Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser. Alkoholpolitik

Transkript

1 Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser Alkoholpolitik

2 Alkoholpolitik Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser Sundhedsstyrelsen, udgave, 1. oplag, 2009 ISBN (Trykt): ISBN (Elektronisk): Fagredaktion: Kit Broholm, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Projektledelse: Stine Flod Storgaard, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Manuskript og redaktion: Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Illustrationer: Casper Tybjerg (forside) Patrick Sheándell O Carroll/ PhotoAlto (side 3, 5 og 6) FCM Graphic/Phovoir (side 7, 9, 10 og 12) Trykkeri: Prinfo Kan rekvireres hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Tlf.: Fax: Hjemmeside: kfs@sundkom.dk Indhold Sæt alkoholpolitik på dagsordenen 3 Alkohol giver nedsat indlæringsparathed 4 Alkohol er vanedannende psykisk og fysisk 6 Alkohol er ikke tilladt på andre arbejdspladser 7 Alkoholpolitik trin for trin 8 Forberedelse 8 Udformning af politikken 9 Nøglepersoner og støtte 10 Formidling af information 10 Opfølgning på alkoholpolitikken 10 Eksempler på elementer i alkoholpolitik 12 Til studerende og ansatte på uddannelsesstedet 12 Studieture uden for uddannelsesstedet 12 Yderligere information 15 2

3 Sæt alkoholpolitik på dagsordenen Europæiske undersøgelser viser, at danske unge ligger helt i top, hvad angår alkoholforbrug 1. Det er navnlig unge på videregående uddannelser og især de mandlige studerende, der har et højt alkoholforbrug. Inden for en måned har mindst 58 % af de mandlige og 30 % af de kvindelige studerende 3 gange drukket flere end 5 genstande ved én lejlighed 2. hvorfor er det uddannelsesinstitutionens ansvar at indføre en alkoholpolitik? Fordi: Alkohol giver nedsat indlæringsparathed. Alkohol er vanedannende psykisk og fysisk. Alkohol er ikke tilladt på andre arbejdspladser. 1 Det europæiske skoleundersøgelsesprojekt om alkohol og andre stoffer (ESPAD) Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag (MULD-rapport), Sundhedsstyrelsen,

4 Alkohol giver nedsat indlæringsparathed De færreste kobler studievanskeligheder og manglende trivsel sammen med alkoholforbrug. Ofte går man ud fra, at problemer på studiet har andre årsager, fx lærerne, kæresten eller studiejobbet. Men alkohol kan medvirke til problemer på studiet. Alkohol påvirker hjernens funktioner og kan give træthed, svækket koncentrationsevne og nedsat indlæringsparathed samt forringet søvnkvalitet og immunforsvar. Der er en sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug og nedsat arbejdsevne. Sådan påvirker alkoholforbrug Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som er forbundet med flere end 60 forskellige sygdomme. Der er registreret forandringer i hjernen blandt unge med et så relativt lavt alkoholforbrug som gennemsnitligt ¾-1 genstand om dagen over en 2-årig periode (20 genstande om måneden 3. De registrerede forandringer vedrører hukommelse, opmærksomhed og tempoet for informationsbearbejdning. Skaderne ses navnlig, når man drikker 4-5 genstande eller flere på en gang. Ved et stort alkoholforbrug på over 2-3 genstande om dagen for henholdsvis kvinder og mænd er følgende tegn på mistrivsel almindelige 4 : Hovedpine og træthed Mange enkelte sygedage Svingende arbejdsindsats og mange fejl Svingende humør. Der er også en sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug og fravær, der ikke skyldes sygdom 5. Studerende, der jævnligt drikker flere end 5 genstande på en dag, har derudover stærkt øget risiko for skader, ulykker og vold. Alkohol øger risikoen for skadestuebesøg, og risikoen stiger i takt med forbruget 6. Ved et meget stort alkoholforbrug på over 6 genstande om dagen er der en veldokumenteret sammenhæng mellem alkohol og svækkelse af de kognitive funktioner 7. 4

