hedder: Din kontaktperson hedder. Vi har aftalt at du og dine forældre kommer på besøg dag den / klokken. Det vil være
Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Individ og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,
Dagbog fra Ramadan 2005
Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Skole Hjem Nr. 189 December 2006
Skole Hjem Nr. 189 December 2006 1 Afsked Det er ikke første gang og bliver måske heller ikke sidste gang i dette skoleår, at vi i Kontakt må skrive om afsked. Det skyldes hovedsagelig, at flere nu har
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad
Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen
Alfabetisk liste. Man deltager som ung i de aktiviteter der sker i og udenfor huset.
Unge-håndbog 1 A Alfabetisk liste Aften-te: Aften-te serveres (som buffet) hver aften omkring kl. ca. 21.30. Derved har du mulighed for at få noget mad inden sengetid. (du må ikke bare frit gå i køleskabet).
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?
DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 [email protected] www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 [email protected] www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
K ære deltager & forældre
K ære deltager & forældre 1. Velkommen til Base Camp 2. Til dig som deltager særlige hensyn/behov 3. Til forældrene særlige hensyn/behov 4. Camp kontoret telefonnummer & adresse 5. Pakkeliste 6. HUSK:
DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud
U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Velkommen til vort nye barn og forældre i Børnehaven SVALEN
Velkommen til vort nye barn og forældre i Børnehaven SVALEN Vi vil med denne velkomstfolder byde jer velkommen til Svalen og håber på et godt samarbejde med jer forældre. Folderen indeholder lidt om Svalens
Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen
Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen Indhold Engstrandskolens principper for skole/hjem samarbejde Skole/hjem samtaler Skole/hjem aktiviteter for hele skolen Skole/hjem aktiviteter for den enkelte
Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Det svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Studie- og ordensreglement for Næstved Tekniske Gymnasium på EUC Sjælland.
Studie- og ordensreglement for Næstved Tekniske Gymnasium på EUC Sjælland. Udgangspunkt: Studie- og ordensreglementet tager udgangspunkt i/understøtter skolens værdier om: et godt sted at være et godt
Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Tilsynsrapport, Piletræet, 2009
Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 3 Kapitel 5: Ledelse...
Kulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Studie- og ordensregler på Hvidovre Gymnasium & HF
Den 21. august 2015 Studie- og ordensregler på Hvidovre Gymnasium & HF Studieregler På Hvidovre Gymnasium & HF har vi nogle meget enkle studieregler, som er til for alles bedste. - Du møder til tiden til
Klatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
VIRKSOMHEDSPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE
VIRKSOMHEDSPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE 2014-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FREDERIKSBERG DAGPLEJE 3 DAGPLEJENS KERNEYDELSER 3 DAGPLEJENS ÅBNINGSTIDER 4 LUKKEDAG 5 GRUNDLAGET FOR FREDERIKSBERG
SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12
Side 1 af 12 VELKOMMEN TIL SKOVVANGSKOLENS SFO Skovvangskolens SFO (skole-fritids-ordning) er rammen om børnenes fritidsliv på Skovvangskolen. Børnene har mulighed for et aktivt fritidsliv efter skoletid,
- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling
UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen af Funktionel Familieterapi (FFT). I spørgeskemaet bliver du spurgt til dig og din familie. Der er
Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Askelunden 3-9. 6705 Esbjerg Ø. Telefon nr. 7616 3780. Hjemmeside: Børnehusetkvaglund.esbjergkommune.dk
Askelunden 3-9. 6705 Esbjerg Ø. Telefon nr. 7616 3780 Hjemmeside: Børnehusetkvaglund.esbjergkommune.dk Indholdsfortegnelse. 1. Velkommen til Børnehuset Kvaglund. 2. Hvem er vi? 3. Åbningstid. 4. Tabulex.
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Børnehuset Humlebien. Byvej 248c 2650 Hvidovre. Tlf. 36788419. Email: [email protected] Hjemmeside: www.humlebien.
. Børnehuset Humlebien Byvej 248c 2650 Hvidovre. Tlf. 36788419 Email: [email protected] Hjemmeside: www.humlebien.hvidovre VELKOMMEN TIL HUMLEBIEN Denne pjece er tænkt som en hjælp, når dit
Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke
Virksomhedsplan for Helps SFO Rosenhaven (tilknyttet Helsingør Privatskole) Udarbejdet af personalet
Virksomhedsplan for Helps SFO Rosenhaven (tilknyttet Helsingør Privatskole) Udarbejdet af personalet Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse SFO ens tilhørsforhold... 3 Projekt SFO... 3 Fysiske rammer... 3 Normering...