5 Alkohol som socialt hjælpemiddel Mange bruger alkohol til at overvinde usikkerhed, bekæmpe stress og opnå bedre sociale kompetencer. Effekten er imidlertid ofte modsat af den tilsigtede, idet et højt alkoholforbrug svækker både sociale og faglige kompetencer. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man drikker så lidt som muligt og stopper før 5 genstande til en fest 3 The influence of substance use on adolescent brain development, Sequeglia LM,Jacobus J,Tapert SF, Clinical EEG &Neuroscience,40(1):31-8, Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen, Sundhedsstyrelsen, 25, Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen, Beck S, Reesen S, Syddansk Universitet, Alkohol og helbred, Sundhedsstyrelsen 2008, The cognitive effects of alcohol abuse: a controlled study. Williams CM et al, British Journal of Addiction, 85,

6 Alkohol er vanedannende psykisk og fysisk Alkohol er et afhængighedsskabende stof. Der er to elementer, der bidrager til udvikling af alkoholafhængighed: psykiske faktorer og biologisk tilpasning i hjernen. Hyppigt brug af alkohol i puberteten kan lægge grunden til alkoholafhængighed allerede i begyndelsen af 20 erne 8. Risikoen for afhængighed stiger endvidere med varigheden af alkoholforbruget. Halvdelen af dem, der bliver afhængige, bliver det inden for 10 år fra deres første brug af alkohol, selvom de mest alvorlige former for alkoholafhængighed er sjældne før 30-års-alderen 9. En amerikansk undersøgelse har vist, at 23 % af unge i 20-års-alderen har opfyldt kriterierne for et forbrug, der allerede har givet en fysisk eller psykisk skade eller alkoholafhængighed 10. Blandt danske unge vil andelen formentlig være større, da de danske unge drikker meget mere. Eftersom uddannelsesinstitutionen er den daglige ramme for unges arbejdsliv, vil det være relevant, at man her har et beredskab i form af en alkoholpolitik. Der vil være behov for, at uddannelsesinstitutionen har nøglepersoner, fx studievejledere, der er opmærksomme på, at studieproblemer kan hænge sammen med problemer med alkohol eller andre rusmidler. En sådan rådgivende funktion er et almindeligt led i en alkoholpolitik. 8 Teenage drinking and the onset of alcohol dependence: a cohort study over seven years. Bonomo YA et al Addiction 99, From first drug use to drug dependence: developmental periods of risk for dependence upon marijuana, cocaine and alcohol. Wagner FA et al, 2002, Neuropsychopharmacology Tobacco, alcohol and drug use and mental health London: Office for National Statistics. Coulthard M, Citeret fra: The influence of substance use on adolescent brain development, Sezueglia LM et al. Clinical EEG & Neuroscience. Vol 40 No. 1. 6

7 Alkohol er ikke tilladt på andre arbejdspladser Det er efterhånden blevet alment accepteret, at alkohol og andre rusmidler ikke hører sammen med arbejde. Det skyldes, at effektivitet, koncentration, kvalitet og højt arbejdstempo er uforeneligt med indtagelse af alkohol. På 60 % af arbejdspladserne er alkohol ikke tilladt i arbejdstiden, undtagen ved særlige lejligheder såsom jubilæum og rund fødselsdag. På 23 % af arbejdspladserne er der totalforbud mod alkohol. På 10 % af arbejdspladserne er alkohol tilladt, men med begrænsninger. Kun 4 % af arbejdspladserne har ingen alkoholrestriktioner, og resten af arbejdspladserne findes der ingen oplysninger om 11. Arbejdspladser med en aktiv og restriktiv alkoholpolitik er altså den virkelighed, de studerende vil møde efter endt uddannelse. Via en alkoholpolitik kan man markere, at uddannelsesstedet kan sidestilles med en arbejdsplads for både studerende og ansatte, og at påvirkning af alkohol i arbejdsrelaterede situationer ikke accepteres. Sådan gør andre Ca. 70 % af uddannelsesledere mener, at institutionen har et generelt ansvar på alkoholområdet. Ca. 50 % af de videregående uddannelser har en alkoholpolitik for de studerende. Kilde: Rammer for sundhed på videregående uddannelser, Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsfremme på arbejdspladsen, Sundhedsstyrelsen,

8 Alkoholpolitik trin for trin En alkoholpolitik har sit primære fokus på alkohol, men bør også omfatte andre rusmidler. Ledelsen og de ansvarlige for arbejdsmiljø på uddannelsesstedet bør være initiativtagere til processen med at etablere en aktiv alkoholpolitik for studerende og ansatte på institutionen. Sandsynligheden for en vellykket implementering stiger, hvis der bliver skabt konsensus i forløbet og etableret ejerskab for alkoholpolitikken hos både de studerende og ansatte. Det er også vigtigt, at politikken bliver forankret i den struktur, der i forvejen eksisterer på uddannelsesinstitutionen. Forberedelse Det er hensigtsmæssigt, hvis studienævnet eller det udvalg, hvor studerende og ansatte samarbejder her kaldt samarbejdsudvalget står for det praktiske arbejde med at formulere og implementere en alkoholpolitik på uddannelsen. Begynd med at undersøge, om der i forvejen findes en formuleret alkoholpolitik på uddannelsen, samt hvilke uskrevne normer og regler der i øvrigt gælder i dagligdagen og på studieture. Lynguide til alkoholpolitik trin for trin Udnævn en ansvarlig for etablering af en alkoholpolitik. Søg viden om konsekvenserne for unge af et stort alkoholforbrug. Undersøg og diskuter normer for alkohol på stedet. Formuler en alkoholpolitik: formål, regler og støtte. Udnævn og kvalificer nøglepersoner. Kommuniker alkoholpolitikken til studerende og ansatte. Ajourfør alkoholpolitikken jævnligt. 8

9 Det er relevant at sikre sig en basal viden om alkohol, andre rusmidler, helbred og indlæringsparathed som grundlag for at gå ind i processen med at formulere en alkoholpolitik, se referencer og litteraturlisten bagest i hæftet. Diskuter, hvilke holdninger man ønsker at fremme mht. alkohol og uddannelse. Det er afgørende, at diskussionen finder sted i et bredt forum blandt uddannelsesinstitutionens brugere for at etablere et fælles ejerskab for alkoholpolitikken. Udformning af politikken Det er hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i uddannelsesstedets eksisterende forhold, kultur og traditioner. Kun på den måde kan en alkoholpolitik blive en naturlig del af uddannelsens politik. Præciser følgende: Formålet med alkoholpolitikken Rammerne for, hvor og hvornår alkohol ikke er tilladt på uddannelsesstedet Evt. undtagelser for alkoholforbuddet: tid, sted, situationer, hvor alkohol kan nydes Støttemuligheder for studerende og ansatte med begyndende alkoholproblemer Navne på nøglepersoner, der har ansvar for at formidle alkoholpolitikken og kan optræde som kontaktpersoner for personer, der ønsker yderligere information og rådgivning om alkohol. Det er afgørende, at alkoholpolitikken er et resultat af en fælles debat og beslutning på uddannelsesstedet. 9

10 Nøglepersoner og støtte Det er en god idé at udpege en eller flere nøglepersoner, der har ansvar for at formidle alkoholpolitikken, og som kan være kontaktpersoner for dem, der ønsker yderligere samtale om alkohol. Nøglepersonerne kan desuden støtte studerende eller ansatte i at søge hjælp og rådgivning, hvis de har begyndende problemer med alkohol eller andre rusmidler. Nøglepersonerne bør uddannes til opgaven, og funktionen forankres hos personer, der i forvejen har en kontaktfunktion, fx studievejledere og ledere. Formidling af information Når samarbejdsudvalget har vedtaget en alkoholpolitik, er næste skridt at få den kommunikeret til de studerende og ansatte. Den mundtlige formidling kan ske på fællesmøder og introdage, evt. i samarbejde med en ekstern konsulent. Den skriftlige information kan formidles på hjemmeside, opslagstavler, via foldere, i studieaviser o.l. Det er hensigtsmæssigt, at nye studerende gøres bekendt med stedets alkoholpolitik allerede ved optagelsen på studiet. Opfølgning på alkoholpolitikken Det anbefales, at der indføres en fast procedure for, hvornår og hvor tit samarbejdsudvalget skal ajourføre alkoholpolitikken. Det kan fx ske en gang om året. En alkoholpolitik bør løbende ajourføres efter udviklingen på uddannelsesstedet og ny viden om alkohol. Desuden bør nøglepersoner jævnligt holdes ajour via efteruddannelse og kurser om alkohol, signaler på alkoholproblemer og øvelse i samtaleteknik. 10

11 » Det er KU s holdning, at arbejde og indtagelse af alkohol eller andre rusmidler ikke hører sammen, og at det derfor ikke tolereres, at medarbejdere under udførelsen af deres arbejde er påvirkede af alkohol eller andre rusmidler, hvad enten indtagelsen har fundet sted i arbejdstiden eller uden for arbejdstiden. Citat fra Københavns Universitets personalepolitik 11

12 Eksempler på elementer i alkoholpolitik Til studerende og ansatte på uddannelsesstedet Studerende og ansatte skal overholde gældende lovgivning omkring alkohol og andre rusmidler. Det er ikke tilladt at møde på uddannelsesstedet påvirket af alkohol eller andre rusmidler. Det er ikke tilladt at indtage alkohol mellem kl. X og xx * på uddannelsesstedet. Det er ikke tilladt at være påvirket af alkohol eller andre rusmidler, uanset om dette er indtaget uden for arbejdstiden eller uddannelsesstedet. Studieture uden for uddannelsesstedet Sociale og kulturelle arrangementer vedr. studiet, men uden for uddannelsesstedet, bør finde sted under former, hvor indtagelse af alkohol er begrænset. På rusture bør indtagelse af alkohol være begrænset og kun finde sted efter kl. xx *. Drikkevarer med alkohol er et alternativ til drikkevarer uden alkohol, altså undtagelsen frem for reglen. Der bør altid være mindst én tutor eller turleder, der helt afholder sig fra at indtage alkohol. Festligheder bør arrangeres på en sådan måde, at de studerende ikke bliver presset til at drikke alkohol eller står uden for fællesskabet, hvis de drikker alkoholfrit. * Det skal være klart, i hvilket tidsrum der ikke må indtages alkohol 12

13 Mindre rus og mere tur En undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse viste, at rusture skaber socialt sammenhold, men at de studerende ikke er interesserede i sanseløs druk. Uddannelsens ledelse kan med fordel opstille kriterier for indholdet af rusture, så de har et klarere socialt og fagligt formål, hvor alkohol fylder mindre. Kilde: Rammer for sundhed på videregående uddannelser, Kræftens Bekæmpelse, 2007 En sund alkoholkultur De videregående uddannelsesinstitutioner kan medvirke til at skabe en sund alkoholkultur gennem formulering af en aktiv alkoholpolitik for såvel studerende som ansatte. Det er hensigtsmæssigt, at der i alkoholpolitikken formuleres regler for bl.a. alkoholfri kantine og retningslinjer for alkoholindtagelse på rusture. Der bør endvidere gives mulighed for hjælp til studerende og ansatte med alkoholproblemer.» Der var sådan tolvhundrede i Nordjylland, der bare drønede rundt og var enormt fulde ude i klitterne, så det blev sådan lidt, at man fandt alligevel ikke rigtigt ud af, hvem man gik i klasse med, og folk var bare piv-stive, og så kom man hjem og havde ingen penge og var enormt beskidt. Studerende, længere videregående uddannelse Kilde: Rammer for sundhed på videregående uddannelser, Kræftens Bekæmpelse,

14 14

15 Yderligere information Publikationer Alkohol og helbred Sundhedsstyrelsen, 2008 Kan bestilles på Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen Sundhedsstyrelsen, 2008 Kan bestilles på Links til oplysning om alkohol og andre rusmidler Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD), Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2008 Rundt om rusen en antologi om unge og rusmidler Syddansk Universitet Kan bestilles på Rammer for sundhed på videregående uddannelser Kræftens Bekæmpelse,

16 Alkoholpolitik Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser Til ledelsen og andre der arbejder med alkoholpolitik Der er i de senere år kommet stigende fokus på alkohols negative indflydelse på indlæring, helbred og sikkerhed ikke mindst når det gælder unge mennesker. Samtidig er danske unges forbrug af alkohol stadig rekordstort sammenlignet med forbruget blandt unge i andre europæiske lande. Det er navnlig unge på videregående uddannelser og især de mandlige studerende, der har et højt alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsen har derfor valgt at rette opmærksomheden mod alkoholforbruget på uddannelsesinstitutioner og opfordrer til, at der på de videregående uddannelser gennemføres en alkoholpolitik, der omfatter både studerende og ansatte. Uddannelsesinstitutionens ledelse bør være initiativtager til processen med at etablere en aktiv alkoholpolitik for studerende og ansatte på uddannelsesstedet.